Flyvevåbnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danmarks luftvåben)
Spring til navigation Spring til søgning
Flyvevåbnet
Royal Danish Air Force wings.svg
Grundlagt 1. oktober 1950
Land Danmark Danmark
Grønland Grønland
Færøerne Færøerne
Rolle Luftforsvaret af Danmark samt flystøtte til andre værn
Størrelse 3.379 militært ansatte[1](2015)
100 værnepligtige[2] (2015)
250 på rådighedskontrakt
94 fly
Del af Forsvaret
Hovedkvarter Flyvestation Karup
Bælte Stable belt FLV.PNG
Slag og krige Kosovokrigen (1999)
Krigen i Afghanistan (2001-)
Den libyske flyveforbudszone (2011)
Operation Serval (2013)
Operation Inherent Resolve (2014-)
Ledere
Forsvarschef General Flemming Lentfer
Flyverkommandoens chef Generalmajor Jan Dam
Insignier
National kokarde Roundel of Denmark.svg
Splitflag på halefinne[3] Flag of Denmark (state).svg
Fly fløjet
Jager F-16 Fighting Falcon
Multirollehelikopter AgustaWestland AW101
Observationshelikopter AS550 Fennec
Alsidig helikopter MH-60R Seahawk
Patruljefly Bombardier CL-600 Challenger
Træning T-17 Supporter
Transport C-130J Hercules
Dansk F-16 på Flyvestation Karup, 2005.

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar og er underlagt Værnsfælles Forsvarskommando, der igen er underlagt Forsvarsministeriet.

Folketinget vedtog den 27. maj 1950, ved lov nr. 242, at Danmark skulle have et selvstændigt flyvevåben.

Flyvevåbnet opstod som en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen den 1. oktober 1950 med general C.C. Førslev som militær chef.

Flyvevåbnet, der internationalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), udgøres af Flyverkommandoen (tidligere Flyverstaben), operative Wings, forskellige skoler og andre støttefunktioner.

Flyvevåbnets hoved-enheder (2011)[redigér | redigér wikikode]

Flyvevåbnets øvrige enheder[redigér | redigér wikikode]

Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale. De militære operatører holder vågent øje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Dette sker fra et kontrolcenter på Flyvestation Karup[6].

Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. De er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og Bornholm[6].

ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som ved et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 produceret af Lockheed Martin samt et antal kortrækkende radarer[6].

ACW har i mere end fire år haft dele af enheden – en kortrækkende radar og teknisk personale – udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de medvirker til at højne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn. Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i området[6].

I Kastrup Lufthavn har ACW placeret flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer[6].

Operations Support Wing (OSW) oprettedes 1. januar 2019 som en del af nyordningen af det samlede Forsvar. Intentionen er en mere operativt fokuseret myndighed med enkelte uddannelsesområder. I nyordningen blev Flyvevåbnets sergentuddannelser overført til Forsvarsakademiet under Flyvevåbnets Officersskole med en underliggende enhed benævnt Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS). DA OSW blev oprettet blev Air Force Training Centre (AFTC) nedlagt, idet nogle uddannelser blev bibeholdt bl.a. værnepligtsuddannelsen.[7]

Prinsens Musikkorps I oktober 2020 blev musikkorpset overført Flyvevåbnet, Efter det i 2004 var blevet overført fra sit oprindelig regiment, Prinsens Livregiment til Jydske Dragonregiment.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 8. februar 1951 blev de første fem eskadriller oprettet efter NATO's nummersystem. 1. Luftflotille med blandt andre Supermarine Sea Otter-flyvebåde udstationeret på Margretheholm og en Flyvende Fæstning i Kastrup blev til Eskadrille 721. 3. og 4. Eskadrille i Hærens Flyvertropper med Supermarine Spitfire, Airspeed Oxford og Harvard blev til Eskadrille 722 i Værløse. 3. Luftflotille med Meteor F.4-jetjagere blev til Eskadrille 723. Eskadrille 724 blev nyoprettet med Meteor F.8-jetjagere i Karup. Den femte eskadrille var Eskadrille 725, der var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille med Spitfire HF.IX.

Flyvevåbnet modtog i 1950'erne seks Republic F-84E Thunderjet og 238 F-84G Thunderjet i våbenhjælp fra USA. Jagerbomberen F-84 var med i Koreakrigen. Til at flyve alle disse fly oprettede Flyvevåbnet fem nye eskadriller (726 til 730) i Karup i perioden august 1952 til januar 1954. Den første F-84-eskadrille blev dog Eskadrille 725, der overgik til F-84E i 1951. Den kraftige ekspansion havde sin pris, idet der hverken var tosædede F-84 eller realistiske flysimulatorer til rådighed. Hele 89 af F-84-flyene havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau i det unge værn, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra 2. verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever, at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt for at undgå at blive skudt ned.

Tre ting blev sat i værk for at nedbringe tabene. Træningseskadrillen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstræningsfly blev oprettet i 1956. Her fik nys hjemkomne piloter fra USA træning i at flyve under danske vejrforhold. Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningseskadrille, der fra 1957 havde syv Sikorsky S-55 redningshelikoptere til rådighed. Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevåbnet.

Den 2. juli 1962 blev Hærens fire luftværnsbatterier med NIKE-missiler overdraget til Flyvevåbnet. De skulle beskytte København mod sovjetiske ballistiske missiler og højtflyvende bombefly. Eskadrille 531 i Gunderød (Nordsjælland), 532 i Kongelunden (Amager), 533 i Sigerslev (Stevns) og 534 i Tune (Roskilde) indgik i Luftværnsgruppen (LVG). I januar 1965 opstillede Luftværnsgruppen fire eskadriller HAWK-missiler, primært til at beskytte NIKE-ramperne mod lavtgående fly. Det drejede sig om 541 på Flakfortet, senere på Middelgrundsfortet (Øresund), 542 på Aflandshage (Amager), 543 i Højerup (Stevns) og 544 Svælgsgård (Roskilde).

Flyvevåbnet i krig[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]

Danske militærfly efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Fastvingefly[redigér | redigér wikikode]

F-104 Starfighter opstillet som vartegn for Flyvestation Aalborg, 2005.

Helikoptere[redigér | redigér wikikode]

Dansk S-61A - Flyvestation Skrydstrup, 2006.

Flyvevåbnets chefer[redigér | redigér wikikode]

Chefer for Hæren og Søværnets Fælles Flyverledelse
Chefer for Flyvevåbnet[21]
Chefer/Inspektører for Flyvevåbnet
  • 1970 - 1982: Generalmajor N. Holst-Sørensen.
  • 1982 - 1984: Generalmajor P. Thorsen.
  • 1984 - 1990: Generalmajor B.V. Larsen.
Chefer for Flyvertaktisk Kommando
Chefer for Flyverstaben
Chef for Flyverkommandoen

Flyvevåbnets 60-årsjubilæum[redigér | redigér wikikode]

Som fejring af Flyvevåbnets 60-årsjubilæum afholdtes søndag den 6. juni 2010 et stort flyshow på Flyvestation Skrydstrup[24]. De omkring 150.000 besøgende skabte trafikkaos i området.

Litteratur og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Forsvaret.dk: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 21. januar 2015. Hentet 5. marts 2015. 
  2. ^ "Forsvaret.dk: Værnepligtige". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 5. marts 2015. 
  3. ^ Danske luftfartøjer tilhørende Flyvevåbnet og helikoptere tilhørende Søværnet er kendetegnet ved: en rød/hvid kokarde på vingernes over- og underside samt på begge sider af kroppen og et dansk splitflag på begge sider af halefinnen.
  4. ^ a b c d e f g "Forsvarets materielgenstande: Flyvevåbnet". Arkiveret fra originalen 16. september 2012. Hentet 17. marts 2011. 
  5. ^ kampfly.dk. "Danmark". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2020. Hentet 10. september 2019. 
  6. ^ a b c d e Den store danskes artikel Air Control Wing Arkiveret 4. september 2017 hos Wayback Machine 15. juli 2010
  7. ^ Operations Support Wing Arkiveret 2. april 2019 hos Wayback Machine på forsvaret.dk
  8. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  9. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  10. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  11. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  12. ^ HOK: Om ISAF
  13. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  14. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  15. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  16. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  17. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak". 
  18. ^ "forsvaret.dk: Seahawk operativ". Arkiveret fra originalen 15. december 2017. Hentet 15. december 2017. 
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. januar 2016. Hentet 4. november 2015. 
  20. ^ E. H. Wolff: T.P.A. Ørum i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299680
  21. ^ Schrøder, Hans A. Historien om Flyvevåbnet. ISBN 8750385097. 
  22. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 5. november 2017. 
  23. ^ Forsvarskommandoen 2021.
  24. ^ Lang bilkø til flyshow i Skrydstrup

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]