Harald Kesja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Harald Kesja eller Harald Kesje (ca. 1080 - 1135 i nuværende Skibet Sogn, Vejle Kommune (tidl. Vejle Amt)) var en dansk prins og rigsforstander, og 1134-1135 anerkendt som konge i Jylland. Tilnavnet Kesja er norrønt for "spyd".[1].

Han var søn af kong Erik Ejegod, konge af Danmark 1095-1103 og en unavngiven frille.[2] Han var halvbror til hertug Knud Lavard og kong Erik Emune.[3]

Tronkræveren[redigér | redigér wikikode]

Harald Kesja gjorde flere gange krav på kronen, og opnåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne, men blev dræbt i 1135 af sin halvbror, Erik Emune. Erik lod også de fleste af Haralds sønner dræbe.

Harald fungerede, sammen med biskoppen af Lund (senere Nordens første ærkebiskop) Asser, som rigsforstander 1103-1104 for sin far, mens denne var på pilgrimsfærd til Jerusalem. Som stedfortræder blev han kendt som hårdhændet og grusom. Dette var stærkt medvirkende til, at han ikke blev valgt som konge, da hans far døde i 1103Cypern. De danske høvdinge valgte i stedet Niels, en af Svend Estridsens sønner, til konge. Harald er hos Saxo kendt som voldsmand og en af de sidste vikinger. Han hærgede i og omkring Roskilde. I Gesta Danorum berettes det, at Harald opførte Haraldsborg i begyndelsen af 1100-tallet.

Efter at kong Niels og Harald Kesja m.fl. havde lidt nederlag i slaget ved Fodevig 2. pinsedag i juni 1134, flygtede Harald og Niels vestpå. Niels gjorde Harald til medkonge, men Harald fulgte ikke med Niels til Slesvig, hvor den gamle konge blev dræbt senere samme måned. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland; men året efter, i 1135, blev han overrumplet af sin halvbror Erik ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle Å?) sammen med alle sine sønner. Harald Kesja blev straks halshugget. 8 af Haralds 9 overlevende sønner blev ført bort østpå og nogle skåninger fik opgaven, at gøre det af med sønnerne. De blev myrdet og smidt i en umarkeret grube (formentlig på den ø, hvor den nuværende by Sorø ligger).[4] Kun sønnen Oluf slap fra disse begivenheder med livet i behold.[5].

Ægteskab og familie[redigér | redigér wikikode]

Harald Kesja var gift med Ragnhild Magnusdatter, datter af den norske konge Magnus Barfod. Snorre skriver i Magnussønnernes saga: "Ragnhild — kong Magnus Barfods datter — blev af sine brødre gift med Harald Kesja; han var søn af den danske kong Erik den Gode. Deres sønner var Magnus, Olav, Knud og Harald" [6] Det vi sige, at Harald Kesja altså formentlig fik fire af sine børn med Ragnhild, nemlig:

  • Oluf Haraldsen
  • Magnus Haraldsen (død 1134)
  • Harald Haraldsen (død 1135)
  • Knud Haraldsen (død 1135)

Foruden disse 4 sønner havde Harald yderligere 8 sønner, vi kender navnet på, nemlig: Bjørn Jernside (død 1134), Erik Diakon (død 1134), Sivard Haraldsen (død 1135), Erik Haraldsen (død 1135), Svend Haraldsen (død 1135), Niels Haraldsen (død 1135), Benedict Haraldsen (død 1135) og Mistvint Haraldsen (død 1135). Endvidere var der yderligere 3 sønner, som vi ikke kender navnene på.

Lokaliteter opkaldt efter Harald Kesja[redigér | redigér wikikode]

Et antal lokaliteter i Danmark er navngivet eller opkaldt efter Harald Kesja. På marken lidt sydvest for landsbyen Jennum i Skibet Sogn finder man en gravhøj fra oldtiden kaldet Haraldshøj. Navnet på højen antages at være et minde om Harald Kesja. Syd for denne høj ligger gården Haraldsminde (Jennumvej 71), der har fået navn efter højen - og Harald Kesja.[7][8] Hvorvidt vejnavnet "Haraldsvænget" syd for Haraldsminde følger denne opkladelsesrække, eller om det har sit navn fra en anden kilde, er ikke umiddelbart oplyst.
Nord for Roskilde opførte Harald Kesja borgen Haraldsborg. I Harald Kesjas tid var der sandsynligvis tale om en motte-and-bailey borg.[9][10] Denne blev siden erstattet af en borg af sten ved samme navn, der dog blev nedrevet i 1534.[11][12][13] I samme område opførtes en vandmølle, der omtales første gang i kilderne i 1295. Den har gået under såvel navnet Haralds Mølle som navnet Haraldsborg Mølle. Møllen nedbrænder dog totalt i 1909, og bliver ikke genopført.[14][13] I 1910 overgik navnet Haraldsborg til den nyopførte husholdningsskole, der først går under navnet Haraldsborg Kogeskole, men som snart bliver kendt som Haraldsborg Husholdningsskole. Denne lukker i 1954, men bygningen overtages i 1957 af Roskilde Kommune, og navnet Haraldsborg fortsætter både som plejehjem og senere som psykiatrisk bocenter. I 2017 blev blev det bestemt, at stedet dog fremover skulle hedde Liljeborg,[13] og den 12. januar 2018 åbnede Julemærkehjemmet Liljeborg i det gamle Haraldborgs bygninger.[15][16] Af selve Harald Kesjas "Haraldsborg" er der ikke længere nogle synlige spor. Resterne af borgpladsen og de øvrige synlige rester blev aldeles udraderet, da man i 1920'erne anlagde et villakvarter på stedet,[17] men navnet lever videre i vejnavnet Haraldsborgvej, der blev anlagt på stedet, hvor borgen havde ligget.[18] Udover vejnavnet finder man endelig også navnet Haraldsborg i tilknytning til Haraldsborg Vandværk, der dog lukker for driften senest i august 2020.[19][20]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefælle, og om hvorvidt der er tale om 1. eller 2. ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Harald Kesja" i: Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 12. maj 2018. 
  2. ^ Johannes C. H. R. Steenstrup. Medieval Danish Families: Harald Kesja, --1135--, ~ Ragnhild, a daughter of Magnus Barfod. Hentet 2010-12-21. 
  3. ^ Erik Emune ca. 1090-1137. Danmarkshistorien.dk. Hentet 13/9-2015
  4. ^ Harald Andersen: "En ø som hedder Suer" i Skalk, nr. 6, 2002.
  5. ^ Aksel E. Christensen: "Harald Kesja" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.. Hentet 7. maj 2018. 
  6. ^ http://heimskringla.no/wiki/Magnuss%C3%B8nnernes_saga_(dansk) (kap. 22)
  7. ^ Signe Rasmussen (et al.), 1997: Uddrag af Jennum Ejerlaugs historie
  8. ^ "Ikke den Harald..." - Fredericia Dagblad, 19. november 2014, side 11
  9. ^ Haraldsborg 1132
  10. ^ Haraldsborg - plantegning set fra oven
  11. ^ Hendrik Behrmann: Grundrids til en historisk-topographisk Beskrivelse af det gamle Konge- og Bispesæde Roeskilde med sine egne og Omegnens Mærkværdigheder, især dens Domkirke og sammes Monumenter, fra de ældste Tider indtil vore Dage, 1832
  12. ^ Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab: "Haraldsborg Slotsbanke"
  13. ^ a b c Per Steenholdt - Paperboy, 1. sektion, side 18 - 18. april 2017: "Nu forsvinder Haraldsborg" og (samme artikel): Per Steenholdt: "Nu forsvinder Haraldsborg"
  14. ^ Mette Høj: "Haraldsborg Mølle 1823" i ROMU 2009 (s. 63-74)
  15. ^ Kronprinsessen åbnede JULEMÆRKEHJEMMET lILJEBORG
  16. ^ Julemærkehjemmet Liljeborg
  17. ^ Anne Knudsen: "Landet med de tusind borge" (anmeldelse af Rikke Agnete Olsens Danske middelalderborge (2011)) i Weekendavisen 4. april 2012, s. 4
  18. ^ Krak: Haraldsborgvej
  19. ^ Roskilde Kommune: "Tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelse til Haraldsborg Vandværk" (23.05.2018)
  20. ^ "Vandstigning testes inden vandværk bliver lukket" i Dagbladet - Roskilde, lørdag 26. maj 2018 (147. årgang, nr. 195), 1. sektion, side 8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]