Peleus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Peleus under brydekamp med Thetis.

Peleus (græsk: Πηλεύς) er en sagnhelt i græsk mytologi. Han var søn af kong Aiakos på øen Aigina,[1] og moderen var Endeïs, en (nymfe) på bjerget Pilion sydøst for Thessalien. Hans bror var Telamon, der herskede over myrmidonerne. Peleus giftede sig med havnymfen Thetis, som han blev fader til helten Achilleus med. Han var en uovertruffen jæger og dermed indyndet hos Artemis.

Peleus og hans bror Telamon var venner med Herakles, og de deltog begge i Herakles' krig mod amazonerne, hans krig mod kong Laomedon, og hans søgen efter Det Gyldne Skind. Selv om det ikke var yderligere konger i Aigina, hævdede kongene af Epirus at nedstamme fra Peleus i den historiske periode.[2]

Ægteskab med Thetis[redigér | redigér wikikode]

Både Zeus og havguden Poseidon ønskede at have Thetis, men det var forudsagt, at hendes søn ville blive mægtigere end sin fader, hvis en gud giftede sig med hende. Zeus mente, at hvis hun giftede sig med en dødelig, så ville Thetis' søn ikke kunne rivalisere med guderne, hvorfor det blev bestemt, at hun skulle gifte sig med Peleus. Peleus måtte dog gennemføre en brydekamp med Thetis for at vinde hende til sin hustru. Under brydekampen forvandlede hun sig til alle salgs dyr og også til ild,[3] men efter en hård kamp vandt Peleus til sidst, men Thetis nægtede at tale med Peleus bagefter.[4]

Ved bryllupet deltog de olympiske guder. Som bryllupsgave overrakte Poseidon ham to udødelige heste: Ksantos og Balios (Ξάνθος, «blonde» og Βάλιος, «skimlet»)[5] I løbet af bryllupsfesten trak stridens gudinde, Eris, et æble frem, hvorpå der stod "Til den skønneste" og lod det trille ind blandt gudindene. Tre af disse var overbevist om, hvem der fortjente æblet: Hera, Afrodite og Athene. De begyndte at skændes og forlangte at Zeus skulle afgøre tvisten, men han vægrede sig og overlod i stedet opgaven til Paris, en prins fra Troja, hvilket blev begyndelsen til Den Trojanske Krig.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aigina lå i den Saroniske Bugt på den modsatte kyst af byen Epidauros. Geografen Pausanias har fortalt at øen en gang kaldt for Oinone.
  2. ^ Pausanias: Beskrivelse av Hellas, 2.29.4.
  3. ^ Ovid: Metamorfoser, XI 219-274.
  4. ^ Pinsent, John (1969): Greske myter og sagn, Oslo, s. 122
  5. ^ Latin: Balius og Xanthus

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]