Kanhavekanalen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kanhavekanalen var en gravet kanal, der i jernalderens sidste århundrede blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøen på Samsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Kanalen, der er ca. 500 meter lang og 11 meter bred, er et fremragende stykke ingeniørarbejde, og kanalen kunne besejles af fartøjer med op til ca. 1 meters dybgang.
Brinkerne var i dele af kanalen beklædt med et bolværk af to til fire vandrette træplanker, der er dendrokronologisk dateret til år 726.
[redigér] Funktion
Man formoder, at den har været en del af Vikingetidens omfattende forsvarssystemer og har stået i forbindelse med en havn i Stavns Fjord. En flådestyrke placeret i den velbeskyttede naturhavn i Stavns Fjord har med udkig fra Hjortholm eller Vorbjerg kunnet kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland (nord og midt) i vest og Sjælland og Skåne i øst. Undersøgelser foretaget af forskere ved Moesgård museum, tyder på, at kanalen skal ses som et led i en flådebase i Stavns Fjord eventuelt som bidrag til søforsvaret af det daværende Århus.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
- Kanhavekanalen over Samsø - flere oplysninger og mange billeder
