Simon Emil Ammitzbøll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Simon Emil Ammitzbøll
SimonEmilAmmitzboll.jpg
Økonomi- og indenrigsminister
Nuværende
Overtaget embede
28. november 2016
Monark Margrethe 2.
Personlige detaljer
Født 20. oktober 1977 (39 år)
Hillerød
Politisk parti Liberal Alliance
Uddannelses­sted Marie Kruses Skole
Roskilde Universitet
Krogerup Højskole
Links
Twitter @SimonEmilAmmitz
Facebook @SimonEmil

Simon Emil Ammitzbøll (født 20. oktober 1977 i Hillerød) er gruppeformand og politisk ordfører for det danske politiske parti Liberal Alliance samt økonomi- og indenrigsminister. Han tiltrådte som økonomi- og indenrigsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen III 28. november 2016. Derudover er Simon Emil Ammitzbøll retsordfører og sundhedsordfører. Han er tidligere formand for Folketingets ligestillingsudvalg.[1]

Ammitzbøll er formand for Krogerup Højskoles bestyrelse og medlem af bestyrelsen i virksomheden Sarbo Ventures.

Simon Emil Ammitzbøll har i den offentlige debat gjort sig bemærket sig med sine frihedsorienterede holdninger om blandt andet homoseksuelles ret til adoption og kirkelig vielse, afskaffelse af racisme- og blasfemiparagraffen samt Big Mother-samfundet og Forbudsdanmark. Senest har han engageret sig meget i modstanden imod den nye offentlighedslov.

Mellem 2005 og 2008 repræsenterede han Det Radikale Venstre i Næstvedkredsen i Folketinget. I 2004-2006 tillige Vordingborgkredsen (Sjællands Storkreds). Han meldte sig 8. oktober 2008 ud af Det Radikale Venstre og var i en kort periode løsgænger. 4. januar 2009 blev det offentliggjort, at Ammitzbøll ville stifte et nyt parti, og to dage senere blev Borgerligt Centrum præsenteret ved et pressemødeChristiansborg. Borgerligt Centrum blev nedlagt, og Simon Emil Ammitzbøll tilsluttede sig den 16. juni 2009 Liberal Alliance.

Ammitzbøll har en bachelorgrad i socialvidenskab fra Roskilde Universitet fra 2003.[1]

Fra 2000 til 2003 var han landsformand for Radikal Ungdom. Efter tiden i Radikal Ungdom gjorde han sig bemærket som en flittig debattør og medvirkende i tv-programmet FC Zulu. Han blev opstillet til Folketinget i Næstvedkredsen i 2003 og i Vordingborgkredsen i 2004 og blev valgt ved valget 8. februar 2005 og genvalgt ved valget 13. november 2007.[1]

Han bor på Ydre Østerbro i København.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Liberal Alliance[redigér | redigér wikikode]

Simon Emil Ammitzbøll blev medlem af Liberal Alliance den 16. juni 2009. Han er partiets gruppeformand og politiske ordfører.

Liberal Alliances politik bygger på økonomisk og personlig liberalisme. Det politiske program og de politiske holdninger er præget af krav som blandt andet lavere skatter, regelstop og mere personlig frihed.

Partiet har fire mærkesager: højere vækst, lavere skat, en mere effektiv offentlig sektor og mere personlig frihed.

Simon Emil Ammitzbølls ordførerposter pr. 6. juni 2016, politisk ordfører og grundlovsordfører.[2]

Radikale Venstre[redigér | redigér wikikode]

Simon Emil Ammitzbøll startede sin politiske karriere i Det Radikale Venstre.

Simon Emil Ammitzbøll gjorde sig her flere gange til talsmand for en anden linje end den radikale gruppeledelses:

  • 15. marts 2008 gjorde han sig i TV 2 Nyhederne til talsmand for, at Det Radikale Venstres ældste folketingsmedlemmer skulle trække sig for at gøre plads til yngre kræfter. Den radikale gruppeformand Margrethe Vestager var uenig i Ammitzbølls kritik og kaldte den radikale gruppe 'erfaren'. Radikal Ungdom bakkede op om kritikken.
  • I blandt andet Information og Weekendavisen har han langet hårdt ud efter ledelsens beslutning om at ville tillade religiøse symboler i danske retssale. Dette ser han som et svigt mod det håb om et sekulært samfund, som Det Radikale Venstre traditionelt har været fortaler for.
  • 17. september 2008 bragte Berlingske Tidende en kronik af Ammitzbøll[3]. Heri kritiserede han den radikale gruppeledelse for manglende konsekvens mellem udtrykte værdier og konkret politik samt for ikke at have lært af det radikale valgnederlag i 2007. Han opfordrede samtidig til, at Det Radikale Venstre åbnede for samarbejde med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det var i den efterfølgende debat, han døbte sit projekt "borgerlig humanisme". Da kronikken blev bragt, deltog han i FN's generalforsamling i New York. Både under opholdet i USA og ved sin hjemkomst, fastholdt han sin kritik overfor gruppeledelsen. En samtale mellem ham og Margrethe Vestager gav ikke afklaring, og den 13. oktober 2008 valgte han endeligt at forlade partiet.

Nogle dage efter sagde han i flere medier, at han overvejede at stifte sit eget parti. Han er ikke til de konservatives Gud, konge og fædreland, ikke af Venstres bondeæt og ikke som Naser Khader super-liberalist.[Er denne påstand neutral?]

Borgerligt Centrum[redigér | redigér wikikode]

Simon Emil Ammitzbøll stiftede sammen med en gruppe mennesker partiet Borgerligt Centrum den 6. januar 2009 som et centrum-højre-parti med udgangspunkt i liberale og humanistiske værdier.

Udover de tre mærkesager lancerede Borgerligt Centrum også et principprogram. Partiet blev senere nedlagt.[4]

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Publikationer[redigér | redigér wikikode]

  • Redaktør af jubilæumsbogen "Tidens Tanker", 2001
  • Medredaktør (sammen med Erik Boel) af antologien "Europa i alle palettens farver", 2007[1]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Simon Emil Ammitzbøll var gift med Henning Olsen fra 2005 til august 2016, hvor Olsen afgik ved døden efter en langvarig kamp mod kræft.[5] Parret blev viet af Klaus Bondam.

Riga Pride[redigér | redigér wikikode]

Simon Emil Ammitzbøll rejste i juli 2006 til Letland for at deltage i en homoparade, der første gang blev afholdt året forinden. Paraden måtte dog kort tid forinden aflyses, da Rigas politi ikke var i stand til at garantere for deltagernes sikkerhed. Arrangørene besluttede sig for at holde en konference om homoseksuelles rettigheder i Riga som erstatning for paraden. Dette udviklede sig dog til en tilspidset affære, da vrede demonstranter omringede en kirke, som Ammitzbøll og de andre deltagere befandt sig i som led i dagens program. I flere timer råbte demonstranterne slagord og kastede med bl.a. æg, tomater og afføring mod deltagerne. Ammitzbøll stod efter begivenheden frem og fortalte om sine oplevelser i medierne og har sammen med andre EU-politikere efterlyst skærpet politisk overvågen med minoriteters rettigheder i de tidligere sovjetlande.

Kåret til årets politiker i 2006 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Den 3. juni 2007 rejste Simon Emil Ammitzbøll igen til Letland, og denne gang lykkedes det at gennemføre paraden med beskyttelse af de lettiske myndigheder.

Homoseksuelles rettigheder har også været blandt Ammitzbølls politiske mærkesager. I november 2008 stillede han et forslag til folketingsbeslutning, der ville tillade par i registreret partnerskab at adoptere børn fra andre lande. Takket være Venstres fritstilling af sine folketingsmedlemmer ved afstemningen 17. marts 2009, blev forslaget vedtaget.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker