Nicolai Dalhoff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra N.C. Dalhoff)
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Nicolai Dalhoff
Født 18. juni 1843Rediger på Wikidata
Død 29. december 1927 (84 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Faglitterær skribent, præstRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolai Christian Dalhoff (18. juni 1843 i København29. december 1927) var en dansk præst og social-filantropisk forfatter, søn af Jørgen Balthasar Dalhoff.

Dalhoff blev student fra BorgerdydskolenChristianshavn 1862, deltog som frivillig i krigen 1864 og blev teologisk kandidat 1869, var derefter huslærer og kapellan, indtil han 1875 ved sin ansættelse som præst ved Sankt Hans HospitalBistrup kom ind i en virksomhed, der skulde blive væsentlig bestemmende for hans fremtidige praktiske livsgerning og litterære produktion.

Under en flerårig, daglig omgang med de sindssyge kom han til den erkendelse, at sindssygen meget ofte havde sin rod i drikfældighed eller usædelighed (se hans skrift "Vore Sindssyge" fra 1879). Mod disse onder, og navnlig mod drikfældigheden, tog han da kampen op, dels i bladartikler (i "Fædrelandet" fra 1878 og i "Berlingske Tidende") og større skrifter ("En farlig Ven" 1884, "Skitser fra en Studierejse i specielt Øjemed" 1892 og "Göteborg og Göteborgsystemet" 1894), dels som medstifter af "Samfundet til Ædruelighedens Fremme" og det første "Redningshjem for Drikfældige" i Danmark (1893).

Sin virksomhed ved sindssygeanstalten havde Dalhoff imidlertid 1880 ombyttet med præstestillingen ved DiakonissestiftelsenFrederiksberg. Her fandt han et arbejdsfelt, der faldt godt sammen med hans trang til at bygge op og værne, og han har både i tale, ved afholdelse af flere hundrede møder rundt om i landet, og i skrift, ved udgivelsen af bladet "Föbe" og "Diakonissestiftelsens Almanak", virket meget for at skaffe diakonissesagen indgang i den danske menighed.

I 1888 udgav han festskriftet "Den danske Diakonissestiftelse i dens første 25 Aar", og 1913 et nyt festskrift ved Stiftelsens 50 års jubilæum; samtidig fratrådte han sin Præstestilling ved denne, men forblev medlem af bestyrelsen; hans hovedværk på diakonikkens område er Gak hen og gør ligesaa (1903), forelæsninger holdt for Pastoralseminariets kandidater.

1885-95 var Dalhoff medlem af tilsynskomiteen for de Kellerske åndssvageanstalter og deltog 1888-90 i den store kommission, der skulde træffe en hensigtsmæssig ordning af statens forhold til andssvage- og døvstummesagen. "Kjøbenhavns Arbejdshjem" (1894) for arbejdsløse, enlige mænd tæller også Dalhoff blandt sine stiftere, ligesom han 1911 var hovedmanden ved stiftelsen af landsforeningen "Arbejde adler", hvis formand han var til sin død.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]