Ringerikestil
Ringerikestiler en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod omkring år 1000 og forsvandt midt i det 11. århundrede. Tidsmæssigt falder stilens blomstringstid sammen med Knud den Stores regeringstid og den engelske Winchesterstil, som den deler mange fællestræk med.[1] Stilen er opkaldt efter den dyre- og planteornamentik, som kendes fra runesten i Ringerike i Norge
Ringerikestilen er delvist samtidig med Mammenstilen. De deler en række fællestræk som raffinerede mønstre på grænsen til det overlæssede. De stilistiske træk overdrives. [2] Et af stilens kendetegn er, at det centrale motiv er et stort dyr, der omkranses af spinkle og indrullede plantemønstre i akantusstil, der føjes sammen med spiralformer og bladflige. Dyrene er løver, fugle og slanger. Kors er første gang et almindeligt element. De fleste motiver har deres modstykker i angelsaksisk kunst og tysk kunst under Otto den Store.
Ringerikestil er en af vikingetidens stilarter. Almindeligvis deles vikingetidens kunst og kunsthåndværk i: Broa (tidl. Oseberg), Berdal, Borre, Jellinge, Mammen, Ringerike og Urnesstil.[3]
Billeder og genstande
-
Runesten uden for Vang kirke i Norge
-
Vindfløj i metal fra Söderala kirke, Sverige
-
Gravsten fra Saint Paul's Cathedral, London
-
Fragmenter af træpanel fra Flatatunga, Island
Referencer
LItteratur
- Bertelsen, Lise Gjedsså (2002); Den sene vikingetids kunst; i Lise Gjedssø Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 isbn 87-989042-0-5
- Graham-Campbell, James (red.) (1994); Cultural Atlas of the Viking World; 1994 ISBN 0-8160-3004-9
- Karlsson, L. (1983). Nordisk form: Om djurornamentik
- Klæsøe, Iben Skibsted (1994); Inspirationerne til vikingetidens kunst, i Niels Lund (red.); Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder. 1994 isbn 87-7289-240-4
- Fuglesang, S.H.: Some Aspects of the Ringerike Style. 1980.