Nykøbing Falster Boldklub af 1901
B 1901 og B.1901 omdirigerer hertil. For andre betydninger, se B.1901 (flertydig)
Nykøbing Falster Boldklub af 1901 (eller B.1901) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i Nykøbing Falster, der blev grundlagt den 8. november 1901.
Klubben er medlem af Lolland-Falsters Boldspil-Union og derigennem Dansk Boldspil-Union. Den 1. juli 1994 dannedes en overbygning med naboklubben B. 1921 under navnet Nykøbing Falster Alliancen. Den 1. januar 2006 tog elite-overbygningen navneforandring til Lolland-Falster Alliancen. I 2013 blev klubbens navn atter ændret til Nykøbing FC.
Klubbens historie[redigér | rediger kildetekst]
B 1901 havde frem til midten af 1920erne et af provinsens stærkeste hold og nåede perioden 1913 til 1926 finalen i Landsfodboldturneringen fem gange, men tabte alle finaler. Fra 1928 var klubben med i den bedste række i de første to sæsoner af den nystartede, landsdækkende Danmarksturnering.
Siden var B 1901 i tre perioder med i den bedste række i årene 1963-1965, 1969-1979, 1981-1982. Klubbens bedste placering i Danmarksturneringeren er en 4. plads i 1. division 1972. I 1977 lå B 1901 på tredjepladsen før sidste spillerunde, men tabte på sidste spilledag 1-2 hjemme til Esbjerg fB og sluttede som nummer fem.
I 1990 rykkede klubben ned i Danmarksserien, men vendte til divisionssystemet i 1995 som Nykøbing Falster Alliancen.
Den tidligere landstræner Morten Olsen spillede i klubben fra 1970 til 1972.[1]
I 1972 blev B 1901 den første klub i Danmark, der havde en afrikansk spiller på holdet, idet man hentede gambianeren Biri Biri til Nykøbing Falster.[2]
B 1901 tabte pokalfinalerne i 1973 og 1983.
Kendte tidligere spillere[redigér | rediger kildetekst]
Ole Romme/
Hans Ewald Hansen
Morten Olsen
Biri Biri
Gert Jørgensen
Henrik Skouboe
Tidligere trænere[redigér | rediger kildetekst]
- 1968-75
Kurt Nielsen
- 1976-77
Eduard Bründl
- 1978-79
Bosse Håkansson
- 1979-80
Jørn Nielsen
- 1981
Kurt Nielsen
- 1982-84
Torben Storm
- 1985
Kurt Nielsen
- 1985
Søren Larsen
- 1986
Niels Erik Rasmussen
- 1987
John Kramer
- 1988
Jørn Nielsen
- 1989-90
Jan Øster Nielsen
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Landsholdsspillere fra B 1901". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 10. april 2017. Hentet 2017-04-09.
- ^ "Omtale af Biri Biri og hans indflydelse på dansk fodbold". Århus Stiftstidende d. 11. december 2007. Arkiveret fra originalen 5. februar 2008. Hentet 2017-04-09.
Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- B 1901 hos Haslund.info Arkiveret 10. april 2017 hos Wayback Machine
- B 1901s historie
![]() | Spire Denne artikel om en fodboldklub er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
|