Harald Hen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harald 3. Hen
Fantasiportræt fra 1600-tallet
Konge af Danmark
Regerede 107417. april 1080
Forgænger Svend 2. Estridsen
Regent Harald 3. Hen
Efterfølger Knud 4. den Hellige
Ægtefælle Margrethe Asbjørnsdatter
Fulde navn
Harald Svendsøn
Hus Jellingdynastiet
Far Svend Estridsen
Mor Ukendt frille
Født ca. 1041
Død 17. april 1080
Begravet Dalby Kirke
Religion Kristen

Harald Hen (ses også stavet Hén) (Harald 3.) (ca. 104117. april 1080 var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1074-1080. I 1069 deltog han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær og rejste hjem med uforrettet sag. Da Svend døde, var der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skulle stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattedes som mere fredelig, mens Knud ville forsøge at tilbageerobre England. På mødet blev Harald kåret til konge af Danmark.

Regeringsperiode[redigér | redigér wikikode]

Mønt slået under Harald Hens regeringsperiode

Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik 1. Ejegod og Knud (den Hellige). Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt at gavne sit rige med nye love. Han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøver, hvor en anklaget i en straffesag skulle bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen, var det det gamle hedenske traditioner, der herskede. Fx med sejr i tvekamp eller at komme uskadt gennem jernbyrd, hvor man skulle at bære et stykke rødglødende stykke jern.

Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøver, så han afskaffede dem og bestemte, at hvis den anklagede selv og sammen med ham et vist antal hæderlige mænd turde aflægge ed på, at han var uskyldig, var hans uskyld bevist. Men selv om Haralds love forbød tvekamp og jernbyrd, vandt disse prøver snart frem igen. Først under Valdemar Sejr i 1200-tallet blev de endeligt afskaffet.

Harald opretholdt det gode forhold til kirken og paven, som hans fader havde udvirket. For eksempel skrev paven flere breve, hvori han støttede Haralds kamp mod sine brødre. Harald viste sig også som "bondens mand", idet han ofte dømte til bøndernes fordel, når de var i konflikt med herremændene. De store skove, som var krongods, blev tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald døde den 17. april 1080 og blev begravet i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlod sig ingen børn.

Tilnavnet[redigér | redigér wikikode]

Tilnavnet "Hen" (der udtales med hårdt é) betyder slibesten, det vil sige "den bløde". Måske fordi han var blid og fredelig af natur og ikke ønskede altid at sætte sin egen vilje igennem. Tilnavnet stammer muligvis fra broderen Knuds tilhængere. "Hen" kan måske også henvise til en sværdformet slibesten, og dermed bliver meningen, at Harald var ufarlig ligesom en slibesten er i forhold til et rigtigt sværd. Andre har dog tolket tilnavnet som en ros med henvisning til, at en "hén" var et stykke værktøj, som man havde hos sig til at holde knive og sværd skarpe ind til den sidste subtile polering af æggen.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Styrbjørn den Stærke ? [fn 1]
 
 
 
 
 
 
 
8. Torgils Spragelæg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Thyra Haraldsdatter ? [fn 2]
 
 
 
 
 
 
 
4. Ulf Jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Svend Estridsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Harald Blåtand
 
 
 
 
 
 
 
10. Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Tove af Danmark?[1]
 
 
 
 
 
 
 
5. Estrid Svendsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Skoglar Toste fra Götaland
 
 
 
 
 
 
 
11. Sigrid Storråde[fn 3]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Harald Hen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Ukendt frille
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Svend 2. Estridsen
(10471074)
Knud 4. den Hellige
(10801086)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Faglitteratur[redigér | redigér wikikode]

Skønlitteratur[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Det er ikke sikkert, at Torgil var søn af Styrbjørn. Det er nok for at understrege Svend Estridsens ret til den danske trone gennem både sin mor og sin far, da Styrbjørns kone var Thyra Haraldsdatter. Og det var nok også for at vise, at hans far også var beslægtet med et kongehus (det svenske).
  2. Det er ikke sikkert, at Thyra virkelig var Svends oldemor. De fleste historikere hælder snarere til den forklaring, at Svend - ved at sige at hans far nedstammede fra det danske kongehus - lettere kunne overbevise folk om, at han var den bedste kandidat til tronen, da også hans mor nedstammede fra det danske kongehus.
  3. Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]