Hvidovre Idrætsforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hvidovre IF
Klubdetaljer
Fulde navn Hvidovre Idrætsforening
Kaldenavn(e) HIF
Grundlagt 1925
Forbund DBU (lokalunion: KBU)
Hjemmebane Hvidovre Stadion
Hvidovre, København, Danmark Danmark
Kapacitet 12000 tilskuere (4600 sæder)
Formand Lars Cramer-Larsen (HFAS) & Jacob Kornerup (HIF)
Cheftræner Per Frandsen
Liga 2023-24 3F Superligaen
Liga 2022-23 NordicBet Liga, 2. (Oprykker)
Andet
CVR-nummer 23235110
Websted hif.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 11. april 2015
Nuværende sæson

Hvidovre Idrætsforening (eller Hvidovre IF, HIF) er en dansk fodboldklub hjemmehørende på den københavnske vestegn i forstaden Hvidovre. Klubben blev stiftet den 15. oktober 1925 og førsteholdet rykker i efteråret 23 op i Superligaen efter en pause på 26 år[1]. Hjemmebanekampene afvikles på Hvidovre Stadion. Klubben har vundet tre Danmarksmesterskaber i sæsonerne 1966, 1973 og 1981 og et enkelt pokalmesterskab i 1980.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Hvidovre IF spillede fra 1965 til 1985 i alt 17 sæsoner i den bedste række og vandt i den periode tre danske mesterskaber og en pokaltitel.

I 1962 rykkede Hvidovre IF op i 3. division og steg med raketfart mod toppen af dansk fodbold, kulminerende med DM-guld i 1966. I begyndelsen af 1970erne var Hvidovre IF i flere sæsoner involveret i kampen om mesterskabet. I 1970 lå Hvidovre IF på førstepladsen før sidste spillerunde, men mistede guldet efter nederlag på udebane til Vejle BK. I 1973 blev det endelig til et mesterskab igen. Blandt andet takket være angriberen Hans Aabech, der satte scoringsrekord med 28 mål i 22 kampe. Men da både Hans Aabech og træneren Arne Sørensen forlod klubben, rykkede Hvidovre IF ud af 1. division året efter.[2]

I 1979 vendte Hvidovre IF tilbage til den bedste række, John Sinding blev træner, og Hvidovre IF vandt i 1980 pokalfinalen med 5-3 over Lyngby BK for sæsonen efter at vinde Danmarksmesterskabet for tredje gang i klubbens historie. Klubbens helt store profil i denne periode var angriberen Michael Manniche, som i 1983 blev solgt til den portugisiske klub SL Benfica.[3]

I 1984 lykkedes det Hvidovre IF at få fat i det unge målmandstalent Peter Schmeichel. Hvidovre IF rykkede dog ud af 1. division i 1985, men vendte med Peter Schmeichel på holdet tilbage året efter. Peter Schmeichel skiftede dog efter oprykningen til Brøndby IF, og Hvidovre rykkede i 1987 ned igen.[4]

Herefter begyndte en stor sportslig nedtur for klubben, der endte i 1990 med, at Hvidovre IF rykkede ned i Danmarksserien for første gang i 41 år. Med Jan Kalborg som træner vendte klubben dog i sæsonen 1996-1997 igen tilbage i Superligaen for en enkelt sæson.

Fra 1997 til 2003 spillede Hvidovre i den næstbedste række, 1. division, og perioden 2000 til 2002 investerede Peter Schmeichel i klubben. Men, da den tidligere landsholdsmålmand trak sig fra projektet, forsvandt det økonomiske grundlag for topfodbold, og Hvidovre IF endte i 2004 med igen at rykke ned i Danmarksserien.[5]

Hvidovre i Europa[redigér | rediger kildetekst]

Hvidovre IF spillede klubbens første europæiske klubturneringskamp d. 9. november 1966 i Messebyturneringen på udebane mod Eintracht Frankfurt, der endte med nederlag på 1-5.[6]

I 1967 sendte Hvidovre overraskende de schweiziske mestre FC Basel ud af Mesterholdenes Europa Cup med sammenlagt 5-4. Og og i næste runde lykkedes det sensationelt at spille 2-2 mod den spanske storklub Real Madrid foran 40.663 i Idrætsparken. Hvidovre var dog chanceløse i returkampen. Foran 90.000 tilskuere på Estadio Santiago Bernabéu i Madrid vandt madrilenerne 4-1.[7]

Fra 1969 til 1982 kvalificerede Hvidovre IF sig yderligere fem gange til en europæisk klubturnering. I 1972 spillede Hvidovre i UEFA Cup mod Borussia Mönchengladbach med flere vesttyske landsholdsstjerner og den danske angriber Henning Jensen og tabte sammenlagt 6-1.

Klubbens største kamp var uden tvivl mødet med Juventus FC i Mesterholdenes turnering i sæsonen 1982-83. Det første møde på dansk grund tabte Hvidovre med 1-4 i Idrætsparken foran mere end 30.000 tilskuere, men i returkampen på Stadio Comunale i Torino lykkedes det overraskende at hente en 3-3 hjem efter at man havde været bagud med 1-3. Juventus rådede på det tidspunkt over flere af de spillere, som sommeren forinden havde vundet VM med Italien: Dino Zoff, Claudio Gentile, Antonio Cabrini, Gaetano Scirea, Marco Tardelli og Paolo Rossi. Derudover havde Juventus også Boniek fra Polen og Platini fra Frankrig på holdet; begge havde også hovedroller i VM 1982.

Titler[redigér | rediger kildetekst]

Danmarksmesterskabet
  • Vinder (3): 1966, 1973, 1981
  • Sølv (1): 1971
  • Bronze (1): 1970
Pokalturneringen
  • Vinder (1): 1980

Spillere[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende trup[redigér | rediger kildetekst]

Opdateret 21 juli 2022

Nr. Land Position Spiller
1 Montenegro MM Filip Djukic
2 Danmark FO Daniel Stenderup
4 Danmark MI Matti Lund Nielsen
5 Danmark FO Matti Olsen
6 Danmark MI Jonas Gemmer
7 Danmark AN Lirim Qamili
9 Danmark AN Tobias Thomsen
10 Danmark MI Martin Spelmann
11 Danmark AN Marcus Lindberg
12 Danmark MI Magnus Lysholm
13 Danmark MM Adrian Kappenberger
14 Danmark AN Christian Jakobsen
15 Danmark FO Ahmed Iljazovski
16 Danmark AN Jeffrey Adjei-Broni
Nr. Land Position Spiller
17 Danmark MI Marius Papuga
20 Færøerne FO Elias Rusborg
21 Danmark AN Morten Olsen
22 Danmark AN Andreas Smed
23 Danmark FO Nicolai Clausen
26 Danmark FO Marc Nielsen
27 Danmark AN Mathias Andreasen
28 Danmark FO Nicolai Geertsen
30 Danmark FO Magnus Fredslund
Danmark MI Mathias Gehrt
Danmark MI Mads Kaalund
Danmark AN Marco Ramkilde (udlånt fra AaB)
Danmark MM Anders Ravn


Truppen, der sikrede oprykning sæsonen 2022/2023[redigér | rediger kildetekst]

Opdateret 13. juni 2022

Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Marco Brylov
2 Danmark FO Daniel Stenderup
4 Danmark MI Matti Lund Nielsen
5 Danmark FO Matti Olsen
6 Danmark MI Kasper Laage-Petersen
7 Danmark MI Lasse Hansen
8 Danmark MI Martin Spelmann
9 Danmark AN Kim Aabech
11 Danmark AN Marcus Lindberg
12 Danmark MI Mathias Andreasen
13 Færøerne MM Rasmus Nilsson
14 Danmark MI Christopher Østberg
15 Danmark FO Ahmed Iljazovski
Nr. Land Position Spiller
18 Danmark MI Nicklas Halse
19 Jordan AN Mohamad Al-Naser
21 Danmark FO Rasmus Louie Larsen
22 Danmark MI Andreas Smed
23 Danmark FO Nicolaj Clausen
26 Danmark FO Marc Nielsen
28 Danmark MI frederik Carlsen
30 Danmark MI Magnus Fredslund
40 Danmark MI Mikkel Michelsen
45 Danmark AN Christoffer Boateng
77 Danmark AN Tobias Thomsen
99 Jugoslavien MM Filip Djukic

Kendte spillere i Hvidovre IF[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere trænere[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Officielt: Hvidovre er tilbage i Superligaen tipsbladet.dk 28. maj 2023
  2. ^ "Hvidovre". {{cite web}}: Teksten "Haslund.info" ignoreret (hjælp)
  3. ^ "Michael Manniche bomber i Portugal". Pressreader.
  4. ^ "Peter Schmeichel". Fodboldlegender.dk.
  5. ^ "Vi lærte meget af Schmeichel-tiden". Tipsbladet.
  6. ^ "Spielbericht". Eintrahct-archiv.de.
  7. ^ "Video: Da Hvidovre fik 2-2 mod Real Madrid". DR.dk.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | rediger kildetekst]

FodboldSpire
Denne artikel om en fodboldklub er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.