SønderjyskE Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SønderjyskE
Klubdetaljer
Fulde navn Sønderjysk Elitesport Fodbold
Kælenavn(e) De lyseblå
Grundlagt 1. januar 2004 (13 år)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane Sydbank Park
Danmark Haderslev, Danmark
Kapacitet 10000 tilskuere (4500 sæder)
Sportschef Hans Jørgen Haysen
Cheftræner Claus Nørgaard
Assistenttræner Henrik Hansen
Liga 2017–18 Superligaen
Liga 2016–17 Superligaen, 6.
Andet
CVR-nummer 31588111
Websted www.soenderjyske.dk
Spilledragt
Kit body Collarwithbodysonderjyskehome1.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body collarwithbodysonderjyskeout1.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 17. januar 2017
Sæson 2017–18

SønderjyskE Fodbold er fodboldafdelingen i Sønderjysk Elitesport. Herreholdet er en overbygning på Haderslev FK som første gang rykkede op i Superligaen i 2000. Der findes også et kvindehold der er en overbygning på Vojens BI.

Herreholdet spiller i Superligaen [1] og hjemmebanen hedder Sydbank Park. Hjemmeholdets hjemmebane, holder til i den nordlige ende af byen, imellem hovedvejen til Kolding, Idrætscentret og Haderslev Katedralskole, ca 1 km fra Haderslev Busstation, i midtbyen og på et af byens højeste punkter, ca 48 meter over vandets overflade. Hjemmebanen er således også en af de højest beliggende hjemmebaner i Superligaen.

Herreholdets historie[redigér | redigér wikikode]

SønderjyskE's historie går tilbage til allerede omkring år 1900. Men man ved ikke helt præcist, hvornår der første gang blev spillet fodbold i Haderslev. Men man ved at det var omkring år 1900, hvor interessen for spillet, begyndte at indfinde sig i den Sønderjyske domkirkeby, og i 1901 oprettede man så for første gang en forening, hvis formål var at dyrke fodboldsporten. Foreningen havde til at starte med, 13 medlemmer. Disse medlemmer var både danske og tyske.

Den 14. juli 1906, dannede man så Haderslev Fodboldklub (Haderslev FK). Kontingentet var 1 mark i indtrædelsesbeløb og løbende 50 penning i månedsgebyr, og der var omkring 17 medlemmer i klubben. I starten havde man også en del besvær, da det var næsten umuligt at stille et kampdygtig hold, og i det første år, var der en del udskiftninger i formandsstolen. Men det gik fremad for den sønderjyske klub i domkirkebyen, og i 1908, vandt klubben alle turneringskampe, og blev dermed Sønderjyllandsmester i fodbold. Den sidste kamp fandt sted i Haderslev, hvor rivalerne fra Sønderborg blev sendt hjem med et stornederlag. Haderslev FK vandt nemlig 11-1.

Man havde i mange år ingen fodboldbaner, og man måtte frem til genforeningen i 1920, spille på kasernepladsen. På et tidspunkt, forlangte flere af de tysksindede medlemmer, også at klubben skulle omdøbes til HFC (Haderslebener Fussball Club), men det ville flertallet ikke være med til. Først 10 år senere, i 1930, kunne klubben så indvie deres første reelle fodboldbane, på Aabenraavej i Haderslev. I 1931, kunne man fejre 25 års jubilæum og klubben havde nu 127 medlemmer, og nu blev planerne om et stadionbyggeri, igangsat. 3 år senere, i 1934 indvies det nye stadion på Christiansfeldvej så, i en kamp mellem HFK og Vejle. Stadionet til en værdi af 60.000 kroner, var en af de fornemmeste i Sønderjylland på det tidspunkt.

I 1958 rykker HFK op i 4. division (Jyllandsserien), her spillede man i et par år, indtil at opturen blev endnu bedre, og i 1965 kunne man så fejre oprykningen til 3. division (Danmarksserien). Her sad man da så også fast i mange år, og faktisk først i 1992, kunne man fejre oprykningen fra Danmarksserien, og efter 1992, kunne HFK så kalde sig en 2. divisionsklub. I 1996 fortsatte opturen så for HFK, som kunne rykke op i 1. division. [2]

2000 og frem[redigér | redigér wikikode]

I 2000 skete så det umulige for en sønderjysk fodboldklub. For første gang nogensinde i historien, rykkede et sønderjysk hold nemlig op i Superligaen, nu hed klubben så HFK Sønderjylland, for at få en bredere publikumsskare og bedre muligheder for sponsorer. I 2001 blev et nyt stadion så indviet på stadionvej, med plads til 10.000 tilskuere. Men lykken varede kort i Superligaen, og efter sæsonen måtte man igen ned i 1. division. [3]

I 2003 sker der så noget nyt på HFK fronten. Efter få år, hvor klubben har heddet HFK Sønderjylland, har det vist sig at navnet ikke var holdbart. Men noget nyt var på vej. For efterhånden, havde flere sønderjyske hold i blandt andet ishockey, og håndbold nemlig markeret sig positivt i de højere danske rækker. Derfor mente man nu at der måtte gøres noget, for at sætte Sønderjylland på landkortet. Selskabet Sønderjysk Elitesport A/S stiftes derfor pr. 1. januar 2004, og er en sammenslutning mellem fodboldklubben HFK, Vojens Ishockeyklub, herrehåndboldklubben TM Tønder (Som senere træder ud af samarbejdet og erstattes med Sønderborgs herrehåndboldklub), og kvindehåndboldklubben IK Sønderjylland i Aabenraa. Målsætningen var at alle klubber skulle spille i landets bedste rækker, indenfor få år. [4] Senere i sæsonen 12/13, spillede samtlige af disse klubber i danmarks bedste rækker.

SønderjyskE opvarmning før Superliga kampen mod AGF som blev tabt 3-0.

SønderjyskeE's fodboldhold rykkede så i sommeren 2005 igen op i Superligaen, hvor de spillede en enkelt sæson og rykkede ned igen sammen med AGF. [5] [6] Dette var anden gang at klubben ikke kunne klare sig i landets bedste række. Men i 2008 rykkede holdet igen op i Superligaen, og det må vise sig at have været en mindre succes derfra. [7] For i denne sæson blev klubben nemlig i den bedste danske række, efter at have sluttet af på en 10. plads, lige over nedrykningstregen, da sæsonen sluttede. [8] Sæsonen efter, i 09/10, gjorde SønderjyskE det endnu bedre, efter igen at have været favoritter til at rykke ned. Denne gang, sluttede klubben på en 9. plads, og kunne så se frem til 3. år i streg i den bedste række. [9] Igen i sæsonen 10/11, trodsede SønderjyskE så deres favoritværdighed til at rykke ned, og sluttede således endnu bedre end sidst, på en 7. plads. [10] Men som om at dette ikke skulle være nok, kunne SønderjyskE nemlig igen, i deres 4. sæson i streg i den dansk række, overraske bookmakerne, som igen havde spået dem til at rykke ned. Denne gang endte klubben nemlig på en historisk 6. plads i Superligaen, efter at have besejret AaB 5-0 i den sidste kamp. [11] [12]

Sæson 2012/2013[redigér | redigér wikikode]

Nu sluttede favoritværdigheden da også til sidstepladsen, og i sæsonen 12/13, snakkede flere endda om at SønderjyskE, kunne slutte i den gode ende af tabellen, efter et forår, hvor klubben kun tabte 4 kampe, og havde en af forårets bedste pointhøster blandt alle hold. [13] Og det startede også fint med en historisk 6-1 sejr over oprykkerne fra Randers FC , efterfulgt af uafgjort 1-1 mod de mangeårige mestre fra FC København og blandt andet sejre over EfB og Brøndby IF. Men så gik det kun ned af, og da efterårs sæsonen var spillet færdig, lå SønderjyskE igen dernede, hvor de skulle kæmpe for ikke at rykke ned, og havde endda kun hentet 4 point på hjemmebane i hele efteråret, hvilket var ny negativ klubrekord. Klubben kunne dog overvintre over stregen. [14] [15]

Efter vinterpausen 2012/2013, starter SønderjyskE ud med et nederlag på 1-0 til FC Midtjylland i en kamp de ellers dominerede, og tabte ugen efter 2-0 til Randers FC. Klubben vandt dog derefter overraskende 0-5 over Silkeborg IF. Dette var første gang at klubben havde vundet to sejre med fem mål i en sæson, og klubbens største sejr på udebane og første gang en SønderjyskE spiller laver hattrick i Superligaen (Lasse Vibe). [16] De 2 efterfølgende spillerunder, taber SønderjyskE dog igen to kampe i mod FC Midtjylland og Randers FC, uden at score et eneste mål. Klubben havde der endnu ikke vundet på hjemmebane i 9 måneder, siden 6-1 sejren i sæsonåbningen imod Randers FC. Men tirsdag d. 9. april 2013 kommer så forløsningen på Haderslev, da man vinder 3-1 over Esbjerg fB, som i øvrigt var klubbens sejr nummer 7 i streg imod lokalrivalerne fra Esbjerg, i Superligaen, hvilket er en positiv klubrekord. [17] Derfra vender sitationen for klubben. Ugen efter tager SønderjyskE til Brøndby og vinder 3-0, efterfulgt af 4-1 hjemme i Haderslev over Odense Boldklub - Det var 2. hjemmekamp i streg. Derefter tog klubben til FC Nordsjælland og spillede 2-2, efterfuldt af en 1-0 sejr hjemme over AaB - 3. hjemmekamp i streg. Ny klubrekord. Ugen efter blev det dog til et 2-1 nederlag over AGF, og oprykningen var dermed stadigvæk ikke definitivt afgjort. [18] Men ugen efter vandt man dog igen på hjemmebane. 4. gang på stribe. Det var over AC Horsens, som tabte 4-2 under kontroversielle forhold. SønderjyskE kunne fejre endnu en sæson i Superligaen og kunne gå til sidste kamp imod FCK, med ro i sindet. [19]

I 2012/2013 sæsonen brændte SønderjyskE 7 straffespark i streg. Det er Europa-rekord. SønderjyskE scorede på straffe i deres første kamp i Haderslev imod Randers FC, men har siden da brændt. I årets sidste hjemmekamp, kom forløsningen dog, da sæsonens 9. straffespark blev sendt i kassen, af Henrik Hansen. 9 straffespark er det højeste antal straffespark, et hold i Superligaen har fået i sæsonen. [20]

2013-2015[redigér | redigér wikikode]

Sæsonen 2013/2014, startede ellers fint for SønderjyskE, med en uafgjort imod Odense Boldklub, med langt største chancer til SønderjyskE og efterfølgende en 1-0 sejr over Brøndby. I de første kampe, var SønderjyskE, ligaens mest afsluttende hold, men kunne ikke få bolden i mål. Efter 15 runder i Superligaen, lå holdet på sidste pladsen, med 11 point, hvor nærmeste forfølger, var FC Nordsjælland, med 18 point. Det så virkelig sort ud for SønderjyskE, som på det tidspunkt kun havde vundet 3 kampe, tabt 10 og spillet 2 uafgjort. Men en god afslutning på efteråret, med sejr over Esbjerg fB og uafgjort imod Brøndby og nedrykningskonkurrenten Viborg FF, gjorde at SønderjyskE igen var bedre med.

I vinterpausen udbetalte Nordic Bet penge tilbage til folk, der havde spillet på SønderjyskE som nedrykker. Det så sort ud for klubben. Men i den første kamp efter vinterpausen stemplede flere af SønderjyskE's nyindkøb ind og hjalp klubben til en 4-0 sejr, over FC Vestsjælland. Det blev starten til et jævnt forår, hvor blandt andet mesterholdet AaB og FC Nordsjælland blev slået og hvor man klarede uafgjort imod klubber som OB, FC København og FC Vestsjælland. Og da en ny tribune skulle indvies i maj og SønderjyskE atter var med i kampen om overlevelse, vandt man den vitale kamp over Viborg FF, 1-0. Den efterfølgende kamp blev tabt til Esbjerg fB. Men klubben kunne sikre sig overlevelse med en runde igen, hvis blot AGF, blev besejret ude og Viborg tabte. Alt gik efter planen, for holdet, som vandt 3-0 over AGF, som fik deres 10. nederlag i streg og Viborg samtidig til FC Nordsjælland, med cifrene 3-1. Overlevelsen var en realitet, og SønderjyskE sendte højest overraskende, Viborg og AGF i første division, i en sæson hvor alle eller havde dømt holdet ude.

Lørdag 17. maj, dagen før sidste spillerunde, blev Viborg taberdømt i en kamp mod AGF [21], dette betød at Sønderjyske kunne rykke ned, hvis de tabte kampen til FC Midtjylland og AGF vandt over de nykårede mestre AaB. Sønderjyske vandt kampen i sidste spillerundte og undgik nedrykning.

En af holdets store lyspunkter i foråret var den lejede spiller fra FK Austria Wien, Rubin Okotie, som i 15 kampe scorede hele 9 mål for klubben.

I sæsonen 2014/15, vandt SønderjyskE, kun 2 kampe på hjemmebane i Superligaen, men formåede alligevel at overleve, ved at have en god udebanestatistik, på 5 sejre og 8 uafgjort. Generelt slog man rekord i antal uafgjort på en sæson i Superligaen, ved at man gik fra banen 16 gange, uden at finde en vinder. Altså næsten halvdelen af gangene. Man reddede sig formelt fra nedrykning, i 31. spillerunde imod FC Vestsjælland ved at spille 1-1, efter at man ugen forinden havde sikret sig en 3-2 sejr over Esbjerg fB i Esbjerg. SønderjyskE, havde det bedste tilskuersnit på hjemmebane nogensinde selvom man kun vandt to kampe. Stigningen var på over 10% i forhold til sæsonen før. Man nåede til semifinalen i DBU Pokalen, hvor man blev slået ud 2-1 sammenlagt af FC Vestsjælland, efter ellers at have vundet en 4-2 sejr over Brøndby IF, i kvartfinalen.

Sæson 2015/16[redigér | redigér wikikode]

Kø før Superliga kampen imod Esbjerg d. 6. maj 2016 på Sydbank Park i Haderslev.

I sæson 2015/16 forsøgte SønderjyskE sig med en ny træner i form af den, på Superliga-niveau, uprøvede træner, Jakob Michelsen, der kom fra 1. Divisionsklubben Skive IK, eftersom holdets tidligere træner, Lars Søndergaard, havde valgt at tage til AaB. SønderjyskE startede med en 2-0 sejr over FC Nordsjælland i Farum. Følgelig blev det til et par nederlag, før klubben vandt mod bl.a. Odense Boldklub, Esbjerg fB, Hobro, Viborg og AGF - og via endnu en sejr imod både Hobro, Odense Boldklub og FC Nordsjælland, sikrede SønderjyskE sig et for klubben historisk højt tv-pengebeløb efter 11. spillerunde, idet klubben var placeret som nummer 5. Halvvejs igennem sæsonen, da der var spillet 17. runder, lå SønderjyskE nummer 4 med 28 point. Dette udgjorde en ny rekord for klubben, som ved vinterpausen stadig var med i DBU Pokalen.

Efter pausen røg klubben ud mod AGF i pokalturneringen, men spillede efterfølgende et imponerende forår, hvor man kun tabte 2 kampe, imod FC København og FC Midtjylland ude, og vandt alle hjemmekampe, på nær to uafgjorte kampe, 2-2 imod AGF og 1-1 imod Randers FC. Det var nok til at sikre sønderjyderne en sølvmedalje, hvilket kommentator på Canal9, kaldte for en af de største sensationer i Superligaens historie. Flere rekorder blev således opnået: medaljer, pointrekord, første gang med plus i målscore i Superliga-regi samt ikke mindst klubbens første kvalifikation til Europa League. Klubben sluttede 9 point efter FC København på førstepladsen og havde 3 point ned til FC Midtjylland på tredjepladsen. Allerede inden det flotte forår for alvor kom i gang modtog klubbens nye træner, Jakob Michelsen, prisen som årets forboldtræner i 2015.

Titler[redigér | redigér wikikode]

Stadion og faciliteter[redigér | redigér wikikode]

SønderjyskE fan march, før Europa League kvalkampen imod Zaglebie Lubin fra Polen, d. 4. august 2016.
Uddybende Uddybende artikel: Sydbank Park

Sydbank Park har en kapacitet på 4.500 siddepladser og en samlet kapacitet på 10.000. Rekorden for en kamp er 8.357 tilskuere i en kamp mod Viborg FF. Laveste tilskuertal er 1.186 til en kamp. [22] I 2012 blev der bygget en ny tribune med 3.000 siddepladser, skyboxe og bedre faciliteter, samt at opsætte LED storskærme, LED bannere og nye udskiftningsboxe.

Der er 6 kørestolspladser på stadion, med tilhørende ledsagersæder. Der er også 11 skyboxe, til SønderjyskE og holdets sponsorer, med spisning inden kampene, kaffemaskine, fladskærm, mødebord og direkte adgang til egne pladser på tribunen. Der er 22 pressepladser og en sponsorlounge, med plads til 325 spisende gæster. Begge langsider på Sydbank Park, er dækket af overdækkede siddepladser, imens langsiderne, deraf udebaneafsnittet, er uoverdækkede ståpladser og få siddepladser på udebaneafsnittet. I hver ende af stadion er der en LED storskærm, med livestilling, annoncer og highlights.

På stadion er der 3 herretoiletter og 3 dametoiletter; et til hver køn under den nye tribune, gamle tribune og på udebaneafsnittet. 4 pølseboder; Et på udebaneafsnittet, 1 i den ene ende af stadion og et under hver af de to tribuner. Under den ny tribune er der også SupShoppen, hvor det er muligt at købe SønderjyskE Merchandice, i form af tørklæder, caps, spillertrøjer, iPhone covers og lignende udstyr, hvor SønderjyskE logoet, pryder. Der er også 2 spilleboder fra Oddset, hvor man kan spille på kampen samt andre fodboldkampe.

Under tribunen er der også klubfaciliteter, for moderklubben Haderslev FK, med TV, playstation, legeområde, køkken og komfortområder. I forbindelse med den ny tribune, er der også ungdomsboliger, til studerende på Haderslev Idrætsakademi samt et Danhostel Sportsmotel.

Der er 4 TV platforme på stadion. 1 hovedplatform på den nye tribune, hvor det almene TV kamera står, to offsidekameraer i hver sin ende af den nye tribune samt en platform på den gamle tribune, hvor der også kan stå et kamera. I forbindelse med hoved tv-plaformen, er også kommentatorpladser. Der er også en speakerbox, et sikkerhedsrum, hvor man kan følge overvågningen af Sydbank Park, samt et teknikrum, hvorfra blandt andet LED bannere og storskærme, styres fra.

I det ene hjørne af stadion, er også et TV studie, med direkte udsigt udover stadion og Haderslevs horisont.

Sydbank Park, ligger i forbindelse med Haderslev Idrætscenter, hvortil der er direkte adgang til stadion og hvor spillere og stab klæder om. I centeret er der billetsalg til kampene, foyer, hal 1 og 2 som er opvisningshaller, en træningshal i hal 3, caféområde, kontorfaciliteter, mødelokaler, fitnesscenter, omklædning og svømmehal. Udenfor centeret og i forbindelse med Sydbank Park ligger også træningsbaner med kunstgræs og fodboldbur.

Rivalisering[redigér | redigér wikikode]

Blandt SønderjyskE's største rivaler, nævnes oftest Vejle Boldklub, Kolding IF og Esbjerg fB. Men dette er dog aldrig på et niveau, hvor kampe holdene imellem, kan betegnes som højrisikokampe. I nogle tilfælde nævnes AC Horsens, også som rivaler.

Superliga statistik[redigér | redigér wikikode]

Her følger statistik omkring sejre og nederlag i Superligaen.

Største sejre / nederlag[redigér | redigér wikikode]

Dato Modstander Resultat Tilskuere Stadion
28.03.2013 Silkeborg IF 5-0 2.640 Mascot Park
23.05.2012 Aab 5-0 3.645 Sydbank Park
14.07.2012 Randers FC 6-1 2.995 Sydbank Park
25.09.2010 Randers FC 4-0 5.034 BioNutria Park Randers
28.08.2011 FC Vestsjælland 4-0 2.454 Harboe Arena Slagelse
15.04.2012 Lyngby BK 4-0 2.784 Lyngby Stadion
11.04.2010 Silkeborg IF 4-0 1.897 Sydbank Park
25.09.2015 OB 4-0 5.052 Sydbank Park
21.04.2013 OB 4-1 3.157 Sydbank Park
17.08.2015 Hobro IK 3-0 4.204 Sydbank Park
Dato Modstander Resultat Tilskuere Stadion
22.11.2008 Brøndby IF 6-0 2.997 Sydbank Park
10.06.2001 FC Midtjylland 6-0 4.478 MCH Arena
01.10.2000 Brøndby IF 6-1 9.410 Brøndby Stadion
11.11.2012 Odense Boldklub 5-0 6.029 TRE-FOR Park
03.05.2012 AC Horsens 5-0 3.288 CASA Arena Horsens
04.10.2015 AaB 5-0 5.518 Nordjyske Arena
23.07.2000 FC København 5-1 11.977 Parken
06.09.2000 FC Midtjylland 5-1 2.572 MCH Arena
18.04.2009 Brøndby IF 5-1 15.022 Brøndby Stadion
26.11.2000 FC København 4-0 13.187 Parken

Placeringer[redigér | redigér wikikode]

SønderjyskE 1 - 0 Brøndby. 28. juli 2013.

Placeringer i Superligaen, 1. division og 2. division for SønderjyskE. [23]

År Alka Superliga 1. Division 2. division DBU Pokalen Bemærkninger Ligatopscorer
1997   15. plads   2. runde Nedrykning  
1998     3. plads 2. runde Oprykning  
1999   5. plads   4. runde   Henrik Asmussen (17 mål)
2000   2. plads   4. runde Oprykning  
2001 12. plads     4. runde Nedrykning Mads Bro Hansen (8 mål)
2002   3. plads   4. runde   Henrik Asmussen (13 mål)
2003   6. plads   4. runde   Thomas Dabelsteen (14 mål)
2004   6. plads   3. runde   Jacob Olesen (16 mål)
2005   Vinder   Ottendedelsfinale Oprykning Jacob Olesen (21 mål)
2006 11. plads     4. runde Nedrykning til 1. division Peter Sand (11 mål)
2007   3. plads   4. runde   Kenneth Fabricius (11 mål)
2008   2. plads   Ottendedelsfinale Oprykning Kenneth Fabricius (16 mål)
2009 10. plads     3. runde   Ken Ilsø (9 mål)
2010 9. plads     Kvartfinale   Kenneth Fabricius (10 mål)
2011 7. plads     2. runde   Kenneth Fabricius (7 mål)
2012 6. plads     Semifinale Blev slået ud af FCK Quincy Antipas (9 mål)
2013 8. plads     Ottendedelsfinale   Lasse Vibe (13 mål)
2014 10. plads      3. runde   Rubin Okotie (11 mål)
2015 10. plads     Semifinale Tabt til FCV Marvin Pourie (9 mål)
2016 Sølv     Kvartfinale Røg ud til AGF. DM sølv. Johan Absalonsen (12 mål)
2017 6. plads     4. runde   Johan Absalonsen (7 mål)

Europa League 2016-17[redigér | redigér wikikode]

Trængsel for at komme væk fra Sydbank Park i Haderslev, efter Europa League kval kampen imod Sparta Prag den 18. august 2016.
Runde Dato Match Resultat Kommentar
2. 14.07 SønderjyskE - Norge Strømsgodset IF 2 - 1
21.07 Norge Strømsgodset IF - SønderjyskE 2 - 2 Videre til runde 3 efter forlænget spilletid.
3. 28.07 Polen Zagłębie - SønderjyskE 1 - 2
04.08 SønderjyskE - Polen Zagłębie 1 - 1 Videre til næste runde
Playoff 18.08 SønderjyskE - Tjekkiet Sparta Prag 0 - 0
25.08 Tjekkiet Sparta Prag - SønderjyskE 3 - 2

Nuværende spillertrup[redigér | redigér wikikode]

1 Danmark Lukas Fernandes (MÅ)
28 Tyskland Sebastian Mielitz (MÅ)
2 Danmark Nicolaj Ritter (FO)
3 Danmark Marc Pedersen (FO)
4 Brasilien Ramón Rodrígues (FO)
5 Holland Kees Luijckx (FO)
6 Island Eggert Jonsson (MI)
7 Danmark Simon Poulsen (MI)
8 Danmark Christian Jakobsen (MI)
9 Sverige Marko Mitrović (AN)
10 Danmark Emil Scheel (MI)
13 Danmark Casper Olesen (AN)
14 Danmark Mikkel Hedegaard (MI)
15 Danmark Troels Kløve (MI)
16 Finland Sakari Mattila (MI)
17 Danmark Mikael Uhre (AN)
18 Danmark Nicholas Marfelt (FO)
19 Danmark Philip Zinckernagel (AN)
20 Danmark Stefan Gartenmann (FO)
21 Danmark Jeppe Simonsen (AN)
22 Færøerne Teit Jabobsen (MI)
23 Zimbabwe Silas Songani (AN)
24 Danmark Rasmus Vinderslev (MI)
27 Danmark Mads Hvilsom (AN)
30 Danmark Marcel Rømer (MI)
31 Østrig Matthias Maak (FO)
35 Danmark Patrick Born (MÅ)

Landsholdsspillere[redigér | redigér wikikode]

Spillere der har spillet A-landskampe for deres respektive landshold eller været udtaget, imens de har været i SønderjyskE.


  Danmark Lasse Vibe
  Island Sölvi Ottesen
  Island Ólafur Ingi Skúlason
  Burkina Faso Adama Guira


  Island Eyjólfur Héðinsson
  Danmark Johnny Thomsen
  Australien Nathan Coe
  Finland Sakari Mattila


  Island Hallgrímur Jónasson
  Zimbabwe Quincy Antipas
  Estland Andrei Sidorenkov
  Uganda Emmanuel Okwi

Tidligere spillere[redigér | redigér wikikode]

Herunder følger en liste over samtlige spillere, der har spillet for SønderjyskE Fodbold's førstehold. Nuværende spillere er ikke med på listen. [24]
Blandt de mest bemærkelsesværdige er:

  • Simon Poulsen: Nuværende landsholdsspiller, som spiller i AZ Alkmaar
  • Håkon Opdal: Tidligere norsk landsholdmålmand, og loyal spiller i Brann Bergen
  • Quincy Antipas: Blev solgt til Brøndby IF fra SønderjyskE, og var en af de bedst scorende angribere i klubbens historie
  • Sölvi Ottesen: Spiller nu i Rusland
  • Nathan Coe: Australsk landsholdsmålmand
  • David Ousted: Førstekeeper i Vancouver Whitecaps FC
  • Johnny Thomsen: Har været inde over landsholdet, mens han spillede i FCK.
  • Lasse Vibe: Mest scorende SønderjyskE spiller nogensinde. Blev solgt til udlandet til IFK Göteborg.
  • Rubin Okotie Scorede 11 mål på leje fra Austria Wien i foråret 2014 og blev topscore for foråret og blev så solgt til TSV 1860 München i 2. Bundesliga i Tyskland.


  Bosnien-Hercegovina Sedin Alic
  Bosnien-Hercegovina Kenan Hajdarevic
  Norge Anders Østli
  Norge Håkon Opdal
  Norge Jarl André Storbæk
  Island Sölvi Ottesen
  Island Ólafur Skúlason
  Island Eyjólfur Héðinsson
  Island Hallgrímur Jónasson
  Island Baldur Sigurðsson
  Østrig Florian Hart
  Østrig Rubin Okotie
  Østrig Hannes Eder
  Tyskland Mustafa Kucukovic
  Tyskland Marvin Pourie
  Nigeria Rabiu Afolabi
  Nigeria Adigun Salami
  Danmark Martin Thomsen
  Danmark Jacob Stolberg
  Danmark Ken Ilsø
  Danmark Peter Nymann
  Danmark Søren Frederiksen
  Danmark Casper Grønn
  Danmark Thomas Hansen
  Danmark Morten Kruuse
  Danmark Michael Stryger
  Danmark Henrik Ipsen
  Danmark Anders Thomsen
  Danmark Søren Fuglsang
  Danmark Henrik Asmussen
  Danmark Thomas Gormsen
  Danmark Thomas Callesen
  Danmark Kenneth Merrild
  Danmark Kasper Jensen
  Danmark Bo Storm
  Danmark Jeppe Simonsen
  Danmark Erik Nissen
  Danmark Marc Dal Hende
  Danmark Nicolaj Madsen
  Danmark Anders Egholm
  Danmark Jacob "Gaxe" Gregersen
  Danmark Michael Nonbo
  Danmark Johnny Thomsen
  Danmark Rasmus Hansen
  Danmark Jacob Olesen
  Danmark Rasmus Johansen
  Danmark Jesper Mortensen
  Danmark Michael Christensen
  Danmark Jesper Jensen
  Danmark Morten Avnskjold
  Danmark David Ousted
  Danmark Tommy Løvenkrands
  Danmark Martin Halle
  Danmark Nicolai Wael
  Danmark Jesper Kristoffersen
  Danmark Simon Poulsen
  Danmark Simon Elbæk
  Danmark Martin Pedersen
  Danmark Thomas Rathe
  Danmark Sune Heilbo
  Danmark Morten Rasmussen
  Danmark Dennis Danry
  Danmark Kim Drejs
  Danmark Anders Schmolke
  Danmark Dennis Siim
  Danmark Jacob "Taz" Sørensen
  Danmark Simon Azoulay Pedersen
  Danmark Henrik Bødker
  Danmark Lasse Vibe
  Danmark Erik Marxen
  Danmark Andreas Oggesen
  Danmark Niels Lodberg
  Danmark Christian Stensborg
  Danmark Søren Mussmann
  Danmark Thomas Dabelsteen
  Danmark Tommy Bechmann
  Danmark Janus Drachmann
  Danmark Pierre Kanstrup
  Danmark Mads Bro Hansen
  Danmark Morten Beck
  Danmark Henrik Hansen
  Danmark Daniel Jensen
  Danmark Daniel Christensen
  Danmark Anders Nielsen
  Danmark Anders Hostrup
  Danmark Morten Bertolt
  Danmark Bosun Ayeni
  Danmark Hans Jørgen Haysen
  Danmark Henrik Fagerberg
  Danmark Chris Sørensen
  Danmark Nicolaj Agger
  Danmark Marc Olsen
  Danmark Anders Fønss
  Danmark Peter Lauridsen
  Danmark Mads Jessen
  Danmark Peter Sand
  Danmark Michael Christensen
  Danmark Kenneth From
  Danmark Jonas Troest
  Danmark Johan Absalonsen
  Polen Tomasz Mazurkiewicz
  Brasilien Leandro
  Namibia Heinrich Isaacks
  Belgien Gill Swerts
  Colombia John Jairo Mosquera
  Estland Andrei Sidorenkov
  USA Conor O'Brien
  Australien Nathan Coe
  Zimbabwe Quincy Antipas
  Elfenbenskysten Mohamed Niambele Adama
  Færøerne Rógvi Jacobsen
  Spanien Julián Luque Conde
  Holland Mees Siers
  Portugal João Duarte Pereira
  Burkina Faso Adama Guira
  Uganda Emmanuel Okwi
  Sverige Simon Kroon
  Kroatien Marin Skender


Oversigt sidst opdateret: 30. januar 2017.

Øvrige hold[redigér | redigér wikikode]

SønderjyskE har et hold i reserveholdsturneringen. Derudover havde klubben et hold i U/19 ligaen, som følge af det intense talentarbejde der gøres i klubben, og omkring Haderslev idrætsakademi, men måtte i 2014, se sig nedgraderet til U/19 divisionen, hvor U19 holdet i sæsonen 2014/2015, vandt U/19 divisionen, suverænt ovenover de øvrige konkurrenter. Klubben har også et hold i U/17 ligaen under navnet Haderslev FK. [25] En af SønderjyskE's største rugekasse/samarbejdsklubber er SUB Sønderborg. [26]

Trøjesponsor og hovedsponsor[redigér | redigér wikikode]

Periode Trøjesponsor Hovedsponsor
2005-2006 Hummel Sydbank
2006-2007
2007-2008
2008-2009 Danfoss
2009-2010
2010-2011 Mitre Frøs Herreds Sparekasse
2011-2012
2012-2013
2013-2014 Diadora
2014-2015
2015-2016 Hummel
2016-2017*
  • Danfoss var hovedsponsor i Europa League kampagnen.

Fankultur[redigér | redigér wikikode]

SønderjyskE's stemningstribune, Blue Section, før hjemmekampen imod AGF den 17. juli 2016

Den officielle fanklub, hedder SønderjyskE Fodbold Support, og blev stiftet allerede i 2004. Fordele ved fanklubben er at medlemmer har fordele i at blive transporteret i bus til udebanekampe, med rabat, samt rabat i klubbens merchandise shop. Antallet af officielle supportere er ukendt. [27]

I 2014, da klubben fik en ny tribune, blev en sektion på den gamle tribune, ligeledes ryddet for sæder og i stedet blev en række bølgebrydere og et capo-tårn sat op, hvilket gør at supporterne nu har deres eget definerede sted under taget, kaldet "Blue Section", hvilket har været et ønske i mange år. Den nye tribune medførte mange nye fans, ligesom at sølvsæsonen også boostede tilstrømningen af supportere i løbet af 2015/16 sæsonen. Da man vandt sølv i Brøndby var der 1014 sønderjyder i udebaneafsnittet. Det er det højeste antal for nogle klubbers fans i Brøndby, udover FCK. [28]

Derudover er klubbens fans blevet kendt for at synge imellem de to tribuner.

Fanklubbens supportere, har før gjort sig bemærket med deres selvironi omkring Sønderjyllands fortid som en del af Tyskland. Man har blandt andet medbragt tyske flag til visse kampe, og lavet bannere med teksten "Deutsche Kvalitet, Dänische Mentalitet" (Tysk kvalitet, dansk mentalitet). Dette har vagt forargelse blandt nogle supportere, hvilket før har delt SønderjyskE fans op i to grupper.

Tidligere og nuværende trænere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste indeholder trænere der har trænet klubben både i 1. division og Superligaen. Statistikken starter allerede fra år 1997, hvor klubben først hed Haderslev FK og senere HFK Sønderjylland. På billedet ses tidligere SønderjyskE træner, Michael Hemmningsen.

Michael Hemmingsen, tidligere SønderjyskE træner.

Stab[redigér | redigér wikikode]

Referenceliste[redigér | redigér wikikode]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]