Harald Kesja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Harald Kesja (ca. 1080 - 1135 i nuværende Skibet Sogn, Vejle Amt) var en dansk prins og rigsforstander.

Han var søn af kong Erik Ejegod, konge af Danmark 1095-1103 og en unavngiven frille.[1] Han var halvbror til hertug Knud Lavard og kong Erik Emune.[2]

Harald Kesja gjorde krav på kronen, men blev dræbt af sin halvbror, Erik Emune. Erik dræbte også de fleste af Haralds sønner. Selv om han ikke fik tronen selv, fungerede han som rigsforstander 1103-1104 for sin far, mens denne var på pilgrimsfærd til Jerusalem. Som stedfortræder blev han kendt som hårdhændet og grusom. Dette var stærkt medvirkende til, at han ikke blev valgt som konge, da faderen døde i 1103Cypern. De danske høvdinge valgte i stedet Niels, en af Svend Estridsens sønner, til konge. Harald er hos Saxo kendt som voldsmand og som en af de sidste vikinger. Han hærgede i og omkring Roskilde. I Gesta Danorum berettes det, at Harald opførte Haraldsborg i begyndelsen af 1100-tallet.

Harald Kesja var gift med Ragnhild, datter af den norske konge Magnus Barfod. Harald Kesja fik to børn, Oluf Haraldsen og Bjørn Haraldsen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Johannes C. H. R. Steenstrup. Medieval Danish Families: Harald Kesja, --1135--, ~ Ragnhild, a daughter of Magnus Barfod. Hentet 2010-12-21. 
  2. Erik Emune ca. 1090-1137. Danmarkshistorien.dk. Hentet 13/9-2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi