Vesterport Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. maj 2015, 15:05 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra Daniel.gunnarsson (diskussion | bidrag))
Vesterport Station
Overblik
Land Danmark
Stationstype Trinbræt
Adresse Ved Vesterport
1612 København V
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Boulevardbanen
Nabostationer Københavns Hovedbanegård, Nørreport Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Vpt
Åbningsdato 15. maj 1934
Takstzone 1
Perron(er) 1
Perronspor 2
Transport
Operatører DSB
S-tog
Buslinjer 12 30 40 66 68 5A 6A 9A
Passagertal
S-tog
1996 31.550
1998 30.974
2000 31.595
2002 28.298
2004 23.490
S-Tog ankomer til Vesterport st.

Vesterport Station er en S-togsstation i på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne. Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe,[1] der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Fredninger

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.[2]

Busterminal

På Vester Farimagsgade ligger fire stoppesteder:

På Ved Vesterport ligger to stoppesteder:

På Hammerichsgade ligger ét stoppested:

  • 30 mod Søvang; 40 mod Refshaleøen; 66 mod Operaen, Holmen

På Axeltorv ligger to stoppesteder:

Henvisninger

  1. ^ Tekniskmuseum.dk Årbog 2007, kapitlet Den rullende Trappe af Niels Christiansen, s. 30-33.
  2. ^ Vesterport Station fredet Kulturarvsstyrelsen 18. oktober 2012

Eksterne henvisninger

  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Hverdage
mod Køge
Weekend
Nat
mod Farum
Myldretid
mod Køge
Hverdage
mod Holte
Hverdage
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.