Jomsborg

Jomsvikinger slås i en haglstorm ved slaget ved Hjørungavåg. Kunstner: Halfdan Egedius.

Jomsborg var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga. Her skulle jomsvikingerne have haft deres base. Det var Palnatoke der samlede jomsvikingerne. Det er i dag plausibelt at sige Jomsborg må have ligget på øen Wollin eller Usedom - som i dag er en halvø på grænsen mellem Tyskland og Polen.

Litterære vidnedsbyrd

Hos Jónsson findes en poetisk klingende fortale for jomsvikingernes deltagelse i Slaget ved Svold og Slaget ved Hjørungavåg. Jónsson er i 1910 i Historisk Tidsskrift oprørt over, at hans kollega Arkivar Weibull har publiceret en ren afvisning af Jomsborg og dens jomsvikinger.

Legenden om Jomsborg er fra højmiddelalderens Island, og der skrives om byen i flere af datidens skrifter, eksempelvis hos den danske Saxo Grammaticus. Saxo har en fortælling (2. bog, afsnit 1) om, hvorledes den svenske kongesøn Styrbjørn, der var blevet fordrevet fra Sverige af Erik Sejrsæl, vendte sig til Harald Blåtand og bortgiftede sin søster Gyrid til ham, samt af Harald blev indsat til jarl i Jomsborg. Fortællingen om Harald Blåtands flugt til Jomsborg under krigen med Sven Tveskæg findes både hos Sven Aggesen, hos Adam af Bremen (2. bog, afsnit 27) og hos Saxo (8. bog, afsnit 3). De skriftlige vidnedsbyrd om det tidlige Danmark er indbyrdes afhængige og skrevet ned nogle hundrede år efter begivenhederne. Det er således vanskeligt at finde frem til den historiske kerne bag digterkunsten.

I Knýtlingesaga findes navnet Jomsborg, og hos Adam af Bremen findes navnet Jumne, men i begge skrifter er stedet belejret af kong Magnus den Gode under hans krigstogt mod slaverne. At Jomsborg og Jumne skulle være et og samme sted og og i øvrigt med flere varierende skrivemåder herunder Vineta, blev publiceret i 1931/32 af den tyske forsker Adolf Hofmeister og overtaget af den samtidige Otto Kunkel, der kom til at lede udgravningerne i Wolin.

Svend Ellehøj(1951) har ved en analyse af skjaldedigtningens omtale af vender og af den politiske situation i Norden og Polen omkring år 1000 fundet støtte for hovedtræk i historien om Harald Blåtands garnison i Jomsborg og om jomsvikingernes deltagelse i de militære forviklinger mellem de nordiske lande ved årtusindskiftet.

Arkæologiske vidnesbyrd

Frit efter Bericht der Römisch-Germanischen Kommission 69,1988[1989]697 Abb.4.

Tyske udgravninger på Wolin ved Oders munding viser en handelsplads har ligget her omkring det 10. århundrede. Fund af typisk skandinaviske bådtyper viser desuden at skandinaviske folk må have haft deres gang her. Wolin er ikke enestående, for der er adskillige handelspladser på Østersøens sydkyst, der bevidner en handelsaktivitet i Østersø-området. Byen har måske haft omkring 1000 indbyggere, som skønnet efter gravpladsernes omfang. Bådtyperne er spor der viser en skandinavisk tilstedeværelse, og møntfund i Østersø-området kan yderligere tilføje til dette fortidsbillede at der har været en handelsaktivitet. Men noget byskilt har man ikke fundet, naturligvis. Handelspladsen på øen Wolin er efter den tids forhold stor. Der er flere byområder spredt ud over den østlige side af øen, som er ca. 5 km lang og 2½ km bred. Den ældste bydel, fra det 9. århundrede, er også den største, og de forskellige byområder er blevet tolket til at have udgjort en eller anden form for helhed, en helhed som det er svært at præcisere uden nogen skriftlig dokumentation fra den tid, eller markant arkitektur. En del af øen har været opdyrket, og der er fundet noget der kunne være et kultsted afsides fra byområderne. Teknologisk set ligner den skandinaviske jernalderkultur og den slaviske kultur hinanden meget.

Se også

• Viking

Rigtige byer

• En artikel om den polske by Wolin
• Udgravningerne af Hedeby

De islandske sagaer fra højmiddelalderen

• Jomsvikingernes saga
• Knýtlingesaga

Litteratur

• Brather, Sebastian (2001), Archäologie der westlichen Slawen, Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Ergänzungsbände, 30, Berlin: De Gruyter, ISBN 3-11-017061-2 
• Otto Kunkel: "Ostsee", Paulys Realenzyclopädie der classischen Altertumwissenschaften;
• Otto Kunkel u. Karl August Wilde: Jumne, Vineta, Jomsburg, Julin, Wollin. 5 Jahre Grabungen auf dem Boden der wikingerzeitlichen Großsiedlung am Dievenowstrom 1934-1939; Stettin 1941.
• Schmidt, R (2000), "Jumne", in Müller, Rosemarie; Beck, Heinrich; Geuenich, Dieter et al., Jadwingen - Kleindichtung, Reallexikon der germanischen Altertumskunde, 16 (2 udg.), Berlin: de Gruyter, s. 120-121, ISBN 3110167824, http://books.google.com/books?id=0Jf6LqG65uUC&lpg=PP1&ie=ISO-8859-1&pg=PA120#v=onepage&q&f=false 
• K. A. Wilde (ed. O. Kunkel): "Die Bedeutung der Grabung Wollin 1934", 1. Beiheft zum Atlas der Urgeschichte; Hamburg 1953.
• Odd Karstein Fløtre: Jomsvikingslaget i oppklarende lys. www.haugenbok.no

Eksterne henvisninger

• Inge Skovgaard-Petersen: "Vikingerne i den nyere forskning" (Historisk Tidsskrift; bd. 12, rk. 5; 1971)
• Svend Ellehøj: "Olav Trygvessons fald og Venderne" (Historisk Tidsskrift, Bd. 11, rk. 4; 1953)
• Jørgen Olrik: "Studier over Sakses historiske kilder" (Historisk Tidsskrift, Bd. 10, rk. 2; 1932)
• Finnur Jónsson: "Jomsvikingerne" (Historisk Tidsskrift, Bd. 8, rk. 3; 1910)