Harald Hen
| Harald 3. Hen | |
|---|---|
 |
|
| Fantasiportræt fra 1600-tallet | |
|
|
|
| Regerede | 1074 – 17. april 1080 |
| Forgænger | Svend 2. Estridsen |
| Regent | Harald 3. Hen |
| Efterfølger | Knud 4. den Hellige |
| Ægtefælle | Margrethe Asbjørnsdatter |
| Fulde navn | |
| Harald Svendsøn | |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Svend Estridsen |
| Mor | Ukendt frille |
| Født | ca. 1041 |
| Død | 17. april 1080 |
| Begravet | Dalby Kirke |
| Religion | Kristen |
Harald Hen (ses også stavet Hén) (Harald 3.) (ca. 1041 – 17. april 1080) – søn af Svend Estridsen, konge af Danmark 1074-1080. I 1069 deltager han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøger at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der har invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kan ikke hamle op med den normanniske rytterhær, og de rejser hjem med uforrettet sag. Da Svend dør, er der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skal stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattes som mere fredelig, mens Knud vil forsøge at tilbageerobre England. På mødet bliver Harald kåret til konge af Danmark.
Indholdsfortegnelse |
Regeringsperiode [redigér]
Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik 1. Ejegod og Knud (den Hellige). Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt efter at gavne hans rige nye love, han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøvelser for at en anklaget i en straffesag kunne bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen var det de gamle hedenske tradition med sejre i tvekamp eller at komme uskadt fra jernbyrd, hvilket betod i at bære et stykke rødglødende stykke jern et sted på kroppen.
Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøvelser, så kongen afskaffede dem og gav derefter en bestemmelse om, at hvis den anklagede kunne selv og sammen med et vist antal hæderlige mænd turde lægge ed på, at han var uskyldig, så skylde hans uskyldighed være bevist. Men selv om Harald love forbød tvekamp og jernbyrd så vandt disse prøvelser snart frem og gjorde sig gældende igen, det var først endeligt under Valdemar Sejr i 1200-tallet, at de blev afskaffet.
Harald opretholder det gode forhold til kirken og paven, som hans fader har udvirket. For eksempel skriver paven flere breve, hvori han støtter Haralds kamp mod sine brødre. Harald viser sig også som "bondens mand", idet han ofte dømmer til bøndernes fordel, når de er i konflikt med herremændene. De store skove, som er krongods, gøres tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald dør den 17. april 1080 og begraves i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlader sig ingen børn.
[redigér]
Tilnavnet "Hen" (der udtales med hårdt é) betyder slibesten, det vil sige "den bløde", fordi han var blid og fredelig af natur og ikke brød sig om altid at få sin egen vilje igennem, tilnavnet stammer muligvis fra broderen Knuds tilhængere. "Hen" kan måske også henvise til en sværdformet slibesten, og dermed bliver meningen, at Harald var ufarlig ligesom en slibesten er i forhold til et rigtigt sværd. Andre har dog tolket tilnavnet som en ros med henvisning til, at en "hén" var et stykke værktøj, som man havde hos sig til at holde knive og sværd skarpe indtil den sidste subtile polering af æggen.
Anetavle [redigér]
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16. Styrbjørn den Stærke ? [fn 1] | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
8. Torgils Spragelæg |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||
|
|
17. Thyra Haraldsdatter ? [fn 2] | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
4. Ulf Jarl |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
|
|
2. Svend Estridsen |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
20. Harald Blåtand | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
10. Svend Tveskæg |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||
|
|
21. Tove af Danmark?[1] | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
5. Estrid Svendsdatter |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
|
|
22. Skoglar Toste fra Götaland | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
11. Sigrid Storråde[fn 3] |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||
|
|
1. Harald Hen |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. Ukendt frille |
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Svend 2. Estridsen (1047 – 1074) |
Knud 4. den Hellige (1080 – 1086) |
Litteratur [redigér]
Faglitteratur [redigér]
Skønlitteratur [redigér]
- Henrik Rehr: "Drømmen om langskibene", Carlsen Forlag, 1987. ISBN 87-562-3464-3
Fodnoter [redigér]
- ↑ Det er ikke sikkert, at Torgil var søn af Styrbjørn. Det er nok for, at understrege Svend Estridsens ret til den danske trone gennem både sin mor og sin far, da Styrbjørns kone var Thyra Haraldsdatter. Og det var nok også for at vise, at hans far også var beslægtet med et kongehus (det svenske).
- ↑ Det er ikke sikkert, at Thyra virkelig var Svends oldemor. De fleste historikere hælder snarere til den forklaring, at Svend - ved at sige at hans far nedstammede fra det danske kongehus - lettere kunne overbevise folk om, at han var den bedste kandidat til tronen, da også hans mor nedstammede fra det danske kongehus.
- ↑ Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.
Ekstern kilde/henvisning [redigér]
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
