Ida (bjerg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ida (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ida)

Ida er navnet på to bjerge, som var hellige i den græske mytologi. Begge blev kaldt Gudindens bjerg, og i begge tilfælde henviser det til gudinden Demeter, modergudinden (de = "gud" + meter = moder") i de førgræske myter. Den samme gudinde har mange navne, bl.a. Mater Idae ("Idabjergets moder").

Idabjerget i Anatolien

Dette bjerg ligger i det nuværende Tyrkiet (i klassisk tid: Frygien), og det når op i 1.774 m.o.h. på positionen 39°42′N, 26°51′Ø, dvs. i Balıkesirprovinsen i det nordvestlige Anatolien, (det gamle Trojas opland). På moderne tyrkisk kaldes bjerget Kaz Dağı (udtales omtrent som "Kas DA-ö").

Idabjerget på Kreta

Bjerget danner øens højeste punkt, der når op i 2.456 m.o.h.. Bjergmassivet dækker et areal på omkring 359 km² og omfatter adskillige bjergtoppe og højsletter – med Nida højsletten som den største og mest kendte. Det består af kalksten og ligger i den centrale del af Kreta, i Rethymno amt. Idabjerget kaldes nu om stunder for Psilorítis. Det blev betragtet som gudinden Rheas hellige bjerg, hvor man finder den hule, hvor Zeus blev opfostret. På toppen ligger der i dag en kirke, Timios Stavros (= "det hellige kors").