Spring til indhold

Statsrådsrækkefølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Statsråd. (Se også artikler, som begynder med Statsråd)
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark


    • Politiske partier
    • Seneste valg
    • Folkeafstemninger

Andre lande • Politik

Statsrådsrækkefølgen er den rækkefølge, som en regerings ministre sidder i under statsrådene, der afholdes ca. 10 gange årligt. Traditionelt har statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren haft tre første pladser. Det sker dog, at finansministeren og udenrigsministeren bytter plads. I koalitionsregeringer er ledende politikere fra alle regeringspartier typisk blandt de første i statsrådsrækkefølgen.

Statsrådsrækkefølgen fastlægges efter en regeringsdannelse. Der findes ingen formelle regler for, hvordan rækkefølgen skal være, men ved fastlæggelsen af statsrådsrækkefølgen indgår følgende objektive kriterier i prioriteret rækkefølge[1]:

  • Partiformænd efter partistørrelse,
  • finans- og udenrigsminister,
  • medlemmer af regeringens koordinationsudvalg,
  • anciennitet som minister,
  • anciennitet som kommissær i EU,
  • anciennitet som medlem af Folketinget,
  • anciennitet som medlem af Europaparlamentet,
  • anciennitet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, og
  • personlig alder.

Nuværende rækkefølge

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen Mette Frederiksen II har pr. 7. december 2023 følgende statsrådsrækkefølge:

Nr. Portefølje Minister Parti
1 Statsminister Mette Frederiksen Socialdemokratiet
2 Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen Venstre
3 Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Moderaterne
4 Finansminister Nicolai Wammen Socialdemokratiet
5 Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde Venstre
7 Justitsminister Peter Hummelgaard Socialdemokratiet
7 Kulturminister Jakob Engel-Schmidt Moderaterne
8 Økonomiminister Stephanie Lose Venstre
9 Erhvervsminister Morten Bødskov Socialdemokratiet
10 Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen Socialdemokratiet
11 Miljøministeriet Magnus Heunicke Socialdemokratiet
12 Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiet
13 Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen Socialdemokratiet
14 Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye Socialdemokratiet
15 Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek Socialdemokratiet
16 Skatteminister Jeppe Bruus Socialdemokratiet
17 Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen Venstre
18 Transportministeriet Thomas Danielsen Venstre
19 Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund Moderaterne
20 Ældreminister Mette Kierkgaard Moderaterne
21 Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Moderaterne
22 Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre Venstre
23 Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin Venstre
  1. ^ Om statsrådsrækkefølgen fra statsministeriets hjemmeside, hentet 31.12.2019

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]