Harald Kesja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Kesja
Harald Kesias kåring på Urnehoved Ting 1134.jpg
Mindesten for Harald Kesjas kongehyldning i 1134
Personlig information
Født 1080 Rediger på Wikidata
Død 1135 Rediger på Wikidata
Dødsårsag Halshugning Rediger på Wikidata
Far Erik Ejegod Rediger på Wikidata
Mor NN Rediger på Wikidata
Søskende Erik Emune,
Knud Lavard,
Ragnhild Eriksdatter Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ragnild Magnusdatter Rediger på Wikidata
Børn Oluf Haraldsen,
Bjørn Jernside Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Stormand og tronprætendent
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og meget kortvarigt også konge.

Det er navnlig beretningen i Gesta Danorum, skrevet af Saxo omved år 1200, der giver de oplysninger der kendes om Harald, mens Roskildekrøniken som den mest samtidige beretning har sit fokus på Haralds moralske omdømme.[1] Tilnavnet Kesja, eller Kesje er det norrøne ord for et spyd.[2]

Slægt og familie[redigér | rediger kildetekst]

Harald Kesja var søn af Erik Ejegod - konge af Danmark 1095-1103 - og en unavngiven frille, og halvbror til Knud Lavard - helgenkåret år 1170, men også kendt som Knud Hertug - og Erik Emune - konge af Danmark 1134-1137.[3]

Ragnhild  - kong Magnus Barfods datter  - blev af sine brødre gift med Harald Kesja; han var søn af den danske kong Erik den Gode. Deres sønner var Magnus, Olav, Knud og Harald


Fra ægteskabet med Ragnhild, datter af den norske kong Magnus Barfod, havde Harald fire sønner. Oluf blev konge i Skåne 1140-1143, og var også den eneste af Haralds mange sønner der overlevede opgøret med Erik Emune i 1130'erne. Der kendes navnene på 12 sønner, og hertil havde Harald efter sigende endnu tre sønner. De to ældste sønner, Bjørn Jernside og Erik Diakon, blev druknet i Slien, efter bud af Erik Emune 1134, selvom de på det tidspunkt havde kæmpet i forbund med Erik Emune. Samme år faldt ægtesønnen Magnus i slaget ved Fodevig i Skåne, mens Sivard, Erik, Svend, Niels, Benedict og Mistivint, sammen med ægtesønnerne Knud og Harald, blev henrettet af Erik Emune 1135, og fik deres sidste hvilested i en umarkeret grube, måske på Sejrø, måske på den ø hvor den nuværende by Sorø ligger.[4][5]

Harald Kesjas anetavle[kilde mangler]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Thorgils Sprakeleg
 
 
 
 
 
 
 
8. Ulf Jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Svend Estridsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
9. Estrid Svendsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Sigrid Storråde[fn 1]
 
 
 
 
 
 
 
2. Erik Ejegod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. Ukendt frille
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Harald Kesja
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Ukendt frille
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  1. ^ Her angives hvad der synes at komme i mindst konflikt med traditionen, men identiteten af Svend Tveskægs ægtefælle er kontroversiel, ligeså hvorvidt der er 1 eller 2 ægtefæller.

Striden om tronen[redigér | rediger kildetekst]

Harald vandt stor magt og indflydelse allerede fra året 1102, sammen med biskop Asser, der netop stod til at blive Nordens første ærkebiskop ved ærkebispesædet i Lund. Harald gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne.

MCIII uacat regnum sub custodibus haraldo filio eius, et domino ascero lundensi arce episcopo
[1103 Harald Kesja og biskop Asser er rigets vogtere]

Ukendt skriver, o.1135[6]. Weibull 1923, Series regnum, s.47 [Oversættelsen er vejledende]


1102, kort før Erik Ejegods pilgrimsfærd til Jerusalem, får Harald vide beføjelser som rigets vogter, og ihukommes mange hundrede år senere som rigsforstander.[7] Hos Saxo beskrives Harald som en hårdhændet voldsmand, der derfor blev vraget som konge. Som traditionen lyder valgte de danske høvdinge i stedet Niels en af Svend Estridsens sønner til konge i 1104, efter Erik Ejegods død 1103Cypern.[8]

Harald fulgte med kongen på hærtogt mod abodritterne hvor han blev hårdt såret.[9] Herefter har Harald holdt til på Roskilde-egnen og holdt sig til bedste med rigdommen blandt de handelsdriftige borgere i Roskilde, hvor han lod bygge borganlægget Haraldsborg.[10] Måske først engang i 1120'erne kom det til en strid mellem Erik Emune og Harald over noget arvegods fra Erik Ejegod. Erik hærgede da Haralds gårde og flygtede med godset til Arnakke. Men Harald vidste sig ikke sikker og brændte sit eget gods. Knud Lavard siges at have mæglet på tinge til Eriks fordel.[11]

Og som straf for at de havde bygget bliderne, og også fordi han havde hørt hvordan de løgnagtigt havde pralet af at have dræbt ham, skamferede Harald dem alle sammen ved at skære næsetippen af dem mens han blev ved med at spørge dem om det mon var deres spyd der havde dræbt Harald!

Saxo, o.1135. Gesta Danorum 13.11.2 Zeeberg 2000, s. 575
Kongetitelen
Kortsignatur
Fodevig med Halør (sv) marked. Skanør-Falsterbos sildemarked ligger lige på den anden side af næsset
1. Ringvolden ved Eskilstorp.
2. En af Skånes største gravpladser fra jernalderen på Lilla Hammarsnæs
3. En påbegyndt ringborg (trelleborg).
4. Omtrentligt havnebassin i vikingetiden. Kunne være den skånske ledingsflådes samlingsplads.
5. Lille Hammars kirke, nedrevet 1583.
6. Kungstorp eller Kungsgården.
7. Snekkebjer. ”Snecka” var vikingetidens krigsskib.
8. Enkeltgård, måske en kongsgård.
9. Bådgrav, formentlig fra vikingetiden.
10. ”Kungshögen”, gravhøj fra bronzealderen.
11. Vold fra vikingetiden

1131, efter drabet på Knud Lavard, var der urolige tider. Harald og Erik Emune trådte på tinge og "fordrede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels". Men forbundet mellem Erik og Harald blev kortvarigt, muligvis foranlediget af skåningernes valg af Erik Emune til konge. Erik havde også støtte hos Bodil-slægten, Hvide-slægten og Trund-slægten, og rasede år 1133 mod Haraldsborg, med hjælp fra tyske håndværkere der kunne bygge en blide.[12]

1134 står Harald i forbund med Niels og Magnus den Stærke, der nu er blevet kronet til konge af kejser Lothar i påskedagene - Knud Lavard havde også stået i troskab til Lothar. 2. pinsedag i juni opsøger de Erik Emune ved dennes bastion i Hammer - Erik står her sammen ærkebiskop Asser og, efter sigende, 300 tyske riddere. Slaget ved Fodevig er afgørende, og Harald må flygte med kong Niels. Niels blev kort efter henrettet i Slesvig by, men forinden havde han gjort Harald til samkonge, og traditionelt fortælles det også at Harald efter Niels' død skal have ladet sig hylde på Urnehoved Tingsted i Sønderjylland. I 1135 bliver Harald ved vintertide overrumplet af Erik ved landsbyen Skiping (i dag Skibet) ved Vejle Å, sammen med alle sine sønner, og Harald bliver halshugget på stedet.[13]

Lokaliteter opkaldt efter Harald Kesja[redigér | rediger kildetekst]

På marken lidt sydvest for landsbyen Jennum i Skibet Sogn finder man en gravhøj fra oldtiden som kun løseligt kan dateres til perioden før år 1066,[14] men navnet på højen, "Haraldshøj", har været kendt som et minde om Harald Kesja. Syd for denne høj ligger gården "Haraldsminde" (Jennumvej 71), der nok har fået navn efter højen, mens vejnavnet "Haraldsvænget" syd for Haraldsminde snarere er opkaldt efter gården.[15][16]

Nord for Roskilde stod Haraldsborg, der sandsynligvis var en palisadeborg. I samme område kendes en mølle, første gang nævnt 1295. Den har gået under såvel navnet Haralds Mølle som navnet Haraldsborg Mølle. Møllen nedbrænder i 1909, og bliver ikke genopført.[17]

Fra 1400-tallet kendes en håndfuld kongebreve skrevet i Haraldsborg, såkaldet Harritsborg, så borgen kan være blevet genopbygget efter raseringen år 1133, men formentlig netop først i 1400-tallet. J. P. Trap mener Grev Christoffer lod den nedrive i 1534, og Traps forudgående notering om "Slottet" i Kronens besiddelse år 1536 vedrører sikkert Københavns slot på Slotsholmen, der havde været Roskildebispens ejendom.[18] Henry Petersen noterer også Harritsborgs ødelæggelse ved Grev Christoffer men nævner ikke noget slot i Roskilde.[19] Ikke destomindre kendes i 1700-tallet Haraldsborg Slotsbanke hvor der nu holdes skydeøvelser.[20] De sidste synlige spor af borganlægget forsvinder endeligt i 1920'erne, da man anlagde et villakvarter på stedet. Navnet lever videre i vejnavnet Haraldsborgvej, mens det lokale Haraldsborg Vandværk stod til at lukke i august 2020.[21][22][23][24]

Haraldsborg der fungerede som husholdningsskole fra 1910 til 1957.

Haraldsborg Husholdningsskole[redigér | rediger kildetekst]

I 1910 blev der i Roskilde bygget en husholdningsskole, der først går under navnet "Haraldsborg Kogeskole", men som snart bliver kendt som Haraldsborg Husholdningsskole. Den lukker i 1954, men bygningen overtages i 1957 af Roskilde Kommune, og navnet Haraldsborg hænger ved da bygningen nu finder anvendelse som plejehjem og senere som psykiatrisk bocenter. Men i 2017 blev det bestemt, at stedet fremover skulle hedde Liljeborg, hvor "Julemærkehjemmet Liljeborg" så åbnede 12. januar 2018.[25][26]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Høj, Mette (2010), "Haraldsborg Mølle 1823" (PDF), ROMU, Roskilde Museums Forlag: 63-74, ISBN 9788788563757, arkiveret fra originalen (PDF) 8. oktober 2021, hentet 4. oktober 2021
  • Petersen, Henry (1890), "Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde?", Historisk Tidsskrift: 319-358, hentet 4. oktober 2021
  • Skyum-Nielsen, Niels (1971), Kvinde og slave, Munksgaard, ISBN 8716005570
  • Skyum-Nielsen, Niels (1994), Fruer og vildmænd, Akademisk Forlag, ISBN 8750032461
Webressourcer
Opslagsværker
Primærkilder

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ DBL 2016 ; Gelting 2002, Forfatteren og hans tid: spec. s.58-59
  2. ^ DBL 2016 ; DBL 1896 ; SDE 2011
  3. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 ; SDE 2011
  4. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 ; Skyum-Nielsen 1971, s. 79
  5. ^ Harald Andersen: "En ø som hedder Suer" i Skalk, nr. 6, 2002. Sejrø: Jvf. Jørgen Olrik (1898) "Roskildekrøniken", s.36n3
  6. ^ Weibull 1923, Indledning, s.XLII
  7. ^ Skyum-Nielsen 1971, s. 37. Lignende DBL 1896 ; DBL 2016 ; SDE 2011
  8. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 ; SDE 2011 ; Skyum-Nielsen 1971, s. 37
  9. ^ DBL 1896 ; DBL 2016
  10. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 ; Skyum-Nielsen 1971, s. 68
  11. ^ DBL 1896. Kort omtalt i DBL 2016. 1120'erne: Skyum-Nielsen 1971, s. 70
  12. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 (citat herfra) ; Skyum-Nielsen 1971, s. 70-72 (kongevalg:s.71)
  13. ^ DBL 1896 ; DBL 2016 ; Skyum-Nielsen 1971, s. 76-77,79 (tyske riddere: s.77)
  14. ^ kulturarv.dk: Haraldshøj
  15. ^ Signe Rasmussen (et al.), 1997: Uddrag af Jennum Ejerlaugs historie
  16. ^ "Ikke den Harald..." - Fredericia Dagblad, 19. november 2014, side 11
  17. ^ Høj 2010 ; Petersen, s. 331
  18. ^ Trap 1896, s. 199,202 ; "Slottet": Trap 1896, fodnote s.199 ; se evt. Skyum-Nielsen 1984, s. 268-269
  19. ^ Petersen, s.331 & passim
  20. ^ Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab: "Haraldsborg Slotsbanke"
  21. ^ Anne Knudsen: "Landet med de tusind borge" (anmeldelse af Rikke Agnete Olsens Danske middelalderborge (2011)) i Weekendavisen 4. april 2012, s. 4
  22. ^ Krak: Haraldsborgvej
  23. ^ Roskilde Kommune: "Tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelse til Haraldsborg Vandværk" (23.05.2018)
  24. ^ "Vandstigning testes inden vandværk bliver lukket" i Dagbladet - Roskilde, lørdag 26. maj 2018 (147. årgang, nr. 195), 1. sektion, side 8
  25. ^ Per Steenholdt: "Nu forsvinder Haraldsborg"
  26. ^ Julemærkehjemmet Liljeborg