Sigfred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Siegfried. (Se også artikler, som begynder med Siegfried)
Sigfred
Konge af Danmark
Regerede Før 777 – efter 798
Regent Sigfred 1.
Efterfølger Godfred eller Harald 1.

Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred. Man har ikke præcise kilder for, hvornår han kom til magten, men han bliver nævnt i frankiske annaler i 777[1], da den saksiske høvding Widukind søger tilflugt hos ham efter et mislykket oprør mod frankerne. Frankerne var på det tidspunkt ved at erobre Saksen, og Sigfred hjalp Sakserne mod Karl den Store. Han nævnes også i 782[2] i forbindelse med et internationalt møde hos kejser Karl, hvor han sender en person ved navn Halptani (Halvdan). Sidste gang han nævnes var i 798[3], da Karl den Store sendte en gesandt ved navn Godeskalcum (Gotskalk) til ham. Muligvis ville Karl indlede fredsforhandlinger med Sigfred.

Den næste danske konge, der nævnes er Godfred, som første gang nævnes i 804, og han kan muligvis være Sigfreds søn eller nevø. Efter Godfreds (og hans efterfølger Hemmings) død gør Anulo krav på magten, med den begrundelse at han er nevø af kong Harald. Harald må have regeret sammen med Sigfred eller på et tidspunkt mellem 798 og 804.

Mange har gennem tiden foreslået eller konkluderet, at den Sigurd Ring, der nævnes i f.eks. Gesta Danorum, Hervarar Saga og Sögubrot er den samme som Sigfred, men noget entydigt bevis herfor, kan det dog være vanskelligt at fremlægge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
  1. Annales laurissenses majores; Einhard (1895). “777”, Kurze, Friedrich; Pertz, Georg Heinrich Annales regni Francorum, inde ab a. 741 usque ad a. 829 (på latin). Hannoverae Impensis Bibliopolii Hahniani, side 49. Hentet 25. august 2012. “Nam cuncti ad eum venerunt praeter Widokindum, unum ex primoribus Westfalaorum, qui multorum sibi facinorum conscius et ob id regem veritus ad Sigifridum Danorum.
  2. Annales laurissenses majores; Einhard (1895). “782”, Kurze, Friedrich; Pertz, Georg Heinrich Annales regni Francorum, inde ab a. 741 usque ad a. 829 (på latin). Hannoverae Impensis Bibliopolii Hahniani, side 60-61. Hentet 25. august 2012. “Etiam illuc convenerunt Nordmanni missi Sigifridi regis, id est Halptani cum sociis suis; siniiliter et Avari illuc convenerunt, missi a cagano et iugurro. Ubi inter cetera negotia etiam legatos Sigifridi regis Dänorum, et quos ad se Caganus et Iugurrus principes Hunorum velut pacis causa miserunt, et audivit et absolvit.
  3. Annales laurissenses majores; Einhard (1895). “798”, Kurze, Friedrich; Pertz, Georg Heinrich Annales regni Francorum, inde ab a. 741 usque ad a. 829 (på latin). Hannoverae Impensis Bibliopolii Hahniani, side 103. Hentet 25. august 2012. “Cum iam ver adpeteret, nondum tarnen propter inopiam pabuli exercitus de hibernis produci potuisset, Saxones Transalbiani occasionem nancti legatos regis, qui ad eos ob iustitias faciendas missi erant, conprehensos interficiunt, paucis eorum quasi ad redimendüm reservatis, trucidantes cum caeteris et Godescalcum regis legatum, quem ille ante paucos dies ad Sigifridum regem Danorum miserat.