Spring til indhold

Forsvaret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For det generelle begreb, se forsvar og militær.
Forsvaret
VærnHæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
HovedkvarterHolmens Kanal 9 1060 København K
Lederskab
ØverstbefalendeKong Frederik
ForsvarsministerTroels Lund Poulsen
ForsvarschefGeneral Michael Hyldgaard
Militærstyrke
Militæralder18-49 år
VærnepligtJa, for mænd
Til rådighed
for militærtjeneste		2.616.673 (2024)[1], alder 18-49 år
Egnet for
militærtjeneste		2.117.126 (2024)[1], alder 18-49 år
Personer, som når
militæralder pr. år		77.311 (2024)[1]
Aktive styrker21.948 ansatte (2022)[2]
4.717 værnepligtige (2023)[3] (nr. 50[1])
Reservestyrker43.000 Hjemmeværnet[4]
Udstationerede styrker83.641 (I alt siden 1991)[5]
Økonomi
Budget36,2 Mrd. DKK
~5,21 Mrd. USD (2024)[6]
Procent af BNP2,02 % (2024)[7]

Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af kongeriget. Forsvarschefen er alene militærfaglig rådgiver for Forsvarsministeren og øverstkommanderende for den militære del af Forsvaret - kaldet Forsvarskommandoen. Forsvaret er organiseret med Forsvarskommandoen og et antal styrelser under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 36,2 milliarder kroner (2024)[6], Det skal dog bemærkes, at NATO opgør standardiserede forsvarsudgifter lidt forskelligt på tværs af NATO-landene, således at omkostningerne i 2024 er cirka 2,02 %[7] af bruttonationalproduktet.

Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige over 2 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed til indkaldelse for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret sig med cirka 21.948 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet (Nationale operationer) og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[8] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin deltagelse i internationale operationer.[kilde mangler]

Organisation

[redigér | rediger kildetekst]

Forsvarets organisation pr. 1. oktober 2014.[9]

Værnsfælles
Forsvarskommando
 
 
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
Operationer Koordination og
Udvikling 		Hærstaben Marinestaben Flyverstaben Arktisk
Kommando 		Specialoperations-
kommandoen

Nationalt fokus

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Nationale operationer.

Nationale operationer er Forsvarets betegnelse for en række aktiviteter, som gennemføres og planlægges i relation til Danmark og de nationale opgaver. Der skelnes mellem nationale operationer og internationale operationer.[10] Hvor internationale operationer omfatter udsendelsen af styrker fra Danmark samt kapacitetsopbygning i svage stater, så omfatter nationale operationer en bred vifte af opgaver inden for Kongeriget Danmarks grænser, herunder også Grønland og Færøerne. Begrebet spænder fra støtte til det civile samfund i fredstid - fx i forbindelse med snestorme eller stormflod over kriser såsom større ulykker eller katastrofer til krigstidsopgaver.[11]

Nationale operationer omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Overvågning af landområdet påhviler politiet, som kan anmode om støtte fra Forsvaret. Det eneste landterritorium, der fast overvåges af Forsvaret, er den nordøstlige del af Grønland. Denne opgave løses af Siriuspatruljen, der er tillagt politimyndighed. Farvandsovervågningen udføres primært af søværnets 3. Eskadre. Søværnets Overvågnings Enhed (SOE) har ansvaret for overvågningen af farvande med kystradarer og Vessel traffic service (VTS) i henholdsvis Øresund og Storebælt. Patruljeskibe fra søværnet samt lejlighedsvis støtte fra Marinehjemmeværnet varetager overvågning og suverænitetshævdelse til søs. Søværnets opgaveløsning ved Grønland og Færøerne varetages primært af Søværnets 1. Eskadre.

Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget[12]

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Statistik over forsvarsudgifter i Danmark
Danske forsvarsudgifter som %-del af BNP. NATOs 2%-mål er indsat med sort. Udgifter efter 1991 er markeret med rød, da Danmark har været under 2%-målet siden da.
År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i millioner kroner 		Samlede udgifter (NATO-standard)
(Forsvarsministeriet)
i mia. kr. 		Procentdel af BNP (NATO-standard)
1949 Data mangler 360
1950 1,7 % 359
1960 2,7 % 1.113
1970 2,4 % 2.967
1980 2,4 % 9.117
1990 2,0 % 16.399
2000 1,5 % 19.339
2010 1,4 % 25.328
2015 1,05 % 20.892 Forlig
2020[13] N/A 1,38
2021[13] 33,2 1,32
2022[13] 38,7 1,38

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Hæren

[redigér | rediger kildetekst]

Søværnet

[redigér | rediger kildetekst]

Flyvevåbnet

[redigér | rediger kildetekst]

Hjemmeværnet

[redigér | rediger kildetekst]
  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsageligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instruktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2023-2025)

Militære grader

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Militær rang.

Officerer

[redigér | rediger kildetekst]
NATO kode OF-10 OF-9 OF-8 OF-7 OF-6 OF-5 OF-4 OF-3 OF-2 OF-1 OF(D) Officers Elev
Danmarks hærflag Hæren[36]
 Ingen tilsvarende
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant Officerselev


 Søværnet[37]
 Ingen tilsvarende
Admiral Viceadmiral Kontreadmiral Flotilleadmiral Kommandør Kommandørkaptajn Orlogskaptajn Kaptajnløjtnant Premierløjtnant Løjtnant


Flyvevåbnet[38]
 Ingen tilsvarende
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant
Forsvarets løntrin[39] M406 M405 M404 M403 M402 M401 M332
M331
M322		 M321 M312 M311 M310

Andre grader

[redigér | rediger kildetekst]
NATO Code OR-9 OR-8 OR-7 OR-6 OR-5 OR-4 OR-3 OR-2 OR-1
Danmarks hærflag Hæren[36]
Hærchefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent
(Officerselev) 		Korporal Overkonstabel af 1. grad Overkonstabel Konstabel
 Søværnet[37]
Søværnschefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent SØ Korporal Marinespecialist Marineoverkonstabel Marinekonstabel
Flyvevåbnet[38]
Flyvevåbnets Chefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent
(Officerselev) 		Korporal Flyverspecialist Flyveroverkonstabel Flyverkonstabel
Forsvarets løntrin[39] M232 M231 M221 M212 M211 M113 M112

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d 2023 Denmark Military Strength. globalfirepower.com Hentet 20. marts 2023.
  2. ^ "Forsvaret: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  3. ^ "Forsvaret: Værnepligtige". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  4. ^ "forsvarsministeriet: Frivillig i Hjemmeværnet". Arkiveret fra originalen 13. august 2018. Hentet 12. august 2018.
  5. ^ "FN missioner med dansk deltagelse". Arkiveret fra originalen 23. november 2015. Hentet 5. marts 2015.
  6. ^ a b "Økonomi og styring". fmn.dk. 2024-04-09. Hentet 2024-04-11.
  7. ^ a b "Danmark vil bruge 2,02 procent af bnp på forsvar i 2024". dr.dk. 2024-02-15. Hentet 2024-02-24.
  8. ^ LOV nr 909 af 08/12/1993 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation. Hentet 22. februar 2022.
  9. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. oktober 2014. Hentet 17. december 2014.
  10. ^ Esben Salling Larsen (18. februar 2019), Er nationale- og internationale operationer tidssvarende begreber?, Det Krigsvidenskabelige Selskab, hentet 26. oktober 2020
  11. ^ Arktisk Kommando, Forsvaret, hentet 26. oktober 2020
  12. ^ "Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database". Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. Hentet 31. januar 2015.
  13. ^ a b c avisendanmark.dk 2022 %-del af bnp. Hentet 2023-03-21.
  14. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  15. ^ a b c Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
  16. ^ a b c d e natmus.dk Flåden efter 1945
  17. ^ folketinget.dk: Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten
  18. ^ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
  19. ^ forsvaret.dk Danmark overgiver ledelsen af TF150 til Tyskland
  20. ^ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
  21. ^ ABSALON sejler til Afrikas Horn
  22. ^ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
  23. ^ Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten
  24. ^ Forsvaret.dk: Skiftedag i operation ud for Syrien
  25. ^ fmn.dk: Dansk skibsbidrag har afhentet kemiske stoffer fra Libyen
  26. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  27. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  28. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  29. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  30. ^ HOK: Om ISAF
  31. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  32. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  33. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  34. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  35. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
  36. ^ a b "Hærens Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  37. ^ a b "Søværnets Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  38. ^ a b "Flyvevåbnets Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  39. ^ a b Forsvarsministeriet (9. januar 2017). "Historik". forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fra originalen 22. februar 2019. Hentet 8. april 2021.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forsvaret&oldid=11807911"