Færøernes historie

Færøernes historie er en del af Nordens historie. Der findes ofte paralleler til Islands historie og Norges historie, som senere blev bestemt af Danmarks historie. Øerne blev koloniseret i 800-tallet af folk fra Vest-Norge, hvorfor det færøske sprog også har udviklet sig fra det gamle vestnordiske sprog, som bl.a. taltes på Vestlandet.

I 900-tallet samles færøske storbønder til et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting, der senere blev til Lagtinget. Omkring 1000 blev Færøerne kristnet og derefter blev de en del af Norge, siden 1380 også del af det Danske Rige i personalunionen. Det norske rigsråd opløstes i 1536, og Færøerne og Norge regeredes som danske provinser. Reformationen nåede Færøerne i 1538, og dansk blev embedssprog. Da Norge blev en del af Sverige i 1814 forblev Færøerne, Grønland og Island under dansk styre. Færøerne var et dansk amt, men handelsmonopolet ophævedes i 1856. Det færøske skriftsprog udviklede sig, og Færøerne forvandlede sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination, som har haft hjemmestyre siden 1948.

Irske munke

I det 6.-7. århundrede foretog irske munke lange sørejser vest og nord for Skotland og Irland i åbne skindbåde, curragh, og nåede langt ud på havet til afsidesliggende øer. Formålet med disse rejser var bl.a. at finde ensomme og fredelige steder, hvor de kunne slå sig ned som eremitter eller oprette klostre

De første kolonister på Færøerne er ifølge myterne irske munke, der sandsynligvis i omkring 650 har søgt et fredeligt tilflugtsted på de isolerede øer. Munkene blev siden sandsynligvis fordrevet af norske vikinger, der i 800 årene slog sig ned på Færøerne.

Landnamstiden

Den første skriflige kilde som menes at indeholde en beskrivelse af Færøerne, blev skrevet af en irsk munk som hed Dicuil. Dicuil havde mødt en “troværdig” mand, som fortalte fra sin læremester, abbed Sweeney, hvordan han en sommer havde nået Færøerne efter “to dages og én nats” sejllads, i en båd.
Dicuil skriver i sin bog Liber de Mensura Orbis Terraæ i 825:

I Britanniens nordlige hav er der endnu mange øer, som kan nåes fra de nordlige britiske øer ved to døgns direkte sejlads og med medvind. En from præst fortalte mig, at han havde sejlet i to rotofter og var gået i land på en af dem. Disse øer er for det meste små, næsten alle adskildt ved smalle sunde, og på dem har eneboerne, som har sejlet op fra vort Scotia (Irland), boet i omtrent hundrede år. Disse fra verdens skabelse ubeboede øer er som følge af normanniske røveres indfald tomme for eneboere, har fuld op af får og såre mange forskellige søfugle. Vi har aldrig fundet disse øer omtalt i forfatternes bøger.

Så det antages, at Færøerne kunne havde været ubeboet, da Grímur Kamban kom som den første nordmand omkr. år 825. Mens navnet Grímr uden tvivl er oldnordisk, er efternavnet Kamban keltisk, og peger i retningen af, at han selv kom fra de britiske øer, muligvis Isle of Man. Det er plausibelt, da vikingerne allerede boede på de britiske øer.

Kristendom og norsk len

Hovedartikel: Færøsk kirkehistorie.

Færingesaga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.

I 999 tog Sigmundur Brestisson til Tinganes og indførte kristendommen. Men Tróndur í Gøtu, der var den anden vikingehøvding på Færøerne, modstatte sig. De følgende 35 år er grundigt omtalt i Færingesagaen, og da Tróndur døde i 1035 var vikingetiden på Færøerne forbi. Hans efterfølger Leivur Øssursson tog Færøerne til len af den norske konge samme år.

Bispedømmet Færøerne blev grundlagt i 1111 under ærkebiskoppen i Nidaros og med Kirkjubøur som sæde. Her skrev Biskop Erlendur i 1298 Færøernes ældste kendte dokument: Fårebrevet om landets landboforhold. Han påbegyndte også Magnus-katedralen i Kirkjubøur.

Kalmarunionen

I 1380 kom Færøerne sammen med Norge under dansk herredømme, men forblev en del af Norge. I 1397 fulgte Kalmarunionen.

Reformation og monopolhandelen

Begyndelsen af reformationen markerer det danske sprogs periode, som varede indtil midten af 1800-tallet. Her blev monopolhandelen ophævet og samtidig udviklede det færøske skriftsprog sig.

Efter reformationen i Danmark 1536 nåede den Færøerne i 1538. Øerne blev et provsti under Bergens biskop. Kongen overtog 2/3 af kirkens jordegods, som nu blev kongsjord. Bispesædet og præsteskolen i Kirkjubø blev nedlagt, og i 1547 blev latinskolen grundlagt. dansk var siden kirke- og amtssprog.

1579-1583 havde den færøske søhelt Magnus Heinason handelsmonopolet. Han opførte fæstningen Skansin i Tórshavn mod sørøvere. Men der kom mange klager over snyderi og dårlige varer, så han mistede monopolet igen. I 1589 blev han i København dømt for sørøveri til fordel for Holland og henrettet. Mange (konservative) færinger betragter ham dog som nationalhelt.

I 1619 overtog København Færø-handelen fra Bergen, og i 1620 kom den færøske kirke under Sjællands biskop.

Gabeltiden

Gabeltiden var den mørkeste periode i Færøernes historie. Den varede fra 1655, da Christoffer Gabel blev Færøernes lensherre, indtil 1709, da hans søn Frederik Gabel døde. I 1662 fik Gabel også handelsmonopolet, og Færøerne blev nærmest styret som en privat koloni.

Præsten Lucas Debes var den alvorligste modstander for Gabels embedsmænd og rejste med en færøsk delegation til København, hvor han fortalte kongen om Gabels vilkår. I denne tid skrev han 1673 den første trykte bog om Færøerne: Færoæ et Færoa reserata på dansk (engelsk og tysk oversættelse fulgte). Da en kongelig kommission nåede Færøerne samme år, ødelagde en brand på Tinganes de fleste handelsbygninger, og dokumenter gik op i luer. Det siges, at Gabels mænd stod bag ilden.

1709 overtog den danske stat handelsmonopolet, og det varede indtil 1856.

Nólsoyar Páll

Niels Rybergs handel 1768-1788 var en forholdsvis god tid for færingerne, som fik kendskab til at salte sild og at lave klipfisk, som blev eksporteret. Siden 1776 blev Færøerne administreret som en del af Sjællands stiftsamt.

Jens Christian Svabo samlede 1781-1782 stof til sine Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781-82, som udkom næsten 200 år senere i 1959.

Nólsoyar Páll var modstander af Rybergs handel og kæmpede for frihandel og dermed Færøernes selvstændighed. Hans Fuglakvæði er en vise, hvor Tjalður (strandskaden) symboliserer ham selv, og derved den frie færing. I 1804 byggede han med Royndin Fríða Færøernes første selvejede skib siden Magnus Heinasons tid. I 1807 truedes Færøerne af hungersnød under krigen mellem Danmark og England. Nólsoyar Páll sørgede med sit skib for at skaffe korn til Færøerne. Han omkom ved et forlis i vinteren 1808/1809 og er nu nationalhelt.

Dansk amt

Efter Freden i Kiel 1814 forblev Færøerne, Island og Grønland sammen med Danmark, mens Norge overgik til Sverige.

I 1816 blev Lagtinget ophævet, og Færøerne blev et dansk amt.

V.U. Hammershaimb var manden bag det færøske skriftsprog, og derved den følgende færøske litteratur. Hans ortografi skabtes i 1846.

I 1850 blev den danske grundlov fra 1849 gjort gældende for Færøerne. Mange færinger betragter det indtil i dag som diktat, da de ikke blev spurgt, selvom Christian Pløyen arbejdede for Færøernes sag i rigsforsamlingen.

Danmarks Grundlov træder 1851 i kraft på Færøerne. Lagtinget genoprettes som dansk amtsråd, der ledes af en amtmand. I 1851 fandt de første rigsdagsvalg på Færøerne sted.

Lagtinget genoprettedes efter flere protester i 1852 som amtsråd med rådgivende beføjelser og mere autoritet end amtsrådene i Danmark.

Den 1. januar 1856 ophævedes handelmonopolet. Færingerne havde nu ret til at oprette egne virksomheder. Retten til at handle frit havde stor betydning for overgangen fra naturalie til pengeøkonomi og udviklingen til et moderne fiskesamfund. Men Færøerne forblev et dansk amt indtil 1948, og det kulturelle spørgsmål om sproget stod stadig på dagsordenen.

National vækkelse

Julemødet den 26. december 1888 markerer begyndelsen på den nationale vækkelse. Den berømteste mand i denne tid var Jóannes Patursson. Føringafelag blev stiftet. Det havde som mål at kæmpe for det færøske sprog. Man adskiller tiden i to perioder: Den kulturelle, og siden 1906 den politiske for Færøernes selvstændighed.

To politiske partier blev stiftet samme år: Sambandsflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Sambandsflokkurin gik ind for at bevare de bestående forhold, mens Sjálvstýrisflokkurins mål var at færingerne selv, fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet som også kæmpede for uafhængighed af Danmark fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.

I 1925 stiftedes Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget.

Sprogstriden

Realskolen i Tórshavn oprettedes i 1861, og i 1870 fulgte Færøernes seminarium. Siden 1872 havde Færøerne også haft almueskoler, men undervisningssproget var stadig dansk. I 1899 grundlagde Símun av Skarði sammen med Rasmus Rasmussen Færøernes Folkehøjskole, med færøsk som undervisningssprog.

Det var realskolelæreren Jacob Dahl, der modsatte sig at fortsætte undervisningen på dansk i 1908. Sagen nåede til undervisningsministeriet i København, men det sendte spørgsmålet tilbage igen til lagtinget. Dér opstod en strid mellem Sambandspartiet og Selvstyrepartiet.

Samband mente, at det dog var vigtig at lære dansk, og at det skulle være mere end blot et fremmedsprog ligesom engelsk og tysk. Deres bedste argument var, at man kun kan uddanne sig i Danmark, når man behersker dansk lige så godt som modersmålet.
Sjálvstýris bedste argument var, at det jo i andre lande er selvfølgeligt, at der undervises i modersmålet, f.eks. på Island.

Diskussionen førte til det kompromis, at færøsk blev undervisningssprog til de mindre børn, og hjælpemiddel for de ældre. Den 16. januar 1912 kom den tilsvarende lov fra København, hvor §7 gjorde kompromiset til lov.

Loven varede indtil den 13. december 1938, da §7 ophævedes. Det skyldtes mere den færøske litteraturs virkelighed, end den mere og mere abstrakte politiske strid i Lagtinget. I øvrigt brugte man, trods loven, hele tiden færøsk "som hjælpmiddel" i den praktiske undervisning. Men da Socialdemokratiet sammen med Selvstyrepartiet havde flertallet i Lagtinget, var sprogstriden forbi.

I 1937 oprettede Lagtinget det færøske gymnasium i Tórshavn.

Havfiskeriet

Før monopolets ophævelse havde hvalolie, klipfisk og uldvarer været Færøernes vigtigste eksportartikler, men friheden, bedre administration og større både fra England ændrede billedet, så at fisk allerede omkring århundredskiftet udgjorde over 90% af den færøske eksport.

Med motoriseringen af fiskerflåden kunne man sejle på fjernfiskeri ved Island og Grønland, og de store mængder fisk, der blev landet, forbedrede mange færingers livsvilkår.

Endnu under 2. verdenskrig var slupperne Færøernes hovedfiskerifartøjer. I dag minder nogle restaurerede slupper om denne hårde tid.

Uddybende artikler: Færøsk fiskeri, Færingehavn og Færøernes fiskeindustri

2. verdenskrig

Efter den tyske Operation Weserübung da Danmark og Norge, som bekendt, blev besat den 9. april 1940, opstod der en strategisk, yderst betydningsfuld situation for England. I modsætning til Første Verdenskrig, hvor de havde en søblokade mod Tyskland i Nordatlanten fra Skotland over Shetlandsøerne til Bergen i det neutrale Norge, så var det nu nødvendigt at skabe søblokaden fra Skotland over Færøerne til Island - en meget mere vanskelig opgave.

Uddybende artikel: 2. verdenskrig på Færøerne

Autonomi

Den 14. september 1946 afholdtes en folkeafstemning om den danske regerings forslag eller løsrivelse. Et knapt flertal (5656:5490) var for løsrivelse, men kongen opløste Lagtinget, og den danske regering forlanger, at der skal gennemføres forhandlinger først. Ved det efterfølgende valg var flertallet af partierne for samhørighed. Lagtinget erklærer, at løsrivelsen dermed er besluttet, men det anerkendes ikke i Danmark.

Hjemmestyreloven fra 1948 medførte, at Færøerne siden har været et Selvstyrende Folkesamfund i Det Danske Rige. Færøsk blev godkendt sprog, Færøerne fik egne pengesedler fra Danmarks Nationalbank, og embedet som Lagmand Løgmaður (Færøernes statsminister) blev igen indført.

Samme år blev det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin dannet. Siden etablerede republikanere sig som den fjerdestørste politisk magt ved siden af Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Fólkaflokkurin (grundlagt i 1940), mens Sjálvstýrisflokkurin mistede sin store betydning, da løsrivelses-lejren nu valgte det højreorienterede Fólkaflokkurin, eller de venstreorienterede repulikanere, mens samhørigheds-folk valgte Javnaðarflokkurin eller det mere højreorienterede Sambandsflokkurin.

1950'erne

Grundloven af 5. juni 1953 giver Færøerne to folkevalgte medlemmer af Folketinget. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven Færøernes forfatning

Klaksvíkstriden i 1955 viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. Klaksvíkingerne, som er kendt som løsrivelses-folk, kæmpede for en dansk læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg, men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200 politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.

Den 6. februar 1957 påbegyndte Færøernes radio Útvarp Føroya sine første regelmæssige udsendelser

1960'erne

1960erne var en vigtig periode for det færøske samfunds udvikling. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne trawlere.

Fangstmetodernes modernisering, gjorde at den samlede fiskeriproduktion blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var særlig sildefiskeriet, der forårsagede denne vækst.

Der blev i årtiet bygget en lang række filetfabrikker på øerne, som gjorde at færingerne selv kunne bearbejde råvarerne med deraf følgende fortjeneste.

Offentlige investeringer blev fordoblet i årtiet, og mange nye værdier blev skabt. Det blev dermed i 1960erne, Færøerne blev et moderne industrisamfund.

I 1964 udvidedes fiskerigrænsen til 12. sømil.

Færøernes Universitet blev grundlagt i 1965

1970'erne

I 1970 åbnede Færøernes Kunstmuseum. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i Nordisk Råd, og i 1972 besluttede et enigt Lagting , at Færøerne ikke skulle følge Danmark ind i EF, da man selv vil have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst.

Den 1. april 1975 udkom de første færøske frimærker ved Postverk Føroya.

Fiskerigrænsen var fra 1977 200 sømil. Kun Island havde ligestilling ved fiskeri her, og det gjaldt også for Færøerne i de islandske farvande.

1980'erne

I 1983 åbnede Nordens Hus på Færøerne - landets arkitektonisk perle og største kulturcenter.

Kildeskat indførtes 1984, og i 1987 blev det danske tilskud til Færøernes økonomi omlagt til bloktilskud.

Orkanen i julen 1988 ødelagde bl.a. Viðarlundin, Færøernes eneste større skov.

EF indgik frihandelsaftale med Færøerne i 1989, der oplevede en økonomisk krise.

1990'erne

1990: Kongsbogen kom tilbage fra Sverige til Færøerne. Den indeholder bl.a. fårebrevet fra 1298. En anden original af brevet findes stadig i Lundsbogen ved Lunds Universitetet.

1992: Den restriktive alkohollovgivning fra 1928 modereredes af den første kvindelige lagmand Marita Petersen. Nu kunne man købe øl, vin og spiritus uden rationering. Samme år trådte en ny handelsaftale med EU i kraft; og sagsområdet råstoffer i undergrunden (olie) overførtes fra København til Færøerne, der siden har haft fuld kontrol med sine egne råstoffer. Det var lagmand Atli P. Dams største succes.

1993: Den færøske økonomi og banksystemet er tæt på bankerot. Fossbankin går konkurs. Milliardlån bliver optaget i Danmark, og der indgås en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. I marts accepterer færøske forhandlere den plan, der gør landsstyret til ejer af Føroya Banki. Den Danske Bank trækker sig ud af sit færøske engagement

Færøerne var tvunget til at låne millarder fra Danmark. Samme år opstod en diplomatisk krise med de britiske naboer, der søgte efter olie i færøske farvande.

1994: Føroya Banki og Sjóvinnubankin fusionerede under navnet Føroya Banki. Den Danske Bank trak sig derefter ud af sit færøske engagement.

Regeringen Poul Nyrup Rasmussen nedsatte i 1995 en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag.

1996: Det [Nordiske Atlantsamarbejde (NORA)] stiftes, med sæde i Tórshavn. Samme år var der boringer efter olie ved Lopra.

Færingerne oplevede i 1997 uropførelsen af den danske film Barbera, som var den dyreste danske film hidtil. Filmen bygger på den færøske roman Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen (1930-1936).

1998: Den 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag udkommer. Færøerne krævede nu 1,5 milliarder kroner i erstatning fra Danmark, men fik kun 900 millioner. Lagtingsvalget samme år skabte en flertal for Høgni Hoydals republikanere og Anfinn Kallsbergs Folkeparti. Samme år udkom Føroysk Orðabók, Færøernes første ordbog, der kun var på modersmålet (og ikke dansk-færøsk-dansk). Derved var Færøerne den sidste skandinaviske nation, som fik sin egen rigtige ordbog.

1999: Danmark og Færøerne indgår en aftale med Storbritannien om havgrænserne for landsoklen og fiskeriet. Samme år fejrede Færøerne 1000 året for kristendommens indførelse.

2000'erne

1998: Advokatundersøgelsen af den færøske banksag offentliggøres. Rapporten skaber øget spænding i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Efter valget til Lagtinget går Folkeflokken, Republikanerne og Selvstyrepartiet i landsstyresamarbejde, og siden har de arbejdet for, at Færøerne bliver en selvstændig stat.

2000: Færøerne og Danmark forhandler i marts om betingelserne for færøsk selvstændighed. De danske krav er en hurtig overgangsordning på fire år, hvorefter bloktilskuddet bortfalder. Færøerne er chokerede over udmeldingen, og de foreslår selv en overgangsordning på 10-15 år.

2001: 1. februar beslutter landsstyret efter længere tids diskussion at sætte en køreplan mod suverænitet til folkeafstemning. Afstemningen skulle have fundet sted den 26. maj 2001, men lagmand Anfinn Kallsberg aflyser afstemningen, fordi den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, fortolker den på en helt anden måde, end landsstyret lægger op ttil.

1998: Advokatundersøgelsen af den færøske banksag offentliggøres. Rapporten skaber øget spænding i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Efter valget til Lagtinget går Fólkaflokkurin, Tjóðveldi og Sjálvstýrisflokkurin sammen i regering. Et af landstyrets vigtigste mål er at Færøerne bliver en selvstændig stat. Regeringen forhandler med Danmark om løsrivelsen, men det totale sammenbrud skete i 2000. Samme år fik 12 olieselskaber 7 licenser til at søge efter olie ved Færøerne.

2001: Folkeafstemningen om Færøernes uafhængighed blev opgivet, da det var klart, at regeringen ikke ville få flertal. Den danske SR-regering stod fast på en 4-årig frist til at afvikle bloktilskuddene, når Færøerne blev selvstændige. Men den nye VK-regering i København foreslog at støtte Færøerne i at finde nye veje i Rigsfælleskabet.

2002: Ved Lagtingsvalget blev koalitionen genvalgt, bl.a. fordi der få dage inden valget taltes om oliefund ved Færøerne. Men nu måtte regeringen styre efter en mere moderat kurs, da de havde Centerpartiet Miðflokkurin med om bord. Samme år kom Kirkjubø-stolegavlene og andre skatte tilbage fra Nationalmuseet i Danmark. På Ólavsøkan åbnede udstillingen af Færøernes middelalderlige klenodier på Færøernes Nationalmuseum.

2003: Regeringskrisen mellem Fólkaflokkurin og Tjóðveldisflokkurin udviklede sig og der blev udskrevet nyvalg.

2004: Javnaðarflokkurin kommer igen i regering med partiets formand Jóannes Eidesgaard som Lagmand - i en koalition med Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin. Samme år udkom med Faroese An Overview and Reference Grammar den første omfattende og videnskabelig bog om det færøske sprog, skrevet af en islænding og tre færinger.

2005: Den 29. marts underskrev Jóannes Eidesgaard og den danske udenrigsminister Per Stig Møller i Fámjin Fámjinserklæringen, en fælles aftale om at Færøerne har ret til at deltage i alle internationale organinisationer som assosieret medlem og ret til at oprette egne repræsentationer på Danmarks ambassader.

Den 31. august indgår Færøerne en aftale med Island om en fælles handelaftale. 2. september ophæves alle told og handelsbegrænsninger mellem de to lande.

2006: I april åbnedede den 6,2 kilometer lange Nordøtunnelen Norðoyartunnilin mellem Leirvik og Klaksvik Dermed blev 85% af færingene forbundet med et sammenhængende vejsystem.

2007: Indtil 2007 betalte den danske stat årligt 13 mio. kroner til folkekirken på Færøerne. Efter folkekirkens overgivelse til det færøske hjemmestyre den 29. juli 2007 betales udgifterne af de færøske skatteborgere. Se Færøernes folkekirke.

Historievidenskab på Færøerne

En af de vigtigste milepæle for historieforskningen på Færøerne var oprettelsen af Færøernes Nationalbibliotek i 1828. Bibliotek har i dag verdens største samling af bøger, der vedrører Færøerne.

Færøernes Nationalmuseums historiske samlinger blev oprettet 1898.

Et af Færøernes Universitets tre fakulteter er Historie og Samfundsvidenskab, som formidler landet historie og bl.a. forsker i den nationale historie, Grindedrabenes historie og den færøske søfartshistorie. De historiske videnskabelige resultater offentliggøres som avisartikler, i videnskabelige tidsskrifter og i bøger.

Se også

Færøsk kirkehistorie

Litteratur

John F. West: Faroe. The Emergence of a Nation, C. Hurst & Co., London and Paul S. Eriksson, New York 1972 ISBN 0-8397-2063-7 (Standardwerk)
G.V.C. Young: From the Vikings to the Reformation, Shearwater Press, Isle of Man 1979 (Kronik til 1538)
Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det Støvring, Skúvanes, 1999
Joensen, Jóan Pauli. 2003: I ærlige brudefolk. Bryllup på Færøerne. Museum Tusculanum Press, København. (372 p).
Debes, Hans Jacob: Færingernes land - Historien om den færøske nutids oprindelse, Steen A.Cold og Kristian Hvidt Multivers 2001

Færøsk

Hans A. Djurhuus Føroya søga. Eitt stutt yvirlit. Tórshavn: Felagið Varðin, 1924 - 59 S. (Udvidet udgave 1952, nyt oplag 1963)
Hans Jacob Debes: Føroya søga. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur, 1990. ( i tre bind. Info: bind 1, bind 2, bind 3)
Hans Jacob Debes: Nú er tann stundin ... Tjóðskaparrørsla og sjálvstýrispolitikkur til 1906. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur, 1982. (Nationalbevægelsen indtil 1906. Info)
Markos Jiménéz, Dánial Hoydal: Føroya krønika. Tórshavn: Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2003 (Info)
Jóan Pauli Joensen: Fólk og mentan. Føroya Skúlabókagrunnur. Tórshavn 1987

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Færøernes historie

Skabelon:Link GA