Mammenstil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter.

Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af 11. århundrede. Dens blomstringstid er Harald Blåtands regeringstid, og hans monument, den store Jellingsten, er et af fornemste eksempler på Mammenstil.[1] Stilarten har fået sit navn fra et fund i en vikingegrav i Mammen øst for Viborg. Her lå en pragtøkse med dyr med skællede kroppe, indlagt i sølv. Stilistisk bygger Mammenstilen direkte på den ældre Jellingstil, men den viser noget afgørende nyt, idet plantemotiver nu kombineres med andre motiver. Før var det et næsten ukendt træk i nordisk kunst. Det sølvbæger, udført i Jellingstil, der blev fundet i Jellings Nordhøj er dog en markant undtagelse. [2] I forhold til foregående stilperiode meget stilistiske og abstrakte former kunne afbildninger af dyr have et mere realistisk præg. Et eksempel er den løve, der pryder den ene side af den store Jellingsten.[3]

Stilistikken er præget af store, tunge og kraftfulde flader. Og motiverne stammer fortrinsvis fra den kristne forestillingsverden. Fx begynder slanger at få et mere fremtrædende plads. Arkæologen Lise Gjedssø Bertelsen har påpeget, at Mammenstilen opstod i en missionstid, og at billeder havde en vigtig funktion i udbredelsen af budskabet. Hvilket ifølge hende kan forklare de ofte meget overlæssede billeder.[2] Også i selve udførelsen af udsmykningerne blev den europæiske indflydelse mere tydelig. Den store Jellingsten er hugget, så det danner et lavt plant relief. Det er en teknik, der normalt blev brugt til sandsten længere mod syd, hvorimod man i Norden brugte dybe indhug i hård granitrunesten.[4]

Mammenstil er en af vikingetidens stilarter og tilhører den germanske dyrestilstradition. Almindeligvis kan vikingetidens kunst og kunsthåndværk kategoriseres i: Broa (tidl. Oseberg), Berdal, Borre, Jellinge, Mammen, Ringerike og Urnesstil.[5]

Billeder og genstande[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 16
  2. 2,0 2,1 Gjedssø Bertelsen (2002) s. 19
  3. Artiklen mammenstil i den svenske Nationalencyklopedin (1994).
  4. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 20
  5. Skibsted Klæsøe (1994) s. 150-151

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bertelsen, Lise Gjedsså (2002); Den sene vikingetids kunst; i Lise Gjedssø Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 isbn 87-989042-0-5
  • Graham-Campbell, James (red.) (1994); Cultural Atlas of the Viking World; 1994 ISBN 0-8160-3004-9
  • Karlsson, L. (1983). Nordisk form: Om djurornamentik
  • Klæsøe, Iben Skibsted (1994); Inspirationerne til vikingetidens kunst, i Niels Lund (red.); Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder. 1994 isbn 87-7289-240-4