5. århundrede
4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede – andre århundreder
400'erne | 400 | 401 | 402 | 403 | 404 | 405 | 406 | 407 | 408 | 409 |
410'erne | 410 | 411 | 412 | 413 | 414 | 415 | 416 | 417 | 418 | 419 |
420'erne | 420 | 421 | 422 | 423 | 424 | 425 | 426 | 427 | 428 | 429 |
430'erne | 430 | 431 | 432 | 433 | 434 | 435 | 436 | 437 | 438 | 439 |
440'erne | 440 | 441 | 442 | 443 | 444 | 445 | 446 | 447 | 448 | 449 |
450'erne | 450 | 451 | 452 | 453 | 454 | 455 | 456 | 457 | 458 | 459 |
460'erne | 460 | 461 | 462 | 463 | 464 | 465 | 466 | 467 | 468 | 469 |
470'erne | 470 | 471 | 472 | 473 | 474 | 475 | 476 | 477 | 478 | 479 |
480'erne | 480 | 481 | 482 | 483 | 484 | 485 | 486 | 487 | 488 | 489 |
490'erne | 490 | 491 | 492 | 493 | 494 | 495 | 496 | 497 | 498 | 499 |
500'erne | 500 |
Det 5. århundrede består egentlig kun af årene 401 til 500. Det er modsat med 400-tallet, som består af årene 400 til 499. Her er begge årstal dog medtaget i oversigten. Det er århundredet, hvor det Vestromerske rige bryder endeligt sammen, og hvor Guptariget i Indien bliver alvorligt svækket. I Danmark kan man ane indledningen til stammekongedømmer, men Skandinavien er meget plaget af småkrige.
Oversigt
Amerika
- Indledningen til Marajoarakulturen på øen Marajó ved Amazonflodens udløb. Den blev et af de første magtfulde fyrstendømmer i Amazonlandet mellem 400 og 1300.
- Forfædredyrkelse centreret omkring høvdingemumier fra Amazonlandet. Urner i menneskeform.
- 400 Teotihuacán har 250.000 indbyggere, og byen er under intensiv udbygning
- 450 Nazcakulturen blomstrer
Afrika
- De første byer i området syd for Sahara (Djenné-Djenno). Djenné-Djenno udviklede sig til et regionalt centrum for handel. Man importerede jernmalm og møllestene, mens man eksporterede fødevarer (fisk og korn) i handlen med de nye byer langs ørkenens sydlige udkant.
- I det 5. århundrede fandtes følgende kongedømmer i Vestafrika: Ghana, Mali, Songhai, Benin og Ife.
- Hen mod det 5. eller 6. århundrede bosatte et jernalderfolk sig mellem floderne Zambezi og Limpopo. Disse rhodesiske smede kom fra nord, muligvis fra området ved Meroë eller syd for kongedømmet ved Aksum. De kendte til brugen af guld, kobber og stål. Man har udgravet ca. 60.000 miner i deres bosætningsområde. Denne civilisation er forløber for Zimbabwekulturen, som fik stor udbredelse fra og med det 10. århundrede.
- 415 Kristne fanatikere torturerer filosoffen Hypatia til døde i Alexandria
- 426 Kirkefaderen Augustin af Hippo gør sit hovedværk, De civitate Dei, færdigt.
- 429 Vandalerne invaderer Nordafrika
- 430 Kirkefaderen Augustin dør under vandalernes belejring af Hippo
- 439/440 Vandalerne erobrer Karthago
- 442 Vandalerkongen, Geiserik, underskriver en fredsaftale med Valentinian 3. om retten til Nordafrika
- 451 Kongeriget Aksum er på toppen af sin magt.
- 454 Aksum støtter den monofysittiske, koptiske patriark af Alexandria
- 477 Hunerik, vandalernes arianske konge forfølger katolikker
- Ca. 500 Bantufolket når frem til Sydafrika med tamkvæg og jerudvinding
- Afrikanske og indonesiske nybyggere når frem til Madagaskar
Centralasien
- Tyrkiske folk (T'u-kiue) i Altai-bjergene.
- Skabelsen af Avarernes rige, (Ruanruan), der strakte sig fra Korea til Irkutsk.
- 450 De "hvide hunner" angriber Sassanideriget
- 480 De hvide hunner fra Transoxianien invaderer Guptariget. Nestorianismen når til Indien
- 488 De hvide hunner besejrer og dræber kongen af Sassanideriget, men riget består fortsat
Østasien
- Højdepunkt for kongedømmet Koguryo (Korea) under herskerne Kwanggaet'o Wang den Store og hans søn, Changsu Wang.
- Sillakulturens kongegrave i Korea.
- Kongeriget Yamato i Japon. Yamatoklanen behersker Naraområdet midt på Honshu og breder sig sydpå og ud mod kysten af det Japanske Hav.
- Japan træder ind i historisk tid med indførelsen af den kinesiske skrift. Samtidig modtager man bidrag fra den kinesiske civilisation med Kora som mellemstation. Den oprindelige opdeling i talrige fyrstendømmer svinder efterhånden ind til fordel for den guddommelige kejser (tennô) ca. 520.
- Ifølge traditionen ankommer bramanen Kaundiya til Funan i det sydlige Vietnam. Efter at have underkastet sig datteren af en slangekonge (nâga) ved hjælp af en magisk bue, gifter han sig med hende og bliver valgt til konge af folket. Han ændrer lovene, så de følger indiske forskrifter.
- Statsdannelsen, der kendes af de kinesiske kilder som Funan, eller Shivaismen er en statsreligion, som truer med at trænge frem mod det indre af området. Midt i det 6. århundrede bliver det dog underlagt den kinesiske vasalstat Zhen-la.
- Fra det 5. århundrede opstår der to slags politiske enheder i det indonesiske ørige: På den ene side søfarerrigerne, der handler langs kysten af Sumatra, fra nordsiden af Java, Borneo og Sulavesi, og på den anden side kongedømmer i østenden og det indre af Java, som bygger på dyrkning af ris . Disse kongedømmer får kontakt til den indiske kultur og modtager skrivekunst, kendskab til sanskrit og religionerne buddhisme og hinduisme derfra.
- Den vandrende, kinesiske buddhist, Fa Hien besøger Sundaøerne i begyndelsen af det 5. århundrede.
- 402 Toba-nomaderne besejrer det tidligt mongolske Rouranfolk.
- Fra 420 er Kina delt i en nordlig (Nordlige Wei-dynasti) og en sydlig del (420-479: Liu Song-dynastiet og efter 479: Sydlige Qi-dynasti).
- 424 Kejser Wen Di kommer på tronen i det sydkinesiske rige. Hans regeringstid (424-453) betyder økonomisk og militær fremgang.
- 439 Det nordlige Wei dominerer Nordkina frem til 543
- 439 Kejser Toba Dao forener Nordkina.
- 449 Toba Dao iværksætter forfølgelse af buddhister i Nordkina.
- 452 Efterfølgere, kejser Toba Hsün opgiver forfølgelsen af buddhisterne.
- 475 Kejser Nintokus "nøglehulsgrav" er færdig
- 477 Hærføreren Lin Yu bliver den første Songkejser i det sydlige dynasti. Buddhisme bliver statsreligion i Kina. Tronraneren Kasyapa bygger sit fæstningspalads, Sigiriya, på Sri Lanka
- 478 Det første shintotempel bliver opført i Japan
- 479 Qi-dynastiet overtager magten i Sydkina
- 493 Nordlige Weis hovedstad flyttes til Luoyang
- 494 Nordkinas hovedstad flyttes til Luoyang.
- Buddhismen når til Burma og Indonesien
- Den buddhistiske, kinesiske pagode bliver skabt ud fra den centralasiatiske stupa. Forløbet kan følges via malerier i hulerne ved Yungang.
Indien
- Guptariget eksisterer fortsat i Nordindien, men fra midten af århundredet stærkt truet af "Huna" (Hunnerne?), som presede på fra nord.
- Romafolkets første vandringer mod nord ud af Indien. De taler en dialekt af hindi.
- Râmâyanas redigering af det episke digt, som tilskrives Valmiki, og som kan føres tilbage til det 4. århundrede f.Kr.. Det beretter om Ramas eventyr, mens han søger sin forlovede, Sita, der bliver holdt fanget af det tihovedede uhyre, Ravana, som er konge af Lanka.
- Filosoffen Bhartrihari.
- Tolkappiyam, en tamilsk afhandling om grammatik.
- 420 Kalidasas digt "Shakuntala" er færdigt
- 440 Et center for buddhistisk lærdom grundlægges ved Nalanda
- 467 Guptariget begynder at gå i opløsning under pres fra de "hvide hunner"
Oceanien
- Polyneserne når til Tahiti, Selskabsøerne, Påskeøen og Hawaii.
Vesteuropa
- Isen når sin største udbredelse i perioden mellem 400 og 750, når man måler ud fra Fernaugletsjeren i Tyrol.
- Økonomiske og politiske tyngdepunkt i Romerriget forskydes endegyldigt mod øst efter (394).
- Vestgoterne invaderer det sydlige Gallien 410-415.
- Der bygges for første gang i Gallien en helligdom til Mariadyrkelsen ved bredden af Garonne, Den hellige Maria af Toulouse. Kirken bliver senere kaldt den gyldne, for den var dækket af mosaikker på guldbund, hvor man så scener fra det Gamle og det Nye testamente. Disse mosaikker gjorde, at den simple, tikantede bygning mindede om forbilleder i Rom, Ravenna og Mellemøsten.
- Alkymisterne begynder at søge efter de vises sten.
- Den druidiske tradition begynder at forsvinde i Gallien, presset af den gallo-romerske kultur og den kristne tro.
- Pengesystemet bryder sammen i det vestromerske rige.
- Folkevandringstiden (400-600) eller ældre jernalder i de germanske lande. Store strømme af germanske stammer skaffer sig betydelige landområder i Centraleuropa, Vesteuropa og Sydeuropa. Det er sandsynligt, at de oprindelige hjemlande var i Skandinavien, for det antydes af folkenavne som goter, vandal, sveber og burgunder. Stammer fra det nuværende Nordtyskland og Danmark (saksere, anglere og jyder) udvandrer til de britiske øer i perioden mellem det 3. og 7. århundrede.
- Skotter emigrerer fra Irland mod nordøst til Skotland, hvor de grundlægger kongeriget Dalriada (Argyll).
- Irland inddeles i syv kongeriger under en storkonge, Ard Ri.
- 431 Palladius bliver Irlands første biskop
- Ca. 440 slår de første angelsaksiske nybyggere sig ned i Britannien, indkaldt af Vortigern.
- Ca. 480 Benedikt af Nursia fødes (grundlagde Benediktinerordenen).
Central- og Sydeuropa
- Pave Leo 1. mødes med Attila og overtaler ham til at skåne Rom
- 400 Bisperne i Rom har samme status som dem i Antiochia og Alexandria
- 402 Visigoterne bliver fordrevet fra Italien af hærføreren Stilicho, og kejserhoffet forlægges til Ravenna
- 404 Kirkefaderen Hieronymus gør "Vulgata", den normsættende, katolske bibel, færdig
- 406 Vandaler, svebere og alaner krydser Rhinen og trænger ind i Gallien
- 410 Visigoterne under Alarik plyndrer Rom. Pelagius kommenterer Paulus og afviser arvesynden
- 411 Sveberne grundlægger et rige i Asturien
- 413 Burgunderne bosættes ved Rhinen
- 414 Ataulf grundlægger det visigotiske rige omkring Narbonne (Narbo)
- 416 Digtet Carmen de providentia forfattet i Gallien.
- 436 Burgunderne lider nederlag til Roms allierede, hunnerne. De sidste romerske tropper forlader Britannien
- 440 Leo I bliver biskop af Rom og dermed den første reelle pave
- 446 Burgunderne får nyt land ved Geneve og bliver Roms allierede
- 451 Kalchedonkoncilet fordømmer monofysitismen. Romere og visigotere besejrer hunnerne ved Châlons ("de Katalauniske marker")
- 452 Attila, hunnernes konge, erobrer store dele af Europa. De angriber Padua og Verona og truer med at angribe Rom
- 454 Hunnernes germanske vasaller gør oprør. Skt. Patrick er nået til Irland
- 455 Rom bliver plyndret af vandalerne under Geiserik
- 456 Sveberne under Rechiarius bliver besejret af visigoterne
- 468 Vandalerne erobrer Sicilien
- 474 Rom anerkender vandalerriget i Nordafrika
- 475 Visigoterne får lovmæssig ret til Akvitanien og Spanien. Den vestgotiske konge, Eurik, får nedskrevet de vestgotiske love i Codex Euricianus
- 476 Afslutningen af det vestromerske rige – Odoaker afsætter den sidste kejser, Romulus Augustulus
- 480 Burgundernes rige dækker Østgallien omkring Geneve og Lyon
- 481 Klodevig 1. bliver frankernes konge
- 486 Klodevig erobrer størsteparten af Nordgallien
- 492 Ostrogoterne under Theoderik erobrer Italien. Odoaker afsættes, og Theoderik bliver konge af Italien
- 500 Klodevig konverterer til katolicismen
- Vandalernes flåder dominerer det vestlige Middelhav
Paver i det 5. århundrede
- Pave Anastasius 1.: 399 – 401
- Pave Innocens 1.: 401 – 417
- Pave Zosimus: 417 – 418
- Pave Bonifacius 1.: 418 – 422
- Pave Celestinus 1.: 422 – 432
- Pave Sixtus 3.:432 – 440
- Leo den Store: 440 – 461
- Pave Hilarius: 461 – 468
- Pave Simplicius: 468 – 483
- Pave Felix 3.: 483 – 492
- Pave Gelasius 1.: 492 – 496
- Pave Anastasius 2.: 496 – 498
- Pave Symmachus: 498 – 514
- 400 Man begynder at bruge brakteater i Norden
- Bygning af byer og tilflugtsborge på øerne Gotland, Öland og Bornholm, muligvis som begyndelsen til en klans nye, politiske og sociale organisering af et landområde eller en bygd.
- Gravhøje ved Gammel Uppsala er muligvis de første kongers gravplads.
- Den hedenske kirkegård ved Lindholm Høje, som var i brug 400-1000 rummer i hundredvis af urnegrave, som er omkranset af bådformede stensætninger.
- Guldhornene fra Gallehus bærer den ældste, danske runeindskrift.
- Dyreornamentik dukker op som stilart i Skandinavien. De førset runesten rejses på Gotland.
- Omtrent år 500 rejses Ales sten i Skåne
Østeuropa og Mellemøsten
- De vestslaviske stammer, polakker, schlesiere, pommeranere og vendere slår sig ned ved Oder, dvs. mellem Østersøen og Karpaterne. Det presser samtidig balterne mod nord. Området er rigt på jernmalm og danner en korridor for handelsvejen til Dnjestr, Kijev og Sortehavet.
- 420 Hunnerne slår sig ned ved Tisza
- 422 Fredstraktat mellem Theodosius 2. og Bahram 5. af Sassanideriget skal sikre freden i 100 år
- 428 Nestorios af Konstantinopel sondrer mellem Jesu menneskelige og guddommelige natur. Nestorianismen bliver straks fordømt
- 431 Koncil i Efesos: Pelagius' lære fordømmes
- 435 Universitetet i Konstantinopel bliver grundlagt
- 482 Justinian I bliver kejser i Konstantinopel.
- 489 Nestorianerne bliver fordrevet fra Ægypten og slår sig ned i Sassanideriget
- 491 Den armenske kirke løsriver sig fra Rom og Konstantinopel
Betydningsfulde personer
- Alarik 1., vestgoternes konge, da de plyndrede Rom
- Attila, hunnernes konge
- Augustin af Hippo, biskop, kirkefader
- Benedikt af Nursia, munk, grundlægger af den "benediktinske" klosterregel
- Baram Vildæslet (Bahram-e Goor) persisk konge (420-438) af Sassanidedynastiet
- Bodhidharma, munk, grundlægger af zenbuddhismen
- Boëthius, kristen filosof (480-524)
- Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus, romersk forfatter (490-583)
- Faxian, kinesisk, buddhistisk munk
- Flavius Aëtius, statholder, general, den sidste af de store generaler i Rom
- Hawaiiloa, opdagede og koloniserede Hawaii
- Hieronymus, skaberen af den katolske bibel, "Vulgata"
- Huiyuan, kinesisk buddhist
- Hypatia af Alexandria, kvindelig filosof
- Johannes Chrysostomos, patriark af Konstantinopel
- Kalidasa, indisk digter (5. århundrede)
- Kyril af Alexandria, patriark af Alexandria
- Leo 1., pave og politiker
- Niall Noigiallach, grundlægger for et af Irlands største dynastier.
- Pelagius, kætter (360-420)
- Procopius, byzantinsk historiker (490-562)
- Skt. Mesrob, armensk munk
- Skt. Jeronymus eremit, præst, oversætter af Bibelen
- Skt. Patrick, munk, omvendte irerne til Kristendommen (389-461)
- Socrates Scholasticos, byzantinsk kirkehistoriker
- Theoderik den Store, østgoternes konge
- Vyasa, indisk digter (o. 400)
- Yazdgerd 1., persisk konge (399-420) af Sassanidedynastiet
Opfindelser, opdagelser og nybrud
- Stigbøjlen opfundet i Kina
- Den tunge plov taget i brug i de slaviske områder
- Hestesko af metal taget i brug i Gallien
- Det angelsaksiske runealfabet i brug i England
- Titalsystemet opfundet i Indien o. 500
Litterære fremstillinger
- Tegneserien Prins Valiant giver et indblik i livet under en brydningstid – dog med adskillige unøjagtigheder og anakronismer.
- Beovulf-kvadet fra det 5. århundredes angelsaksiske England er nedskrevet i det 8. århundrede.
- Sagnkredsen om nibelunger (eller vølsungerne) er først nedskrevet omkring år 1200, men den mundtlige overlevering bag teksten handler om forholdene ved Worms i det 5. århundrede.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |