Lutheranisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Luthersk)
Gå til: navigation, søg

Lutheranisme er en kristen tradition, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformideer og teologi. På verdensplan er ca. 70 mio. af verdens 2 mia. kristne lutheranere.

Luthers teologiske ideer regnes normalt som afgørende for reformationen og den protestantiske bevægelse, men lutheranismen udgør nu om dage blot en mindre del af protestantismen.

Et af kernepunkterne i den lutherske reformation var sola scriptura-doktrinen – den overbevisning, at den sande lære findes i "skriften alene". Lutheranismen lærer, at Bibelen er guddommeligt inspireret og at den er den endelige autoritet i alle læremæssige spørgsmål.

LutherRose.jpg

De lutherske kirkers lære blev i 1580 samlet i Konkordiebogen, en samling af teologiske dokumenter og trosbekendelser, bl.a. de tre økumeniske trosbekendelser (den apostolske, den nikænske og den athanasianske trosbekendelse), den augsburgske bekendelse, Martin Luthers lille- og store katekismus, de schmalkaldiske artikler og konkordieformlen. Man kan dog ikke uden videre antage, at dagens lutherske kirker godkender alle disse skrifter som autoritative. Den danske Folkekirke godkender f.eks. kun de tre økumeniske trosbekendelser, Augustana og Luthers lille katekismus ud over bibelen.

Lutheranismen (i forskellige udgaver) er officiel statsreligion i Danmark, Finland og Island. I Sverige var lutheranismen statsreligion indtil 2000, og i Norge indtil 2012.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.