Opstillingsberettigede partier

    Tilføj links
    Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

    Et opstillingsberettiget parti er et politisk parti, der er godkendt af Social- og Indenrigsministeriet til at opstille ved Folketingsvalg eller ved valg til Europa-Parlamentet.

    For at nye partier skal kunne opstille til valg, skal de først have deres navn godkendt af Valgnævnet under Social- og Indenrigsministeriet, inden partiet får lov at indsamle et antal vælgererklæringer, som siden skal indleveres på et angivet tidspunkt inden det kommende valg.[1]

    Folketingsvalg[redigér | rediger kildetekst]

    De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg, og som fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg i Danmark – det vil sige, at de er automatisk opstillingsberettigede.

    Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for Social- og Indenrigsministeriet senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg.

    Ved Folketingsvalget 2019 blev der afgivet 3.567.196 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.182 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.[1]

    Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

    Før 1965 blev et parti opstillingsberettiget, hvis det blev anmeldt af et siddende folketingsmedlem, eller hvis det indsamlede 10.000 underskrifter.

    I 1959 blev SF anmeldt af den tidligere kommunist Aksel Larsen. I 1964 blev Fredspolitisk Folkeparti anmeldt af en folketingsmand, der havde forladt SF.

    Siden 1920 er der valgt løsgængere to gange. Jacob Haugaard var opstillet i Århus Amtskreds i 1979-1994. Han repræsenterede amtskredsen i 1994-1998. Hans Schmidt blev teknisk set valgt som løsgænger ved Folketingsvalget 22. september 1953, men han repræsenterede reelt Slesvigsk Parti. Ved Folketingsvalget 1947 forsøgte den tidligere konservative leder John Christmas Møller (1894 – 1948) forgæves at blive valgt som løsgænger i Sønderjylland. Øvrige opstillede løsgængere har ikke haft reelle chancer for at blive valgte.

    Slesvigsk Parti, der repræsenterer det tyske mindretal i Sønderjylland, kan opstille uden at have indsamlet vælgererklæringer.

    Opstillingsberettigede ved folketingsvalg siden 1971[redigér | rediger kildetekst]

    Partierne anføres med deres tildelte bogstavbetegnelse.

    • A. Socialdemokratiet, opstillet og repræsenteret ved samtlige valg i over 100 år.
    • B. Radikale Venstre (tidligere Det Radikale Venstre), opstillet og repræsenteret ved samtlige valg i over 100 år.
    • C. Det Konservative Folkeparti, opstillet og repræsenteret ved samtlige valg i omkring 100 år.
    • D (tidligere M). Centrum-Demokraterne (tidligere Centrums-Demokraterne), opstillet 1973-2005, repræsenteret 1973-2001 og september-oktober 2007.
    • D. Nye Borgerlige, opstillet og repræsenteret i 2019.
    • E. Retsforbundet (også kendt som Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti), opstillet 1924-1987 og 1990, repræsenteret 1926-1960, 1973-75 og 1977-81.
    • E. Klaus Riskær Pedersen, opstillet i 2019, ikke repræsenteret.
    • F. Socialistisk Folkeparti (SF), opstillet 1960 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 1959.
    • G. De Grønne, opstillet i 1987, 1988 og 1990, ikke repræsenteret.
    • G. Veganerpartiet, opstiller ved næste folketingsvalg.
    • H. Det Humanistiske Parti, opstillet i 1987 og 1990, ikke repræsenteret.
    • I. Socialistisk Arbejderparti (SAP) (Internationalen-Socialistisk Arbejderparti), opstillet i 1981, 1984 og 1987, ikke repræsenteret.
    • I (tidligere Y). Liberal Alliance (tidligere Ny Alliance), opstillet 2007 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 2007.
    • K. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) (tidligere Danmarks Venstresocialistiske Parti), opstillet 1920-1939 og 1945-1988, repræsenteret 1932-1960 og 1973-oktober 1979 (suspenderet 1941-1945, fik i maj 1945 mandaterne fra 1939 tilbage med tilbagevirkende kraft).
    • K (tidligere Q). Kristendemokraterne (KD) (tidligere Kristeligt Folkeparti), opstillet 1971 og ved alle senere valg, repræsenteret 1973-1994 og 1998-2005 og 2010-11 samt siden 2021.
    • L. Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ml), opstillet i 1984 og 1987, ikke repræsenteret.
    • M. Minoritetspartiet, opstillet i 2005, ikke repræsenteret.
    • M. Moderaterne, opstiller ved næste folketingsvalg, repræsenteret siden 2022.
    • O. Dansk Folkeparti, opstillet i 1998 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 1995.
    • P. Pensionistpartiet, opstillet i 1977, ikke repræsenteret.
    • P. Fælles Kurs, opstillet i 1987, 1988 og 1990, repræsenteret 1987-1988.
    • P. Stram Kurs, opstillet i 2019, ikke repræsenteret.
    • Q. Frie Grønne (officielt Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti), opstiller ved næste folketingsvalg, repræsenteret siden 2020(2021).
    • R. Kommunistisk Arbejderparti (KAP), opstillet i 1979 og 1981, ikke repræsenteret.
    • S. Slesvigsk Parti, opstillet 1920-1939, 1947-april 1953, 1957-1964 og 1968-1971, fællesliste med Centrums-Demokraterne fra 1973, repræsenteret 1920-1943, 1953-1964 og 1973-1977. Slesvigsk Parti kan – som det hjemmetyske parti – opstille uden at have samlet vælgererklæringer. Teknisk set opstillet som løsgængere i september 1953.
    • U. Demokratisk Fornyelse, opstillet i 1998, ikke repræsenteret.
    • V (tidligere D). Venstre (også kendt som Venstre, Danmarks Liberale Parti), opstillet og repræsenteret ved samtlige valg i over 100 år.
    • Y. Venstresocialisterne (VS), opstillet 1968-1988, repræsenteret 1968-1971 og 1975-1987.
    • Z. Fremskridtspartiet, opstillet 1973-2001, repræsenteret 1973-oktober 1999.
    • Æ. Danmarksdemokraterne (officielt Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg), opstiller ved næste folketingsvalg, repræsenteret siden 2022.
    • Ø. Enhedslisten (også kendt som Enhedslisten – De Rød-Grønne), opstillet i 1990 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 1994.
    • Å. Alternativet, stiftet 2013. Opstillet 18. juni 2015, repræsenteret fra 13. marts 2015 (af Uffe Elbæk) og fra 18. juni 2015 af en folketingsgruppe på oprindeligt ni medlemmer.

    Partier, der i øjeblikket er opstillingsberettigede til folketingsvalg[redigér | rediger kildetekst]

    Det næste folketingsvalg afholdes senest den 4. juni 2023. Følgende partier er ifølge Indenrigs- og Boligministeriet [2] opstillingsberettigede pr. 7. juli 2022:

    Partier som blev opstillingsberettigede før folketingsvalget 5. juni 2019 og opstillede til dette valg, men ikke blev indvalgt i Folketinget ved valget (Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs), har siden mistet deres opstillingsberettigelse efter 18 måneder fra datoen for deres partianmeldelse.[3]

    Partier, der indsamler vælgererklæringer[redigér | rediger kildetekst]

    2019[redigér | rediger kildetekst]

    Pr. 2. december 2019 var mange partier i gang med at indsamle vælgererklæringer. Ifølge Social- og Indenrigsministeriet [4] havde ti partier indsamlet mere end 350 vælgererklæringer (underskrifter pr. 4. november 2019 i parentes):

    I løbet af indsamlingsperioden bliver de ældste vælgererklæringer forældede. Derfor falder nettoantallet af vælgererklæringer, når antallet af forældede vælgererklæringer overstiger antallet af nye vælgererklæringer.

    2020[redigér | rediger kildetekst]

    Ti partier med flest vælgerklæringer pr. 4. maj 2020[5]. Underskrifter pr. 6. januar 2020 i parentes.

    • 15.909 (8.942) underskrifter: K. Kristendemokraterne
    • 15.003 (10.454) underskrifter: Veganerpartiet
    • 2.586 (2.143) underskrifter: Fremad
    • 2.577 (2.327) underskrifter: Borgernes Folkeparti
    • 2.160 (ukendt) underskrifter: Borgerlisten
    • 1.495 (1.497) underskrifter: Fiskerlussing
    • 1.452 (ukendt) underskrifter: Damp-Partiet
    • 486 (628) underskrifter: Feministisk Initiativ
    • 411 (470) underskrifter: De Grønne, tidligere Grøn Kurs
    • 229 (229) underskrifter: De Offentlige


    2022

    Ti partier med flest vælgerærklælinger pr. 18. August 2022 [6]. Opstillingsberettigede partier er markeret med fed.

    Valg til Europa-Parlamentet[redigér | rediger kildetekst]

    For at stille op ved valg til Europa-Parlamentet skal et parti opfylde et af disse krav:[7]

    • siden 1978: være indvalgt i Folketinget ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
    • siden 1984: være indvalgt i Europa-Parlamentet ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
    • siden 1978: have samlet et antal underskrifter svarende til 2 procent af de gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg. Ved Folketingsvalget 2015 blev der afgivet 3.518.987 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 70.380 vælgererklæringer for at kunne deltage i valg til Europa-Parlamentet.[1] Disse skal indleveres senest kl. 12 otte uger før valgdagen sammen med en anmeldelse for Social- og Indenrigsministeriet.

    I modsætning til f.eks. folketingsvalg og kommunalvalg er det ikke muligt at opstille uden for partierne.

    Partiernes kandidatlister og evt. valgforbund skal være anmeldt fire uger før valget.

    Opstillingsberettigede ved valg til Europa-Parlamentet siden 1979[redigér | rediger kildetekst]

    • A. Socialdemokratiet, opstillet og repræsenteret ved samtlige valg siden 1979.
    • B. Radikale Venstre (tidligere Det radikale Venstre), opstillet ved samtlige valg siden 1979, repræsenteret 1994 - 7. maj 2007, 15. november 2007-2009 og fra 2014.
    • C. Det Konservative Folkeparti, opstillet ved samtlige valg siden 1979, repræsenteret 1979 - 7. maj 2007 og fra 15. november 2007.
    • D (tidligere M). Centrum-Demokraterne (tidligere Centrums-Demokraterne), opstillet 1979-1999, repræsenteret 1979-1994.
    • E. Retsforbundet (også kendt som Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti), opstillet 1979, ikke repræsenteret 1979-1984. Ib Christensen repræsenterede Retsforbundet i halvdelen af tiden 1977-1979 og Folkebevægelsen hele tiden 1984-1994.
    • F. Socialistisk Folkeparti (SF), opstillet ved samtlige valg siden 1979, repræsenteret 1979 - 1. oktober 1996 og fra juni 1999.
    • I (tidligere Y). Liberal Alliance (tidligere Ny Alliance), opstillet, men ikke repræsenteret i 2009 og i 2014, var repræsenteret 7. maj - 15. november 2007.
    • J. JuniBevægelsen (JuniBevægelsen - Mod Union), opstillet 1994-2009, repræsenteret 1993-2009.
    • K. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), folketingsparti indtil oktober 1979 og dermed opstillingsberettiget i juni 1979, men partiet valgte at undlade opstilling.
    • K (tidligere Q). Kristendemokraterne (KD) (tidligere Kristeligt Folkeparti), opstillet 1979-2004, ikke repræsenteret.
    • N. Folkebevægelsen mod EU (tidligere Folkebevægelsen mod EF-Unionen og Folkebevægelsen mod EF), opstillet 1979 og ved alle senere valg, repræsenteret i 1979-2019.
    • O. Dansk Folkeparti, opstillet i 1999 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 1999.
    • V. Venstre (også kendt som Venstre, Danmarks Liberale Parti), opstillet 1979 og ved alle senere valg, repræsenteret siden 1979.
    • Y. Venstresocialisterne (VS), opstillet 1979 og 1984, ikke repræsenteret.
    • Z. Fremskridtspartiet, opstillet 1979-1999, repræsenteret 1979-1984. Fremskridtspartiet ophørte med at være et folketingsparti efter partiets landsmøde i oktober 1999.
    • Ø. Enhedslisten (EL) (også kendt som Enhedslisten – De Rød-Grønne), folketingsparti fra september 1994 og dermed opstillingsberettiget siden 1999. Partiet undlod opstilling ved de fire valg 1999-2014, men stiller op i 2019.
    • Å. Alternativet, folketingsparti siden 2015.

    Partier, der opstillede til Europa-Parlamentet i 2019[redigér | rediger kildetekst]

    Det seneste valg til Europa-Parlamentet afholdtes i maj-juni 2019. Følgende partier var opstillingsberettigede pr. 20. november 2016[ref]:

    • A. Socialdemokratiet, folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • B. Radikale Venstre, folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • C. Det Konservative Folkeparti, folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • F. Socialistisk Folkeparti (SF), folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • I. Liberal Alliance, folketingsparti, opstillet, men ikke repræsenteret i EP i 2014.
    • N. Folkebevægelsen mod EU, opstillet og repræsenteret i EP i 2009.
    • O. Dansk Folkeparti, folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • V. Venstre, folketingsparti, opstillet og repræsenteret i EP i 2014.
    • Ø. Enhedslisten (EL), folketingsparti, opstillede ikke i 2009. I foråret 2013 besluttede partiet, at det heller ikke vil opstille til EP i 2014. Partiet har ikke besluttet, om det vil opstille i 2019.
    • Å. Alternativet, folketingsparti.

    Reserverede partinavne[redigér | rediger kildetekst]

    Partier der er opstillingsberettigede eller har været det tidligere, har i henhold til folketingsvalglovens § 13[8] i en periode deres navne beskyttet mod at andre anvender det, eller et navn det kan forveksles med. Til folketingsvalg gælder at det skal være gået fem valgperioder siden partiet sidst deltog, for valg til Europa-Parlamentet fire valgperioder. Her er en liste over partinavne der er reserverede pr. juni 2022:[9]

    Referencer[redigér | rediger kildetekst]

    1. ^ a b c Hvordan danner jeg et nyt parti?, Social- og Indenrigsministeriet , hentet 3. januar 2021
    2. ^ Opstillingsberettigede partiers adresser m.v., Indenrigs- og Boligministeriet, hentet 7. juli 2022
    3. ^ Hvordan danner jeg et nyt parti?, Social- og Indenringsministeriet, hentet 24. november 2019
    4. ^ Digitale vælgererklæringer?, Økonomi- og Indenrigsministeriet, hentet 2. december 2019
    5. ^ https://valg.sim.dk/valg/digitale-vaelgererklaeringer/
    6. ^ https://www.vaelgererklaering.dk/partierne?election=dk
    7. ^ Europa-Parlamentsvalglovens § 10-11
    8. ^ "Folketingsvalglovens § 13 om, hvilke nye partinavne, som Valgnævnet ikke vil kunne godkende" (PDF). Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 25. november 2016.
    9. ^ "Samlet fortegnelse over partinavne pr. 27. juni 2022". Indenrigs- og Boligministeriet . Hentet 3. juli 2022.

    Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

    Partier repræsenteret i Folketinget
    Færøerne Færøerne:
    Grønland Grønland:
    Øvrige opstillingsberettigede
    Tidligere repræsenteret i Folketinget
    Færøerne Færøerne:
    Grønland Grønland:
    Andre partier og lister (udvalgte)
    Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Opstillingsberettigede_partier&oldid=11274481"