Bersærkergang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En livagtig genopførelse af bersærkergang.

Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvor en kriger angriber sanseløst og vildt, uden hensyn til eget helbred.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Der er to forskellige fortolkninger af betydningen af ordet Bersærker:
(1) "Bjørnedragt": Navnet skyldes, at Bersærkere var klædt i bjørneskind[1] (oldnordisk: "ber" (bjørn) + "serkr" (særk: skjorte, dragt)). Muligvis fordi de mente at kunne opnå bjørnens styrke og uovervindelighed, muligvis fordi bjørnen var et af de dyr der repræsenterede Odin.
(2) "Ubeskyttet": Navnet skyldes , at Bersærkere gik i kamp uden beskyttelse, dvs "i bar skjorte". Denne fortolkning skyldes muligvis en forveksling af ordene "ber" (bjørn) og "berr" (bar) hos Snorri Sturluson, og er ifølge en kilde nu opgivet[2]

Bersærkergang tilføjer ordet "gang" til ovenstående og henviser dermed til aktiviteten "at gå bersærk", præcis som i moderne dansk (f.eks. kapgang). Dvs. at "bersærk" hverken er en millitær rangorden/funktion eller en permanent stillingsbetegnelse; når bersærkergangen er overstået er de ikke længere bersærkere. Udtrykket kan sammenlignes med "raseri/rasende"; dette er også en forbigående tilstand, ikke en permanent. Derfor giver det ikke mening at tale om "en bersærk" eller "bersærkere", med mindre man specifikt omtaler perioden hvor de er i bersærkergang.

Årsagen til besærkergang[redigér | redigér wikikode]

Der er flere meninger om, hvad der fremkaldte bersærkergang: En populær antagelse[Kilde mangler] er at Bersærkeren drak en drik brygget på fluesvamp inden kampen, mens andre[Kilde mangler] ser tilstanden som shamanistisk trance, som kunne besætte krigere inden kampen. Der er dog intet historisk eller arkæologisk belæg for teorien om fluesvamp[Kilde mangler].

Se også amok.

Bersærkergang i sagaer[redigér | redigér wikikode]

Der findes adskillige beretninger om bersærkerne fra sagaer. Det tidligste vi kender til er Haraldskvæði, der blev skrevet af Torbjørn Hornkløve i slutningen af 800-tallet. Torbjørn var en af Harald Hårfagers hirdskjalde, og beskrev ulfheðnar, mænd klædt i ulveskind, der kæmpede i stor blodrus med spyd.

Ligeledes finder vi i Snorri Sturlusons Ynglingesaga beretninger om mænd uden rustning, der løb frem gale som ulve og stærke som bjørne beskyttet af Odin.

I 1015 gjorde jarlen Erik Håkonsson alle bersærker fredløse i Norge.[Kilde mangler]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86.  (via [Projekt Runeberg]
  2. Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7. 

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie