VM i håndbold (mænd): Forskelle mellem versioner
Amjaabc (diskussion | bidrag) En række mindre ændringer, specielt i introen (årstal skrevet helt ud konsekvent, brug hhold-skabelonen mm.) |
Santac (diskussion | bidrag) m Mindre rettelser |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Verdensmesterskabet i [[håndbold]] for mænd''' arrangeres af [[International Handball Federation|IHF]] (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden [[1938]] og siden [[1993]] hvert andet år. |
'''Verdensmesterskabet i [[håndbold]] for mænd''' arrangeres af [[International Handball Federation|IHF]] (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden [[1938]] og siden [[1993]] hvert andet år. |
||
{{Hhold|Danmark}} er forsvarende mestre, da de vandt i 2021. Den mest vindende nation med seks sejre er dog {{hhold|Frankrig}} ([[VM i håndbold 1995 (mænd)|1995]], [[VM i håndbold 2001 (mænd)|2001]], [[VM i håndbold 2009 (mænd)|2009]], [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]], [[VM i håndbold 2015 (mænd)|2015]] og [[VM i håndbold 2017 (mænd)|2017]]) fulgt af Sverige ([[VM i håndbold 1954 (mænd)|1954]], [[VM i håndbold 1958 (mænd)|1958]], [[VM i håndbold 1990 (mænd)|1990]] og [[VM i håndbold 1999 (mænd)|1999]]) og {{hhold|Rumænien}} ([[VM i håndbold 1961 (mænd)|1961]], [[VM i håndbold 1964 (mænd)|1964]], [[VM i håndbold 1970 (mænd)|1970]] og [[VM i håndbold 1974 (mænd)|1974]]) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og {{hhold|Qatar}} er det eneste land (pr [[2021]]) |
{{Hhold|Danmark}} er forsvarende mestre, da de vandt i 2021. Den mest vindende nation med seks sejre er dog {{hhold|Frankrig}} ([[VM i håndbold 1995 (mænd)|1995]], [[VM i håndbold 2001 (mænd)|2001]], [[VM i håndbold 2009 (mænd)|2009]], [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]], [[VM i håndbold 2015 (mænd)|2015]] og [[VM i håndbold 2017 (mænd)|2017]]) fulgt af Sverige ([[VM i håndbold 1954 (mænd)|1954]], [[VM i håndbold 1958 (mænd)|1958]], [[VM i håndbold 1990 (mænd)|1990]] og [[VM i håndbold 1999 (mænd)|1999]]) og {{hhold|Rumænien}} ([[VM i håndbold 1961 (mænd)|1961]], [[VM i håndbold 1964 (mænd)|1964]], [[VM i håndbold 1970 (mænd)|1970]] og [[VM i håndbold 1974 (mænd)|1974]]) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og {{hhold|Qatar}} er det eneste ikke-europæiske land (pr [[2021]]), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved [[VM i håndbold 2015 (mænd)|VM i 2015]]. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje er opnået af {{hhold|Egypten}} (nr. 4 i [[VM i håndbold 2001 (mænd)|2001]]) og {{hhold|Tunesien}} (nr. 4 i [[VM i håndbold 2005 (mænd)|2005]]). |
||
Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver ([[pr. 2021]]). Frem til 2005 havde {{hhold|Sverige}} som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet |
Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver ([[pr. 2021]]). Frem til 2005 havde {{hhold|Sverige}} som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til [[VM i håndbold 2007 (mænd)|VM i 2007]]. Danmark ligger nummer tre med 24 deltagelser. |
||
I perioden [[1976]]-[[1992]] afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. I begyndelsen afholdtes ydermere mesterskaber i [[markhåndbold]] (se [[VM i markhåndbold]]), men siden slutningen af [[1960'erne]] er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber. |
I perioden [[1976]]-[[1992]] afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. I begyndelsen afholdtes ydermere mesterskaber i [[markhåndbold]] (se [[VM i markhåndbold]]), men siden slutningen af [[1960'erne]] er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber. |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede dog også fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer. |
Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede dog også fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer. |
||
I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold har dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der |
I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold har dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste. |
||
=== 1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere === |
=== 1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere === |
||
Linje 38: | Linje 38: | ||
2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som [[Magnus Wislander]] og [[Stefan Lövgren]]. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem [[EM i håndbold (mænd)|EM guldmedaljer]]. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat har været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som [[Daniel Narcisse]] og [[Jérôme Fernandez]] i denne periode. |
2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som [[Magnus Wislander]] og [[Stefan Lövgren]]. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem [[EM i håndbold (mænd)|EM guldmedaljer]]. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat har været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som [[Daniel Narcisse]] og [[Jérôme Fernandez]] i denne periode. |
||
For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM er det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer |
For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM er det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. [[Grønland]] havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007. |
||
=== 2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer === |
=== 2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer === |
||
Linje 1.215: | Linje 1.215: | ||
| style="text-align:center;"|[[VM i håndbold 2007 (mænd)|VM 2007]] |
| style="text-align:center;"|[[VM i håndbold 2007 (mænd)|VM 2007]] |
||
| Semifinale |
| Semifinale |
||
|- |
|||
| style="text-align:center;"|67 mål |
|||
| Jugoslavien - Ungarn |
|||
| style="text-align:center;"|33-34 |
|||
| style="text-align:center;"|[[VM i håndbold 2003 (mænd)|VM 2003]] |
|||
| Placeringskamp |
|||
|} |
|} |
||
Versionen fra 4. maj 2021, 19:51
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.
Danmark er forsvarende mestre, da de vandt i 2021. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr 2021), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje er opnået af Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).
Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver (pr. 2021). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 24 deltagelser.
I perioden 1976-1992 afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. I begyndelsen afholdtes ydermere mesterskaber i markhåndbold (se VM i markhåndbold), men siden slutningen af 1960'erne er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber.
Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Dog kun med en enkelt medalje som resultat i form af sølvmedaljer i 1967. Derefter kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre niendepladser (1993, 1999 og 2003), inden holdet fra midten af det første årti i 2000'erne vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019 og senest i 2021.
Historie
Det første VM
Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere, og Danmark sendte klubben Ajax København suppleret af to spillere fra HG København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.[1][2]
1954-1974: Rumænsk og svensk dominans
Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden måtte man vente 16 år inden det næste VM i indendørs håndbold kunne afholdes. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2x25 min. i stedet for de 2x10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land.[3] Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.
Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog lidt mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Øvrige medaljer fra 1954-74 gik primært til Sverige og Tjekkoslovakiet som også begge havde en storhedstid. Tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.
Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje.
1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes
Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede dog også fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.
I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold har dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.
1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere
Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.
Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kan deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere går derfor fra at have ligget omkring 75-80% i årene op til 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der er 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien er den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med Egyptens 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.
Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.
2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat har været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez i denne periode.
For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM er det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.
2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer
De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande. Turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.
I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i '07.
2011-2021: Fransk og dansk dominans
I perioden 2011-2021 vandt Frankrig tre guldmedaljer og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 2 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark fem ud af seks guldmedaljer i perioden.
Norge har ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder i '15 og '17 og aldrig have vundet medaljer tidligere, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkrafterne er Sandor Sagoson.
Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar.[4] Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2021) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.
Turneringen i 2021 præges af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere.[5][6][7] Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det er dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og er dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere var kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom med på all-star holdet.
Hidtige verdensmesterskaber
Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantal
Slutrunde | Værtsland | Guld | Sølv | Bronze | Antal hold | Heraf CAHB | Heraf AHF | Heraf EHF | Heraf NACHC1 | Heraf SCAHC1 | Heraf OCHF | Danmarks plac. |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
VM 1938 | Tyskland | Tyskland | Østrig | Sverige | 4 | 4 (100%) | 4 | |||||
VM 1954 | Sverige | Sverige | Vesttyskland | Tjekkoslovakiet | 6 | 6 (100%) | 5 | |||||
VM 1958 | DDR | Sverige | Tjekkoslovakiet | Øst/Vesttyskland2 | 16 | 15 (94%) | 1 | 4 | ||||
VM 1961 | Vesttyskland | Rumænien | Tjekkoslovakiet | Sverige | 12 | 1 | 11 (92%) | 5 | ||||
VM 1964 | Tjekkoslovakiet | Rumænien | Sverige | Tjekkoslovakiet | 16 | 1 | 1 | 13 (81%) | 1 | 7 | ||
VM 1967 | Sverige | Tjekkoslovakiet | Danmark | Rumænien | 16 | 1 | 1 | 13 (81%) | 1 | 2 | ||
VM 1970 | Frankrig | Rumænien | DDR | Jugoslavien | 16 | 1 | 14 (88%) | 1 | 4 | |||
VM 1974 | DDR | Rumænien | DDR | Jugoslavien | 16 | 1 | 1 | 13 (91%) | 1 | 8 | ||
VM 1978 | Danmark | Vesttyskland | Sovjetunionen | DDR | 16 | 1 | 14 (88%) | 1 | 4 | |||
VM 1982 | Vesttyskland | Sovjetunionen | Jugoslavien | Polen | 16 | 1 | 2 | 12 (75%) | 1 | 4 | ||
VM 1986 | Schweiz | Jugoslavien | Ungarn | DDR | 16 | 1 | 1 | 13 (81%) | 1 | 8 | ||
VM 1990 | Tjekkoslovakiet | Sverige | Sovjetunionen | Rumænien | 16 | 1 | 2 | 12 (75%) | 1 | Ikke kvalificeret | ||
VM 1993 | Sverige | Rusland | Frankrig | Sverige | 16 | 1 | 1 | 13 (81%) | 1 | 9 | ||
VM 1995 | Island | Frankrig | Kroatien | Sverige | 24 | 4 | 3 | 14 (58%) | 1 | 2 | 19 | |
VM 1997 | Japan | Rusland | Sverige | Frankrig | 24 | 4 | 4 | 13 (54%) | 3 | Ikke kvalificeret | ||
VM 1999 | Egypten | Sverige | Rusland | Jugoslavien | 24 | 5 | 4 | 11 (46%) | 3 | 1 | 9 | |
VM 2001 | Frankrig | Frankrig | Sverige | Jugoslavien | 24 | 4 | 3 | 12 (50%) | 2 | 3 | Ikke kvalificeret | |
VM 2003 | Portugal | Kroatien | Tyskland | Frankrig | 24 | 4 | 3 | 13 (54%) | 1 | 2 | 1 | 9 |
VM 2005 | Tunesien | Spanien | Kroatien | Frankrig | 24 | 4 | 3 | 13 (54%) | 1 | 2 | 1 | 13 |
VM 2007 | Tyskland | Tyskland | Polen | Danmark | 24 | 4 | 3 | 13 (54%) | 1 | 2 | 1 | 3 |
VM 2009 | Kroatien | Frankrig | Kroatien | Polen | 24 | 3 | 3 | 14 (58%) | 3 | 1 | 4 | |
VM 2011 | Sverige | Frankrig | Danmark | Spanien | 24 | 3 | 3 | 14 (58%) | 3 | 1 | 2 | |
VM 2013 | Spanien | Spanien | Danmark | Kroatien | 24 | 3 | 3 | 14 (58%) | 3 | 1 | 2 | |
VM 2015 | Qatar | Frankrig | Qatar | Polen | 24 | 3 | 3 | 15 (63%) | 3 | 5 | ||
VM 2017 | Frankrig | Frankrig | Norge | Slovenien | 24 | 3 | 4 | 14 (58%) | 3 | 10 | ||
VM 2019 | Danmark/Tyskland | Danmark | Norge | Frankrig | 24 | 3 | 5 | 13 (54%) | 3 | 1 | ||
VM 2021 | Egypten | Danmark | Sverige | Spanien | 32 | 7 | 4 | 17 (53%) | 4 | 1 | ||
VM 2023 | Polen/Sverige | 32 | ||||||||||
VM 2025 | Kroatien/Danmark/Norge | 32 | ||||||||||
VM 2027 | Tyskland | 32 |
1NACHC og SCAHC udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
Medaljeoversigt
Medaljevindende nationer 1938-2021.
1For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med under Tyskland, men ikke under DDR.
Deltagerlandes placeringer
Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019 tælles.
- Forklaring
- — Del af andet land
- x — Deltog ikke i kvalifikationen
- • — Ikke-kvalificeret til slutrunden
- K — Kvalificeret til kommende slutrunde
- — Vært
Hold | '38 |
'54 |
'58 |
'61 |
'64 |
'67 |
'70 |
'74 |
'78 |
'82 |
'86 |
'90 |
'93 |
'95 |
'97 |
'99 |
'01 |
'03 |
'05 |
'07 |
'09 |
'11 |
'13 |
'15 |
'17 |
'19 |
'21 |
'23 |
'25 |
'27 |
Total til '21 | Top res. |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Deltagende hold | 4 | 6 | 16 | 12 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 32 | 32 | 32 | 32 | ||
Europæiske hold | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Bosnien-Hercegovina | Del af Jugoslavien | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 20 | • | • | • | • | • | • | 1 | 20 | |||||||||||
Bulgarien | x | x | x | x | x | x | • | 11 | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 2 | 11 |
Danmark | 4 | 5 | 4 | 5 | 7 | 2 | 4 | 8 | 4 | 4 | 8 | • | 9 | 19 | • | 9 | • | 9 | 13 | 3 | 4 | 2 | 2 | 5 | 10 | 1 | 1 | K | K | • | 24 | 1 |
DDR | x | 31 | 41 | 9-12 | 9-12 | 2 | 2 | 3 | 6 | 3 | 8 | Del af Tyskland | 8 | 2 | ||||||||||||||||||
Finland | x | • | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 13-16 |
Frankrig | x | 6 | 9-12 | 8 | 13-16 | 9-12 | 12 | • | 13-16 | • | • | 9 | 2 | 1 | 3 | 6 | 1 | 3 | 3 | 4 | 1 | 1 | 6 | 1 | 1 | 3 | 4 | • | • | • | 23 | 1 |
Grækenland | x | x | x | x | x | x | x | x | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 6 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 6 |
Holland | x | x | x | 9-12 | x | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 9-12 |
Hviderusland | Del af Sovjetunionen | • | 9 | • | • | • | • | • | • | • | • | 15 | 18 | 11 | • | 17 | • | • | • | 5 | 9 | |||||||||||
Island | x | x | 9-12 | 6 | 9-12 | • | 11 | 13-16 | 13-16 | • | 6 | 10 | 8 | 14 | 5 | • | 11 | 7 | 15 | 8 | • | 6 | 12 | 11 | 14 | 11 | 20 | • | • | • | 21 | 5 |
Italien | x | x | x | x | x | x | x | • | • | • | • | • | • | • | 18 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 18 |
Jugoslavien2 | x | x | 8 | 9-12 | 6 | 7 | 3 | 3 | 5 | 2 | 1 | 4 | • | • | 9 | 3 | 3 | 8 | 5 | 10 | 1 | |||||||||||
Kroatien | Del af Jugoslavien | • | 2 | 13 | 10 | 9 | 1 | 2 | 5 | 2 | 5 | 3 | 6 | 4 | 6 | 15 | • | K | • | 14 | 1 | |||||||||||
Litauen | Del af Sovjetunionen | • | • | 10 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 10 | |||||||||||
Luxembourg | x | x | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 13-16 |
Montenegro | Del af Jugoslavien | Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro | • | • | • | 22 | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 22 | |||||||||||||||||
Nordmakedonien | Del af Jugoslavien | • | • | • | 18 | • | • | • | • | 11 | • | 14 | 9 | 15 | 15 | 23 | • | • | • | 7 | 9 | |||||||||||
Norge | x | • | 6 | 7 | 9-12 | 13-16 | 13-16 | • | • | • | • | • | 13 | • | 12 | 13 | 14 | • | 7 | 13 | 9 | 9 | • | • | 2 | 2 | 6 | • | K | • | 16 | 2 |
Polen | x | x | 5 | • | • | 9-12 | 13-16 | 4 | 6 | 3 | 14 | 11 | • | • | • | • | • | 10 | • | 2 | 3 | 8 | 9 | 3 | 17 | • | 13 | K | • | • | 16 | 2 |
Portugal | x | x | x | • | x | x | • | • | • | • | • | • | • | • | 19 | • | 16 | 12 | • | • | • | • | • | • | • | • | 10 | • | • | • | 4 | 10 |
Rumænien | x | x | 13-16 | 1 | 1 | 3 | 1 | 1 | 7 | 5 | 9 | 3 | 10 | 10 | • | • | • | • | • | • | 15 | 19 | • | • | • | • | • | • | • | • | 14 | 1 |
Rusland | Del af Sovjetunionen | 1 | 5 | 1 | 2 | 6 | 5 | 8 | 6 | 16 | • | 7 | 19 | 12 | 14 | 146 | • | • | • | 14 | 1 | |||||||||||
Schweiz | x | 4 | x | 9-12 | 9-12 | 13-16 | 13-16 | • | • | 12 | 11 | 13 | 4 | 7 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 16 | • | • | • | 11 | 4 |
Serbien | Del af Jugoslavien | Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro | • | 8 | 10 | 10 | • | • | 18 | • | • | • | • | 4 | 8 | |||||||||||||||||
Slovakiet | Del af Tjekkoslovakiet | • | • | • | • | • | • | • | 10 | 17 | • | • | • | • | • | • | • | • | 2 | 10 | ||||||||||||
Slovenien | Del af Jugoslavien | • | 18 | • | • | 17 | 11 | 12 | 10 | • | • | 4 | 8 | 3 | • | 9 | • | • | • | 9 | 3 | |||||||||||
Sovjetunionen | x | x | x | • | 5 | 4 | 9 | 5 | 2 | 1 | 10 | 2 | Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande | 8 | 1 | |||||||||||||||||
Spanien | x | • | 9-12 | • | • | • | • | 13-16 | 10 | 8 | 5 | 5 | 5 | 11 | 7 | 4 | 5 | 4 | 1 | 7 | 13 | 3 | 1 | 4 | 5 | 7 | 3 | • | • | • | 21 | 1 |
Sverige | 3 | 1 | 1 | 3 | 2 | 5 | 6 | 10 | 8 | 11 | 4 | 1 | 3 | 3 | 2 | 1 | 2 | 13 | 11 | • | 7 | 4 | • | 10 | 6 | 5 | 2 | K | • | • | 25 | 1 |
Tjekkiet | Del af Tjekkoslovakiet | 8 | 11 | • | • | • | 10 | 12 | • | • | • | 17 | • | • | • | • | • | • | 6 | 8 | ||||||||||||
Tjekkoslovakiet3 | x | 3 | 2 | 2 | 3 | 1 | 7 | 6 | 11 | 10 | 13 | 7 | 7 | Se Tjekkiet og Slovakiet | 12 | 1 | ||||||||||||||||
Tyskland4 | 1 | 2 | 31 | 41 | 4 | 6 | 5 | 9 | 1 | 7 | 7 | • | 6 | 4 | • | 5 | 8 | 2 | 9 | 1 | 5 | 11 | 5 | 7 | 9 | 4 | 12 | • | • | K | 25 | 1 |
Ukraine | Del af Sovjetunionen | • | • | • | • | 7 | • | • | 14 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 2 | 7 | |||||||||||
Ungarn | x | • | 7 | • | 8 | 8 | 8 | 7 | 9 | 9 | 2 | 6 | 11 | 17 | 4 | 11 | • | 6 | • | 9 | 6 | 7 | 8 | • | 7 | 10 | 5 | • | • | • | 21 | 2 |
Østrig | 2 | x | 9-12 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 14 | • | • | • | • | • | • | • | • | 18 | • | 11 | • | 19 | 26 | • | • | • | 7 | 2 |
Hold | 1938 | 1954 | 1958 | 1961 | 1964 | 1967 | 1970 | 1974 | 1978 | 1982 | 1986 | 1990 | 1993 | 1995 | 1997 | 1999 | 2001 | 2003 | 2005 | 2007 | 2009 | 2011 | 2013 | 2015 | 2017 | 2019 | 2021 | 2023 | 2025 | 2027 | Total til '21 | Top res. |
Afrikanske hold | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Algeriet | Del af Frankrig | • | • | • | 13-16 | • | 16 | 16 | 16 | • | 16 | 17 | 15 | 13 | 18 | 17 | • | 19 | 15 | 17 | 24 | • | • | 22 | • | • | • | 15 | 13 | |||
Angola | Del af Portugal | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 20 | 21 | • | • | • | • | 24 | 23 | 30 | • | • | • | 5 | 20 | |||||||
DR Congo | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 28 | • | • | • | 1 | 28 |
Egypten | • | • | • | • | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | 12 | 6 | 6 | 7 | 4 | 15 | 14 | 17 | 14 | 14 | 16 | 14 | 13 | 8 | 7 | • | • | • | 16 | 4 |
Kap Verde | Del af Portugal | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 32 | • | • | • | 1 | 32 | |||||||
Marokko | Del af F/E | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 22 | 23 | 17 | 22 | 23 | • | 20 | • | • | • | • | • | • | 29 | • | • | • | 7 | 17 | |
Nigeria | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 23 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 1 | 23 |
Tunesien | Del af Frankrig | • | • | • | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | 15 | 16 | 12 | 10 | 14 | 4 | 11 | 17 | 20 | 11 | 15 | 19 | 12 | 25 | • | • | • | 15 | 4 | |
Panamerikanske hold | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Argentina | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 22 | 21 | 15 | 17 | 18 | 16 | 18 | 12 | 18 | 12 | 18 | 17 | 11 | • | • | • | 13 | 11 |
Brasilien | • | • | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 24 | 24 | 16 | 19 | 22 | 19 | 19 | 21 | 21 | 13 | 16 | 16 | 9 | 18 | • | • | • | 15 | 9 |
Canada | • | • | • | • | • | 13-16 | • | • | 13-16 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 23 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 3 | 13-16 |
Chile | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 22 | 23 | 23 | 21 | 16 | 27 | • | • | • | 6 | 16 |
Cuba | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 13 | 15 | 14 | • | 13 | 14 | 8 | 18 | • | • | • | 20 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 7 | 8 |
Grønland | Del af Danmark | • | • | • | • | • | • | • | 20 | 24 | • | 22 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 3 | 20 | ||||||||
Uruguay | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 24 | • | • | • | 1 | 24 |
USA | • | • | • | • | 13-16 | • | 13-16 | 13-16 | • | • | • | • | 16 | 21 | • | • | 24 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | K5 | K5 | 6 | 13-16 |
Asiatiske/oceaniske hold | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Australien | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 24 | • | 21 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | • | • | • | • | • | • | • | 7 | 21 |
Bahrain | Del af Storbritannien | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 23 | • | • | 23 | 20 | 21 | • | • | • | 4 | 20 | ||||||
Iran | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 21 | • | • | • | • | • | • | 1 | 21 |
Japan | • | • | • | 9-12 | 13-16 | 9-12 | 10 | 12 | 12 | 14 | • | 15 | • | 23 | 15 | • | • | • | 16 | • | • | 16 | • | • | 22 | 24 | 19 | • | • | • | 15 | 10 |
Kina | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 20 | 20 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 2 | 20 |
Kuwait | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 15 | • | • | • | 20 | • | 19 | 23 | 20 | 22 | 18 | 22 | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 8 | 15 |
Nordkorea | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 227 | • | • | • | • | 1 | 22 |
Qatar | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 16 | 21 | 23 | • | • | 20 | 2 | 8 | 13 | 8 | • | • | • | 8 | 2 |
Saudi-Arabien | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 21 | 22 | 21 | 19 | • | • | 23 | • | 19 | 22 | 20 | 21 | • | • | • | • | 9 | 19 |
Sydkorea | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | 12 | 12 | 15 | 12 | 8 | 14 | 12 | • | • | 15 | 12 | 13 | 21 | • | • | 227 | 31 | • | • | • | 13 | 8 |
1 I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
2 I 2005: Serbien & Montenegro.
3 I 1993: Et forenet hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
4 For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
5 For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.[8]
6 Rusland måtte ikke deltage som land, pga udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold under Ruslands håndboldforbund.[9]
Statistik 1938-2021
Personrekorder
Topscorer
1Med "Max antal kampe" menes det maksimale antal kampe der kunne spilles af en nation under det pågældende VM. Fx kunne en nation ved VM 2021 spille 9 kampe. Qatar spillede dog kun 7 kampe hvilket gav Carol et målgennemsnit på 8,3 i de kampe hans nation spillede.
Personer, der har været topscorer mere end en gang
Nr. | Person | Antal | VM |
---|---|---|---|
1. | Yoon Kyung-shin | 3 | 1993, 1995, 1997 |
2. | Kiril Lazarov | 2 | 2009, 2017 |
Mikkel Hansen | 2 | 2011, 2019 |
Lande med mere end en topscorer på topscorerlisten
Nr. | Land | Antal | VM |
---|---|---|---|
1. | Danmark | 4 | 1958, 2011, 2013, 2019 |
Rumænien | 4 | 1961, 1964, 1974, 1982 | |
Korea | 4 | 1986, 1995, 1993, 1997 | |
4. | Tyskland | 3 | 1938, 1954, 1967 |
Ungarn | 3 | 1978, 1993, 2003 | |
5. | Sovjetunionen | 2 | 1970, 1990 |
Cuba | 2 | 1990, 1999 | |
Makedonien | 2 | 2009, 2017 |
Holdrekorder
Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid
Mål Kamp Res. VM Kamptype 80 mål Rumænien - Rusland 42-38 VM 2009 Kamp om 15.- 16.-pladsen 80 mål Slovenien - Sydkorea 51-29 VM 2021 Indledende runde 77 mål Tunesien - Angola 43-34 VM 2017 Indledende runde 77 mål Chile - Sydkorea 44-33 VM 2021 Presidents cup om 25.-32.-pladsen 76 mål Spanien - Island 40-36 VM 2007 Kamp om 7.- 8.-pladsen 74 mål Spanien - Kroatien 40-34 VM 2005 Finale 74 mål Slovakiet - Østrig 39-35 VM 2011 Kamp om 17.-pladsen 73 mål Tjekkiet - Tyskland 34-39 VM 2005 Kamp om 5.- 6.-pladsen 73 mål Serbien - Danmark 36-37 VM 2009 Indledende runde 72 mål Rumænien - Spanien 32-40 VM 2009 President's Cup
Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)
Mål Kamp Res. VM Kamptype 76 mål Spanien - Kroatien 37-39 VM 2003 Semifinale 75 mål Tyskland - Argentina 40-35 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen 71 mål Kroatien - Ukraine 34-37 VM 2001 Ottendedelsfinale 70 mål Danmark - Egypten 35-35 VM 2021 Kvartfinale 69 mål Polen - Danmark 36-33 VM 2007 Semifinale
Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid + straffekast (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min. + 2x5 kast)
Mål Kamp Res. VM Kamptype 77 mål Danmark - Egypten 39-38 VM 2021 Kvartfinale
Flest mål i en periode forlænget spilletid (2×5 min.)
Mål Kamp Res. VM Kamptype 15 mål Island - Danmark 7-8 VM 2007 Kvartfinale 14 mål Spanien - Kroatien 6-8 VM 2003 Semifinale 13 mål Jugoslavien - Ungarn 6-7 VM 2003 Placeringskamp 13 mål Tyskland - Argentina 9-4 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen 12 mål Danmark - Egypten 6-6 VM 2021 Kvartfinale
Færrest mål i en kamp 20 min1
Mål Kamp Res. VM 3 mål Sverige - Danmark 2-1 VM 1938 9 mål Tyskland - Sverige 7-2 VM 1938 9 mål Østrig - Sverige 5-4 VM 1938 9 mål Tyskland - Østrig 5-4 VM 1938 9 mål Østrig - Danmark 7-2 VM 1938
1Ved VM 1938 spilledes kun 2x10 min
Færrest mål i en kamp 60 min
Mål Kamp Res. VM 14 mål Rumænien – Tjekkoslovakiet 7-7 VM 1961 14 mål Sverige – Norge 8-6 VM 1970 16 mål Polen - Jugoslavien 9-7 VM 1958 17 mål Danmark – Frankrig 9-8 VM 1967 19 mål Danmark – Norge 10-9 VM 1961
Færrest mål i en kamp med 1 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min.)
Mål Kamp Res. VM Kamptype 25 mål Norge - Frankrig 13-12 VM 1961 Kamp om 7.- 8.-pladsen 35 mål DDR - Vesttyskland 18-17 VM 1970 Kvartfinale 40 mål Rumænien - Sovjetunionen 21-19 VM 1967 Bronzekamp
Færrest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)
Mål Kamp Res. VM Kamptype 17 mål Rumænien - Tjekkoslovakiet 9-8 VM 1961 Finale 25 mål Rumænien - DDR 13-12 VM 1970 Finale
Flest mål af et hold i en kamp
Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype 55 mål Island Island – Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde 52 mål Danmark Danmark – Canada 52-18 VM 2005 Indledende runde 51 mål Spanien Spanien – Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde 49 mål Sverige Sverige – Australien 49-17 VM 1999 Indledende runde 49 mål Sverige Sverige – Australien 49-16 VM 2005 Indledende runde
Færrest mål af et hold i en kamp 20 min
Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype 1 mål Danmark Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil 2 mål Sverige Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil 2 mål Sverige Tyskland – Sverige 7-2 VM 1938 Gruppespil 2 mål Danmark Østrig – Danmark 7-2 VM 1938 Gruppespil 3 mål Danmark Tyskland – Danmark 11-3 VM 1938 Gruppespil
Færrest mål af et hold i en kamp 60 min
Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype 3 mål USA Jugoslavien – USA 22-3 VM 1964 Indledende runde 3 mål Canada Rumænien – Canada 27-3 VM 1967 Indledende runde 4 mål Luxembourg Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde 6 mål Frankrig Tjekkoslovakiet – Frankrig 25-6 VM 1961 Indledende runde Canada DDR – Canada 37-6 VM 1967 Indledende runde Norge Sverige – Norge 8-6 VM 1970 Indledende runde
Største sejr
Målforskel Kamp Res. VM Kamptype 42 mål Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde 40 mål Island - Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde 40 mål Spanien - Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde 37 mål Australien - Frankrig 10-47 VM 2007 Indledende runde 35 mål Australien - Slovakiet 12-47 VM 2009 Indledende runde Danmark – Australien 47-12 VM 2011 Indledende runde
Se også
- VM i håndbold (kvinder)
- VM i markhåndbold
- Supercup
- World Cup
- Afrikamesterskabet i håndbold (mænd)
- Asienmesterskabet i håndbold (mænd)
- EM i håndbold (mænd)
- Nordamerika og Caribiensmesterskabet i håndbold (mænd)
- Syd- og Mellemamerikamesterskabet i håndbold (mænd)
- IHF Emerging Nations Championship
Kilder / eksterne henvisninger
- ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html
- ^ Erik Eggers: Handball, Goettingen 2004, pg. 82ff
- ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1954.html
- ^ "Falsche Fans simulieren Stimmung" [Fake fans simulate excitement]. faz.net (tysk). Frankfurter Allgemeine. Hentet 31 januar 2015.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Egypt 2021 – North Macedonia replace Czech Republic". ihf.info. 12 januar 2021.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Match cancellation: Cape Verde vs Germany". IHF. Hentet 17 januar 2021.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Cape Verde withdraw from the 27th IHF Men's World Championship". IHF. Hentet 18 januar 2021.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Council Meeting No. 3" (PDF). Doha, Qatar: IHF. 18 oktober 2018. s. 8-9.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Appearance of Russian Handball Federation at the 27th IHF Men's World Championship". ihf.info. 25 december 2020. Hentet 25 december 2020.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)