Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Maria Blenstrup)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
LH
 
Formand Lucas Westphal
Næstformand Andreas Drasbek (Politisk næstformand)
Django Denman (Organisatorisk næstformand)
 
Grundlagt 1. juli 1979
Hovedkontor Elevbevægelsens Hus
Antal medlemmer Ca. 81 elevråd (2019)
 
Website www.handelselever.dk
 

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) er en interesse- og elevorganisation, som blev dannet i 1979 af de danske elever på HHX og de merkantile erhvervsuddannelser efter Fællesrådet for Handelsskoleelevers konkurs i 1979. Til dagligt understøtter LH dets medlemsskoler i deres arbejde samt varetager deres medlemmers politiske interesse.

Foreningen har som formål at varetage handelsskoleelevernes interesser både politisk, økonomisk og socialt. Siden 1979 har foreningen haft kollektivt medlemskab, hvilket betyder, at elevrådet på den pågældende handelsskole melder sig ind på vegne af skolens elever. Ved medlemskab opnår skolens elever desuden adgang til de forskellige medlemsfordele. Gennem årene har foreningen arbejdet med mange forskellige projekter, fra "projekt skoleidræt" og SU-kampagner til praktikpladskampagner.

Derudover har LH også fem regionssammenslutninger, der har til formål at repræsentere foreningen i Danmarks regioner og skabe regional aktivitet, både af kampagnemæssig, politisk og social karakter. Således er sammenslutningerne benævnt Nord, Midt, Syd, Sjælland og Hovedstaden. Regionerne har til opgave af understøtte deres medlemsskoler, herunder fælleselevrådsmøder, hvor elevrådene i regionen kan erfaringsudveksle.

Økonomien er baseret på kontingent fra medlemsskoler, tilskud og fundraising. I stil med mange andre foreninger i Danmark modtager man tipsmidler, som udgør den største indtægtskilde.

Hvert år arrangeres, kurser, konferencer og kampagner for elevråd og elever. Der bliver i efteråret afholdt medlemskonference, som er foreningens næstøverste myndighed. Generalforsamlingen, som er foreningens øverste myndighed, afholdes i foråret.

LH er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd. LH købte sammen de andre elevorganisationer DGS, EEO og DSE en ejendom på Vibevej 31 i København, som blev til Elevbevægelsens Hus. Her boede LH på samme etage med EEO, indtil DSE valgte at fraflytte i 2015, hvor LH købte EEO's andel. I dag har de sekretariat i Elevbevægelsens Hus i København, sammen med DGS og EEO, hvor LH bor på 2. sal.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

FFH og kravet på demokrati (1963 til 1979)[redigér | rediger kildetekst]

FFH (Fællesrådet for Handelsskoleelever) blev dannet i 1963 på baggrund af unges opråb på elevdemokrati i løbet af 60'erne. Her blev FFH skiftet for at skulle repræsenterer landets merkantile elever på HH og EFG. Undervisningsmaterialet i 70'erne var gratis for elever på ungdomsuddannelserne. Dog skulle de merkantile elever betale 1.200 kr. årligt for deres bøger. Dette synes FFH var uretfærdigt, hvorfor de fra 1973 begyndte at lave en kampagne for at sikre deres elever ikke skulle betale, lige som det var praksis på de andre ungdomsuddannelser. Dette blev gennemført d. 18. juni 1975.

LH's tilblivelse[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere elevorganisation på handelsskoleområdet FFH, var for lidt over et halvt år tidligere gået konkurs med et underskud på ca. 40.000kr. Den daværende FFH bestyrelses så straks faren i at handelsskolen kunne komme til at ligge brak i organisationsmæssig henseende. Faren der bestod i at andre organisationer f.eks. partipolitiske ungdomsorganisationer skulle integrere sig i elevråds forholdene på skolerne. Den daværende FFH bestyrelse mente ikke at elevrådsarbejdet på handelsskolerne skulle gøres til en partipolitisk slagmark, men som hidtil tage udgangspunkt i elevernes behov og ikke i politiske ideologier. Dertil behøvedes en stor og stærk organisation. Den måtte være så stor at den havde plads til alle, og så stærk at den kunne skabe resultater.

Netop det sidste, det med styrken, krævede et betydeligt højere aktivitetsniveau end det man kendte fra FFH. Aktiviteter koster som bekendt penge, og for at den nye organisation ikke skulle havne i en ny FFH-fallit, måtte organisationens økonomiske fundament styrkes betydeligt, og sikres på længere sigt.

Den gamle FFH-bestyrelse ansøgte herpå forskellige organisationer om tilskud til oprettelse og drift af en sådan elevorganisation. Blandt de ansøgte organisationer svarede en positivt. Det var Handels- & Kontorfunktionærernes forbund (HK), som igennem en årrække havde haft et vis samarbejde med FFH og elevrådene lokalt.

HK besluttede at yde et etableringstilskud i en 2-årig forsøgsperiode. Herefter kunne organisationen flyttede ind i nye lokaler, ansætte personale og forberede sin stiftelse ved at indkaldte repræsentanter fra elle elevråd på handelsskolerne i Danmark. På dette møde i november 1979, hvor 100 delegeret og observatører var tilstede, valgte LH's første bestyrelse og de første politikker for den nye organisation så dagens lys.

2000'erne[redigér | rediger kildetekst]

Handelsskolernes økonomi har altid været bagud sammenlignet med STX. For at gøre politikerne opmærksomme på denne problemstilling gik de danske handelsskoleelever i strejke tirsdag d. 11. september 2001 og holdt en række arrangementer landet over.[kilde mangler]

Blandt andet demonstrerede næsten 10.000 handelsskoleelever fra cirka 35 skoler fra hele landet på Christiansborg Slotsplads, hvor blandt andet Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti talte. Også formændene fra DSU og VU talte, sammen med en lang række repræsentanter fra handelsskoler rundt om i landet. Den danske presse var også mødt talstærkt op, og den daværende formand, Dan, skulle blandt andet have været i Deadline om aftenen, indtil terrorangrebene i USA den dag intræf og overtog medieopmærksomheden i nogle dage. Hermed løb den største demonstration i LH's historie ud i sandet.[kilde mangler]

I 2006 lavede elever på Niels Brock strejke for at forbedre de økonomiske forhold på handelsskolerne.[1] Dengang fik handelseleverne 23.796 kr. mindre pr. år pr. elev end gymnasieeleverne.[2][3] LH opfordrede ikke til strejke, da de ønskede at tage debatten og finde en løsning på anden vis og opretholde sin politiske integritet.[4] Dette afholdt ikke visse skoler fra at gennemføre strejker, hvor 400 elever på Fredericia-Middelfart Handelsskole og Roskilde Handelsskole blev væk fra undervisningen for at råbe LH op.[2][5] På denne baggrund lovede daværende undervisningsminister Bertel Haarder forbedringer, hvis der var penge til det; dette blev mødt med tilfredshed af LH og handelsskolernes lederorganisation HFI.[6]

Handelseleven og andre tidsskrifter[redigér | rediger kildetekst]

Gennem tiden har LH haft et medlemsblad og andre tidsskrifter. Særligt Handelseleven, som har været LH's medlemsblad, har været central. Her var en fast debatsektor, politiske opdatering samt rapporterer. Bladet blev udgivet en gang om måneden.

Blå Mandag var en ugentlig A4-side, som blev sendt ud til alle skoler med FAX. Her kom en opdatering på, hvad der rørte sig i det politiske landsskab, samt hvad LH har lavet den seneste uge.

LH's venner[redigér | rediger kildetekst]

LH's Venner blev stiftet i den 10. november 1990 som en støtteforening til LH og har siden fungeret som sådan. Sidenhen har de bl.a. stået for at lave mad til LH's arrangementer og sikre, at billeder fra arrangementer blev taget og lagt op.

Forenings formål er:[7]

  • at støtte tiltag til fremme af de merkantile uddannelser i Danmark.
  • at være samlingsted for unge med interesse for handel
  • at sikre gennemførsel af sociale og kulturelle arrangementer for medlemmerne

LH's Venner er både en social og faglig forening, der dog har mest vægt på det sociale i at holde kontakte mellem tidligere handelsskoleelever, med interesse for uddannelsespolitik og LH. Foreningen er simpelt bygget op med et årligt Konvent i maj, som vælger en bestyrelse og kårer et præsidium. Præsidiet styrer foreningen til dagligt, som består af en Præsident, en vicepræsident, en indtægtsadministrator og en organistionssekretær. Mellem konventerne har LH's Venner nogle klubber, som sørger for løbende aktiviteter. Der er alt fra Bowlingklub, Bankoklub til Petanqueklub, Trivia-klub med flere.[8]

LH'er, som blev kendte[redigér | rediger kildetekst]

Formandsrækken[redigér | rediger kildetekst]

Oversigt over forretningsudvalg og andre landsvalgte[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere og nuværende valgte til LH's forretningsudvalg[11]
Årstal Formand Politisk næstformand

(Næstformand)[12]

Organisatorisk næstformand Politisk

Forretninsudvalgsmedlem

Organisatorisk

Forretninsudvalgsmedlem

HHX

Forretninsudvalgsmedlem

EUD/EUX

Forretninsudvalgsmedlem

2023/24 Lucas Westphal Andreas Ryun Drasbek Django Denman Elma Sofie Stenstrup (Fie) Jakob Holm Malthe Beltoft Laura Barrett Olesen
2022/23 Oliver Gabrielsen Kevin Kristensen Jacqueline Snerling Sigurd Gammelgaard Jakob Holm Malthe Beltoft Laura Barrett Olesen[13]

Oscar Faaborg

2021/22 Maria Blenstrup Oliver Gabrielsen Frederik H. Nygaard Jacqueline Snerling Bodil Nedergaard -
2020/21 Oliver Asmund Bornemann Nicolai Tange Kristensen Muhammad Alyassiri Vakant Anton Meier Ebsen Jørgensen -
2019/20 Oliver Asmund Bornemann Asmund Carit Christensen Amalie Höilund Johansen Victoriat Grøn Uhrenfeld Luna Åris -
2018/19 Sarah Siddique Jonas Robbested Oliver Bornemann Sofie Gade Luna Åris Mads Rundstrøm
2017/18 Sarah Siddique Carl Morgenstjerne[14] Nicolai Bamberg Rasmussen Simone Emilie Kofoed Olssen Mads Rundstrøm Line Lykke Sørensen ?
2017 Nikita Kofoed-Dam[15] Sarah Siddique Nicolai Bamberg Rasmussen Simone Emilie Kofoed Olssen Mads Rundstrøm Line Lykke Sørensen Carl Morgenstjerne
2016/17 Jonas Thisted Kasper Thor Lindquist Rikke Kofoed Sarah Siddique Julie Ulstrup Steffen Larsen -
2015/16 Steffen Krogsgaard Andersen Sally Morks Jonas Thisted Burak Ulucan Kira Marie Peter-Hansen Mads Enevoldsen -
2015 Steffen Krogsgaard Andersen Sally Morks - Michael Jonas Thisted Mike -
2014/15 Trine Simmel Steffen Krogsgaard Andersen - Sally Morks Jonas Thisted Mike -
2013/14 Zacharias Polonius Nicolai Arentzen - Mads Ravn Jamilla Erisksen Steffen Andersen -
2012/13 Zacharias Polonius Anders Kaas Thuesen - Camilla Jacobsen Laura Kristensen Silas Marker -

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Martin Kjær Jensen (20. november 2006). "Handelsskoler slutter sig til protest". MetroXpress. s. 2 – via Infomedia.
  2. ^ a b "Handelsskoleelever aktionerer". TV2 Fyn. 4. februar 2022.
  3. ^ Kristina E. Young. "Undervisning: Handelsskolerne trætte af lang rød næse". Politiken. 1. sektion, s. 3. – via Infomedia.
  4. ^ "Strejker frarådes på handelsskolerne". Nordjyske. 15. november 2006 – via Infomedia.
  5. ^ "Handelsskoleelever gik hjem i formiddags". Dagbladet Roskilde. 20. november 2006. 2. sektion, s. 2 – via Infomedia.
  6. ^ "Handelsskolerne stopper protester". Information. 25. juli 2007.
  7. ^ "Vedtægter". LH'S Venner.
  8. ^ "Om LH's Venner". LH'S Venner.
  9. ^ HK Danmark. "HK's formand Kim Simonsen takker af efter 13 år på posten". Pressemeddelelse – via Ritzau.
  10. ^ "Jens Christiansen". Altinget.dk.
  11. ^ I perioden fra 2012-2014 og 2016 valgte man landsvalgte bestyrelsesmedlemmer
  12. ^ Der har i skiftede perioder gennem tiden kun været én næstformandspost, hvor man på visse andre tidspunkter har delt den op i to poster
  13. ^ Laura Barrett Olesen blev indsuppleret i januar 2023, da Oscar Faaborg havde valgt at trække sig fra sin post
  14. ^ Aftrådte som politisk næstformand i løbet af vinteren. Herefter var posten vakant
  15. ^ Nikita Kofoed-Dam sad i perioden fra juli 2017 til august 2017

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]