Pandoras æske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pandora (flertydig).
Jules Joseph Lefebvre, Pandora med sin æske, 1882.

Pandoras æske er et udtryk, som henviser til græsk mytologi.

Pandora er hovedperson i en oldgræsk fortælling, der er opbevaret hos Hesiodos. I hans "Værker og Dage" berettes, at således hed den første kvinde, som Hefaistos efter Zeus’ befaling dannede af fugtig jord dengang, da Prometheus havde bragt ilden tilbage til menneskene. Hun fik skikkelse af en yndefuld ung jomfru, i gudindernes lignelse og med menneskelig røst. Zeus bød Athena at undervise hende i kvindelig kunstfærdighed; Afrodite gav hende ynde og evne til at forføre og Hermes et hyklerisk, men dristigt og forslagent sind. Således blev alt udført, og da desuden Athena og Hora’erne havde prydet hende med gyldne smykker og blomster, var det en lyst at se hende. Guderne kaldte hende Pandora, "alles gave". Hun udstyredes endnu med en lukket æske, og Hermes førte hende til Prometheus’ lidet begavede, begærlige broder Epimetheus, der tog imod hende, trods Prometheus’ advarsel mod at modtage nogen gave fra Zeus. Før den tid havde menneskene levet uden sorg eller besvær; nu åbnede Pandora sin æske, og alle slags ulykker steg op af den og bredte sig over landene; håbet blev dog tilbage, idet det ikke kom op, før Pandora atter satte låget på.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]