Prometheus
For alternative betydninger, se Prometheus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prometheus)
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |  |
Prometheus var søn af titanen Iapetos og var gud for ilden. Da han gav menneskene ilden i gave, kom han på tværs af Zeus, som lænkede ham nøgen til en klippen Kaukasus. Zeus' straf var at en ørn skulle spise hans lever hver dag, hvorefter den skulle vokse ud igen næste dag for at ørnen igen kunne spise den. Zeus' vrede var så stor at han valgte skifte ørnen ud med et mindre majestætisk dyr, derfor endte det med at være en grib som skulle hakke Prometheus' lever ud til evig tid.
Prometheus blev omsider sluppet fri af Zeus, fordi han advarede ham om, at havnymfen Thetis, som både Zeus og Poseidon var interesserede i, ville føde en søn, som ville blive mere magtfuld end sin far.
Ifølge en anden kilde befries Prometheus af Herakles. Zeus tillader det, fordi Herakles er hans søn, og gerningen vinder ham stor ære. Ifølge "Myten om Chiron" løskøbes Prometheus, ved at Chiron afstår sin udødelighed.
Prometheus skabte den første mand, Pharenon. Zeus blev rasende over den måde, som Prometheus beskyttede menneskene og han sørgede for, at de ikke fik ild, hvorfor de var tvunget til at leve ude i kulde og mørke. Prometheus hjalp derpå menneskene ved at stjæle ilden fra Hefaistos og give den til menneskene. Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i Athenes billede og med Hermes evne til at bedrage. Hun blev sendt til Prometheus' bror, Epimetheus, sammen med en gave: Pandoras æske. Da hun kom ind i menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold ('ondskab' og 'sygdom') blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken, men slap senere ud. Dette tjente til at begrunde, hvorfor kvinden skulle have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.
Ligesom ved en korsfæstelse fremstilles Prometheus i kunsten med armene udstrakt. Tragedien Den lænkede Prometheus (547 f.Kr.) tilskrives Aischylos.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- A.B. Drachmann, "Prometheus", i hans Udvalgte Afhandlinger (1911), side 67–82.
- K.B. Leder, Todesstrafe, München 1980. Citat: "man band [den Missetäter] an einen Baum oder an einen Felsen [.....]. Dieses Festbinden geschah anscheinend oft mit gespreizten Gliedern [.....]. Der gefesselte Prometheus [...] wird meist mit ausgestreckten Armen dargestellt". [side 94, kapitlet "Kreuz und Kreuzigung"].
- Prometheus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|