Materialisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat. Den førstnævnte form for materialisme kaldes af og til forbrugsmaterialisme (konsumisme), og den anden form for materialisme kaldes ofte filosofisk materialisme.

En forbrugsmaterialist er ikke nødvendigvis en filosofisk materialist da han/hun godt kan tro på at der findes virkelige og usanselige fænomener, men blot har fravalgt at opsøge sådanne. Omvendt lever nogle filosofiske materialister et Spartansk liv.

At leve et liv, der lægger vægt på materielle ting og ejendom, er at leve materialistisk. Dette står i modsætning til fx spiritualitet, åndelighed og religiøsitet. Filosofisk materialisme udelukker dog ikke åndelighed, hvis den blot findes indenfor materialismen.


En mulig definition af materialisme[redigér | redigér wikikode]

Som definition på filosofisk materialisme bruges ofte: Overbevisningen om at kun det der kan sanses ( Mere nøjagtigt: Det vore sanser kan give os oplysninger om ) kan være virkeligt, og at det der sanses er virkeligt. Desuden udelukker mange materialister at der kan være noget virkeligt som vi også ( altså ved siden af at det kan sanses ) kan have adgang til iagtagelse af udenom vore sanser. Som det er tilfældet i f.eks. mange af den moderne fysiks eksperimenter behøver sansningen ikke at være direkte.

En kontrast til det synspunt er f.eks. Platonisme der mener at der findes virkelige fænomener vi kan erkende ad anden vej end gennem vore sanser, og som endog ikke også kan erkendes vha. vore sanser. Desuden anser nogen det vi erkender igennem vor sansning for ikke at være virkeligt, eller for højest at have en slags skyggeagtig virkelighed.

Materialisme og Idealisme er hinandens modsætninger ( det er begge parter enige om ), men materialismen mener ikke at selve materie og ideer er, eller kan være hinandens modsætninger, da ideer i følge materialismen opstår ved fysiske processer i hjernen.

Begreberne materie og masse dækker ikke helt det samme og den moderne fysisk har sandsynliggjort at ikke al materie nødvendigvis har masse ( Massebegrebet kan ikke altid bruges her, hvilket er noget andet end at sige at massen har størrelsen lig nul ).

Materialisme og teisme[redigér | redigér wikikode]

Nogle materialister udelukker ikke den objektive virkelighed af Spinoza's Gud ( At Altet er et bevidst væsen ), men de fortolker så Spinoza's monisme som en materialistisk monisme og altså ikke som en neutral monisme. At Spinoza's Gud har erkendelse ( også ) udenom sansning, er ikke uforeneligt med definitionen af materialisme. Nogle materialister udelukker i det hele taget ikke virkeligheden af Guder, hvis de blot er rent materielle væsner. Sådanne gudsbegreber rammes ikke nødvendigvis af Feuerbachs kritik af gudstro. Begreberne ateisme og materialisme dækker altså ikke helt det samme.

Dialektisk materialisme[redigér | redigér wikikode]

Materie defineres ikke til nødvendigvis at have udstrækning.

Carlo H. Hansen giver ( i: Fysikkens elendighed ) en meget kompakt definiton af Dialektisk materialisme: Der er aldrig materie uden bevægelse, og der er aldrig bevægelse uden materie. Første del af definitionen er: Dialektiken, og anden del af definitionen er: Materialismen.

Nogle materialister mener at den eneste mulige materialisme er: Den Dialektiske Materialisme, forstået på den måde at kun den har tilstrækkelig forklaringskraft om de fænomener mennesket møder og kan møde.

Lenin definerer Vulgærmaterialismen som den fejltagelse at subjektet forveksler sansernes genspejling ( I Subjektets sind ) af de objektive materielle fænomener med de objektive materielle fænomener selv. F.eks. den fejltolkning at f.eks. lys ( Sådan som vi umiddelbart oplever lys ) også er sådant som objektivt fænomen, og ikke bølger/partikler.

Mao Zedong: Der er aldrig noget i vor bevidsthed der ikke er kommet gennem sanserne. Det ordrette citat ( Fra: Om Praksis ) er:"Al erkendelse udspringer fra de indtryk, som menneskets sanseorganer modtager fra den objektivt eksisterende verden".

Igen i følge Mao, behøver sansningen ikke at være egen sansning, men kan være overbragt af andre, meget lidt af hver enkelts viden stammer jo fra den enkeltes egne erfaringer, men er ofte kommet gennem bøger/TV/foredrag/samtaler osv.

Indenfor Empirisme er grundsætningen: Al erkendelse stammer fra erfaringen.

Praksiskriteriet er grundlaget for den dialektiske materialistiske erkendelsesteori. Engels: Udfaldet af vore handlinger afgiver bevis for vore iagtagelsers overensstemmelse med de iagtagne tings objektive natur. Marx: At stille spørgsmålet: "Om der tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed" isoleret fra praksis er skolastik. Mennesket's tænkning er altså ikke en passiv tilskuer, men en aktiv deltager i samspil med sig selv og andet, og derfra stammer dens praktiske erfaringer.

I Materialisme og Empiriokriticisme forsvarer Lenin sin materialismeopfattelse imod det kritiske spørgsmål: Hvorfra ved vi at der er noget virkeligt som er virkeligt (eksisterer) uafhængigt af vor bevidsthed og vor sansning? ( Der sigtes ikke her til at disses tilstedeværelse ( og især disses aktivitet ) gør noget materie noget anderledes end det ville være uden dem, og spørgsmålet sigter heller ikke til hvorfra vi ved at noget materie er virkeligt, men til hvorfra vi ved at det er virkelig uafhængigt af os ). Kort sagt var Lenins svar: Det ved vi fra vor prakis og kun derfra. ( At noget materie har af os uafhængig virkelighed, følger jo ikke af definitionen af materialisme alene )

praktiske sigter i følge de fleste tilhængere af dialektisk materialisme, bør materialisme, have især praktiske sigter, såsom at vejlede arbejdere og bønder med: at forandre samfundene i kommunistiske retninger; at påvise og modvirke fremmedgjortheder alination; at støtte fremstilling og forbrug; dvs. at: fremstillingsmaterialisme ( produktionsmaterialisme ), forbrugsmaterialisme ( konsummaterialisme ) og filosofisk materialisme, har, og bør have, mange og væsentlige overlap.

Mekanisk materialisme[redigér | redigér wikikode]

Mekanisk materialisme er den materialisme bl.a.a. Newton og Laplace påbegyndte, den er en strengt deterministisk materialisme der sigter henimod at formalisere/algoritmisere alt. Den blev kritiseret af materialisten Engels ( i Naturens Dialektik ) som kaldte dens forestilling om at der kan være materielt uden forandring/bevægelse for en fri feberfantasi, og for at nægte den objektive virkelighed af tilfældighed. Engels anså tilfældighed og nødvendighed ( determinisme ) for at være to sider af den samme mønt. Mao Tsedong opremser følgende egenskaber ved mekanisk materialisme's syn på tingene: "Den betragter enhver ting som isoleret, statisk og entydig. Den anser alle ting i universet, deres former og deres arter, for at være evigt isolerede fra hinanden og evigt uforanderlige. Den forandring der finder sted, kan kun være en kvantitativ formindskelse eller forøgelse eller stedforandring. Derudover ligger årsagen til en sådan formindskelse, forøgelse eller stedforandring ikke i tingene selv, men uden for dem, dvs. at de skyldes ydre kræfters indvirkning".

De som hævder at mekanisk materialisme er materialisme, og er hele materialsmen, må så mene at f.eks. dialektisk materialisme ikke er ægte materialisme.

Ved fremkomsten af kvantemekanik opgav de fleste fysikere det strengt deterministiske natursyn, for nogle af disses vedkommende dog uden også at opgive materialismen ( som så ikke længere kunne være en mekanisk materialisme ).


Materialisme og Det Psykofysiske Problem[redigér | redigér wikikode]

Idealister rejser spørgsmålet om ikke materialisten benægter virkeligheden af sin egen bevidsthed?

Det er klart at hvis man definerer det og det begreb ( f.eks. bevidstheden/sjælen ) sådan at det er en ( evt. indirekte ) følge af dets definition at vore sanser aldrig vil kunne give os nogen som helst oplysninger om noget sådant, kan noget sådant ( i følge materialismen ) aldrig være virkeligt. Materialister der ikke benægter virkeligheden af deres egen bevidsthed, må så mene at også ( evt. egen ) bevidsthed er noget vore sanser direkte/indirekte kan give os nogle oplysninger om. Det at have set bjørnens fodspor, kan jo give en nogle oplysninger om bjørnen selv, også selv om ingen nogensinde kommer til at se bjørnen selv. Vor praksis giver os feedback om at vor bevidsthed er virkelig.

Nogle materialister hævder at Spinoza's monisme med god grund kan fortolkes som en materialistisk monisme, og at der derfor ( Med Spinoza's lære ) er givet en materialistisk løsning på det psykofysiske problem.

Sådanne materialister anser Gud og Altet ( Som anses for materielt ) for ét og samme. Forvirringen omkring hvorvidt Spinoza var panteist eller panenteist, kan skyldes uopmærksomhed på at Verden og Altet ikke er det samme, men at førstnævnte er i sidstnævnte. I følge Engels opfattelse var Spinoza materialist og ateist, så brugen af ordet Gud her har ikke særligt meget at gøre med det ords betydning i religionerne, her bruges ordet Gud blot til at udtrykke at Altet anses for et bevidst væsen.

Kritik af Materialismen[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Hegel er filosofi: Læren om det universelle. (og Hegel hævdede at det universelle aldrig kan være andet end idé). Hegel konkluderede deraf at materialisme var umulig som filosofi. For Hegel var spørgsmålene altså bl.a.a.: Hvad er egenskaberne /kendetegnende ved selve de fænomener hvorom man bruger ordene: universel/generel/almen/fælles? (Disse ord bruges i mange sammenhænge med omtrent samme betydning). Hvad generelt kan der siges om: Det generelle (det som har egenskaben at være generelt)? (Ordet: Generelt, kan her oversættes til: Det som danner alt (i den og den sammenhæng)). Nogle materialister, som kan være enige med Hegel i at filosofi er læren om det universelle, men som er uenige med Hegel i at det generelle aldrig kan være andet end idé, påpeger bl.a.a. at f.eks. vore fælles biologiske, palæolitiske forfædre, var materielle, og har dannet alle os, altså at de forfædre var generelle i denne sammenhæng (at de ikke var generelle i enhver sammenhæng, ses bl.a.a. af at de ikke har dannet f.eks. Solen eller dinosaurerne).


Materialismens historie[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Materialisme og empiriokriticisme, V.I.Lenin, Forlaget Tiden, 1975
  • Naturens dialektik, Friedrich Engels, Sphinx & Nihil, København, 1973, ISBN 87-85199-82-6
  • Filosofiens historie, Hjördis Nerheim og Viggo Rossvær, Politikens Forlag A/S, København K, ISBN 87-567-4120-0
  • Fysikkens elendighed, Carlo H. Hansen, Sphinx forlag, København K, 1982,ISBN 87-85199-65-6
  • Dialectical Logic, E.V.Ilyenkov, Progress Publishers, USSR, 1977
  • Udvalgte værker Bind 1, Mao Tsetung, Forlaget Oktober, 1978, København K,ISBN 87-87587-31-9
  • Tenkningens historie bind 1, Anfinn Stigen, Oslo, 1986, ISBN 82-05-14663-2