Ravnkel Frejsgodes Saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Første side af Hrafnkels saga fra et islandsk manuskript (AM 156 fol) fra 17. århundrede

Ravnkel Frejsgodes Saga (Hrafnkels saga Freysgoða, kort Hrafnkatla) er en gammel islandsk saga, fortalt på kong Harald Hårfagers tid, et sted mellem 930 og 1100, men nedskrevet i middelalderen i 1200-tallet.

Sagaen handler om goden Ravnkel, søn af Halfred. Ravnkel vokser op på en gård på Island og som voksen rejser han ud og bygger sin egen gård og danner sin egen familie. Han bliver gode i byen. Ravnkel ansætter en fårehyrde ved navn Ejnar og fortæller ham at han ikke må ride på hans hest, Frøjfaxe. Hingsten Frøjfaxe er nemlig en prægtig hest og hans kæreste eje. Ejnar overtræder denne regel og Ravnkel henretter ham derfor. Dette bliver Ejnars familie meget oprørte over. Ejnars far Torbjørn kræver oprejsning, hvilket Ravnkel ikke vil give ham. Ravnkel tilbyder at forsyne Ejnars familie med malkekvæg i et år og med kød af slagtet kvæg til høst. Torbjørn vil ikke tage imod de vilkår. Torbjørn vil nu på tinget for at få oprejsning mod Ravnkel. En af hans slægtninge, Sám, hjælper ham og de ender med at vinde over Ravnkel. Ravnkel bliver dømt fredløs. Torbjørn og Sám tager til Ravnkels gård, ydmyger ham og tager gården fra ham. Sám bliver rådet til at dræbe Ravnkel, men vælger at nøjes med ydmygelsen. Senere gør Ravnkel det samme mod Sám.

Slægt[redigér | redigér wikikode]

Ravnkels slægt og Sam og Torbjørns slægt.

Ravnkel var søn af Halfred og gift med Odbjørg. Sammen havde de to sønner; den ældste ved navn Tore og den yngste Asbjørn. Sám og Torbjørn var frænder.

Uddybende Handling[redigér | redigér wikikode]

Ravnkel Frøjsgodes saga omhandler en gode ved navn Ravnkel Frøjsgode. Ravnkel boede på en gård, som han selv havde bygget ved navn Adeból, hvor han havde mange dyr og arbejdere. Her havde han også bygget et gudehov til guden Frøj, som han blotede til og forgudede mere end noget andet. Hertil havde han også opkaldt sin elskede, brune hingst ved navn Frøjfaxe. En ung mand ved navn Ejnar kom midt i sæsonen ridende på sin hest og søgte arbejde. Ravnkel havde da allerede fæstet de folk, han havde brug for, men kunne dog godt bruge en fårehyrde. Dette arbejde indebar dog visse vilkår; Ejnar måtte sværge på ikke at ride på Frøjfaxe, for da ville Ravnkel blive nød til at henrette ham. Ejnar accepterede vilkårene og begyndte så sit arbejde. Det første stykke tid, gik det godt - men en nat forsvandt 30 hunfår. Da alle andre heste var sky og ikke ville lade Ejnar komme sig nær, red han ud for at finde fårene på Frøjfaxe. Da Ejnar havde reddet på Frøjfaxe fra tidligt daggry til sen aften, var Frøjfaxe meget udmattet - og efter deres færden, red Frøjfaxe ned til Adeból. Dette fandt Ravnkel yderst besynderligt, og hermed vidste han, at Ejnar nu skulle straffes med hvad det indebar. Da nyheden om Ejnars død nåede til gården Hól i Ravnkelsdal, hvor dennes fader Torbjørn boede, mishagede det ham i høj grad. Han ville rejse en sag mod Ravnkel, og drog derfor til Adeból for at tale Ravnkel til fornuft. Ravnkel tilbød Torbjørn at forsyne hans husholdning for evigt med mælk og kød samt beskytte Torbjørns sønner og døtre, men dette afslog Torbjørn. Han krævede, at de skulle tage nogle mænd og afsige voldgiftskendelse i deres sag, men dette ville Ravnkel ikke, og derfor ville Torbjørn nu rejse en sag mod Ravnkel Frøjsgode. Derfor drog han hjem til sin frænde Sám, og herfra overtog Sám Torbjørns sag. Nu samlede Sám 70 mænd, deriblandt en høvding ved navn Torgeir og hans bror Torkel. Disse to mænd var vigtige for sagen, og Sám vandt sammen med sine mænd retssagen mod Ravnkel. Nu måtte Ravnkel drage væk fra Adeból og aldrig vise sig igen. Sám overtog Ravnkels plads som høvding, og Ravnkel blev ny høvding øst på på en gård, der hed Lokheilla. I 6 år levede de hver for sig, men så kom Sáms bror, Øjvind, hjem. Han mente, at Ravnkel stadig var en trussel, og drog derfor selv ud til Ravnkel sammen med 4 mænd. Da de traf Ravnkel med 11 af sine mænd, blev Øjvind dræbt af Ravnkel. Derefter tog Ravnkel Adeból tilbage fra Sám, og Sám blev derfor nød til at drage tilbage til sit gamle hus. Da Ravnkel døde af alderdom, overtog hans sønner, Asbjørn og Tore, gården efter ham.


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.