Tyfon (græsk mytologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tyfon. (Se også artikler, som begynder med Tyfon)

Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos), er et af Gaias børn i den græske mytologi.

Efter Gaias børn Titanerne, var blevet overvundet af Olympens guder, kunne hun stadig ikke finde sig til rette med de nye verdensherskere. Derfor skabte hun, med Tartaros som fader, det kæmpemæssige uhyre – Tyfon, der var så stort at dets hoved rørte ved stjernerne, og det kunne favne fra solens opgang, til solens nedgang. Tyfons krop var besat med tusindvis af vinger, og som underkrop havde han hundrede slanger, der brølede som hundrede tyre.

Gaia fødte ham i en grotte i Kilikien, hvorefter han straks angreb guderne med flammer fra sit gab. Zeus kastede utallige lyn på Tyfon, som til sidst blev tvunget i knæ. Da Zeus nærmede sig for at give dødsstødet, skar Tyfon hans knæhaser af og flygtede til en hule hvor de blev gemt. Zeus var da nødsaget til at bede moirerne, de græske skæbnegudinder, om hjælp. De tilbød Tyfon en magisk urt, der kunne bevare hans styrke. Tyfon spiste af urten, der hed Kun-en-dag, og nu havde han beseglet sin egen skæbne. Hermes stjal Zeus' knæhaser tilbage og nu fortsatte jagten efter Tyfon, der fløj verden rundt i mægtige spring. Da de kom til Sicilien, begravede Zeus det store uhyre under vulkanen Etna. Myten forklarer hvordan Etna stadig sender de lyn som Zeus dræbte Tyfon med, op ad vulkanen.

Tyfon er fader til den ødelæggende storm.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Mytologi Stub
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.