Jomsborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jomsvikinger slås i en haglstorm ved slaget ved Hjørungavåg. Kunstner: Halfdan Egedius.

Jomsborg var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga. Her skulle jomsvikingerne have haft deres base. Det var Palnatoke der samlede jomsvikingerne. Det er i dag plausibelt at sige Jomsborg må have ligget på øen Wollin eller Usedom – som i dag er en halvø på grænsen mellem Tyskland og Polen.

Litterære vidnesbyrd[redigér | redigér wikikode]

Hos Jónsson[1] findes en poetisk klingende fortale for jomsvikingernes deltagelse i Slaget ved Svold og Slaget ved Hjørungavåg. Jónsson er i 1910 i Historisk Tidsskrift oprørt over, at hans kollega (ironiserende benævnt Arkivar Weibull) har publiceret en ren afvisning af Jomsborg og dens jomsvikinger.

Overleveringen om Jomsborg er fra højmiddelalderens Island, og der skrives om byen i flere af datidens skrifter, eksempelvis hos den danske Saxo Grammaticus. Saxo har en fortælling (2. bog, afsnit 1) om, hvorledes den svenske kongesøn Styrbjørn, der var blevet fordrevet fra Sverige af Erik Sejrsæl, vendte sig til Harald Blåtand og bortgiftede sin søster Gyrid til ham, samt af Harald blev indsat til jarl i Jomsborg. Fortællingen om Harald Blåtands flugt til Jomsborg under krigen med Svend Tveskæg findes både hos Sven Aggesen, hos Adam af Bremen (2. bog, afsnit 27) og hos Saxo (8. bog, afsnit 3). De skriftlige vidnedsbyrd om det tidlige Danmark er indbyrdes afhængige og skrevet ned nogle hundrede år efter begivenhederne.[bør uddybes] Det er således vanskeligt at finde frem til den historiske kerne bag digterkunsten.[2]

I Knýtlingesaga findes navnet Jomsborg, og hos Adam af Bremen findes navnet Jumne, men i begge skrifter er stedet belejret af kong Magnus den Gode under hans krigstogt mod slaverne. At Jomsborg og Jumne skulle være et og samme sted og og i øvrigt med flere varierende skrivemåder herunder Vineta, blev publiceret i 1931/32 af den tyske forsker Adolf Hofmeister og overtaget af den samtidige Otto Kunkel, der kom til at lede udgravningerne i Wolin. [3]

Svend Ellehøj har ved en analyse af skjaldedigtningens omtale af vender og af den politiske situation i Norden og Polen omkring år 1000 fundet støtte for hovedtræk i historien om Harald Blåtands garnison i Jomsborg og om jomsvikingernes deltagelse i de militære forviklinger mellem de nordiske lande ved årtusindskiftet[4].

Arkæologiske vidnesbyrd[5][redigér | redigér wikikode]

Frit efter Bericht der Römisch-Germanischen Kommission 69,1988[1989]697 Abb.4.

Tyske udgravninger på Wolin ved Oders munding viser, at en handelsplads har ligget her i det 10. århundrede. Fund af typisk skandinaviske bådtyper viser desuden, at skandinaviske folk må have haft deres gang her.

Bebyggelsen synes opstået i begyndelsen af 800-tallet. Omkring år 900 havde byen nået et sådant økonomisk niveau, at der måtte bygges en ny havn. Dendrokronologi har dateret den til mellem 896 og 900. Omkring 903 blev byen omgivet af en palisadevold. Man har fundet en havn fra 900-1000 tallet, i 900 tallet havde hvert kvarter i byen sin egen havn. Fra begyndelsen af 1000-tallet stammer det eneste fragment af et skandinavisk skib, som derved bekræfter, at der har været direkte skibsforbindelse nordpå.

I 963 og 967 foregik kampe om herredømmet over Oders munding. Stridigheder i Danmark førte til, at folk flygtede fra især Skåne, og derfra foretog hævntogter, mens sørøveri bredte sig. Af samme grund drog den danske konge Magnus den Gode (konge 1042-47) mod Jom/Wolin og ødelagde forstæderne: Store brandlag med knogler fra dræbte indbyggere vidner om disse begivenheder.

Byen var der dog endnu, og flygtninge fra Danmark fandt fortsat ly i den selvstændigt handlende købmandsrepublik. Derfor drog den danske konge Erik Ejegod i 1098 i spidsen for "den danske ungdom" mod Julin-Wolin og belejrede byen indtil flygtningene var blevet udleveret. De blev så halshugget og kongen hævede belejringen. Historieskriveren Svend Aggesen deltog i ærkebiskop Absalons togt omkring 1185 og var vidne til byens ødelæggelse. Det er omdiskuteret, om der var nogen borg i Jomsborg. Det er sandsynligt, at en vikingehird var i den polske konges tjeneste omkring år 1000, da der var gode dansk-polske forbindelser.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Rigtige byer
  • En artikel om den polske by Wolin
  • Udgravningerne af Hedeby
De islandske sagaer fra højmiddelalderen

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Se eksterne henvisninger
  2. Olrik
  3. Schmidt (2000)
  4. Ellehøj 1953, s. 1ff
  5. Brather (2001)