Knud Danaást
| Knud Danaást | |
|---|---|
.jpg) Knud Danaást som dreng gengivet i Lorenz Frølichs streg fra 1855 | |
| Personlig information | |
| Død |
17. oktober 962  |
| Far |
Gorm den Gamle |
| Mor |
Thyra Dannebod |
| Søskende |
Harald Blåtand, Gunhild Kongemor, Toke Gormsen |
| Ægtefælle |
Tove af Danmark |
| Børn |
Svend Tveskæg, Guldharald |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast) eller Knud Gormsen var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke. Tilnavnet danaást betød "elsket af danerne" (norrønt åst betød "kærlighed").[1] Foruden den hengivenhed, der ligger i tilnavnet, så fortælles der om hans fremtoning og karakter, at han var lyshåret samt venlig af sind.[2]
Dåb og opvækst[redigér | rediger kildetekst]
Knud Gormsen blev angiveligt døbt i 930'erne. Ifølge Suhm fandt det sted i 934 med den tyske konges mellemkomst, mens Knud var på togt i Frisland,[3][a] hvorimod Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum fortæller, at Knud blev døbt i Hamborg i sin barndom eller tidlige ungdom tillige med sin broder Harald af ærkebiskop Atheldag i 937. Efter dåben voksede de to brødre i nogle år op forskellige steder i Østfranken (Tyskland) blandt andet i Merseburg og Quedlinburg.[4][b]
Medkonge af Danmark[redigér | rediger kildetekst]
Knud blev gjort til medkonge af Danmark i 947 sammen med sin far Gorm, og fungerede som sådan frem til sin død i 962.[5][6]
Ifølge Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum blev Knud gift med Tove i foråret 962. Hun fødte siden sønnen Sven i påsken 963 seks måneder efter at Knud Danaást var faldet i et slag i Irland i oktober 962. Sønnen blev efterfølgende betragtet som broderen Haralds barn, eftersom Tove havde giftet sig med Harald inden barnets fødsel.[5][7]
Der er blevet fremført formodning fra fleres side, at skelettet i kammergraven i Jelling Kirke faktisk er de jordiske rester af Knud Danaást.
Sagnet om Knuds død[redigér | rediger kildetekst]
Knud blev ifølge oplysningerne i forskellige sagaer dræbt under et vikingetogt til Irland. Sammen med sin bror Harald skal han have belejret Dublin. En aften han morede sig i våbenleg med sine mænd blev han dødeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at deres anfører var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket. Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm skal ifølge sagnet have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at sige noget hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om hun meldte ham Knuds død, svarede hun "Det melder du og ikke jeg." Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "fulgte dem begge til graven med de samme tårer". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han den lille Jellingsten til minde om hende.[8]
I en mere samtidig kilde gengives overbringelsen af dødsbudskabet anderledes. Der er i denne version stadig ingen, der tør sige direkte til kong Gorm, hvad der er sket med hans søn, men ellers er det her ikke Knuds mor Thyra / Thorvi men derimod hans unge enke dronning Tove / Tófa, der ved at optræde iklædt sørgetøj får gjort kong Gorm opmærksom på tabet af hans ældste søn.[9]
Knuds søn Guldharald[redigér | rediger kildetekst]
Knuds ældste søn, om hvilken vi ikke kender moderens navn, hed Harald, men blev kaldt Guldharald.
Denne søn kom senere i et modsætningsforhold til sin farbror Harald Blåtand, og det endte med at koste sønnen livet.
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Der er muligvis fra Suhms side sket en sammenblanding af personerne her, for i anden anledning nævnes det, at kong Chnob/Gnupa/Knud også blev døbt ved den tyske konges mellemkomst dette år, altså 934 (andre kilder kunne dog antyde et andet årstal).
- ^ Hvornår Knud var født oplyses vi ikke om, men broderen Harald var fem år ved dåben i 937, så Knud har, selvom han var ældre end Harald, næppe været fyldt 16 år, da dåben fandt sted; første halvdel eller midten af 920'erne kunne derfor være en rimelig formodning for fødselstidspunktet for Knud?
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Glosbe: "åst i norsk bokmål"
- ^ R. J. Holm: Danmarks Historie fortalt for Ungdommen. Første Del, femte Udgave., København, 1894 (s. 31)
- ^ Peter Friderich Suhm: Historie af Danmark, fra Aar 804 til 941 (II. Tome), København, 1784 (s. 567)
- ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 325-327)
- ^ a b Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingakungens guldskatt, Malmö, 2021 (ss. 327-335)
- ^ Leif Baun - Vejle Amts Folkeblad, 5. juli 2021: "Kongerækken forlænges: Sensationel svensk bog om Danmarks vikingetid" (ss. 10-11)
- ^ Leif Baun - Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 2022: "Pludselig lå der en fin krans på kirkegulvet" (s. 10)
- ^ Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Kongerækken: Gorm den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg, 2017
- ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Rosborn, Sven; Sielski, Tomas (2021), Vikingekongens guldskat. Om opdagelserne af et mistet manuskript, Harald Blåtands grav og fæstningen Jomsborgs beliggenhed, ISBN 978-91-986780-2-4
