Orestien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Orestes jages af erinyene. William-Adolphe Bouguereau,1862.

Orestien er navnet på den eneste bevarede trilogi fra oldtiden. Orestien består af stykkerne, der oprindelig næppe havde særskilte titler, men som i dag benævnes Agamemnon, Sonofferet og Eumeniderne og er skrevet af Aischylos (også benævnt Aeschylus). Trilogien blev opført ved dionysos-festlighederne i 458 fvt. hvor den vandt førsteprisen. Oprindeligt har trilogien været en tetralogi, idet satyrspillet 'Proteus', der formentlig har været opført sidst er gået tabt. Orestien har navn efter en af de centrale personer, Orestes.

Stykkets overordnede handling drejer sig om bystatens Athens bevægelse fra den personlige hævn til en samfundsmæssig håndhævelse af straf.

Handlingen[redigér | redigér wikikode]

Agamemnon[redigér | redigér wikikode]

Kong Agamemnon vender sejrrig hjem fra krigen i Troja efter at have været væk i mere end 10 år. Som krigsbytte medbringer han sandsigersken Kassandra som han har taget til elskerinde. Hans hustru Klyteimestra byder tilsyneladende sin mand velkommen hjem, men er i virkeligheden rasende på ham af to grunde: dels ofrede han 10 år tidligere deres datter Ifigenia til guderne for at få vind i sejlene så han kunne sejle mod Troja, dels har hans lange fravær resulteret i at hun taget en elsker ved navn Aigisthos. I sit raseri slår hun både ham og Kassandra ihjel i et større blodbad.

Sonofferet[redigér | redigér wikikode]

Da Agamemnon og Klyteimestras anden datter Elektra hører om moderens drab på faren, kalder hun sin bror Orestes til sig, der netop er vendt tilbage fra landflygtighed. Hun maler moderens brutale drab på deres far op for ham og presser ham til at ville hævne. På Agamemnons grav sværger de sammen at slå moderen ihjel sammen med hendes elsker Aigisthos, der nu har overtaget tronen. Orestes drager mod slottet for at slå Klyteimestra ihjel, men er lige ved at blive overtalt af sin mor til at lade være. Han gennemfører dog hævnen og dræber både moren og Aigisthos, men får med det samme skyldfølelse og flygter.

Euminiderne[redigér | redigér wikikode]

Jaget af skyldfølelse over at være modermorder flygter Orestes til Apollons tempel i Delfi. Apollon giver Orestes medhold i at han var i sin gode ret til sin hævn fordi den han hævnede var hans far. Men samtidig vækker Klyteimestras genfærd de sovende hævngudinder Erinyerne for at jage og ødelægge Orestes. Erinyerne opsøger Orestes i Delfi og kræver ham udleveret, men Apollon nægter, mens Orestes er ved at blive vanvittig. Midt i den tilspidsede konflikt ankommer Pallas Athene, bystaten Athens skytsgudinde. Hun befaler de kæmpende at bilægge striden og overlade afgørelsen om Orestes er skyldig eller ej til et råd af ældre, der skal høre på begge sider og derefter fælde dom i skyldsspørgsmålet ved afgive deres stemme. De to parter taler hver deres sag, men ved afgørelsen står dommernes stemmer står lige. Pallas Athene træffer så afgørelsen ved at give sin stemme til Orestes, der derved frikendes. Erinyerne raser, men Pallas Athen overtaler dem til at blive byen Athens nye beskyttere under navnet Euminiderne, mens koret hylder den nye retsorden og jubler.

Orestiens betydning[redigér | redigér wikikode]

Orestien har givet inspiration til talrige skuespil, bøger, malerier mm. Et af de kendeste er Eugene O'Neills 'Sorg klæder Elektra fra 1929-31. Historien er flyttet frem til den amerikanske borgerkrig 1864-65 og udspiller sig i en hjemvendende generals familie. Selv om den indeholder både fader- og modermord indeholder O'neills trilogi ingen samfundsmæssig ophævelse af hævnen. Temaet er forskudt fra hævn, skyld og forsoning til de tvangsmæssige psykiske mekanismer en familie er underlagt, som går i arv fra far og mor til søn og datter.

Orestien og Danmark[redigér | redigér wikikode]

Orestien er endnu aldrig opført i sin fulde længde i Danmark. Trilogien er udkommet flere gange i bogform, senest i Steen Otto Dues oversættelse fra 2007 og har været antaget til opførelse på Det Kongelige Teater uden dog (endnu) at være opført.