Danmarks Frihedsråd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
BillyDK (diskussion | bidrag) m småret |
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Frihedsrådet''', officielt '''Danmarks Frihedsråd''', blev dannet af fem danskere på et møde den [[16. september]] [[1943]] i en lejlighed på [[Nørrebrogade]] i [[København]]. Det var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under [[besættelsen]] under [[2. verdenskrig]]. |
'''Frihedsrådet''', officielt '''Danmarks Frihedsråd''', blev dannet af fem danskere på et møde den [[16. september]] [[1943]] i en lejlighed på [[Nørrebrogade]] i [[København]]. Det var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under [[besættelsen]] under [[2. verdenskrig]]. |
||
Målet var at koordinere de forskellige [[modstandsgruppe]]rs arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder |
Målet var at koordinere de forskellige [[modstandsgruppe]]rs arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder sommmm |
||
* våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen |
* våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen |
||
* illegal presse |
* illegal presse |
||
Versionen fra 6. dec. 2016, 16:22
Frihedsrådet, officielt Danmarks Frihedsråd, blev dannet af fem danskere på et møde den 16. september 1943 i en lejlighed på Nørrebrogade i København. Det var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under besættelsen under 2. verdenskrig.
Målet var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder sommmm
- våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen
- illegal presse
- udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning
- kontakt med politikerne
Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946.
Medlemmer
- Mogens Fog – læge, medstifter af Frit Danmark
- Erling Foss – civilingeniør
- Børge Houmann – DKP, forretningsfører for det kommunistiske Arbejderbladet
- Frode Jakobsen – cand.mag., Ringen
- Aage Schoch – chefredaktør ved Nationaltidende
- Arne Sørensen – grundlægger af Dansk Samling
- Arne Noe-Nygaard – professor i geologi, medlem september-december 1943
- Flemming B. Muus – faldskærmschef, De Frie Danske, medlem fra september 1943
- Ole Chievitz – læge, medlem fra marts 1944
- Hans Øllgaard – biskop, medlem fra 1944
- C.A. Bodelsen – professor i engelsk, medlem fra december 1944
- Alfred Jensen – DKP, kommunistisk folketingsmedlem, medlem fra januar 1945
- Ole Lippmann – repræsentant for SOE, medlem fra 1945
- Niels Banke – nationaløkonom, Dansk Samling, medlem fra 1945
- Erik Husfeldt – læge, Ringen, medlem fra 1945
De fem første deltog i det første møde, idet Arne Sørensen, som også var indbudt, ikke deltog af sikkerhedsgrunde. Disse seks anses for at være de mest indflydelsesrige medlemmer af Frihedsrådet.
Repræsentation i udlandet
- Ebbe Munck, Stockholm
- Erling Foss, Sverige (fra beg. af 1944).
- John Christmas Møller, London
- Thomas Døssing, Moskva
Modstandsorganisationer
- Churchill-klubben
- Frit Danmark
- Dansk Samling
- Den Danske Brigade
- Ringen
- BOPA
- De Frie Danske
- Danmarks Kommunistiske Parti
- Holger Danske
- Hvidstengruppen
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |