Bevidsthed (psykologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bevidsthed er det at være bevidst om sig selv. Det ligger tæt opad begreber som sjæl og psyke.

Opfattelsen af bevidstheden er forskellig inden for forskellige kulturer og religioner. Naturfolks opfattelse kan være anderledes end eksempelvis østlige kulturer, der igen er forskellig fra den vestlige kulturkreds.


Den dybdepsykologiske bevidsthedsmodel[redigér | redigér wikikode]

I illustrationen er vist en model over psyken ud fra den dybdepsykologiske model. De enkelte elementer som Personaen, Skyggen (psykologi), Anima/ Animus og Selvet er beskrevet i selvstændige artikler.

Bevidstheden[redigér | redigér wikikode]

Indenfor dybdepsykologien er bevidstheden den del af psyken, som personens Jeg (ego) har kontakt med – er bevidst om, så at sige.

Carl Gustav Jung opdelte i sin psykologiske typologi bevidstheden i 4 funktioner: tænkningen, intuitionen, følefunktionen og fornemmen (sansning). Endvidere opdelte han psyken i to indstillingstyper: den introverte (indadvendte) og den ekstroverte (den udadvendte). Mennesket kan således være introvert eller ekstrovert tænketype, introvert eller ekstrovert intuitionstype og så videre.

Det ubevidste[redigér | redigér wikikode]

Det ubevidste lag er ældre end bevidstheden. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser så at sige ind i bevidstheden.

Det ubevidste er de dele af psyken, som Jeg'et ikke normalt har kontakt med. Jeg'et kan dog i dagliglivet momentvis få kontakt med ubevidste lag i psyken, fx når personen drømmer eller ved intuitive indfald.

Under en personlig udviklingsproces (eksempelvis individuationsprocessen som Jung arbejdede med), er opgaven at få store dele af de ubevidste lag gjort bevidste, så Jeg'et og dermed personligheden kan vokse. Det ubevidste kan korrigere den bevidste indstilling på en konstruktiv måde

Bevidstheden opdeles i det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste.

Det personligt ubevidste[redigér | redigér wikikode]

Det personligt ubevidste omfatter indhold, som stammer fra personens komplekser og erindringer fra barndommen, men som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger og moralbegreber.

Det kollektivt ubevidste[redigér | redigér wikikode]

Det kollektivt ubevidste omfatter ikke indhold af individuel karakter, men indholder aflejringer af menneskehedens typiske reaktionsmåder gennem tiderne af almenmenneskelig natur, uden hensyn til historisk eller etnisk oprindelse.

Det kan være almenmenneskelige følelser og reaktioner på angst, forholdet mellem kønnene, forhold til forældre, fader- og moderfigurer, had, kærlighed, fødsel og død, det lyse og mørke princip og så videre.

Mens Skyggen hører til de personlige bevidsthedslag, hører modsatkønnetheden (Anima/Animus) til de kollektivt ubevidste lag i psyken.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Grønkjær, Jytte Back, På vej til sig selv. Om konfrontation med det ubevidste i livsmidten, Hovedland 1994
  • Vedfelt, Ole, Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer, Gyldendal 1996
  • Vedfelt, Ole, Drømmenes dimensioner, Gyldendal 1989
  • Jung, C.G., Jeg'et og det ubevidste, Gyldendal 1985
  • Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendal 1963
  • Bertelsen, Jes, Dybdepsykologi 1-4, Borgen 1978-1983

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]