Erik Christoffersen

Erik Christoffersen
Erik Christoffersen
Født	ca. 1307
Død	1331 eller 1332; Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland
Gravsted	Sankt Bendts Kirke, Sorø Kloster
Far	Christoffer 2.
Mor	Eufemia af Pommern
Søskende	Valdemar Atterdag,; Otto Christoffersen,; Margrethe
Ægtefælle	Elisabeth af Holsten-Rendsborg (1330/1329-1331)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Erik Christoffersen (født omkring 1307, død 1331 eller 1332) var en dansk prins og medkonge af Danmark 1321-1326 & 1329-1331/32.

Levned[redigér | rediger kildetekst]

Sankt Bendts Kirke i Ringsted blev Erik Christoffersens sidste hvilested. Han blev det sidste mandlige kongelige familiemedlem, der har fået sin gravplads i denne kirke.

Han var ældste søn af kong Christoffer II og dronning Eufemia af Pommern. Efter at hans far blev valgt til konge i 1320 blev Erik anerkendt som efterfølger det følgende år (før august 1321^[1]). De blev begge kronet den 15. august 1324^[2]^[3] i Vordingborg af ærkebiskop Esger af Lund.^[4]

To år efter kroningen udbrød der opstand; Erik blev sendt med tropper til Vestsjælland, men hans soldater begyndte at slutte sig til oprørerne hvorefter Erik forskansede sig i Taarnborg Slot. Herfra overgav han sig nogle uger senere, hvorefter han blev ført i lænker til Haderslevhus. Her sad han i fangenskab, mens faren blev jaget ud af landet.

Først var marsk Ludvig Albertsen hans vogter, senere blev han overladt til farens halvbror, Johan af Holsten. Denne sluttede i november 1329 et forlig med Christoffer om sønnens frigivelse, året efter indgik Erik ægteskab med grev Gerts 30-årige søster Elisabeth af Holsten-Rendsborg ^(de), enke efter hertug Johan 2. af Sachsen-Lauenburg. Da Christoffer kort efter stod på grev Johans side i slaget mod grev Gert, forskød Erik sin hustru. På flugt efter en kamp ved Slesvig den 30. november 1331, styrtede Erik med sin hest ved Danevirke.^[2] Han døde kort efter i Kiel enten sidst i 1331 eller i begyndelsen af 1332, og blev begravet i Sorø Klosterkirke.^[5] Senere blev hans lig overført til Sankt Bendts Kirke i Ringsted, og Erik Christoffersen er dermed den næstsidste af middelalderens kongelige, der blev begravet i denne kirke.

Afstamning[redigér | rediger kildetekst]

På såvel den rent fædrene som den rent mødrene side kan man følge Erik Christoffersens aner 11 generationer tilbage. Hans ældste kendte fædrene forfader var stormanden Bjørn, der levede engang i 900-tallet, mens hans kognatiske aner kan føres tilbage til den østromerske adelsdame og titulær kejserinde Anna Dalassene ^(en) (c. 1025/30 – 1. november 1100/02), der udøvede en betydelig politisk magt og indflydelse i østromerske forhold navnlig i årene 1081–1097. Udover den rent fædrene og mødrene afstamning kan Erik Christoffersen forfædre spores, i nogle tilfælde meget langt tilbage i tiden, til stort set alle hjørner af Europa.

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

^ Peter Frederik Suhm: Historie af Danmark. 12te Tome fra Aar 1320 til 1340. (ss. 43-44)
^ ^a ^b Johannes C. H. R. Steenstrup (1890). "Erik, udvalgt Konge". Dansk biografisk Lexikon, Bricka. runeberg.org. Arkiveret fra originalen 5. september 2019. Hentet 2018-05-03.
^ Peter Frederik Suhm: Historie af Danmark. 12te Tome fra Aar 1320 til 1340. (ss. 11 & 84)
^ Anders Leegaard Knudsen (2008). "Kongeriget Danmark i 1332 – et fallitbo". Historisk Tidsskrift. tidsskrift.dk. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018. Hentet 2018-05-03.
^ Birgitte Bøggild Johannsen (2014). Karin Kryger (red.). Danske Kongegrave, II. København: Museum Tusculanum. s. 33.