Chronicon Lethrense

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lejrekrøniken

Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede. Den omhandler de danske sagnkonger, bl.a. Skjoldungerne, sagnene om Danmarks tilblivelse og Roskildes grundlæggelse (herunder sagnet om Høgekøbing).

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til Roskildekrøniken, som hovedsageligt indeholder virkelige historiske begivenheder fra tiden efter kristendommens indførelse i Danmark, er Lejrekrøniken en optegnelse over de legendariske førkristne danske konger og de eventyr, som er blevet tillagt dem og regionen omkring Lejre (som ligger uden for stationsbyen Lejres nutidige placering, men formentlig nærmere landsbyen Gammel Lejre, hvor der findes mange efterladenskaber fra oldtiden). I den forstand er der ikke den store forskel fra den første del af Sven Aggesens Brevis Historia Regum Dacie eller Saxos Gesta Danorum, skønt krøniken er betydeligt mindre og af ringere litterær kvalitet. Værket bliver af og til omtalt som Krøniken om kongene af Lejre, men det korte navn Lejrekrøniken er det mest sædvanlige i nordisk litteratur, og det latinske navn er mest normalt uden for Norden. Dens moderne undertitel er ofte Om Danmarks tilblivelse.

Roskildekrønikens emne er, at Danmarks historie starter med Harald Klaks dåb i år 826, siden alt hedensk og ikke-kristent er overflødigt for den. Den låner sine synsvinkler og materiale fra Adam af Bremen som selv udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at han ikke fandt det nyttigt at udforske hedningenes bedrifter, mens det var ugudeligt at forbigå de kristnes. Lejrekrøniken derimod er speciel ved, at den ikke indeholder denne selvpålagte forbigåelse af betydelige begivenheder.

Den oprindelige version af Lejrekrøniken er et originalt værk. Dens fortællinger er interessante, og over tid er kopier blevet fundet i andre skrifter, blandt andet en kopi i de latinske annaler fra domkirken i Lund (den såkaldte Lundårbog eller Annales Lundenses). På grund af dette er Lejrekrøniken ofte blevet forbundet med annalerne i Lund, og som den nu er en del af, men det er usandsynligt, at krøniken oprindeligt var inkluderet i dette skrift. Materiale fra både Lejrekrøniken og Lundårbogen genfindes i den såkalte Rydårbog, der er en beretning om det danske folks historie fra kong Dan til 1288.

Foregribelse af Saxos værk[redigér | redigér wikikode]

Det antages, at krøniken blev skrevet eller sat sammen i løbet af den andre halvdel af det 12. århundrede, sandsynligvis i ca. 1170, og den foregriber den langt mere berømte og omfattende Gesta Danorum, som deler mange af dens fortællinger, der ikke er fundet i andre kilder. Lejrekrøniken eller et tilsvarende værk synes dermed at have været en af Saxos mange kilder. Lejrekrøniken har dog langt færre konger at berette om end Saxos imponerende kongerække, men den kan alligevel levere supplerende oplysninger.

Et af de mest markante træk i Lejrekrøniken er den anonyme forfatters dybe had mod alt tysk og alt fra Tyskland, noget der af og til får episke proportioner. Tyskerhadet kan også være tydeligt, dog i langt mindre grad, i Sven Aggesens Brevis Historia Regum Dacie, og i endnu mindre grad i Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. I den anden ende af tyskerhadet er krøniken stærkt selvhævdende på danernes vegne og bliver således et nationalidentificerende værk. Af den årsag dateres krøniken til Valdemarstiden, hvor den danske nationalisme er veldokumenteret, men værkets nøjagtige datering er vanskelig at afgøre med sikkerhed.

Selvom forfatteren er ukendt, er der mange indikationer på, at han kan have været en skriver som var tilknyttet Roskilde Domkirke. Antagelsen bygger på forfatterens store interesse for Roskilde by, som han beskriver i farverige detaljer. Han optegner bl.a., hvordan byen fik sit navn og lover byen udødelighed på grund af sin egen skrivelse.

Lejrekrøniken slutter med at fortælle sagnet om grundlæggelsen af Hedeby. Det fortælles, at efter Bråvallaslaget tilbød den svenske konge, Sigurd Ring, en af Harald Hildetands døtre ved navn Hed at blive danernes dronning. Hun skal således have grundlagt Hedeby, en by som blev et vigtigt knudepunkt for handelen fra Norge og Sverige.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Harald Andersen: "Krøniken om Lejrekongerne" (kronik i Skalk 1996 nr. 5; s. 20-28)
  • Lotte Fang: Lejrekrøniken – en sagnkrønike, 42 sider, Kolorit 1993. ISBN 87-983352-3-5
  • Chronicon Lethrense, i Scriptores Minores Historiæ Danicæ, Vol. I, M. Cl. Gertz, 1917-18, København.
  • "Gesta Danorum." (et uddrag fra Codex Holm. B 77 sammenligninger med Codex Holm. C 67 fra Gammeldanske Krøniker [Samfund g. n. Lit.], red. M. Lorenzen [1887 – 1913]. Køberhavn.) Inkluderet i Gordon, E. V. og Taylor, A. R. (1957), An Introduction to Old Norse, 2nd edition. Oxford: Clarendon Press. Trans. Peter Tunstall (2003). Tilgængelig her og oversat til engelsk hos Peter Tunstall: The Chronicle of the Kings of Lejre og Northvegr: The Saga of Hrolf Kraki: The Chronicle of the Kings of Lejre.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]