Bruger:Dannebrog Spy/Gader i Middelalderbyen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Valkendorfsgade der er opkaldt efter Københavns statholder Christoffer Valkendorff.

Denne side rummer oversigter over gader, pladser, broer, passager mv. i bydelen Middelalderbyen, de tilstødende kvarterer Gammelholm og Frederiksholm og på øen Slotsholmen i København. Der er både medtaget alle nuværende officielle gadenavne, et antal halv- og uofficielle navne på pladser mv. samt en række forsvundne gadenavne.

Afgrænsning og begreber[redigér | redigér wikikode]

Passagen Klostergården mellem Amagertorv og Læderstræde. Her lå tidligere et jomfrukloster.

Oversigterne er afgrænset til området dækket af postnumrene og -distriktet 1050-1221 og 1450-1473 København K, dvs. området afgrænset af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Nyhavn og Inderhavnen. Størstedelen af dette område udgøres af Middelalderbyen. Derudover er de små tilstødende kvarterer Gammelholm (1051-1060 København K) og Frederiksholm (1467-1473 København K) og øen Slotsholmen (1212-1221 København K) medtaget af praktiske årsager.

Kolonnen Postnr. dækker over de enkelte gaders postnumre. I postdistrikterne København K, København V og Frederiksberg C har stort set alle gader og pladser hvert deres postnummer, til trods for at de hører til samme postdistrikt, i denne oversigt altså København K. Også Børsen og Christiansborg Slot har postnumre. Broer har typisk samme postnumre, som de gader de støder op til. Det samme gælder for gader og pladser, der er kommet til efter indførelsen af postnumre i 1967, mens steder der er blevet omdøbt har beholdt deres gamle postnumre. I visse tilfælde krydser en gade grænsen til et andet postdistrikt, hvilket også betyder, at en del af den har et andet postnummer. Disse grænsetilfælde er angivet i kolonnen med bemærkninger. Bemærk i øvrigt at der ikke foreligger postnumre for Bryghusbroen og Marmorbroen. Desuden bruges postnumrene for Citygade og Citypassagen ikke længere.

Tidligere navne dækker primært over de tilfælde hvor gader tidligere har haft andre navne, hvilket i givet fald er angivet med kursiv. I en række tilfælde har gader desuden ændret stavemåder, men det er der for overskuelighedens skyld set bort fra. Historie dækker over væsentlige ændringer, f.eks. omlægninger af gader.

De halv- og uofficielle navne dækker hovedsageligt pladser med folkelige navne, der i enkelte tilfælde også er skiltede, men som formelt er dele af omkringliggende gader. Desuden er medtaget Strøget og Strædet, der dækker over flere gader i forlængelse af hinanden.

De forsvundne gader og stræder mistede typisk livet efter bybrandene i 1728 og 1795 og ved saneringer i 1900-tallet, og kun Porthusgade eksisterede længe nok til at få postnummer i 1967. Nogle af de forsvundne gader og stræder lå omtrent, hvor forskellige gader og pladser ligger i dag, mens andre er forsvundet under bebyggelse. Billederne viser hvordan stederne ser ud nu, men i sagens natur er der kun tale om omtrentlige gengivelser. Det skal i øvrigt bemærkes, at listen ikke er komplet, da oplysningerne om gadenettet før 1600-tallet generelt er usikre.

Endelig skal nævnes kolonnen Commons, hvor links henviser til kategorier med flere billeder af de enkelte gader, pladser og broer på Wikimedia Commons.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Model af København, som den kan have set ud i 1100-tallet.
Foran Københavns Museum stod i mange år en model af byen, som den så ud omkring 1500.

Der er arkæologiske spor af bebyggelse ved nuværende Gammel Strand fra 700-tallet, men Københavns egentlige historie regnes normalt først fra 1167. Dengang var byen omtrent koncentreret til området afgrænset af nuværende Vester Voldgade, Vestergade, Gammeltorv, Nytorv og Farvergade og fungerede som fiskeleje, handelsby og overfartssted til det dengang danske Skåne.[1] Den driftige biskop Absalon havde imidlertid fået overdraget byen og etablerede nu en borg på det, der skulle blive til Slotsholmen.[2] Desuden etablerede biskoppen eller en af hans nærmeste efterfølgere en vold[3] fra den daværende kyst omtrent ved nuværende Løngangstræde langs nuværende Vester Voldgade og Nørre Voldgade til udfor Nørregade, hvorfra den skråede op til nuværende Gothersgade ved Reformert Kirke og herefter omtrent langs med Gothersgade og Kongens Nytorv til kysten ved nuværende Vingårdstræde. Desuden etableredes tre byporte, Vesterport udfor Vestergade, Nørreport udfor Nørregade og Østerport udfor Østergade.[4][5]

I de følgende århundreder øgedes så bebyggelsen indenfor dette område, der nu kaldes for Middelalderbyen, og nye gader kom til, hvoraf mange stadig findes. Udover de nævnte Vestergade, Nørregade og Østergade har gader som Skindergade, Vimmelskaftet, Købmagergade og Pilestræde således formentlig eksisteret allerede omkring 1300.[6][7] Der var dog ikke meget system over gadenavnene, der for manges vedkommende skiftede med jævne mellemrum helt frem til midten af 1700-tallet.[8] Enkelte har dog overlevet frem til nutiden,[9] til trods for at baggrunden for dem er noget nær ukendte i dag.[10] I andre tilfælde har sproget ændret sig, så de gamle navne ikke længere umiddelbart giver mening. Typisk gælder dog at de er opkaldt efter ting og personer i området, f.eks. grundejere, handlende, kirker og klostre.

Med kong Christian 4.s udvidelser af København i begyndelsen og midten af 1600-tallet ændredes billedet. Den gamle Østervold langs nuværende Gothersgade blev sløjfet og erstattet af en ny langs nuværende Øster Voldgade,[11] hvilket gav et nyt stort område at bygge på, Ny-København, der dog falder udenfor denne artikels emne.

En anden mindre men nok så vigtig udvidelse kom til i form af kvarteret Frederiksholm, der blev anlagt på opfyldt grund syd for Slotsholmen. Området havde været det svage punkt under Stormen på København i 1659, men fra 1668 blev Vestervold forlænget frem til havneløbet. Bag denne blev der så plads til et nyt kvarter med fem korte parallelle gader, og ved samme lejlighed opstod Frederiksholms Kanal mellem kvarteret og Slotsholmen. For enden af kvarteret etableredes desuden den første Langebro i 1690 over til den ligeledes udbyggede Christianshavns Vold.[12]

I Middelalderbyen etableredes i 1600-tallet en række gange midt på langstrakte grunde med små lejehuse som ren spekulation. Mange af dem endte blindt, men nogle stødte dog op til andre gader i begge ender.[13] I 1700-tallet blev store dele af Middelalderbyen raseret af de store bybrande i 1728 og 1795, men de medførte trods planer og kommissioner kun få væsentlige ændringer så som nedlæggelse af nogle gange og anlæggelsen af Frederiksberggade og Kultorvet efter 1728[14] og Højbro Plads efter 1795.[15] Til gengæld medfødte sidstnævnte brand en bestemmelse om, at hjørneejendomme skulle have afskårede hjørner, så brandvæsenet nemmere kunne komme omkring dem, noget der også kom til at præge mange senere bygninger i brokvarterne.[16] En anden praktisk bestemmelse kom i 1771 om, at husejerne skulle forsyne husene med matrikelnumre, og at hjørneejendomme skulle have opsat gadenavne, så folk der ikke var stedkendte også kunne finde vej. I 1859 afløstes matrikelnumrene af gadenumre med de ulige numre på venstre side af gaden og de lige på højre side set fra rådhuset.[17]

I første halvdel af 1800-tallet var København efterhånden blevet fyldt til bristepunktet med mennesker. Hvor byen i 1660 havde 30.000 indbyggere og 60.000 i 1690,[18] var man i 1830'erne over 130.000.[19] Demarkationslinien fra 1810 betød imidlertid, at der ikke måtte opføres grundmurede bygninger mellem voldene og nuværende Jagtvej og Falkoner Allé. Bindingsværkbygninger kunne dog tillades, men de skulle kunne rives ned uden erstatning i tilfælde af angreb, hvilket selv sagt hæmmede byggelysten.[20] I 1852 blev demarkationslinien imidlertid rykket tilbage til området ved Søerne, hvorefter der for alvor kunne sættes gang i byggeriet af Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.[21] Voldene og portene stod dog endnu med deres begrænsninger, indtil de militære vagter ved portene blev inddraget i 1856. Samme år blev Nørreport revet ned, Vesterport og Amagerport fulgte året efter og Østerport som den sidste i 1858.[22] I 1867 blev demarkationslinien og byens status som fæstning så endeligt opgivet.[23] Vestervold overlevede dog til 1885,[24], hvorefter Studiestræde, Stormgade og Ny Kongensgade blev forlænget udover det gamle voldterræn.

Samtidig med voldenes fald etableredes i 1860'erne og 1870'erne et nyt kvarter på Gammelholm, det tidligere Bremerholm, hvor Orlogsværftet havde holdt til indtil 1859.[25] Her fik flere gader naturligt navne efter søhelte, mens andre opkaldtes efter teaterpersonligheder, idet Det Kongelige Teater ligger ved kvarteret.

I slutningen af 1800-tallet var det gamle København, der nu kaldes for Indre By, reelt fuldt udbygget. I området umiddelbart syd for Gothersgade og vest for Holmens Kanal skete der dog flere saneringer og gadegennembrud i de følgende årtier med det resultat, at forskellige små gader og gange forsvandt, mens enkelte nye større gader kom til. I 1870'erne bortsaneredes den berygtede Peder Madsens Gang således til fordel for Ny Østergade,[26] i 1907-1910 forsvandt et tætbebygget område med bla.a. Wismars Gang til fordel for nyt kvarter med Christian IX's Gade,[27] og i 1932 gjaldt det anlæggelsen af Bremerholm, hvor et gennembrud til Kristen Bernikows Gade kostede den lille Integade livet.[28] Sammen med 1700-tallets bybrande betød det, at af 1600-tallets mange gange har kun Pistolstræde overlevet frem til i dag, og selv den var endda tæt på at blive bortsaneret i 1960'erne.[29]

I løbet af 1800-tallet omdøbte man desuden flere gader i Middelalderbyen for at slippe af med forskellige uønskede navne, så som Skidenstræde der omdøbtes til Krystalgade i 1818,[30] og Tugthusporten der i 1843 blev en del af Lille Helliggejststræde, der selv indgik i Niels Hemmingsens Gade i 1881.[31]

1900-tallets voksende trafik bragte nye udfordringer med sig, som navnlig Middelalderbyens mange smalle gader ikke var dimensionerede til. Det løste man i første omgang ved at ensrette et stort antal gader og siden ved at omdanne en række gader til gågader. Til at begynde med blev de fem gader, der udgør Strøget, gågade i 1962, og man talte da simpelthen om Gågaden.[32] Det navn holdt dog kun nogle år, for konceptet slog an, og en række andre gader blev i de følgende årtier også gågader, så der nu er et helt netværk af dem.

I nutiden er der generelt ikke behov for nye gader eller gadenavne i Middelalderbyen og de tilstødende kvarter. Det sker dog alligevel af og til, at nye navne kommer til, f.eks. når en kendt afdød person skal hædres. Bertel Thorvaldsens Plads fra 2002,[33] August Bournonvilles Passage fra 2005[34] og Sankt Petri Passage fra 2009[34] hører således til de nyeste navne i et område, hvor mange andre ellers har mindst et århundrede på bagen.

Gadenettet i dag[redigér | redigér wikikode]

Christians Brygge, en gade på Slotsholmen. Gaden hed tidligere Christiansgade efter Christian 9. I dag er det en tæt trafikeret hovedgade.

Det nuværende gadenet i Middelalderbyen, Frederiksholm, Gammelholm og på Slotsholmen er resultatet af over 800 års udvikling.

Middelalderbyen er det område, som i dag er afgrænset af Stormgade, Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Holmens Kanal og Slotsholmskanalen. Nogle af gaderne her eksisterede måske allerede på Absalons tid i slutningen af 1100-tallet, men ellers er de fleste af dem groet frem i takt med behovet i de følgende århundreder. Resultatet er talrige smalle og krogede gader og med gadenavne uden sammenhæng med hverandre. Snævre gyder og gange som man kender dem fra Stockholms Gamla stan ligger det dog småt med, for bortset fra Pistolstræde fra 1600-tallet[35] er de forsvundet ved bybrande i 1700-tallet og saneringer og gadegennembrud i 1900-tallet. De har så til gengæld sørget for nogle af de mere regulerede gadeforløb i området som f.eks. Kristen Bernikows Gade - Bremerholm. Hist og her finder man dog passager gennem baggårde og bygninger fra slutningen af 1800-tallet og frem som f.eks. Jorcks Passage og Kringlegangen. Trafikalt præges Middelalderbyen af gågader og ensrettede gader, der lægger en dæmper på biltrafikken, men som til gengæld giver anledning til mange fodgængere. En undtagelse er dog gadeforløbet med Bremerholm, der leder en del af trafikken udenom Kongens Nytorv.

Af de tilstødende kvarterer er Frederiksholm det ældste. Det kom til fra 1668, da man inddæmmede området mellem Frederiksholms Kanal, Stormgade og Vester Voldgade. Der er kun få gader her, men efter voldenes fald voksede kvarteret dog frem til nuværende H.C. Andersens Boulevard. Et stykke derfra i området mellem Nyhavn, Holmens Kanal og Inderhavnen finder man kvarteret Gammelholm, det tidligere Bremerholm hvor Orlogsværftet holdt til indtil 1859. Her sigter gaderne primært mod Kongens Nytorv, om end ikke alle når hen til torvet. Gaderne har navne dels efter søhelte og dels efter teaterpersonligheder, idet Det Kongelige Teater ligger ved kvarteret.

Slotsholmen kan nok bedst betegnes som sammenpresning af mest muligt på mindst mulig plads. Udover Christiansborg, Det Kongelige Bibliotek, flere ministerier og museer er den omkranset af hovedgader på tre af fire sider og er således et vigtigt led i trafikken i Indre By. Dertil kommer så forskellige pladser og mindre gader. Nok så bemærkelsesværdigt er dog, at den forholdsvis lille ø er forbundet med omverdenen med hele ni broer, heraf otte til Sjælland, mens den sidste, Knippelsbro, er et vigtigt led i trafikken til Christianshavn og Amager.

Officielle[redigér | redigér wikikode]

Billede Navn Postnr. Opkaldt efter / Baggrund for navnet Tidligere navne og historie Bemærkninger Commons
Admiralgade 02.JPG Admiralgade 1066 I 1565-1596 lå admiralgården på hjørnet af Admiralgade og Dybensgade. Her boede chefen for orlogsflåden og skibsværftet på Bremerholm.[36][37] I 1877 udvidedes gadenavnet til også at omfatte den tidligere Hvælvingen på vestsiden af Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj, og i 1894 opslugtes desuden Sankt Jørgens Gade mellem Lille Kongensgade og Østergade. De to dele indgår imidlertid nu i Nikolaj Plads.[38][39][37] Commons
Amagertorv 2.jpg Amagertorv 1160 Bønder fra Amager solgte varer her fra i hvert fald 1600-tallet og frem til 1868.[36][37] Omkring 1400 kaldtes torvet for Fisketorvet[40] I middelalderen kaldtes Vimmelskaftet og en del af Amagertorv desuden for Tyskemannegade efter de mange tyske handelsfolk i byen på den tid. Navnet forsvandt i begyndelsen af 1500-tallet.[38] I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet benyttedes Stenboderne for samme steder.[41] Gågade. Del af Strøget.[42] Commons
Antonigade 01.JPG Antonigade 1106 Et antonitterkloster i Præstø ejede to parceller i området indtil 1531.[36] Gadens navn før 1901, Antonistræde, kendes dog først fra slutningen af 1500-tallet.[43][39][37] I 1400-tallet kendes gaden som Paulsgade og Lille Pilestræde.[37]
Asylgade 01.JPG Asylgade 1064 I nr. 11 lå fra 1835 til 1905 et asyl for børn af udearbejdende mødre.[36] Omdøbt fra Nellikestræde i 1859[39] for at undgå forveksling med en gade af samme navn i Nyboder. Denne blev dog i 1869 en del af Fredericiagade.[37]
August Bournonvilles Passage 01.JPG August Bournonvilles Passage 1055 Balletmester på Det Kongelige Teater August Bournonville (1805-1879) der blandt andet skabte balletterne Napoli og Et Folkesagn.[44] Gaden ligger ved og under Det Kongelige Teater. Indtil 28. maj 2005 var gaden en del af Tordenskjoldsgade.[34] Gade mellem Tordenskjoldsgade og Kongens Nytorv under Det Kongelige Teaters bygning Stærekassen. Commons
Badstuestræde 01.JPG Badstuestræde 1209 På hjørnet af Kompagnistræde lå der en badstue indtil 1509.[45][46] Indtil 1600-tallet også kendt som Strandbadstuestræde efter badstuen, der lå ved den daværende strand.[45][46] Commons
Bertel Thorvaldsens Plads 2.jpg Bertel Thorvaldsens Plads 1213 Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Pladsen ligger ved indgangen til Thorvaldsens Museum, hvor mange af hans værker er udstillede.[33] Før pladsen anlagdes i 2002,[33] var den sydøstlige side langs Christiansborg Ridebane den nu nedlagte Porthusgade, som pladsen har arvet sit postnummer fra. Commons
Bispetorvet 01.JPG Bispetorvet 1167 Københavns bispegård ligger på hjørnet af Nørregade og Studiestræde ved torvet[45] og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke ligger overfor på Nørregade.[46] Pladsen opstod efter Københavns bombardement i 1807 men fik først sit navn i 1943, da en monument til minde om reformationen i 1536 opsattes på pladsen.[45] I 1800-tallet kaldtes pladsen til tider for Frue Plads efter domkirken.[47] Commons
Boldhusgade 02.JPG Boldhusgade 1062 Gaden var fra 1597 og nogle år frem indførsel til hoffets bygning for boldspil og andre ridderlige idrætter.[45] Indtil midten af 1600-tallet kaldtes gaden for Adelstrede.[40] I 1676 kendes den som Gammel Boldhuusgade.[46] Commons
Bremerholm.jpg Bremerholm 1069 Kvarteret øst for gaden var tidligere øen Bremerholm. Her lå orlogsværftet fra 1690 og frem til 1850'erne. Orlogsværftet var oprettet af kong Hans i 1500-tallet med skibsbyggere fra Bremen, hvorfra navnet derfor kan stamme.[45][46] Gaden hed Ulkegade i 1500-tallet efter fisken ulk men omdøbtes i 1823 til Holmensgade.[39] I 1932 omdøbtes gaden til Bremerholm i forbindelse med et gadegennembrud.[38][40] Commons
Brolæggerstræde 02.JPG Brolæggerstræde 1211 Per Jenssøn Brolægger (1486-1510) ejede to matrikler, der antageligt svarede til gadens nr. 14 i dag.[45] I slutningen af 1400-tallet kaldtes gaden Benickestræde, muligvis efter Benechinus Suthena, der havde været grundejer her tilbage i 1377.[46] Commons
Bryghusbroen 1.jpg Bryghusbroen Christian 4. etablerede i 1616-1618 et bryghus på Slotsholmen langs Frederiksholms Kanal. I 1772 flyttedes bryghuset, nu kaldet Kongens Bryghus, til den modsatte side af kanalen ved Bryghusgade, hvor det lå indtil det brændte i 1960.[45][46] Broen blev bygget i 1883 men fik først sit navn i 1963.[46] Kaldes også Bryghus Bro. Bro for Christians Brygge mellem Sjælland og Slotsholmen. Commons
Bryghusgade.JPG Bryghusgade 1473 Christian 4. etablerede i 1616-1618 et bryghus på Slotsholmen langs Frederiksholms Kanal. I 1772 flyttedes bryghuset, nu kaldet Kongens Bryghus, til den modsatte side af kanalen ved Bryghusgade, hvor det lå indtil det brændte i 1960.[45][46] Frem til 2017 er gaden inddraget i byggepladsen til Bryghusprojektet. I forbindelse med projektet bliver gaden lukket og en del af den nye Bryghuspladsen.[48]
Børsbroen 3.jpg Børsbroen 1215 Christian 4.'s børsbygning der ligger ved sydenden af broen.[45][46] Broen opførtes i 1933 og erstattede delvist en jernbane- og fodgængerbro mellem Havnegade og den nu nedlagte Christiansgade.[46] Bro mellem Havnegade på Sjælland og Børsgade på Slotsholmen. Commons
Børsen, Copenhagen.JPG Børsen 1217 Bygningen opførtes af Christian 4. som børsbygning 1619-1640 og fungerede som varebørs frem til 1856. Efterfølgende og frem til 1972 husede den Københavns Fondsbørs.[49] Commons
Børsgade.jpg Børsgade 1215 Christian 4's børsbygning der ligger langs sydsiden af gaden.[45][46] Indtil omkring 1860 kaldtes gaden Nybørs efter husrækken langs gaden.[38] Commons
Børskaj.JPG Børskaj 1221 Kajen ligger nær Christian 4.'s børsbygning. Kaj ved Børsgade.
Christian IV's Bro.jpg Christian IV's Bro 1219 Christian 4. (1577-1648), konge af Danmark og Norge 1588-1648, der opførte mange kendte bygninger og kvarterer i København, bla.a. de nærliggende Børsen, Holmens Kirke og Christianshavn.[50] Bro mellem Niels Juels Gade på Sjælland og Christians Brygge på Slotsholmen navngivet i 1963.[50][51] Commons
Christian IX's Gade 01.JPG Christian IX's Gade 1111 Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.[50][51] Gaden anlagdes i årene umiddelbart efter hans død.[52] Commons
Christians Brygge 2.jpg Christians Brygge 1219 Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.[51] Gaden fik navnet Christiansgade i 1869. I 1954 ændredes det til Christians Brygge for at undgå forveksling med Kristianiagade på Østerbro, og fordi der var planer om omlægning af gaden langs havnen. Omlægningen gennemførtes i 1962, og efterfølgende anlagdes bygningen Tjæreborg over det gamle gadeforløb ved Slotsholmsgade.[51][53] Ulige numre samt nr. 2-22 er 1219 København K.
Lige numre 24-30 er 1559 København V.[54]
Commons
Christiansborg Slot, Copenhagen.JPG Christiansborg 1218 Christian 6. (1699-1746), konge af Danmark og Norge 1730-1746, der opførte det første Christiansborg. Det første Christiansborg opførtes 1733-1745 til erstatning for Københavns Slot men brændte i 1794. Det andet opførtes nogle år senere men brændte ligeledes i 1884. Det tredje og nuværende opførtes 1907-1928.[50] Slot og hjemsted for Folketinget, Statsministeriet og Højesteret.[33] Commons
Christiansborg Ridebane 1.jpg Christiansborg Ridebane 1218 Ridebanen ligger bag Christiansborg. Den stammer fra det første Christiansborg, der opførtes 1733-1745.[50] Commons
Christiansborg Slotsplads 1.jpg Christiansborg Slotsplads 1218 Pladsen ligger foran Christiansborg.[50] Commons
Citygade 01.JPG Citygade 1108 City er et andet ord for centrum eller bymidte. Gaden var tiltænkt en vis betydning i Københavns centrale bydel, Indre By. Kort stump ved Pilestræde. Gaden blev oprindelig anlagt omkring 1898 fra Pilestræde til Kristen Bernikows Gade og skulle have fortsat videre til Hovedvagtsgade. Da forlængelsen imidlertid ikke kunne gennemføres, blev planerne opgivet et par år senere, og det meste af Citygade inddraget som baggård.[55][56]
I 2006 anlagdes indkøbscentret Galleri K i den tidligere gade, idet det korte stykke gade ud mod Pilestræde dog bevaredes.[57]
Commons
Citypassagen.JPG Citypassagen 1109 City er et andet ord for centrum eller bymidte. Citygade, som den oprindelig var en del af, var tiltænkt en vis betydning i Københavns centrale bydel, Indre By. Kort stump ved Kristen Bernikows Gade. Oprindelig anlagt omkring 1898 som en del af den planlagte forlængelse af Citygade til Hovedvagtsgade, der imidlertid aldrig gennemførtes.[58]
På kort opsat i Bernikowgården kaldes gaden for Citytorv.
Cort Adelers Gade.jpg Cort Adelers Gade 1053 Admiral Cort Adeler (1622-1675), der nød international anseelse efter at have været i veneziansk tjeneste, hvor han personligt dræbte en tyrkisk flådechef.[50]
Dybensgade 02.JPG Dybensgade 1071 Et farvand adskilte her Sjælland fra øen Bremerholm indtil kort efter afslutningen på Grevens fejde i 1536.[59] I anden halvdel af 1600-tallet kaldtes gaden også for Delfinstræde.[60] I 1689 kaldtes den for Nellikestræde.[40]
Dyrkøb 2.jpg Dyrkøb 1166 En vinhandlergård kendes på stedet fra 1622. Navnet er antageligt en ironisk hentydning til, at kunderne syntes, at vinen var for dyr.[59][60] Commons
Farvergade.jpg Farvergade 1463 Fra 1560 og nogle årtier frem lå der et farveri, hvor Vartov senere anlagdes.[61] Indtil 1884 var Kompagnistræde mellem Hestemøllestræde og Rådhusstræde en del af Farvergade.[62] Del af Strædet.
Fiolstræde.jpg Fiolstræde 1171 Antageligt blomsten viol.[61] I 1500-tallet var området stadig åbent og grønt.[63] I 1757 kaldtes delen mellem Skindergade og Krystalgade for Lille Fiolstræde og delen mellem Krystalgade og Nørre Voldgade for Store Fiolstræde.[40] Gågade. Commons
Fortunstræde 02.JPG Fortunstræde 1065 Gæstgivergården Fortunen, der var opkaldt efter den romerske gudinde Fortuna, lå på hjørnet af Ved Stranden, indtil den blev afløst af et hotel i 1750.[61]
Frederiksberggade.jpg Frederiksberggade 1459 Gaden førte til området ved den i 1858 nedrevne Vesterport, hvorfra vejen til Frederiksberg gik.[63] Gågade. Del af Strøget.[42] Commons
Frederiksholms Kanal, Slotsholmen.jpg Frederiksholms Kanal 1220 Frederik 3. (1609-1670), konge af Danmark og Norge 1648-1670, herunder Københavns belejring, hvor en del af Stormen på København i 1659 fandt sted i dette område.[61][63] Indtil 1700 kaldtes gaden på Sjællandssiden for Slotsstrandens Gade.[40] Navnet dækker både kanalen og de to gader på hver side af kanalen.
Frue Plads.jpg Frue Plads 1168 Pladsen ligger ved Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke.[61][63] I 1800-tallet brugtes navnet til tider også om nuværende Bispetorvet.[63] Commons
Gammel Mønt 02.JPG Gammel Mønt 1117 Gaden er anlagt på grundene fra det tidligere Sankt Clara Kloster, der antagelig kort efter reformationen blev indrettet til møntmesterværksted og fungerede som sådan til 1563 og igen fra 1583 til 1610, hvor værkstedet antageligt flyttedes til hjørnet af Pilestræde. I 1623 erstattedes det af et nyt værksted, en ny mønt, ved Københavns Slot.[64][65] Commons
Gammel Strand.jpg Gammel Strand 1202 Strand i betydningen kyst, der før etableringen af Slotsholmskanalen lå omtrent her.[66] Gammel henviser til at, gaden blev bebygget før den tilstødende Ved Stranden.[[65] Før gaden fik sit nuværende navn i 1716 kendtes den under forskellige navne så som Strandgaden, Ved Stranden, Ved Canalen, Riveren og Revieren.[40] Commons
Gammeltorv 02.JPG Gammeltorv 1457 I 1446 kaldes pladsen for det gamle marked i modsætning til det nyere på Amagertorv. Fra 1470'erne kendes pladsen som Gammeltorv.[67] Navnet var således ikke oprindeligt en pendant til Nytorv, idet denne plads først anlagdes fra 1606.[68] Commons
Gothersgade.jpg Gothersgade 1123 Den danske kongetitel "de gothers" efter erobringen af Gotland i 1340.[65] Fra ca. 1650 til ca. 1663 kaldtes gaden af og til for Ny Kongensgade mens Store Kongensgade kaldtes for Gothersgade. Omkring 1663 byttede de to gader navn.[65] Commons
Grønnegade 02.JPG Grønnegade 1107 Navnet kendes fra 1377, hvor der endnu var store marker udenfor byen,[67] og hvor gaden har været tilgroet.[65] Commons
Gråbrødrestræde 02.JPG Gråbrødrestræde 1156 Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.[67] I 1500-tallet brugtes navnet også om nuværende Løvstræde, Skindergade og Klosterstræde.[65] Gågade. Commons
Gråbrødretorv 01.JPG Gråbrødretorv 1154 Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.[67] På pladsen lå i 1650'erne Corfitz Ulfeldts gård, der imidlertid blev nedrevet i 1664, efter at han var blevet dødsdømt in absentia for landsforræderi. På pladsen sattes en skamstøtte over ham, og pladsen selv kaldtes for Ulfeldts Plads.[38] I 1841 omdøbtes pladsen til Gråbrødretorv,[65] og året efter flyttedes skamstøtten til Nationalmuseet.[67] Pladsen kendes i øvrigt som Graabrødre torffue allerede i 1674.[65] Commons
Gåsegade.jpg Gåsegade 1465 Omkring 1550 lå her Gåsebryggergården, der skal have lavet såkaldt gåseøl efter en opskrift fra Goslar, hvor man fik vand fra Gosefloden.[67][65] I middelalderen kaldtes gaden for Gråbrøndstræde.[40] Før 1689 kendes den som Vandmøllestræde og en kort overgang Gravbrøndstræde.[65]
Hauser Plads 2.JPG Hauser Plads 1127 Handelsmanden Conrad Hauser (1743-1824) opførte en del bygninger i området efter Københavns bombardement i 1807.[69][70] Conrad Hauser kaldte pladsen Suhms Plads efter historikeren Peter Frederik Suhm, der boede i den tilstødende Pustervig til sin død i 1798, og som i 1817 lagde navn til Suhmsgade.[69][70] Commons
Hausergade 02.JPG Hausergade 1128 Handelsmanden Conrad Hauser (1743-1824) opførte en del bygninger i området efter Københavns bombardement i 1807.[69][70] Commons
Havnegade 02.jpg Havnegade 1058 Gaden ligger ved Inderhavnen. Commons
Heibergsgade.jpg Heibergsgade 1056 Dramatikeren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) der i 1849-1856 var chef for Det Kongelige Teater, der i 1874 rykkede ind i den nuværende bygning ved gaden.[69]
Herluf Trolles Gade.jpg Herluf Trolles Gade 1052 Admiral og rigsråd Herluf Trolle (1516-1565) der var øverstkommanderende under Den Nordiske Syvårskrig, og som grundlagde Herlufsholm Kostskole.[69][70]
Hestemøllestræde.jpg Hestemøllestræde 1464 En hestetrukken mølle lå ved hjørnet af Kompagnistræde i 1500-tallet.[69][70] Omkring 1590 gik gaden i en bue fra Mikkel Bryggers Gade forbi møllen og det daværende rådhus til Gammeltorv.[69][71]
Indtil 1723 kaldtes gaden også for Kattesund.[40]
Holbergsgade.jpg Holbergsgade 1057 Dramatiker og professor Ludvig Holberg (1684-1754) der skrev de første teaterstykker på dansk.[69] En statue af ham skabt af Th. Stein blev opsat i 1875 foran Det Kongelige Teater nær ved.[72] Commons
Holmens Bro 2.jpg Holmens Bro 1060 Broen førte fra Københavns Slot til området Bremerholm, nu Gammelholm, hvor orlogsværftet lå indtil 1859.[65][70] Den første bro fra 1583 kaldtes Nybro til forskel fra den ældre Højbro.[69] Det nuværende navn kendes fra 1680.[70] Den nuværende bro er fra 1878.[73] Bro mellem Holmens Kanal på Sjælland og Christiansborg Slotsplads på Slotsholmen. Commons
Holmens Kanal.jpg Holmens Kanal 1060 I 1606 anlagdes en kanal gennem området Bremerholm fra Slotsholmskanalen op til det senere Kongens Nytorv. Kanalen tildækkedes i 1864, og gaden anlagdes delvist ovenpå.[69][70] Delen mellem Bremerholm og Ved Stranden hed indtil 1877 Størestræde efter fisken stør.[38][39][70] Kanalen kaldtes i 1600-tallet af og til for Holmens Revir, idet revir dengang kunne forstås som kanal eller havnebassin.[74] Commons
Hovedvagtsgade 02.JPG Hovedvagtsgade 1103 Ved Kongens Nytorv lå den militære hovedvagt fra 1680 til 1873, hvorefter den flyttedes til Kastellet, og gaden anlagdes.[75][69][70] Commons
Hyskenstræde 2.JPG Hyskenstræde 1207 En offentlig nødtørftsanstalt kaldet Østre Mag lå på stranden udfor strædet. En sådan indretning kaldtes også for hyskener, af plattysk hyseken, lille hus.[69][70] I middelalderen kaldtes gaden for Lasse Wynneristræde.[40]
Højbro 1.jpg Højbro 1200 I 1443 omtales broen som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger.[70] I 1965 fik den tilstødende Vindebrogade navn efter den da for længst forsvundne vindebro.[76] I 1340'erne skal der have ligget en bro kaldet Blidebro her opkaldt efter kastemaskinerne blider, der var opsat som en del af befæstningen på Slotsholmen. Højbro kendes fra 1433 men er efterfølgende udskiftet, senest i 1879.[69] Bro mellem Højbro på Sjælland og Christiansborg Slotsplads på Slotsholmen. Commons
Højbro Plads 2.jpg Højbro Plads 1200 Pladsen ligger udfor Højbro. Broen omtales i 1443 som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger.[70] Pladsen etableredes efter Københavns brand 1795 ved at fjerne karreen mellem de hidtidige Højbrostræde og Store Færgestræde.[77][40][69] Commons
Jorcks Passage 02.JPG Jorcks Passage 1162 Bygherren Carl Reinholdt Waldemar Jorck (1832-1902) opførte fra 1892 det bygningskompleks, som passagen går igennem.[78] Passage mellem Skindergade og Vimmelskaftet.[78][79] Commons
Kattesundet.jpg Kattesundet 1458 Oprindelsen til navnet er uklar, men antagelig var Kattesundet i middelalderen navnet på et smalt farvand mellem kystlinien ved Løngangsstræde og en mindre holm, hvor Nationalmuseet nu ligger.[80] Navnet kan skyldes, at der var en anlægsplads for en blide. En sådan anlægsplads kaldtes også for kat.[80] Alternativ kan det være ironi over gadens smalle bredde, som selv de ellers vandsky katte ville kunne overkomme.[81] Commons
Kejsergade 01.JPG Kejsergade 1155 Navnet kan dække over fattigopsynets leder, der blev kaldt stodderkongen, men der er kun lidt belæg for det. Alternativt kan det skyldes en ejendom ved navn Kejsergården ved Gråbrødretorv.[81] I 1757 kaldtes gaden for Twer Stræde.[40][81] Gågade. Commons
Klareboderne.jpg Klareboderne 1115 Gaden førte hen til lejeboder, som købmanden Albert van Goch opførte i 1515 i Møntergade overfor Sankt Clara Kloster.[82] Commons
Klostergaarden 13.JPG Klostergården 1163 Passagen anlagdes kort efter 1918, da A/S Klostergården købte Det Petersens Jomfroklosters hidtidige bygning og omdannede det til forretningsejendom. Klosteret, her forstået som mild stiftelse eller legatbolig, var indrettet for jomfruer af præste- og købmandsfamilier i 1700-tallet og flyttede efter overtagelsen til Larslejsstræde.[80][81] Passage mellem Amagertorv og Læderstræde.[79] Ved indgangen fra Amagertorv er den skiltet som Klostergaarden. Commons
Klosterstræde 02.JPG Klosterstræde 1157 Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.[83][81] Commons
Knabrostræde.jpg Knabrostræde 1210 Oprindelsen er uklar, men tidligere navne fra 1500-tallet som Knagerøgstræde og Knækrygstræde kan henføre til den stilling folk indtog, når de besøgte den offentlige nødtørftsanstalt Vestre Mag, der lå ved stranden for enden af gaden.[80] Mere sandsynligt er det dog, at gaden gik over et knæk et terrænet.[81] Den nuværende form kan skyldes, at Røde Bro anlagdes mellem gaden og Slotsholmen i 1650'erne.[81][84] I 1757 kaldtes delen mellem Nybrogade og Brolæggerstræde for Lille Knabrostræde og delen mellem Brolæggerstræde og Vimmelskaftet for Store Knabrostræde.[40] Commons
Kompagnistræde 02.JPG Kompagnistræde 1208 Det danske Compagni fik ved sin oprettelse i 1443 et hus i nr. 16. Kompagniet blev senere til Det Kongelige Skydeselskab.[80][81] Delen mellem Hestemøllestræde og Rådhusstræde var en del af Farvergade indtil 1884.[85][39] Gågade. Del af Strædet. Commons
Kongens Nytorv northern side.JPG Kongens Nytorv 1050 Christian 5. (1646-1699), konge af Danmark og Norge 1670-1699, der efter sin tronbestigelse fik sat gang i det egentlige anlæg af det nye torv, der var opstået efter omlægningen af Københavns Befæstning i 1640'erne.[81] En rytterstatue af kongen skabt af Abraham César Lamoureux blev opsat på torvet i 1688. Den blev senere erstattet af en kopi skabt af E. Utzon-Frank og opsat i 1946.[86] Torvet kendes fra 1647 som det nye torff og i de følgende år ironisk som Hallandsåsen, da området var ufremkommeligt.[81] Commons
Kringlegangen.jpg Kringlegangen 1154 Gangen fik navnet i en konkurrence efter en bagergård, der tidligere lå på stedet, hvilket mindes med en bagerkringlen over porten ved Gråbrødretorv.[80] Navnet sigter desuden til passagens bugtede form.[81] Passage mellem Gråbrødrestræde og Valkendorfsgade åbnet for offentligheden i 1976.[80] Commons
Kristen Bernikows Gade 02.JPG Kristen Bernikows Gade 1105 Hofjunker Christian Barnekow (1557-1612) købte i 1607 en gård på hjørnet af Østergade.[80][81] Gaden hed Kristenbernikowstræde indtil 1901.[39][40] Commons
Kronprinsensgade 02.JPG Kronprinsensgade 1114 Kronprins Frederik (1768-1839), den senere kong Frederik 6. af Danmark 1808-1839 og Norge 1808-1814.[80][81] Gaden anlagdes i 1785, hvor kronprinsen netop havde overtaget styringen af landet.[87] Commons
Krystalgade.jpg Krystalgade 1172 Det faste stof krystal. Navnet valgtes for at tage afstand fra gadens tidligere navn, Skidenstræde.[81] Omdøbt fra Skidenstræde i 1818[39] efter ansøgning fra beboerne, der ønskede at slippe af med det gamle negative navn.[81] Det gamle navn skyldtes antageligt, at gaden var anlagt over en spildevandsrende, der blev dækket til i 1500-tallet.[80] Commons
Kultorvet 2.JPG Kultorvet 1175 Pladsen anlagdes efter Københavns brand 1728 til handel med trækul og brænde.[80] Disse ankom fra de nordsjællandske skove gennem Nørreport og ad den tilstødende Frederiksborggade.[81] Før branden var den nordøstlige side en del af Sankt Gertruds Stræde. Den sydvestlige side var en del af Mikkel Vibes Gade, der nedlagdes, da torvet anlagdes.[80][88] Commons
Købmagergade 01.JPG Købmagergade 1150 I begyndelsen af 1400-tallet og indtil kort før reformationen i 1536 boede købmangerne, slagterne, her.[80][81] I 1300- og 1400-tallet kaldtes gaden for Bjørnebrogadæ, et navn der kan sigte til en skibsbro eller en bro over voldgraven ved Nørreport.[80][81] Senere og frem til 1871 kaldtes gaden for Store Købmagergade mellem Amagertorv og Skindergade og Lille Købmagergade mellem Skindergade og Kultorvet.[38][40] Gågade. Commons
Laksegade 02.jpg Laksegade 1063 Fisken laks.[89] Delen mellem Asylgade og Vingårdsstræde hed indtil 1876 Reverensgade.[39] Navnet kan skyldes gadens krumme forløb, idet reverens kan betyde et dybt buk eller en bøjning for en rangsperson.[38][40][90] Alternativt kan det skyldes beliggenheden ved Holmens Kanal, der i 1600-tallet af og til kaldtes for Holmen Revir, idet revir dengang kunne forstås som kanal eller havnebassin.[89] Commons
Landemærket.jpg Landemærket 1119 Landemærke betyder grænsen mellem bebygget område og åbent land, hvilket var tilfældet her i slutningen af 1500-tallet.[90][89] Delen mellem Købmagergade og Åbenrå kaldtes for Byens Ende i 1511 og Algaden i 1527, men det nuværende navn kom antageligt i brug kort efter.[91] Den nordligste del mellem Åbenrå og Gothersgade hed Slippen indtil 1873.[38][39][40] Slippe betyder smal gyde eller smutvej.[89] Commons
Larsbjørnstræde.jpg Larsbjørnsstræde 1454 Laurids Bjørnson ejede omkring 1460 matriklerne 16 og 190 i gaden.[90][89] Commons
Larslejsstræde 02.JPG Larslejsstræde 1451 Kendes fra 1571 som Lasse Leegs stræde efter en mand, der i mange år havde en gård i gaden.[90][89] Commons
Lavendelstræde.jpg Lavendelstræde 1462 Antageligt voksede der i 1600-tallet lavendler i haverne op mod Vestervold for enden af gaden.[90] Alternativt kan de have været dyrket i haver ved gaden.[89] Commons
Lille Kannikestræde 02.JPG Lille Kannikestræde 1170 Før reformationen havde domkapitlets medlemmer, kannikerne, deres boliger i den tilstødende Store Kannikestræde.[92] Commons
Lille Kirkestræde.jpg Lille Kirkestræde 1072 Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.[89] I 1689 kaldtes gaden for Mellem Kirkestræde.[40]
Lille Kongensgade.jpg Lille Kongensgade 1074 Under kong Christian 2. og Frederik 1. anlagdes "kongens de lange boder" på sydsiden af gaden mellem nuværende Kongens Nytorv og Bremerholm som beboelse for søfolk og arbejdere på skibsværftet på Bremerholm.[90] Gaden hed Kongensgade eller Kongensstræde og i slutningen af 1600-tallet Gammel Kongensgade for at undgå forveksling med den i 1670'erne anlagte Store Kongensgade. Den nuværende form kendes fra 1700.[89]
Læderstræde 02.JPG Læderstræde 1201 En forvanskning af det tidligere navn Ladbrostræde. I middelalderen lå havnen her, og ladbroen var den vigtigste del.[90][89] Gågade. Del af Strædet Commons
Løngangstræde.jpg Løngangstræde 1468 I 1607 etablerede Christian 4. en vold og bro fra Vandkunsten til Slotsholmen. Broen blev senere overdækket og kendt som Løngangen. Bro og løngang forsvandt, da fæstningsanlægget omlagdes i 1660'erne.[90] I de første år efter anlæggelsen omkring 1670 kaldtes gaden for Stormgade, mens nuværende Stormgade til gengæld kaldtes for Løngangsgade eller Løngangstræde. Den nuværende brug af navnet kendes fra 1689.[89] Commons
Lønporten 01.JPG Lønporten 1121 Gaden støder op til Gothersgade, hvor den gamle Østervold lå indtil 1647. Her kendes fra 1563 en skjult port, Lønporten, der lå hvor Københavns Belysningsvæsens bygning senere blev bygget. Resterne af porten dukkede op, da man gravede ud til grunden i begyndelsen af 1900-tallet.[90][89]
Løvstræde 02.JPG Løvstræde 1152 Navnet kendes fra 1595 som Løffuestredet, hvilket formentlig sigter til et husmærke med et billede af en løve.[89] Gaden anlagdes som Ny Gråbrødrestræde efter 1536 på det tidligere Gråbrødreklosters haveområde.[40]
Magstræde.jpg Magstræde 1204 På stranden udfor gaden lå i 1500-tallet den offentlige nødtørftsanstalt Vestre Mag.[93][94] Commons
Marmorbroen 1.jpg Marmorbroen Broen er belagt med norsk marmor.[94][95][73] Broen anlagdes i 1739 og lå da i aksen mellem det første Christiansborg og en påtænkt ny Vesterport.[94] Bro mellem Ny Vestergade på Sjælland og Christiansborg Ridebane på Slotsholmen. Commons
Mikkel Bryggers Gade.jpg Mikkel Bryggers Gade 1460 Michel Thomessøn (død kort før 1620) havde fra omkring 1580 en stor bryggergård, omtrent hvor hjørnet af Mikkel Bryggers Gade og Frederiksberggade ligger nu.[93][94] I 1520 kaldtes gaden for Pugestræde.[40] Commons
Møntergade 02.JPG Møntergade 1116 Det tidligere Sankt Clara Kloster i området blev antagelig kort efter reformationen indrettet til møntmesterværksted og fungerede som sådan til 1563 og igen fra 1583 til 1610, hvor værkstedet antageligt flyttedes til hjørnet af Gammel Mønt og Pilestræde. I 1623 erstattedes det af et nyt værksted ved Københavns Slot.[96][94] Commons
Naboløs 02.JPG Naboløs 1206 Navnet skyldes antageligt, at gaden i 1600-tallet kun havde et hus med facade til gaden, mens de øvrige huse havde facader mod de tilstødende gader.[97] Fra 1604 kaldtes gaden for Vejerhusstræde efter vejerboden ved Gammel Strand.[40]
Niels Hemmingsens Gade 02.JPG Niels Hemmingsens Gade 1153 Teologen Niels Hemmingsen (1513-1600) der var en ledende person i den danske kirke i sidste halvdel af 1500-tallet.[98] Den sydligste del hed tidligere Lille Helliggejststræde efter Helligåndskirken. Delen mellem mellem Gråbrødretorv og Helligåndskirken hed Tugthusporten, et navn der stammede fra da Helligåndskomplekset på Christian 4's tid blev omdannet til Tugt- og Børnehus. Den nordligste del hed Trompetergangen efter trompeter Ambrosius Løffelmann, der havde en ejendom i nr. 32. Gadens navn blev efter 1728 efterhånden til Trompetergade. I 1843 indlemmedes Tugthusporten i Lille Helliggejststræde, og i 1881 sammenlagdes denne med Trompetergade til Niels Hemmingsens Gade.[38][39][40][98][97] Commons
Niels Juels Gade.jpg Niels Juels Gade 1059 Admiral Niels Juel (1629-1697) der vandt slaget i Køge Bugt i 1677.[98][97]
Nikolaj Plads.jpg Nikolaj Plads 1067 Pladsen ligger omkring den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.[98][97] En passage mellem Sankt Nikolajs Kirketårn og Lille Kirkestræde kaldtes tidligere Hvælvingen, indtil den i 1877 indgik i Admiralgade, der i 1894 desuden opslugte Sankt Jørgens Gade mellem Lille Kongensgade og Østergade. Begge dele indgår imidlertid nu i Nikolaj Plads.[38][40]
Østsiden af pladsen kendes fra 1651 som Sankt Nikolaj Kirkestræde men i en periode før 1894 kaldes den for Halmstræde. I 1894 fik hele gaden fra Østergade til Holmens Kanal navnet Nikolajgade.[98][97][39][40] I nutiden er delen mellem Østergade og Vingårdsstræde dog indgået i Nikolaj Plads.
Commons
Nikolajgade 02.JPG Nikolajgade 1068 Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.[98] Gaden mellem Lille Kongensgade og Vingårdsstræde kendes fra 1651 som Sankt Nikolaj Kirkestræde men i en periode før 1894 kaldes den for Halmstræde. Den nuværende gade mellem Vingårdsstræde og Holmens Kanal hed fra 1600-tallet Skvaldergade eller Skvaldergården efter søfolkenes "skvalderbænke" ved havnen. I 1894 fik hele gaden fra Østergade til Holmens Kanal navnet Nikolajgade.[98][97][39][40] I nutiden er delen mellem Østergade og Vingårdsstræde dog indgået i Nikolaj Plads.
Nina Bangs Plads.jpg Nina Bangs Plads 1112 Politikeren Nina Bang (1866-1928) der som undervisningsminister 1924-1926 blev Danmarks første kvindelige minister.[97] Gågade.
Ny Adelgade 02.JPG Ny Adelgade 1104 Gaden kendes i 1681 som Lille Adelgade men fra 1689 benyttedes det nuværende navn for at skelne gaden fra Adelgade.[97] Fra omkring 1680 og langt op i 1700-tallet kaldes gaden også for Lille Grønnegade, da den stødte op til Grønnegade.[99][39][40] Commons
Ny Kongensgade.jpg Ny Kongensgade 1472 Navnet kendes fra 1683 som adskillelse fra Lille Kongensgade og Store Kongensgade.[97] I de første år efter anlæggelsen i 1660'erne kendes gaden som både Slotsgade, Bryghusgade, Prinsensgade og Abbedgade og fra 1673 Kongensgade bag Slottet.[97] Til nr. 17 og 16 er 1472 København K.
Fra nr. 19 og 18 er 1557 København V.[100]
Commons
Ny Vestergade 2.jpg Ny Vestergade 1471 Navnet kendes fra 1688 til skelnen fra Vestergade.[97] Gaden var antageligt tænkt som en ny vestlig udfaldsvej fra Københavns Slot.[98] I en periode i 1700-tallet og indtil 1808 kaldtes gaden for Vigandtsgade efter grundejer Vigant Mickelbecker (1636-1692), der boede hvor Prinsens Palæ nu ligger som en del af Nationalmuseet.[38][39][98][97] Commons
Ny Østergade 01.JPG Ny Østergade 1101 Gaden er en sidegade til Østergade.[97] I begyndelsen af 1600-tallet kaldtes et stræde mellem Østergade og Grønnegade her for Peder Madsens Gang efter brygger og kæmner Peder Madsen, der ejede en række lejeboder her. I 1870'erne bortsaneredes disse, og Ny Østergade anlagdes på stedet. Omkring 1910 forlængedes gaden til Christian IX's Gade, idet man inddrog den blinde sidegade Lille Regnegade, der gik fra Store Regnegade og omtrent halvvejs til nuværende Christian IX's Gade.[38][101][39][40] Commons
Nybrogade.jpg Nybrogade 1203 Kort før eller under Københavns belejring 1658-1660 anlagdes en bro fra Slotsholmen til Knabrostræde. Broen kaldtes for Nybro, Den nye bro og senere Røde Bro. Den nedlagdes i 1726.[98][97][102] I 1750'erne kaldtes gaden for Imod Stranden[40]. Commons
Nygade 02.JPG Nygade 1164 Gaden anlagdes efter en brand i 1685 som en ny gade i et område, hvor de fleste andre gader stammer fra middelalderen.[103] Gågade. Del af Strøget.[42] Commons
Nyhavn northern street.jpg Nyhavn 1051 I tiden efter anlæggelsen af kanalen i 1670-1673 omtales den som den nye kanal, men fra 1682 som dend nye hafn og derefter med det nuværende navn.[97] Den sydlige side kaldtes oprindelig for Slottets side efter Charlottenborg, mens den nordlige side kaldtes for Byens side, fordi den ejedes af byen.[98] Navnet dækker både kanalen og de to gader på hver side af kanalen. Commons
Nyhavnsbroen 01.JPG Nyhavnsbroen 1051 Broen krydser Nyhavn. Bro over Nyhavn mellem Holbergsgade og Toldbodgade anlagt i 1874.[97] Commons
Nytorv 02.JPG Nytorv 1450 Pladsen anlagdes som et nyt torv fra 1606 bag Københavns daværende rådhus, der lå ud mod Gammeltorv.[98] I tiden efter anlæggelsen var gaden mellem de torve nordøst for rådhuset en del af Vandmøllestræde, nu Rådhusstræde, mens den sydvestlige var en del af Hestemøllestræde, der gik i en bue hertil fra Mikkel Bryggers Gade.[104][105] Commons
Nørregade.jpg Nørregade 1165 Gaden førte til Nørreport,[98][97] den nordligste af de tre byporte i middelalderen. Delen mellem Studiestræde og Gammeltorv kaldtes for Saltboderne i 1400-tallet, da handelen med salt, datidens vigtigste konserveringsmiddel, foregik her.[98][97] Commons
Peder Hvitfeldts Stræde 02.JPG Peder Hvitfeldts Stræde 1173 Indtil anlæggelsen af Kultorvet efter Københavns brand 1728 fortsatte gaden langs torvets nuværende vestside. Her havde adelsmanden Peder Hvitfeldt (død 1584) en ejendom.[106][107] Commons
Peder Skrams Gade.jpg Peder Skrams Gade 1054 Admiral Peder Skram (ca. 1500-1581) der besejrede Lübecks flåde under Grevens fejde i 1534-1535.[106]
Pilestræde.jpg Pilestræde 1112 Pilegården lå i kvarteret i middelalderen. Her var der pilekrat, hvor byens kurvemagere hentede deres materiale.[106] Delen mellem Møntergade og Landemærket hed indtil 1881 Springgade.[39][40] I middelalderen lå byens avlsgård her, hvor tyre og hingste var parate til at bespringe kvier og hopper.[38][106] Commons
Pistolstræde 05.JPG Pistolstræde 1102 Passagens form minder om en pistol.[106][107] Passagen kendes som Slippen i 1668 og Peder Madsens Gang i 1717 ligesom den tilstødende passage af same navn, der erstattedes af Ny Østergade i 1870'erne. Det nuværende navn kendes fra 1757.[108] Passage mellem Grønnegade, Ny Østergade og Østergade.[79] Commons
Prins Jørgens Gård 1.jpg Prins Jørgens Gård 1218 Prins Jørgen (1653-1708), fra 1683 Georg da han blev gift med prinsesse, senere dronning Anne af Storbritannien.[106] Hvor pladsen ligger i dag, opførtes i 1670 en staldbygning for prinsen.[107] Commons
Prinsens Bro 1.jpg Prinsens Bro 1214 Den tilstødende Ny Kongensgade kaldtes fra 1690'erne til 1720'erne ofte for Prinsensgade.[107] Bro mellem Ny Kongensgade på Sjælland og Tøjhusgade på Slotsholmen opført i 1682.[106] Broen kaldes også for Tøjhusbroen.[73] Commons
Proviantpassagen.jpg Proviantpassagen 1218 Passagen ligger ved Proviantgården, der opførtes i 1603-1607 som forrådsmagasin for orlogsflåden.[107] Passage mellem Christians Brygge og Rigsdagsgården.[79]
Pustervig 02.JPG Pustervig 1126 Oprindelsen til navnet er uklart. Den kan dække over den pommerske bugt Postervick, nu Putziger Wiek, der er kendt for en kaperaktion i 1572. Alternativt kan der havde boet en smed, også kaldet en puster efter blæsebælgen.[106][107] Commons
Rigsdagsgården.jpg Rigsdagsgården 1218 På pladsen ligger hovedindgangen til Folketinget, der fra 1849 til 1953 sammen med det ligeledes her placerede Landstinget udgjorde Rigsdagen.[109][110] Commons
Rosenborggade 2.jpg Rosenborggade 1130 Gaden ligger udfor Rosenborg Slot.[109][110] Commons
Rosengården 02.JPG Rosengården 1174 Rosengård er et gammelt ord for blomsterhave.[110] Frem til 1500-tallet dækkede betegnelsen hele området mellem Krystalgade og nuværende Nørre Voldgade.[109] Gågade. Commons
Rådhusstræde.jpg Rådhusstræde 1466 Byens tredje og fjerde rådhus lå på Gammeltorv for enden af gaden fra 1479 til 1795.[109][110][111] Den sydligste del mellem Kompagnistræde og Vandkunsten hed Vandmøllestræde indtil 1858 efter en vandmølle nær Vandkunsten, der leverede vand til Københavns Slot.[38][39][40] Commons
Sankt Gertruds Stræde 01.JPG Sankt Gertruds Stræde 1129 Ved nuværende Kultorvet lå der en kapel viet til de rejsendes skytshelgen Sankt Gertrud. Kapellet kendes fra 1443 men blev nedlagt i 1524.[112] Visse steder omtalt som Sankt Gjertruds Stræde.[112]
Sankt Peders Stræde.jpg Sankt Peders Stræde 1453 Gaden ligger ved Sankt Petri Kirke, der er opkaldt efter apostlen Peter.[112][113] Commons
Sankt Petri Passage 02.jpg Sankt Petri Passage 1165 Passagen ligger ved Sankt Petri Kirke, der er opkaldt efter apostlen Peter. Passage mellem Nørregade og Larslejsstræde.[79] Navnet blev taget i brug 1. oktober 2009.[34]
Silkegade.jpg Silkegade 1113 Gaden anlagdes omkring 1620 med boliger for tyske silkevævere, der skulle starte en dansk silkeproduktion. Det faldt dog uheldigt ud, og husene overgik til private allerede i 1627.[112][113]
Sjæleboderne 02.JPG Sjæleboderne 1122 I midten af 1500-tallet opførte købmanden Albert van Gochs enke et antal boliger langs nuværende Gothersgade kaldet "De fattiges 14 sjæleboder" eller blot "Sjæleboderne".[112] Sjæleboder er et gammelt ord for fattigboliger skænket af velhavende til deres sjæls frelse.[113]
Skindergade 02.JPG Skindergade 1159 Skinderne, dvs. garverne og buntmagerne, holdt til her.[112] Indtil reformationen i 1536 kendes gaden som Gråbrødrestræde efter Franciskanerklosteret ved Klosterstræde og Gråbrødretorv.[114] Delen mellem Gammeltorv og Skoubogade kaldtes Klædeboderne, da klædehandlerne boede her. I 1879 indgik den i Skindergade.[38][39][40][112] Commons
Skoubogade.jpg Skoubogade 1158 Navnet kendes fra 1440 som Skomaghere bodher og henviser til at skomagerne med deres skoboder holdt til her.[112][113] Navnet ændredes med tiden til Suderboderne og senere Skoboderne, før det efterhånden forvanskedes til Skoubogade.[38][40][113] Gågade.
Slotsholmsgade.jpg Slotsholmsgade 1216 Gaden ligger på øen Slotsholmen,[113] hvor Absalons Borg anlagdes i 1167, og hvor Københavns Slot og de tre Christiansborg siden fulgte. Gaden opstod ved opfyldning af Børsgraven i 1865.[112] Fra 1657 til 1869 kaldtes kajgaden langs Børsen for Bag Børsen.[39][40][113] Commons
Slutterigade 1.jpg Slutterigade 1461 Slutteriet var et arresthus, der byggedes i 1678, hvor domhuset nu ligger, og som afløstes af et nyt bygget i 1707-1712 på den anden side af gaden.[112][113] I 1600-tallet kaldtes gaden for Svendegade efter bysvendene, datidens politibetjente, men fra 1664 og til slutningen af 1700-tallet kaldes den typisk for Sluttergade efter slutteren, arrestforvareren.[113] Commons
Snaregade.jpg Snaregade 1205 Rådmand Erling Jonssøn Snare (død kort før 1505) lejede en grund, hvor nr. 14 nu ligger, hvor han opførte en gård.[112][113] Commons
Store Kannikestræde 03.JPG Store Kannikestræde 1169 Før reformationen havde domkapitlets medlemmer, kannikerne, deres boliger her.[112] Navnet kendes fra 1432 som Canichestræde, men først fra 1609 kendes til skelnen mellem Store og Lille Kannikestræde.[113] Commons
Store Kirkestræde.jpg Store Kirkestræde 1073 Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.[112][113] I 1601 omtales gaden som det store sankt Nikolaj kirkestræde. Den nuværende navn kendes fra 1643, da som Storkierchestrede.[113]
Store Regnegade 02.JPG Store Regnegade 1110 Muligvis afledt af den rene gade. I midten af 1600-tallet var området endnu kun delvist bebygget, hvilket gjorde at gaden ikke var præget af affald, som det ellers var almindeligt i byens ældre gader på den tid.[112] Alternativt kan det skyldes en rende til afvanding, der gik fra Nørregade til et punkt udfor Sværtegade.[115] Ordet Store skyldes at der fra i hvert fald midten af 1700-tallet også fandtes en Lille Regnegade i form af en blind sidegade. Denne indgik i 1910 i udvidelsen af Ny Østergade.[113] Commons
Stormbroen 1.jpg Stormbroen 1212 Under Stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659 fandt det svenske hovedangreb sted mod den daværende Vestervold i dette område.[112] Den første etableredes i 1681. Den nuværende bro er fra 1918.[73] Bro mellem Stormgade på Sjælland og Vindebrogade på Slotsholmen. Commons
Stormgade 2.jpg Stormgade 1470 Under Stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659 fandt det svenske hovedangreb sted mod den daværende Vestervold i dette område.[112] I 1670'erne og 1680'erne kaldtes gaden af og til for Løngangstræde, mens nuværende Løngangstræde kaldtes for Stormgade.[113] Lige numre 2-16 er 1470 København K.
Ulige numre og 18-20 er 1555 København V.[116]
Commons
Studiestræde.jpg Studiestræde 1455 Københavns Universitet der oprettedes i 1479, og som i begyndelsen kaldtes for Studiegården, havde til huse på hjørnet af Nørregade. I 1539 indrettedes Bispegården i ejendommen.[112][113] I 1400-tallet kaldtes gaden for Rådhusstræde efter rådhuset, der da lå i den nuværende bispegård. Efter rådhuset flyttede til Gammeltorv omkring 1475 og frem til 1520'erne kaldtes gaden for Gammel Rådhusstræde. Det nuværende navn kendes fra 1528.[117][113] Nr. 1-49 og 2-44 er 1455 København K.
Fra nr. 46 og 51 er 1554 København V.[118]
Commons
Suhmsgade.jpg Suhmsgade 1125 Historikeren og bogsamleren Peter Frederik Suhm (1728-1798) boede i nabogaden Pustervig med en samling på over 100.000 bind, som han fra 1766 gjorde tilgængelige for offentligheden.[112][113]
Sværtegade 02.JPG Sværtegade 1118 Oprindelsen er uklar. Navnet kendes fra 1770'erne og kan hentyde til, at gaden ikke var så ren som den øvrige del af Store Regnegade (den rene gade), som den dengang var en del af.[113] I midten af 1600-tallet kaldtes gaden Gæthusstræde efter et kanonstøberi her, idet gæthus er et gammelt for støberi. Herefter og frem til 1770'erne regnes gaden som en del af Store Regnegade.[40][113] Commons
Søren Kierkegaards Plads.jpg Søren Kierkegaards Plads 1214 Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855)[113] der anses for at være fader til eksistentialismen. Commons
Teglgårdstræde.jpg Teglgårdstræde 1452 Omkring 1535 anlagdes en teglgård med tilhørende lergrave her. Senest omkring 1600 var teglproduktionen dog flyttet længere udenfor byen.[119][120] I 1571 blev gaden spærret med en bom af hensyn til udstykning, men en stump ved Larsbjørnstræde overlevede under navnet Sylen frem til branden i 1728. Derefter anlagdes det nuværende lidt anderledes gadeforløb.[119] Commons
Tordenskjoldsgade.jpg Tordenskjoldsgade 1055 Søhelten Peder Tordenskjold (1690-1720) der vandt en række slag under Den Store Nordiske Krig.[119][120] Delen mellem Heibergsgade og Kongens Nytorv skiftede navn til August Bournonvilles Passage 28. maj 2005.[34]
Tornebuskgade.jpg Tornebuskegade 1131 Før gaden bebyggedes i slutningen af 1500-tallet, lå der antageligt tætte tornekrat her.[119][120]
Tøjhusgade.jpg Tøjhusgade 1214 Gaden ligger langs Tøjhusmuseet, der oprettedes i 1838, og hvor der bla.a. udstilles våben.[119] Tøjhus er et gammelt ord for våbendepot, bygningens oprindelige formål.[120] Gaden hed Bag Slottet indtil 1825.[39][40]
Valkendorfsgade.jpg Valkendorfsgade 1151 Godsejeren Christoffer Valkendorff (1525-1601) der blev Københavns statholder i 1579 og rigshofmester i 1586. Blandt en række aktiviteter betalte han for et spir til Helligåndskirken og oprettede Valkendorffs Kollegium i 1589.[121][122] Delen bag Helligåndskirken hed tidligere Kokkegade eller Madtorvet, antageligt efter grundejer og lysestøber Henrik Koch (død ca. 1709). I 1859 blev den en del af Store Helliggejststræde, der var opkaldt efter Helliggejst Kirke, det gamle navn for Helligåndskirken. I 1881 omdøbtes denne til Valkendorfsgade.[38][39][40] Commons
Vandkunsten.jpg Vandkunsten 1467 Fra middelalderen og frem til 1600-tallet lå der en vandmølle, der leverede vand til Københavns Slot. Det tilhørende pumpeværk kaldtes for vandkunst.[121][122] Commons
Ved Stranden.jpg Ved Stranden 1061 Strand i betydningen kyst, der før etableringen af Slotsholmskanalen lå omtrent her.[122] Indtil 1860 kaldtes gaden for Gammel Strand.[40] Commons
Vestergade.jpg Vestergade 1456 Gaden førte ud til Vesterport, indtil denne flyttede til udfor Frederiksberggade i 1688.[121][122] Fra 1373 til 1501 kendes den østlige del af gaden som Smediegade.[122] Commons
Vimmelskaftet 02.JPG Vimmelskaftet 1161 Før anlæggelsen af Nygade i slutningen af 1600-tallet gik trafikken fra Vimmelskaftet ad Skoubogade og Skindergade til Gammeltorv. Gadeforløbet havde form som et vimmelskaft, et borsving med skaft som en krumtap.[121][122] Vimmelskaftet og en del af Amagertorv hed Tyskemannegade i middelalderen efter de mange tyske handelsfolk i byen på den tid. Navnet forsvandt i begyndelsen af 1500-tallet.[38] I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet benyttedes Stenboderne for samme steder.[122] Gågade. Del af Strøget.[42] Commons
Vindebrogade.jpg Vindebrogade 1212 I Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443 omtales den tilstødende Højbro som en vindebro. Gaden fik dog først navn i efterkrigstiden, da skrivning af politirapporter gjorde det påkrævet med et gadenavn.[121][122] Commons
Vingårdstræde 01.JPG Vingårdstræde 1070 Bygningen i nr. 6 blev benyttet af Kong Hans som vingård, fra i hvert fald 1510. Bygningen, der kendes fra 1298, er ombygget mange gange siden men er en af de få af byens huse fra middelalderen, der stadig eksisterer.[123][121][122] Delen mellem Bremerholm og Admiralgade kendes i 1757 som Kirkegade.[40] Commons
Vognmagergade 01.JPG Vognmagergade 1120 En forvanskning af navnet Wogenmand Gade der kendes fra 1568, og som kan dække over, at vognmændene havde deres gårde her.[121][122] Commons
Østergade 02.JPG Østergade 1100 I middelalderen førte gaden til Østerport, der dengang lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte. Da den tilstødende Østervold omlagdes i 1647, flyttedes Østerport til området ved nuværende Oslo Plads.[124][125] Gågade. Del af Strøget.[42] Commons
Åbenrå (street).jpg Åbenrå 1124 Oprindelsen er uklar men kan være en sammensætning af åben og rad, der betyder række. Da gaden byggedes i 1500-tallet, blev kun den vestlige side bebygget til at begynde med, mens der har været åbent på den modsatte side.[126]

Halv- og uofficielle[redigér | redigér wikikode]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger Commons
Banktorvet.JPG Banktorvet Torvet ligger bag Danske Banks bygning på Holmens Kanal. Torv ved Bremerholm mellem Laksegade og Holmens Kanal. Indtil 1935-37 en del af Hummergade, hvor delen mellem Bremerholm og Nikolajgade forsvandt ved opførelsen af Overformynderiets bygning. Resten af Hummergade til Admiralgade forsvandt i 1960'erne ved opførelsen af Haand i Haand-koncernens kontorhus.[55][40][127]
Bernikow Gården 02.JPG Bernikow Gården Passagen ligger langs med Kristen Bernikows Gade, der er opkaldt efter hofjunker Christian Barnekow (1557-1612), som i 1607 købte en gård på hjørnet af Østergade.[128][129] Overdækket passage. Også kendt som Bernikowgården. Commons
Indre Slotsgård.jpg Indre Slotsgård Pladsen fungerer som gård for Christiansborg Slot. Gård bag Christiansborg.
Magasins Torv 02.JPG Magasins Torv Før anlæggelsen i 1932 havde pelsfirmaet A.C. Bang til huse her på hjørnet af Integade og Østergade men mageskiftede da med Magasin du Nord, der overtog det nye torv, der ligger overfor stormagasinet. Plads mellem Østergade, Kristen Bernikows Gade og Lille Kongensgade. Den østlige husrække var tidligere en del af Integade, der forsvandt ved anlæggelsen af Bremerholm og torvet i 1932.[130] Commons
Pistoltorv.jpg Pistoltorv Torvet er en del af passagen Pistolstræde, der har form som en pistol. Torvet og delen af strædet mod Ny Østergade ligner med lidt god vilje skæftet på en pistol.[106] Del af Pistolstræde.
Kompagnistræde 2.JPG Strædet Navnet kendes fra slutningen af 1980'erne som fællesnavn for Læderstræde og Kompagnistræde, der da blev gågade.[113] Gadeforløb mellem Højbro Plads og Vester Voldgade bestående af Læderstræde, Kompagnistræde og Farvergade. I 1980'erne var de tre gader under et kendt som Parallelstrøget.[131]
Amagertorv 3.JPG Strøget Strøg i betydningen strækning.[113] Navnet benyttedes om Østergade i sommerrevyer i 1876 og 1883 og blev efterhånden til et kaldenavn for alle fem gader.[112] Gågade mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen bestående af Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade.[113]
Indtil slutningen af 1800-tallet kaldtes hele gadeforløbet mellem Amalienborg og Frihedsstøtten for Routen. Efter 1962 hvor Strøget blev gågade kaldtes den gerne for Gågaden, men efter at flere andre gader også blev gågader, gled det navn ud.[132]
Commons

Forsvundne[redigér | redigér wikikode]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger Commons
Antiqvitetsstræde disappeared.JPG Antiqvitetsstræde Stræde mellem Vestergade og Vombadstuestræde lidt syd for nuværende Kattesundet. Forsvandt efter Københavns brand 1728.[133][134]
Bag Hovedvagten disappeared.JPG Bag Hovedvagten Gaden lå bag hovedvagten for byens militære vagtkorps. Bygningen blev revet ned i 1873, og soldaterne flyttet til Kastellet. Gade på hjørnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv. Gaden blev nedlagt i 1874 til fordel for hjørneejendommen mellem Ny Adelgade og den nyanlagte Hovedvagtsgade.[135][136][137][39]
Bagerens Gang disappeared.JPG Bagerens Gang Gang fra Vingårdsstræde mod nord. Forsvandt i 1968 da Magasin opførte parkeringshus på stedet.[138][55]
Christiansgade disappeared.JPG Christiansgade Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.[51] Gade på sydsiden af Slotsholmen delvist identisk med nuværende Christians Brygge men fra Det Kongelige Bibliotek gående lidt nordligere til passagen ved Børsen. Gaden blev omdøbt til Christians Brygge i 1954 for at undgå forveksling med Kristianiagade på Østerbro, og fordi der var planer om omlægning af gaden langs havnen. Omlægningen gennemførtes i 1962, og efterfølgende anlagdes bygningen Tjæreborg over det gamle gadeforløb ved Slotsholmsgade.[51][55][139]
David Skolemesters Gang disappeared.JPG David Skolemesters Gang Egentlig en del af David Skolemesters Gård, der fra 1653 tilhørte skolemester David Reich Smøge fra Købmagergade. Forsvandt da den nuværende bygning Købmagergade 26 byggedes i 1852.[140][40][39]
Didrik Badskærs Gang disappeared.JPG Didrik Badskærs Gang Strædet anlagdes på Christian 4's tid af rådmand Didrik Badskær med lejeboliger til fattige. Stræde mellem Store Regnegade og Grønnegade ved porten mellem nuværende nr. 12 og 14. Forsvandt i 1906 da området saneredes.[55][141][39][40]
Endeløs disappeared.JPG Endeløs Navnet er antageligt ironisk ment. Også kendt som Endeløsstræde. Før Københavns brand 1728 en blindgang fra Brolæggerstræde. Efter branden forlængedes den til Knabrostræde men forsvandt efter Københavns brand 1795.[55][142][40]
Diderich Fyhrens Gang disappeared.JPG Fyrens Gang Familien Fyren havde flere lejeboliger her omkring 1600. Middelalderlig gang fra Kattesundet til Mikkel Bryggers Gade. Den kaldtes også for Fuirens Gang og Diderich Fyhrens Gang. Forsvandt efter Københavns brand 1795.[55][143][40]
Fælleds Gang disappeared.JPG Fælleds Gang Gang fra Ny Adelgade til huse ved en have bag det senere Hotel d'Angleterre. Gangen var anlagt af rentemester Henrik Müller og kaldtes også Prammandens Gang efter prammand Svend Andersen, der købte en ejendom her i 1681, og hans svigersøn prammand Niels Christensen, der senere overtog den. Gangen forsvandt i 1873, da området saneredes.[144][145][39]
Hellig Korsstræde disappeared.JPG Hellig Korsstræde Stræde mellem Kattesundet og Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades sydøstlige husrække ligger nu. Forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for anlæggelsen af Frederiksberggade.[133][40]
Henrik Fuirens Gang disappeared.JPG Henrik Fuirens Gang Gang mod nord fra Grønnegade mellem nr. 13 og 15 omtrent ved hjørnet af nuværende Ny Østergade. Gangen kaldtes også for Smedens Gang, ikke at forveksle med gangen af samme navn ved Vingårdsstræde. Den forsvandt i 1906 ved anlæggelsen af Ny Østergade.[146][147]
Hummergade disappeared.JPG Hummergade Krebsdyret hummer. Gade fra Admiralgade til Asylgade liggende parallelt mellem Laksegade og Holmens Kanal. Delen mellem Nikolajgade og Bremerholm forsvandt i 1935-37 ved opførelsen af Overformynderiets bygning, og delen mellem Admiralgade og Nikolajgade forsvandt i 1960'erne ved opførelsen af Haand i Haand-koncernens kontorhus. En stump ved Bremerholm overlevede som Banktorvet.[55][40][148]
Højbrostræde disappeared.JPG Højbrostræde Gaden førte ned til Højbro. Broen omtales i 1443 som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger. Stræde mellem Amagertorv og Højbro omtrent langs vestsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Store Færgestræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.[149][55][40]
Integade disappeared.JPG Integade Gaden var så smal og kort, at nogle mente, at "den er inte gade".[40][150] Gade mellem Østergade og Lille Kongensgade. Inddraget ved anlæggelsen af Bremerholm i 1932, idet den østlige husrække indgik i Magasins Torv.[151][55]
Lille Brøndstræde disappeared.JPG Lille Brøndstræde Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af den tilstødende Store Brøndstræde ved den daværende Østervold. Gaden lå oprindelig langs langs den gamle Østervold, der blev fjernet i 1640'erne, og kaldtes dengang for Bag Volden. Et stykke af gaden overlevede mellem Landemærket og Store Brøndstræde parallelt med Gothersgade og fik efter 1750 navnet Lille Brøndstræde. Den forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.[55][152][40]
Lille Færgestræde disappeared.JPG Lille Færgestræde Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet. Stræde fra Lille Kirkestræde til Ved Stranden. Forsvandt efter Københavns brand 1795.[153][55][40]
Lille Sankt Clemensstræde disappeared.JPG Lille Sankt Clemensstræde Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536. Middelalderligt stræde fra Vester Voldgade til Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. På hjørnet af Lille Sankt Clemensstræde og Vester Voldgade opstod Københavns brand 1728. Strædet nedlagdes efter branden og erstattedes af Frederiksberggade.[55][133][40]
Mikkel Vibes Gade.JPG Mikkel Vibes Gade Borgmester Mikkel Vibe (1565-1624) købte i 1609 en grund, hvor han opførte lejeboder ud til gaden, som han formentlig selv anlagde. Gade fra Rosengården mod nord til Nørrevold. Gaden forsvandt ved anlæggelsen af Kultorvet efter Københavns brand 1728, idet torvets sydvestside svarer til gadeforløbet. Navnet genbrugtes på Christianshavn ved anlæggelse af en ny gade her i 1929.[55][154]
Nissegangen disappeared.JPG Nissegangen Baggrunden for navnet er ukendt. Gang mellem Gammel Strand og Læderstræde. Lukkedes mod Læderstræde i 1767 og forsvandt efter Københavns brand 1795.[55][155][40]
Peder Rohdes Gang disappeared.JPG Peter Rohdes Gang Gang fra Holmensgade mellem Dybensgade og Vingårdsstræde. Forsvandt da Holmensgade omdannedes til Bremerholm i 1932.[156][55][40]
Porthusgade disappeared.JPG Porthusgade Gaden pegede i retning af en bygning, der i 1641 omtaltes som Højbro porthus, men som blev nedrevet kort efter 1677. Gaden fik dog først navn i 1965, da skrivning af politirapporter gjorde det nødvendigt med en stedbetegnelse.[106] Navnet sigtede dog også til, at gaden førte til portåbningen i forbindelsesbygningen mellem det tredje Christiansborg og Christiansborg Slotskirke.[107] Gade mellem Prins Jørgens Gård og Stormbroen. Inddraget ved anlæggelsen af Bertel Thorvaldsens Plads i 2002.[33]
Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1213 København K. Postnummeret dækker nu Bertel Thorvaldsens Plads.
Pædagogii stræde disappeared.JPG Pædagogii stræde En gård nord for gangen blev til professorbolig efter reformationen og kaldtes for Pædagogii residens Gang fra Larslejsstræde mod øst til Sankt Peders kirkegård. Gangen og gårdene langs den forsvandt efter 1680, da det stadig eksisterende begravelseskapel blev opført.[157][158]
Røde Bro disappeared.JPG Røde Bro Bro mellem Slotsholmen og Knabrostræde anlagt kort før eller under Københavns belejring 1658-1660 og nedrevet i 1726. Broen kaldtes også for Den nye bro eller Nybro og kan have givet navn til både Nybrogade og den nuværende form af gadenavnet Knabrostræde.[159]
Smedens Gang disappeared.JPG Smedens Gang Gang fra Vingårdsstræde mod nord. Gangen der forsvandt i 1910 lå hvor Magasins parkeringshus opførtes i 1968.[160][55] I 1689 kaldtes gaden for Murermestergangen men i 1756 var det ændret til Smedens Gang.[40]
Spitaliestræde disappeared.JPG Spitaliestræde Sankt Anne Hospital der lå nord for Pustervig. Sidegade fra Landemærket mod nord over Pustervig til den daværende Østervold. Gaden lå omtrent, hvor Suhmsgade anlagdes efter 1807. Nedlagt i 1541, antagelig overflødig gjort af en forlængelse af Åbenrå.[161]
Store Brøndstræde disappeared.JPG Store Brøndstræde Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af gaden ved den daværende Østervold. Gade mellem Vognmagergade og Gothersgade omtrent midt mellem nuværende Lønporten og Sjæleboderne. Efter opsættelsen af brønden kaldtes gaden for Brøndstræde og til et stykke op i 1600-tallet også Lille Vognmandsgade og Kærlingbrønden. I 1700-tallet ændredes navnet til Store Brøndstræde da den tilstødende gade Bag Volden blev til Lille Brøndstræde. Begge gader forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.[55][162][40]
Store Færgestræde disappeared.JPG Store Færgestræde Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet. Stræde fra Amagertorv til Ved Stranden omtrent langs østsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Højbrostræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.[163][55][40]
Store Sankt Clemensstræde disappeared.JPG Store Sankt Clemensstræde Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536. Middelalderligt stræde fra Gammeltorv til Kattesundet omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. Strædet forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for Frederiksberggade.[55][133][40]
100px Trompetergang Gang mellem Stormbroen og ridebanen bag Københavns Slot. Forsvandt da hele området blev ryddet ved anlæggelsen af Christiansborg Ridebane i 1730'erne.[164]
Vombadstuestræde.JPG Vombadstuestræde Navnet sigter dels til, at strædet slog en bue uden om det daværende gadekær og dermed fik form som en vom, og dels til en badstue. Stræde fra hjørnet af Gammeltorv og Vestergade til Mikkel Bryggers Gade. Forsvandt efter Københavns brand 1728.[55][133]
Wismars Gang disappeared.JPG Wismars Gang Opkaldt efter grundejer Peter Bertelsen Wismar i slutningen af 1600-tallet. Gang fra Gammel Mønt. Den var oprindelig en sti, som rigsadmiral 1629-1641 Claus Daa brugte, når han red fra Købmagergade til Bremerholm, og den blev da kaldt Claus Daas Lønvej efter ham. Gangen forsvandt, da kvarteret saneredes, og gaderne omlagdes i 1906.[55][165]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7
  • Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 1 Slotsholmen af Hakon Lund. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-029-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 2 Gammelholm og Frederiksholm af Steffen Linvald. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-030-0
  • København før og nu - og aldrig, bind 3 Strøget og Gammel Strand af Jan Møller. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-031-9
  • København før og nu - og aldrig, bind 4 Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-032-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87 7248-033-5
  • København før og nu - og aldrig, bind 11 Bykort, prospekter og byens historie af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Palle Fogtdal, 1991. ISBN 87-7248-040-8
  • Kort over Kjøbenhavn, 1886 af Hother Waagensen. 3. oplag udgivet af Waagensen-Fonden på Strandbergs Forlag, 1995. ISBN 87-7717-116-0
  • Kraks Kort København & Omegn 2010. Krak, Eniro Danmark, 2009. ISBN 87-92413-06-4
  • Københavns historie bind 4 1830-1900 af Sigurd Jensen og Claus M. Smidt. Gyldendal, 1982. ISBN 87-01-52581-6

Noter[redigér | redigér wikikode]

Bemærk: Bøgerne Københavnske gadenavnes historie og Storbyens stednavne er alfabetiske opslagsværker. I nærværende noteliste henvisningerne til dem dog samlet i kapitler efter forbogstav, med mindre oplysningerne stammer fra andre opslag i dem.

  1. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 137-138, 143.
  2. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 137.
  3. ^ Gammel- og Nykøbenhavn af Steffen Linvald i København inden for Voldene, s. 113. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  4. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 12-13, 139.
  5. ^ Det gamle Københavns fæstningsværker af Finn Askgaard i København inden for Voldene, s. 28-30. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  6. ^ Gammel- og Nykøbenhavn af Steffen Linvald i København inden for Voldene, s. 114. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  7. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 11.
  8. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 4.
  9. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 142.
  10. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 4.
  11. ^ Det gamle Københavns fæstningsværker af Finn Askgaard i København inden for Voldene, s. 33-34. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  12. ^ København før og nu - og aldrig, bind 2, s. 194-203.
  13. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 20.
  14. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 194.
  15. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 195 og 205-206.
  16. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 194 og 205-208.
  17. ^ Struensee igen i Byens nips af Søren Palsbo og Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1974.
  18. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 226
  19. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 224.
  20. ^ Københavns historie bind 4, s. 90-91.
  21. ^ Københavns historie bind 4, s. 90, 97.
  22. ^ Københavns historie bind 4, s. 124-128.
  23. ^ Københavns historie bind 4, s. 151.
  24. ^ Københavns historie bind 4, s. 155.
  25. ^ København før og nu - og aldrig, bind 2, s. 148-153.
  26. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 26-27.
  27. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 98-99.
  28. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 140-141.
  29. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 46-47.
  30. ^ Storbyens stednavne, s. 169.
  31. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 126-128.
  32. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 207.
  33. ^ a b c d e Bertel Thorvaldsens Plads, Christiansborg m.fl., Indenforvoldene.dk.
  34. ^ a b c d e Nye vejnavne, Københavns Kommune (kopi af siden hos Wayback Machine).
  35. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 46.
  36. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 7-20, navne begyndende med A.
  37. ^ a b c d e f Storbyens stednavne, s. 9-22, navne begyndende med A.
  38. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s København før og nu - og aldrig, bind 11 - afsnittet Ændrede gadenavne, s. 249-251.
  39. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z Gamle gader – nye navne, Landsarkivet for Sjælland.
  40. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az ba bb bc bd Nedlagte gader og stræder, Indenforvoldene.dk.
  41. ^ Storbyens stednavne, s. 327.
  42. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 280.
  43. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 87.
  44. ^ København før og nu - og aldrig, bind 2, s. 111-112.
  45. ^ a b c d e f g h i j k Københavnske gadenavnes historie, s. 20-37, navne begyndende med B.
  46. ^ a b c d e f g h i j k l Storbyens stednavne, s. 23-49, navne begyndende med B.
  47. ^ Storbyens stednavne, s. 92.
  48. ^ Bryghusprojektet, s. 8-10, 17.
  49. ^ København før, nu - og aldrig, bind 1, s. 312-342.
  50. ^ a b c d e f g Københavnske gadenavnes historie, s. 37-47, navne begyndende med C.
  51. ^ a b c d e f Storbyens stednavne, s. 50-57, navne begyndende med C.
  52. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 98-114.
  53. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 360-364.
  54. ^ Kraks Kort København & Omegn 2010, s. 226.
  55. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v København før og nu - og aldrig, bind 11 - afsnittet Forsvundne gadenavne m.v., s. 251-253.
  56. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 68-86.
  57. ^ Galleri K klar til efteråret, af Anne Louise Houmann. Berlingske Business, 6. august 2006.
  58. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 68-86.
  59. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 47-52, navne begyndende med D.
  60. ^ a b Storbyens stednavne, s. 58-68, navne begyndende med D.
  61. ^ a b c d e Københavnske gadenavnes historie, s. 59-69, navne begyndende med F.
  62. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 504.
  63. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 81-94, navne begyndende med F.
  64. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 92-95, 151-152.
  65. ^ a b c d e f g h i j k Storbyens stednavne, s. 95-112, navne begyndende med G.
  66. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 18-19.
  67. ^ a b c d e f Københavnske gadenavnes historie, s. 69-83, navne begyndende med G.
  68. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 161.
  69. ^ a b c d e f g h i j k l m n Københavnske gadenavnes historie, s. 83-107, navne begyndende med H.
  70. ^ a b c d e f g h i j k l m Storbyens stednavne, s. 113-138, navne begyndende med H.
  71. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 434-435.
  72. ^ København før og nu - og aldrig, bind 2, s. 124.
  73. ^ a b c d Broer, Indenforvoldene.dk.
  74. ^ Storbyens stednavne, s. 174.
  75. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 10-11, 68-73.
  76. ^ Storbyens stednavne, s. 327.
  77. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-231.
  78. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 108-117, navne begyndende med J.
  79. ^ a b c d e Smutveje, Indenforvoldene.dk.
  80. ^ a b c d e f g h i j k l m n Københavnske gadenavnes historie, s. 117-134, navne begyndende med K.
  81. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Storbyens stednavne, s. 150-173, navne begyndende med K.
  82. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 160.
  83. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 80.
  84. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 380, 418-419.
  85. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 504.
  86. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 12-16, 32-35.
  87. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 140-143.
  88. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 305-308.
  89. ^ a b c d e f g h i j k l m Storbyens stednavne, s. 174-190, navne begyndende med L.
  90. ^ a b c d e f g h i Københavnske gadenavnes historie, s. 135-145, navne begyndende med L.
  91. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 203.
  92. ^ Københavnske gadenavne, s. 204.
  93. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 145-153, navne begyndende med M.
  94. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 191-203, navne begyndende med M.
  95. ^ Erik Hansen og Marmorbroen - Dialogliste, Niels Vest Film.
  96. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 92-95, 151-152.
  97. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Storbyens stednavne, s. 204-215, navne begyndende med N.
  98. ^ a b c d e f g h i j k l m n Københavnske gadenavnes historie, s. 153-164, navne begyndende med N.
  99. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 9-11.
  100. ^ Kraks Kort København & Omegn 2010, s. 270.
  101. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 26-27.
  102. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 380, 418-419.
  103. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 347-350.
  104. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 435.
  105. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 95.
  106. ^ a b c d e f g h i j Københavnske gadenavnes historie, s. 168-177, navne begyndende med P.
  107. ^ a b c d e f g Storbyens stednavne, s. 222-231, navne begyndende med P.
  108. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 46-47.
  109. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 177-187, navne begyndende med R.
  110. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 233-248, navne begyndende med R.
  111. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 432-445.
  112. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s Københavnske gadenavnes historie, s. 187-213, navne begyndende med S.
  113. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x Storbyens stednavne, s. 249-292, navne begyndende med S.
  114. ^ Storbyens stednavne, s. 108.
  115. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 59.
  116. ^ Kraks Kort København & Omegn 2010, s. 288.
  117. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 527.
  118. ^ Kraks Kort København & Omegn 2010, s. 288.
  119. ^ a b c d e Københavnske gadenavnes historie, s. 214-222, navne begyndende med T.
  120. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 293-309, navne begyndende med T.
  121. ^ a b c d e f g Københavnske gadenavnes historie, s. 224-237, navne begyndende med V og W.
  122. ^ a b c d e f g h i j Storbyens stednavne, s. 313-332, navne begyndende med V.
  123. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 105-117.
  124. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 238-241, navne begyndende med Ø.
  125. ^ Storbyens stednavne, s. 341-345, navne begyndende med Ø.
  126. ^ Storbyens stednavne, s. 346-348, navne begyndende med Å.
  127. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 150-151, 212-213, 227.
  128. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 130.
  129. ^ Storbyens stednavne, s. 167.
  130. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 70-73, 88-90, 140-147.
  131. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 363.
  132. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 207.
  133. ^ a b c d e København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 484-488.
  134. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 525.
  135. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11.
  136. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-9, 16-19.
  137. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 10-11, 68-73.
  138. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7 og 10-11.
  139. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 360-364.
  140. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 266.
  141. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 53-54, 97-100, 106.
  142. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-229.
  143. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 430-431.
  144. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11.
  145. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 11-12, 15-16.
  146. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11, 26-27.
  147. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 51-53.
  148. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 150-151, 212-213, 227.
  149. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-231.
  150. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 139.
  151. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7, 70-73 og 140-147.
  152. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 166-181.
  153. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7 og 233-234.
  154. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 305-308.
  155. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-229 og 368.
  156. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7.
  157. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 548.
  158. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 12-13, 16-17.
  159. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 380, 418-419.
  160. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7, 10-11 og 117-119.
  161. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 203, 319, 323.
  162. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 166-181.
  163. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-231.
  164. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 20-21, 50-52, 72-73.
  165. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 95-99, 106.