Fredericia: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m Opdatering af indledningsafsnit.
Linje 39: Linje 39:
}}
}}
{{kommuneby}}
{{kommuneby}}
'''Fredericia''' (tidligere også '' Frederiksodde'') er en by i [[Sydjylland]] ved [[Lillebælt]] med {{vis indbyggere DK|607-10108}}. Den er hovedby i [[Fredericia Kommune]] og ligger i [[Region Syddanmark]]. Fredericia blev oprindelig grundlagt som en militær fæstning (læs mere nedenfor), hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med [[Fredrikstad]] i Norge.
'''Fredericia''' er en by i [[Sydjylland]] ved [[Lillebælt]] med {{vis indbyggere DK|607-10108}}. Den er hovedby i [[Fredericia Kommune]] og ligger i [[Region Syddanmark]]. Fredericia blev grundlagt som en militær fæstning, hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med [[Fredrikstad]] i Norge.


Byen er et vigtigt trafikknudepunkt takket være en [[Fredericia Havn|dybvandshavn]] og en stor banegård. Hvad angår gods, bruges [[Taulov]] banegård også meget.
Byen er et Danmarks vigtigste trafikknudepunkter takket være beliggenheden, hvor motorvejene E45 og E20 mødes, byens [[Fredericia Havn|dybvandshavn]] er Danmarks største målt på godsmængde, og Fredericia banegård er en af landets største. [[Taulov]] banegård har en vigtig funktion for godstransport.


[[Telegrafregimentet]] holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.
[[Telegrafregimentet]] holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.

Versionen fra 13. feb. 2015, 14:55

Fredericia
Købstadsvåben Herredsvåben

Landsoldaten til minde om Slaget ved Fredericia 1849
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Jacob Bjerregaard
Region Region Syddanmark
Kommune Fredericia Kommune
Grundlagt 1650 som fæstningsby af Frederik III
Demografi
Fredericia by 41.243[1] (2023)
Kommunen 52.173[1] (2023)
 - Areal 134,46 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.fredericia.dk
Oversigtskort
Fredericia ligger i Region Syddanmark
Fredericia
Fredericia
Fredericias beliggenhed

Denne artikel handler om selve byen Fredericia. Ordet Fredericia bruges ofte også som en kort betegnelse for Fredericia Kommune.

Fredericia er en by i Sydjylland ved Lillebælt med 41.243 indbyggere (2023)[1]. Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en militær fæstning, hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Byen er et Danmarks vigtigste trafikknudepunkter takket være beliggenheden, hvor motorvejene E45 og E20 mødes, byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde, og Fredericia banegård er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Telegrafregimentet holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.

I Fredericia fejres 6. juli-dagene til minde om udfaldet fra Fredericia i 1849.

Historie

Baggrund for navnet

Christian 4. indså efter eventyret i 30-årskrigen og Wrangels uhindrede hærgen, at det var nødvendigt at bygge en stærk fæstning i Jylland, og at dette kunne kombineres med hans planer om en jysk storby Jyllands By.

Efter at to halvøer ved indløbet til Gudsø Vig, nemlig Houens Odde og Emmernæs, var forkastet som mulig placering, blev Lyngs Odde valgt. Her blev anlagt en befæstet lejr med skanseanlæg, der i en halvbue strakte sig fra kyst til kyst. Imidlertid løb Torstenson nemt anlægget over ende i 1644, og det blev Frederik 3. der endeligt kom til at føre fæstningsplanerne ud i livet ved på rigsmarsk Anders Billes anbefaling at anlægge en flankefæstning på den ellers øde Bersodde lidt længere mod nord. Denne store opgave blev påbegyndt i midten af 1640'erne.

Den 15. december 1650 satte kongen sin underskrift på det dokument, der gav byen de første privilegier. I 1651 navngaves den nye fæstningsby Frederiksodde efter kongen, og 22. april 1664 fik den sit nuværende latiniserede navn, Fredericia.

Prinsens Port nær Landsoldaten.

De første år

Se også Se også: Fredericia Vold.

Der var i begyndelsen ikke mange, som var interesserede i at flytte til den nye by, og Fredericias voldanlæg var knapt færdiggjort, før den svenske konge Karl 10. Gustav lod sin hær belejre den nye by, som blev indtaget i oktober 1657. Det var i øvrigt den krig, der kostede Danmark store besiddelser øst for Øresund. Efter at svenskerne havde forladt den hærgede by, ønskede Frederik 3. at genopbygge byen og voldene. Han forsøgte at få indbyggere til byen ved at nedlægge de nærmeste landsbyer. Det gik dog ikke hurtigt nok, så kongen valgte at lokke med vidtrækkende privilegier. Det betød blandt andet 10 års skattefrihed, gratis byggegrunde, fristed for tidligere straffede og ikke mindst religionsfrihed, der i særdeleshed tiltrak jøder og senere franske huguenotter og en del mennonitter [2]. Da Fredericia var en fæstningsby, boede der mange soldater med deres familier i byen, som pga. sine privilegier også kunne tiltrække en del udlændinge. Huguenotterne, som her blev kaldt reformerte, var specialister i dyrkning af tobak, og i det hele taget var landbrug det vigtigste erhverv i Fredericia langt op i 1800-årene. De fleste huse og bygninger lå omkring den nuværende Danmarksgade og Gothersgade, hvorimod arealerne øst for Købmagergade og syd for Sjællandsgade langt op i 1800-årene stort set lå ubebyggede hen og blev anvendt til landbrugsmæssige formål.

Udfaldet fra Fredericia – 6. juli 1849

Den Historiske Miniby viser Fredericia i 1849.

Under Treårskrigen mellem Kongeriget Danmark og de slesvig-holstenske oprørere, som blev støttet af Det Tyske Forbund, samledes en betydelig del af den danske hær efterhånden bag voldene i Fredericia. Oprørerne begyndte i foråret 1849 at belejre Fredericia. De gik i gang med at anlægge kanonbatterier i en ring uden om byen og bombardere den i bestræbelserne på at ødelægge danskernes muligheder for at forsyne fæstningen.

Derfor besluttede hærledelsen at føre en stor del af de danske tropper til Fredericia. Dette kunne lade sig gøre, fordi Danmark stadig havde søherredømmet.

Natten til den 6. juli 1849 angreb den danske hær de stillinger, slesvig-holstenerne havde opført omkring byen. Efter hårde kampe lykkedes det den danske hær at besejre oprørshæren, der blev jaget på flugt.

Fire dage efter angrebet blev der sluttet en foreløbig fred i Berlin, hvilket gjorde, at krigen i denne omgang var slut.

2. Slesvigske krig

Efter nogle år med fred og fremgang i byen blev byen i 1864 igen udsat for en belejring og bombardementer. Det kom som et stort chok for alle, at preusserne og østrigerne kunne indtage Dybbøl, og hæren herefter flygtede til Fredericia. Dette var nu den sidste forsvarsbastion i Jylland. Krigsministeriet befalede dog general N. C. Lunding at rømme byen den 25. april, og fjenden indtog Fredericia tre dage efter. De fortsatte desuden hele vejen op gennem Jylland til Limfjorden. Der sluttedes våbenhvile i juli, og efter at fredsforhandlingerne var overstået i oktober 1864, lå grænsen til Tyskland nu umiddelbart syd for Kolding, blot 50 km fra Fredericia.

Fredericia omkring år 1900

Moderne tid

Selvom fæstningen Fredericia efterhånden mistede sin forsvarsmæssige betydning, blev den først officielt nedlagt i 1909 som led i en ny forsvarslov. Dette betød bl.a. også, at man nu kunne bygge udenfor voldene, hvilket byen trængte stærkt til. Der var efterhånden blevet trangt i Fredericia. Især området nord for voldene op mod den nuværende Indre Ringvej blev hurtigt opbygget, ligesom havnen blev kraftigt udvidet. Store industrivirksomheder som f.eks. en svovlsyre- og superfosfatfabrik samt losseanlæg for olieselskaber blev anlagt på havnen, hvilket i årenes løb var med til at give byen det uheldige prædikat at være Danmarks mest forurenede by.

Jernbanen var kommet til byen i 1866 med åbningen af Fredericia-Vamdrup banen, og to år senere kom jernbaneforbindelsen til Aarhus. Den første banegård i byen var en såkaldt rebroussementsstation, altså hvor togene ikke kørte igennem, men ind og ud fra samme side. Den eksisterer i øvrigt stadig i dag indrettet med kontorer på Oldenborggade 1. Fra stationen var der kort vej at spadsere til DSB's færger med overfart til Strib, hvorfra man kunne fortsætte i tog hen over Fyn. Efterhånden som der kom mere trafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen, der åbnede i 1935 sammen med nye sporarealer og en ny banegård i Jernbanegade. Adskillige danskere kender denne banegård ganske udmærket, da man tidligere ofte enten skulle skifte tog eller afvente andre tog her. Det er stadig i dag en af de vigtigste banegårde i Danmark.

Fredericia blev såvel som resten af landet indtaget af de tyske besættelsestropper den 9. april 1940. Der fandt få skudvekslinger sted, inden regeringen offentliggjorde landets overgivelse. Indtil november 1942 var der stadig nogle få danske soldater tilbage i Fredericia.

Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970. Shell åbnede et stort raffinaderi nord for byen i midten af 1960'erne, og i 1984 indviedes den nye rørledning, der fører råolie fra oliefelterne i Nordsøen ind til raffinaderiet. Byrådet blev desuden i 1980'erne mere fokuseret på problematikken med forurening, og der blev sat mange nye tiltag i gang. I 1996 blev byen anerkendt bredt for sin markante indsats på miljøområdet.

I 2004 lukkede Kemira (tidligere Superfos) sin produktion på havnen, hvilket også betød en lukning af ammoniakhavnen nær ved Den Nye Lillebæltsbro. I de følgende år blev de store bygninger nedbrudt, og byen har i dag et enormt område på havnen, som en kommende stor udviklingsplan skal fastlægge benyttelsen af. For at det kunne lade sig gøre at udnytte grunden til bl.a. erhverv, boliger og kulturelle formål blev Fredericia Skibsværft af et enigt byråd i 2008 opsagt fra sit lejemål på havnen, og værftet flyttede i begyndelsen af 2011 sine aktiviteter til Lindøværftet på Fyn. Sagen om flytning af værftet og dets arbejdspladser skabte stor debat i Fredericia, og ved kommunalvalget i 2009 faldt den tidligere socialdemokratiske højborg, hvorefter byen fik en ny, ung borgmester fra Venstre.

Vue mod Fredericia Havn

Historiske anlæg og bygninger

Fredericias kommandanter

Kommandanter ad interim / pladskommandanter 1807-1814

  1. Jacob Carl Kaalund
  2. Frederik Castonier
  3. Christian Wilhelm Broches
  4. Ketil Johnson Ketilson Melstedt
  5. Hans Friederich Ludvig Sames
  6. Hans Rudolph greve Trampe
  7. Casper Leopold Rieck[3]

Undervisning

Det Danske Musicalakademi − Danmarks eneste professionelle uddannelse for musicalperformere (anno 2014)

Foreninger

Venskabsbyer

Se også

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online: Denmark
  3. ^ Erik Housted: Fredericia Fæstnings Historie: Bind 3: Tiden efter 1847, Fredericia: Landskomitéen til renovering af Fredericia Vold og Lokalhistorisk Forlag 2010, s. 202. ISBN 978-87-89347-38-7

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fredericia&oldid=7953139"