Flyulykker i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sovjetisk Iljusjin 14P bjærges i Københavns havn efter at være styrtet ned efter kollision mod en skorsten på H.C. Ørstedsværket. Alle ombordværende omkom ved ulykken.

Flyulykker i Danmark omfatter uheld, der indtræffer i forbindelse med militær eller civil flyvning i dansk luftrum eller under flys bevægelse på jorden.

De fleste flyulykker indtræffer ved flyvning med mindre fly, herunder privatfly. I årene efter afslutningen af 2. verdenskrig genopbyggede Danmark sin militære luftstyrke og der blev i årene fra 1948 og frem uddannet et stort antal militærpiloter uden væsentlig forudgående erfaring, ligesom der ej heller var nævneværdig erfaring med vedligeholdelse af de mange nye militærfly. Der skete særlig i 1950'erne et meget stort antal havarier med militærfly, hvorved et stort antal piloter omkom.

Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf i 1989, da et norsk fly fra Oslo mod Tyskland grundet en mekanisk fejl styrtede ned i Skagerak, hvorved alle 55 ombordværende omkom.

Civile flyulykker efterforskes i Danmark af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.

Værste flyulykker med personskade[redigér | redigér wikikode]

Partnair Flight 394[redigér | redigér wikikode]

Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 8. september 1989, da et norsk charterfly af typen Convair 580 under flyvning som Partnair Flight 394 styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Flughafen Hamburg i Vesttyskland. Alle 50 ombordværende passagerer og fem besætningmedlemmer omkom.[1] Passagerene var ansat af rederiet Wilhelmsen Lines, der var på vej til Hamburg for at deltage i åbningsceremonien af et nyt skib.

Flyhavarikommisions rapport fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet.[2][3]

Malév-ulykken[redigér | redigér wikikode]

Den næstværste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 28. august 1971, da et et Iljusjin Il-18 fly fra det ungarske luftfartsselskab Malév på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til København styrtede ned i havet ud for Københavns Lufthavn.

Malév Airlines Flight 731 var 800 meter oppe og 12 kilometer fra kysten, da det fløj ind i en regnbyge. Flyet ville komme ud af regnbygen ca. 8 kilometer fra kysten. Fra skyen til kysten var der to minutters flyvning. Flyet sænkede landingshjulene, og passagererne fik besked på at spænde deres sikkerhedsbælter, men flyet kom ikke ud af regnskyen. Piloten troede, at flyet lå meget højere, end det egentlig gjorde. Det skyldes, at 2. piloten i Fornebu-lufthavnen havde fået oplyst barometerstanden i Kastrup, men havde indstillet instrumenterne forkert. Piloten styrede direkte mod havoverfladen. Passagererne mærkede et styrtdyk, men slog det hen, de regnede med, at det var almindelig procedure.

Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet rammede havoverfladen ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Flyet slog smut på havoverfladen og blev delt i to. Cockpittet landede et stykke fra det øvrige fly, og højre vinge blev revet af, og flyet sank på ca. 3 meters vand. Flyvebådene, som sejlede mellem København og Malmø, samlede tre overlevende op af Øresund. 31 af de ombordværende omkom i katastrofen, kun tre passagerer overlevede.[4]

Ulykken ved H.C. Ørstedsværket[redigér | redigér wikikode]

Den tredjeværste dødsulykke i dansk luftrum indtraf den 15. august 1957, da et sovjetisk fly af typen Iljusjin 14P med kendingsnavnet CCCP-L1874 på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvningen ramte en skorsten på H.C. Ørstedsværket.[5] Alle 23 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom.

Kronologi[redigér | redigér wikikode]

1930'erne[redigér | redigér wikikode]

1940'erne[redigér | redigér wikikode]

Vraget efter den hollandske DC-3 efter styrtet i Kastrup den 26. januar 1947.

1950'erne[redigér | redigér wikikode]

Fra 1949 og senere købte den danske regering det nye britiske jetfly Gloster Meteor til militært brug. En stor del af flyene havarerede i 1950'erne. Ved flere af ulykkerne omkom piloten.
Det danske Flyvevåben anvendte bl.a. den britiske Airspeed Oxford, hvoraf flere styrtede ned i 1950'erne med seks døde til følge.
  • 7. marts 1950: Under indflyvning til Værløse Flyveplads kolliderer to træningsfly, en Airspeed Oxford og en T-6 Havard. Begge fly styrtede ned. De to ombordværende i Havard'en omkom og piloten i Oxford'en omkom ligeledes.[8]
  • 4. maj 1950: Ved en flyopvisning over Langelinie til fejring af femårs-dagen for Befrielsen viste Marinens Flyvevæsen den netop indkøbte Gloster Meteor F.Mk IV frem. Under en manøvre med rygflyvning kom piloten ned i for lav højde, og flyets haleror ramte en skibsmast, hvorefter flyet styrtede ned på Holmen. Piloten kom ud af flyet, men faldskærmens liner blev viklet ind i halefinnen og piloten blev derfor trykket med i styrtet og omkom.[10]
  • 28. juni 1950: Under træning i udførelse af "8-taller" i lav højde styrtede et træningsfly KZ II-T ned og piloten omkom.[11]
  • 18. september 1950: Under en øvelse ved Karup kolliderede to Meteor Mk IV-jagere. Den ene jager styrtede ned, og piloten måtte uden katapultsæde forlade flyet med faldskærm. Det andet fly kunne lande ved egen kraft.[10]
  • 8. november 1950: Under flyvning i lav højde og under opstigning eksploderede den ene jetmotor i en Gloster Meteor-jager, hvorefter flyet styrtede ned nær Karup. Begge piloter omkom.[8]
  • 13. februar 1951: Et Havard træningsfly styrtede ned nær Karup under uklare omstændigheder. Piloten omkom.[11]
  • 9. maj 1951: To Gloster Meteor-jagere kolliderede i luften under en øvelse nord for Holstebro. Begge fly styrtede ned. Den ene pilot kom ud af sit fly og landede med faldskærm. Den anden pilot kom ikke ud af sit fly og blev dræbt, da flyet ramte jorden.[8]
  • 22. september 1951: Et Spitfire-jagerfly styrtede ned under en efterårsmanøvre. Flyet rammer ved styrtet en 12 årig dreng, der bliver dræbt. Piloten overlever.[8]
  • 20. oktober 1951: Et to-motoret Airspeed A.S. 10 Oxford tilhørende Hærens Flyvertropper med pilot og tre passagerer styrtede kort efter passage af Københavns Sydhavn, da flyet fløj ind i tæt tåge under indflyvningen til Kastrup Lufthavn og herunder ramte masten på et skib i havnebassinet. Én passager sprang fra ekstrem lav højde ud med faldskærm over Amager Fælled og overlevede ved en blød landing i et mudderhul. De de øvrige tre ombordværende omkom, da flyet kort efter styrtede ned på Amager Fælled og brød i brand.
  • 22. januar 1952: Under udførelse af en kunstflyvningsmanøvre ved Værløse Flyveplads gik et militært træningsfly, en North American Havard i spin, og flyet styrtede ned i en tørvegrav ved Ganløse Ore. Pilot og passager blev dræbt på stedet.[8]
  • 31. marts 1952: En Gloster Meteor styrtede ned fra lav højde, muligvis fordi piloten mistede bevidstheden grundet kraftig g-påvirkning. Det var pilotens første soloflyvning i Meteor-jageren. Piloten omkom.[11]
  • 12. september 1952: Et dansk militært jetfly eksploderede i luften over Djursland. Piloten omkom.[8]
  • 19. februar 1953: Under modtagelsescheck af et fabriksnyt fly leveret af Skandinavisk Aero Industri, en KZ X'er, rev halesektionen sig løs og flyet styrtede ned lidt vest for Ølstykke. Begge ombordværende omkom. En tilsvarende ulykke var indtruffet ca. seks måneder tidligere, og flytypen fik flyveforbud.[10] Ulykken indebar, at Flyvevåbnet mistede tiltroen til SAI's fly, hvorfor der fremover blev satset på fly fra Storbritannien og USA. SAI indstillede flyproduktionen året efter.
  • 19. marts 1953: Ved indflyvning over luftværnsbatterierne med et militært Airspeed A.S. 10 Oxford fløj flyet ind i en tågebanke, hvorefter piloten mistede orienteringen og fløj direkte ind i klipperne. Begge ombordværende blev dræbt på stedet.[8]
  • 19. maj 1953: Under formationsflyvning med fire Gloster Meteor-jagerfly ramte to af flyene hinanden over farvandet mellem Langeland og Thurø. Begge fly styrtede ned, og piloten i hvert fly omkom. Den ene pilot, løjtnant Vagn Christensen, havde en søn, der 24 år senere omkom i et flystyrt den 25. oktober 1977 i et Saab F-35 Draken-kampfly.[8]
I den hastige opbygning af det danske Flyvevåben modtog Danmark fra USA i alt 239 jager- og jagerbombefly af typen Republic F-84E og F-84G (billedet). Et stort antal af disse forulykkede grundet pilot- og materielfejl. I perioden fra 1950 til 1955 indtraf 79 totalhavarier med Flyvevåbnets fly, og 62 personer omkom i perioden.
  • 29. juni 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned over Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 21. juli 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned i Vesterhavet. Piloten omkom.[8]
  • 22. september 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Kolding. Piloten forsøgte at redde flyet, men det mislykkedes. Piloten omkom.[8]
  • 4. november 1953: to danske jetpiloter omkom, da deres jagerfly styrtede ned.[8]
  • 14. november 1953: to af flyvevåbnets jetjagere styrtede ned efter et sammenstød over Karup. Begge piloter omkom.[8]
  • 20. januar 1954: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Aalborg. Piloten overlevede styrtet.[8]
  • 27. januar 1954: en amerikansk jetjager ned i Kastrup. Piloten omkom.[8]
  • 11. februar 1954: en F-84'er styrtede ned ved Aalborg. Piloten overlevede styrtet.[8]
  • 1. marts 1954: Underflyvning over Kattegat forsvandt en af Flyvevåbnets F-84'ere sporløst. Piloten bliver aldrig fundet.[8]
  • 16. marts 1954: En F-84'er med to ombord forsvandt sporløst over Århus-bugten. To dage senere fik F-84-flyene flyveforbud grundet det voldsomme antal havarier. Flyvningerne blev genoptages otte dage senere, den 24. marts 1954. [8]
  • 24. marts 1954: Kort efter at flyvning med SAI's KZ X var blevet genoptaget efter dødsulykken den 19. februar 1953 styrtede endnu en KZ X'er ned, denne gang mellem Kettinge og Tokkekøb Hegn. Årsagen var atter, at halesektionen rev sig løs. Ved ulykken blev piloten kvæstet og observatøren omkom. Ved senere tests i England af flytypen indtraf samme skade (løsrevent haleparti), hvor den engelske testpilot omkom. Flytypen fik herefter permanent flyveforbud.[10]
  • 10. april 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere fløj imod en klit ved Nymindegab under en øvelse. Piloten omkom.[8]
  • 14. april 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 18. april 1955: I forbindelse med overflytning af Flyvevåbnets eskadrille 725 til Flyvestation Vandel blev ti fly af typen Republic F-84F Thunderjet forlagt til flyvestationens. Da de ti fly ankom styrtede det andet fly ned under landing grundet for lav hastighed under landingen, hvorefter flyet stallede og totalhavarerede. Flyet landet på ryggen og rev canopy'et af. Piloten blev formodet hårdt såret, men overlevede med et kødsår i ansigtet.[12]
  • 21. juni 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned på en mark nord for Århus. Flyet eksploderede i et flammehav, da det ramte jorden. Piloten blev dræbt på stedet.[8]
  • 24. september 1954: Et dansk jagerfly styrtede ned i Jylland. Piloten blev dræbt.[8]
  • 18. november 1954: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i Lillebælt. Piloten blev dræbt ved ulykken.[8]
  • 23. marts 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i havet ved Jammerbugten, ud for Svinkløv. Piloten blev dræbt ved ulykken.[8]
  • 30. marts 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i havet et sted i Danmark. Piloten udløste katapultsædet, men blev dræbt ved styrtet.[8]
  • 12. maj 1955: En af Flyvevåbnets F-84G jagere styrtede ned ved Terndrup.Piloten omkom.[8]
  • 29. august 1955: En af Flyvevåbnets F-84G jagere fra eskadrille 726 fik motorstop på grund af havari i motorkompressoren. Flyet styrtede ned, men piloten reddede sig ved at skyde sig ud med katapultsæde.[13]
  • 27. september 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned på Sydsjælland. Piloten omkom.[8]
  • 8. december 1955: En F-84G fløj med stor hastighed i jorden ved Hjerk. Piloten omkom.[13]
  • 18. december 1955: En af Flyvevåbnets F-84-jagere eksploderede i luften, hvorefter flyet styrtede ned i Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 29. december 1955: En af Flyvevåbnets F-84-jagere styrtede ned ved Flyvestation Skrydstrup. Piloten omkom.[8]
  • 2. februar 1956: Under øvelse i udførelse i dyk-bombeangreb fra lav højde flyver en af Flyvevåbnets F-84G'ere i jorden ved Bramminge. Piloten omkom.[8][13]
  • 10. februar 1956: En af Flyvevåbnets F-84-jagere styrtede ned i Sønderjylland. En amerikansk flyinstruktør omkom ved ulykken.[8]
  • 14. februar 1956: En pilot mistede kontrollen med sin F-84G og måtte udløse katapultsædet. Piloten overlevede, men flyet blev knust mod jorden.[13]
  • 11. april 1956: En pilot mistede kontrollen med sin F-84G, der går i spin. Piloten udløste katapultsædet og reddede livet. Flyet blev knust mod jorden.[13]
  • 19. april 1956: En af Flyvevåbnets natjagere, en to-sædet Gloster Meteor NF-11 fløj i jorden og lavede en fem meter dybt hul ved nedslaget få hundrede meter fra Brande Stadion, hvor der blev spillet en fodboldkamp. Begge piloter omkom.[14]
  • 27. maj 1956: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned på vej tilbage fra en fly-opvisning ved Holbæk. Piloten omkom.[8]
  • 4. juni 1956: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned i Midtjylland, da flyet blev udsat for et såkaldt “lydmur-styrt”. Piloten omkom.[8]
  • 8. august 1957: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned på Djursland. Piloten sprang ud af flyet, men faldskærmen foldede sig ikke ud, hvorved piloten omkom.[8]
  • 15. august 1957: 23 omkom, da et russisk fly styrtede efter kollision med skorsten på H.C. Ørstedsværket.
  • 22. september 1957: To af Flyvevåbnets jetfly kolliderer i luften under Atlantøvelsen. Den ene pilot omkom, da flyet ramte jorden og brød i brand.[8]
  • 18. november 1957: En af Flyvevåbnets natjagere, en Meteor NF 11 med to piloter ombord styrter ned over Limfjorden under en øvelse i lav højde. Begge omkommer.[8][13]
  • 25. januar 1958: Indenfor 50 minutter indtrådte fire ulkker ved Flyvestation Karup. To F-84'ere havarerede under landing på flyvestationen og to andre F-84'ere løb tør for brændstof, hvorfor piloterne måtte skyde sig ud med katapultsædet, hvorefter flyene styrtede ned. To piloter omkom.[8][15]
  • 17. marts 1958: En F-84 styrter ned over landsbyen Uhre ved Vejle. Piloten omkom og to gårde blev sat i brand.[8]
  • 26. juni 1958: Et skolefly fra Flyvevåbnet styrter ned ved Christiansfeld. Begge piloter omkommer.[8]
  • 21. oktober 1958: Et redningsfly af typen Percival Pembroke fra eskadrille 722 styrter i Vesterhavet nær Mandø under en øvelse. De fire ombordværende omkommer alle.[13]
  • 26. januar 1959: Under en øvelse ved Flyvevåbnets skydeterræn i Nordjylland mistede en F-84'er pludselig højde og styrtede ned ved Tranum Klit. Flyet blev knust og brød i brand. Piloten omkom.[8]
  • 20. november 1959: En af Flyvevåbnets tosædede jetjagere styrtede ned over det nordlige Samsø. Begge piloter omkom.[8]

1960'erne[redigér | redigér wikikode]

1970'erne[redigér | redigér wikikode]

En TF-100F Super Sabre fra Flyvevåbnet styrtede ned den 1. juni 1977
  • 28. august 1971: Et Malév-fly på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Budapest, Ungarn, skulle mellemlande i Københavns Lufthavn. Kort før landing fløj flyet ind i en regnsky, men kom ikke ud igen. 31 ombordværende omkom; kun tre passagerer overlevede.
  • 7. november 1974: Et ambulancefly fløjet af Falck-Zonen af typen Britten-Norman BN-2A Islander med fem personer ombord styrtede ned i Augustenborg Fjord i tæt tåge under indflyvning til Sønderborg Lufthavn. En 14-årig pige og en sygeplejerske kunne svømme i land. De tre øvrige ombordværende omkom.[17]
  • 1. juni 1977: Efter at være kommet retur fra serviceeftersyn i USA styrtede to danske F-100 Super Sabre ned i maj måned 1977. Piloterne overlevede dog. Den tredje ulykke på mindre end en måned indtraf den 1. juni 1977, da en TF-100F Super Sabre styrtede ned nær Tange Plantage ved Bjerringbro. De to ombordværende piloter nåede ikke at skyde sig ud og begge omkom, da flyet med stor kraft ramte jorden. Flytypen fik samme dag flyveforbud.[18]

1980'erne[redigér | redigér wikikode]

LN-PAA fra Partnair, der i 1989 i flyvningen af Partnair Flight 394 forulykkede over Skagerak i den værste ulykke nogensinde i dansk luftrum.
  • 24. marts 1983: Et McDonnell Douglas DC-10 fly med 146 passagerer letter fra Kastrup Lufthavn med kurs mod Chicago. Lige efter flyet er lettet, eksploderer motoren. Flyet når at vende om og nødlander. Der udbrød desuden brand i bremsesystemet. Seks passagerer blev indlagt for shock, ellers slap alle uskadt.
  • 2. januar 1984: En Bell 212 helikopter opereret af Maersk Air på vej fra Esbjerg Lufthavn til en boreplatform i Gormfeltet styrter i havet grundet en mekanisk fejl. To piloter og en passager omkommer.[19]
  • 22. februar 1984: Et Douglas DC-9 fly med 116 passagerer og fem besætningsmedlemmer var tæt på at havarere ved indflyvningen til Aarhus Lufthavn.
  • 1. maj 1984: Et Boeing 720 fly fra Conair på vej fra Málaga til København fik problemer og var tæt på at havarere.
  • 19. juni 1984: To F-16 jagerfly kolliderede i luften under en NATO-øvelse over Assens. De to piloter i det ene fly omkom, da de forsøgte at skyde sig ud med katapultsæderne. Piloten i det andet fly skød sig ud og overlevede.[20]
  • 2. juni 1986: Et Douglas DC-8 fly fra Søndre Strømfjord til København, var tæt på at kollidere med en britisk Boeing 747 i luften over det sydøstlige Island. De to fly blev af kontroltårnet i Reykjavik ved en fejl dirigeret ind på samme kurs.
  • 19. oktober 1986: Et Douglas DC-9 fly med 102 passagerer og seks besætningsmedlemmer nødlander i Kastrup Lufthavn. Under nødlandingen knækker næsehjulet og flyet skrider af banen. Fire japanske turister kommer til skade om bliver indlagt på hospital.
  • 24. marts 1989: Et Maersk Air fly fra København til Rønne forulykker under landingen i Bornholms Lufthavn efter at have fået problemer med det hydrauliske system. Flyets landingsstel bryder sammen, og flyet kurer 500 m ud over landingsbanen. Ingen kommer noget til.
  • 8. september 1989: Partnair Flight 394 styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var lettet fra Oslo og var på vej mod Hamborg, men undervejs knækkede flyets hale fra hinanden. Alle 55 om bord omkom.

1990'erne[redigér | redigér wikikode]

  • 19. februar 1990: En et-motors Bonanza flyvemaskine styrtede ned i en villa på Brenderupvej i Kastrup, Amager. Piloten omkom men beboerne, en mor og hendes datter, havde netop forladt huset for at gå en tur og overlevede dermed.[21]
  • 3. november 1993: Der udbryder en kraftig røgudvikling i et McDonnell Douglas MD-80 fly i Kastrup Lufthavn (flyrute 666), der netop er landet. Flyet evakueres i gaten. En person bringes på hospitalet.

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

  • 27. oktober 2004: Et ultralet fly styrtede ned ved Revninge nær Nyborg. Piloten og en flyveelev omkom.[22]
  • 18. juni 2005: Et North American Havard veteranfly styrtede ned under træning ved Flyvestation Karup til et flystævne den næste dag. Piloten og en passager omkom ved styrtet.[23]
  • 9. september 2007: Landingsstellet på et Dash8 bryder sammen, hvorved flyet forulykkede under landing i Aalborg Lufthavn, hvorefter der opstod brand i den ene af flyets to motorer. Et propelblad passerede gennem kabinen.[24] Alle 73 om bord slipper uskadt.
  • 27. oktober 2007: Landingsstellet på et Dash8 brød sammen, hvilket resulterede i at flyet forulykkede under landing i København Lufthavn. Alle om bord slipper uskadt. Dash8 udfases af SAS dagen efter (se artiklen om Dash8).

2010'erne[redigér | redigér wikikode]

Et fly af typen Aermacchi F-260, der styrtede ned den 24. marts 2012 nær Vojens under en mislykket kunstflyvning.
  • 5. april 2010: En Piper Cherokee Warrior PA-28 med fire ombord rammer under flyvning i lav højde en række træer nær Sæby og styrter ned. 3 ud af 4 ombordværende omkommer.[25]
  • 11. oktober 2010: Et ultralet fly forulykkede ved Herning flyveplads, mens piloten trænede start og landing. Flyets pilot omkom ved styrtet.[26]
  • 4. marts 2011: Et Dash8 fly med 34 om bord skred ud over landingsbanen i Nuuk Lufthavn. Alle slap uskadt.[27]
  • 22. juli 2011: Et privatfly af typen Cessna 150B ramte under flyvning i lav højde grundet dårlige vejrforhold barduner ved Jyderupsenderen nær JyderupSjælland. Flyet styrtede herefter mod jorden. Piloten omkom.[28]
  • 24. marts 2012: Et en-motoret fly af typen Aermacchi F-260 styrtede ned, da det under en kunstflyvningsmanøvre i lav højde ramte en række træer. Piloten kom alvorligt til skade og en betalende passager, der fejrede polterabend, omkom.[29]
  • 15. september 2012: En tysk Learjet 24D styrter ned under indflyvning til Rønne lufthavn. Årsagen til styrtet var brændstofmangel forårsaget af pilotfejl. Pilotens certifikat var udløbet og omstændighederne ved flyvningen uklare.[30]. Pilot og passager kom begge alvorligt til skade. Der blev efterfølgende rejst tiltale mod piloten.[31]
  • 4. september 2014: Et tysk sportsfly styrter i vandet udfor MunkeboFyn. Begge ombordværende omkommer.[32]
  • 5. september 2014: En helikopter af typen Robinson R44 styrter i havet mellem Røsnæs og Samsø. De fire ombordværende omkommer. Flyvningen skete under vejrforhold, der ikke var optimale og med forringet sigtbarhed. Under et sving blev næsestillingen ændret, således at helikopteren fløj i havet i en vinkel på 45 grader.[33][34]
  • 12. marts 2015: Et ultralet fly styrter ned ved Vorup og bryder i brand. Piloten omkommer.[35]
  • 16. oktober 2017: Et ultralet fly styrter ned ved Audebo nær Holbæk efter at være lettet fra Roskilde Lufthavn. Begge ombordværende omkommer.[36]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gregersen, M.; Jensen, S. & Knudson, P.J. (1995): The crash of the Partnair Convair CV-580 in the Skagerrak: identification of the deceased. Aviat. Space Environ. Med. 66: 158-163.
  2. ^ "Deadly Prize." Mayday. [TV documentary series]
  3. ^ Svensk rapport: F16-fly forårsagede norsk flystyrt, Berlingske, 25. februar 2003
  4. ^ Den værste flykatastrofe i Danmark, www.flykatastrofer.dk, hentet 17-06-2014
  5. ^ Sovjetisk flyulykke i Københavns Havn, flyulykker.dk
  6. ^ Radioavisen den 10. april 1939 jf. manuskriptet hertil jf. larm.fm
  7. ^ Flykatastrofen i Kastrup 1947, dinby.dk
  8. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao ap aq Danske soldater faldet i tjenesten 1936-1974, krigeren.dk
  9. ^ Flykatastrofen på den første tur fra Madrid, flykatastrofer.dk
  10. ^ a b c d Flyvehistorisk Tidsskrift, Marts 2014
  11. ^ a b c Flyvehistorisk Tidsskrift, December 2013
  12. ^ Det første danske havari med et jetfly på Flyvestation Vandel
  13. ^ a b c d e f g En jagerpilots dag/logbog, Erik Hansen
  14. ^ brandehistorie.dk
  15. ^ Flyvevåbnets historie 1945-1959
  16. ^ Beskrivelse af ulykken på aviation-safety.net
  17. ^ Beskrivelse af ulykken på Aviation-safety.net
  18. ^ Danske soldater faldet i tjenesten 1975 – 2007, krigeren.dk
  19. ^ Beskrivelse af styrtet på Aviation-safety.net
  20. ^ Danske jagerfly-ulykker: Lynnedslag, flammer og dødelige kollisioner, dr.dk
  21. ^ Køb – Ekstra Bladet
  22. ^ Instruktør og elev dræbt ved øvelsesflyvning, jp.dk, 27.10.2004
  23. ^ Fly styrtet ved Karup - to dræbt, bt.dk, 18. juni 2005
  24. ^ Videooptagelse af styrtet
  25. ^ Datter fra flyulykke er død, eb.dk 7. april 2010
  26. ^ Pilot er dræbt ved flystyrt i Herning, Fyens.dk, 11. oktober 2010
  27. ^ Fly kørte af landingsbanen TV 2 Nyhederne
  28. ^ Havarikommissionens rapport
  29. ^ Haverikommissionens rapport om flystyret den 24.03.2012
  30. ^ Var nedstyrtet fly på Bornholm et smuglerfly?, BT.dk, 18. september 2012
  31. ^ Omtale af styrtet på aviation-saften.net med link til havarirapport
  32. ^ To omkommet efter sportsfly er styrtet ned, dr.dk, 4. september
  33. ^ Helikoptervrag bjærget, 24-7news.dk
  34. ^ Foreløbig havarirapport
  35. ^ Flystyrt ved Vorupør: 66-årig mand er omkommet, tv2nord.dk, 12.03.2015
  36. ^ To personer afgået ved døden efter flystyrt nær Holbæk, 16.10.2017, bt.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]