Spøgelseskrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Britisk plakat af en type, som var almindelig i "Spøgelseskrigen"
People of Warsaw in happy demonstration under British Embassy in Warsaw just after British declaration of state of war with Nazi Germany


Spøgelseskrigen [Kilde mangler], på engelsk Phoney War, eller på tysk Sitzkrieg[1] var en periode i begyndelsen af 2. verdenskrig fra september 1939 til maj 1940, som var kendetegnet ved meget få militære operationer i det kontinentale Europa i månederne efter den tyske invasion af Polen og indtil Slaget om Frankrig. De europæiske stormagter havde erklæret hinanden krig, men ingen af siderne havde igangsat et større angreb, og der var relativt få kampe på landjorden.

Mens hovedparten af den tyske hær kæmpede mod Polen, bemandede en meget mindre styrke den tyske Vestvold, den befæstede forsvarslinie langs den franske grænse. Britiske og franske styrker stod overfor tyskerne, men der var kun nogle lokale træfninger. Det britiske Royal Air Force kastede flyveblade over Tyskland, og de første canadiske tropper ankom til Storbritannien, mens det vestlige Europa var forbløffende stille i 7 måneder. I mellemtiden stødte de stridende parter sammen i Norge. I deres hast med at få genoprustet var både Storbritannien og Frankrig ved krigens udbrud begyndt at købe store mængder våben fra producenter i USA som supplement til deres egen produktion. Det ikke-krigsførende USA støttede de vestallierede med våben til lavpris og senere ved Lend-Lease af militært udstyr og forsyninger. Det bør bemærkes, at i 1930'erne leverede private virksomheder i Storbritannien og USA udstyr til Nazityskland i mindre omfang uden deres regeringers tilladelse.[2] Maskiner til nogle få tyske jagere blev fremstillet i Storbritannien,[3] og amerikanske råvarer blev solgt til Tyskland.[4] [5] Tyske anstrengelser for at afbryde de allieredes trans-atlantiske handel blev starten på Slaget om Atlanterhavet.

Saar offensiven[redigér | redigér wikikode]

I september 1939, som et rent politisk træk, trængte franske soldater 5 km ind i Saar-området, inden de trak sig tilbage. På dette tidspunkt havde Frankrig opstillet 98 divisioner og 2.500 kampvogne mod de tyske styrker, der bestod af 43 divisioner og ingen kampvogne.

Vinterkrigen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vinterkrigen
Finske tropper på ski i det nordlige Finland, 12. januar 1940

En væsentlig hændelse under Spøgelseskrigen var Vinterkrigen, som begyndte med Sovjetunionens angreb på Finland den 30. november 1939. Den offentlige mening, især i Frankrig og Storbritannien, havde let ved at tage side for det demokratiske Finland, og krævede at deres regeringer skulle tage effektive skridt til at støtte "de modige finner" mod deres langt større angriber, Sovjetunionen, især da finnernes forsvar virkede så meget mere succesrigt end polakkernes under Felttoget i Polen. Som konsekvens blev Sovjetunionen ekskluderet af Folkeforbundet, og en foreslået fransk-britisk ekspedition til det nordlige Skandinavien blev ivrigt debatteret. Britiske styrker, som efterhånden blev samlet for at blive sendt til støtte for Finland, blev ikke afsendt, før Vinterkrigen endte, og blev i stedet sendt af sted for at hjælpe Norge i den norske kampagne. Den 20. marts, efter Vinterkrigens afslutning, trak Édouard Daladier sig tilbage som førsteminister i Frankrig som følge af, at det var mislykkedes for ham at hjælpe Finland.

Den tyske besættelse af Danmark og Norge[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Operation Weserübung og Besættelsen
Tyske Pz.Kpfw. i Åbenrå, 9. April 1940

De åbne diskussioner om en allieret ekspedition til det nordlige Skandinavien, også uden landenes godkendelse samt Altmark episoden den 16. februar alarmerede Tyskland om, at forsyningerne af jernmalm var truede og gav stærke argumenter for at sikre sig den norske kyst. Den tyske besættelse af Danmark og Norge under kodenavnet Operation Weserübung begyndte den 9. april 1940. Den 12. – 15. april landede allierede tropper i Norge, men i løbet af blot to uger var det meste af Norge på tyske hænder, og de allierede tropper blev evakueret fra det nordlige Norge.

Ændring af den britiske regering[redigér | redigér wikikode]

Fiaskoen med den Allierede kampagne i Norge, som egentlig var afledt af de aldrig realiserede planer om at støtte Finland, afstedkom en berømt debat i det britiske Underhus hvorunder premierminister Neville Chamberlain konstant blev angrebet. Et tillidsvotum blev vedtaget med 281 mod 200, men mange af Chamberlains støtter havde stemt imod ham, mens mange andre havde afstået fra at stemme. Den ydmygede Chamberlain fandt det umuligt fortsat at lede den britiske regering eller at danne en national samlingsregering. Den 10. maj indgav Chamberlain sin afskedsbegæring, mens han fortsatte som leder af det konservative parti. Kongen George 6. udpegede Winston Churchill, som havde været en hård modstander af Chamberlains tilpasningspolitik (appeasement), som hans efterfølger, og Churchill dannede en ny koalitionsregering med medlemmer fra det Konservative parti, Labour og det Liberale parti foruden en række ministre uden politisk baggrund.

Senere samme dag invaderede tyske tropper Holland, Belgien og Luxembourg. Det var den 10. maj 1940, godt 8 måneder efter at Storbritannien og Frankrig havde erklæret Tyskland krig. Spøgelseskrigen var ovre.

Admiral Graf Spee brænder efter at være blevet sprængt og forladt

De fleste større kampe under Spøgelseskrigen foregik til søs, herunder begyndelsen af Slaget om Atlanterhavet. Andre væsentlige hændelser var bl.a. disse:

  • I oktober 1939 blev det britiske slagskib HMS Royal Oak sænket i Scapa FlowOrkney-øerne (nord for Skotland) af den tyske ubåd U-47.
  • Luftwaffe begyndte at angribe Storbritannien den 16. oktober 1939, da Junkers Ju 88'ere angreb britiske krigsskibe ved Rosyth i Firth of Forth. Det lykkedes Spitfires fra den 602. og den 603. eskadrille at nedskyde to Ju 88-ere og en Heinkel He 111 over fjorden. Ved et raid på Scapa Flow den følgende dag blev en Ju 88 skudt ned af antiluftskyts.[6][7]
  • I december 1939, blev det tyske lommeslagskib Admiral Graf Spee angrebet af krydserne HMS Exeter HMS Ajax og HMNZS Achilles i Slaget ved River Plate. Admiral Graf Spee undslap til Montevideo for at foretage reparationer af de skader, som det havde fået ved slaget. Skibet måtte imidlertid hurtigt forlade den neutrale havn, og ved udsigten til at møde en stor britisk flåde valgte skibets admiral at lade skibet sænke. Briterne havde imidlertid vildledt den tyske admiral – der var ingen stor, britisk flåde ud for Montevideo.
  • Støtteskibet for Admiral Graf Spee, tankskibet Altmark blev erobret af Royal Navy i februar 1940 i en norsk fjord.

De krigsførende luftvåben var også aktive i perioden med rekognosceringsflyvninger og mindre bombeangreb. RAF's bombefly overfløj Nazityskland og nedkastede flyveblade. Det tyske luftværn ignorerede flyene for ikke at afsløre deres taktik og antal, og RAF's bombeflybesætninger blev erfarne i at trænge ind i tysk luftrum. Disse flyvninger blev omtalt som "konfettikrig" i den britiske presse.

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]