Wikipedia:Sletningsforslag: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kjeldjoh, fjerner ændringer fra Pugilist (diskussion | bidrag)
Tags: Tilbagerulning Tilbagerullet
Fjerner version 10714920 af SimmeD (diskussion); trykfejl på mobil, undskyld!
Tag: Omgjort
Linje 122: Linje 122:
{{sletningsforslag|Forslag=Drabant 38}}
{{sletningsforslag|Forslag=Drabant 38}}
{{Sletningsforslag|Forslag=For korte artikler siden 2009}}
{{Sletningsforslag|Forslag=For korte artikler siden 2009}}
{{Sletningsforslag|Forslag=Mindshare}}

Versionen fra 18. apr. 2021, 21:55

Sletningsforslag Gendannelsesforslag Flytteforslag Sammenskrivningsforslag


Genveje:
WP:SDBS
WP:SLET


Dette er en liste over sletningsforslag. Hvis du har fundet en side, som du mener bør slettes, kan du her på siden foreslå, at den slettes.

Du kan hjælpe ved at læse de nominerede artikler og give din mening til kende. Du kan også hjælpe ved at kigge i Kategori:Sletningsforslag og tilføje de manglende sider her. Der behøver ikke blive oprettet en sletteside nedenfor, hvis sletningen er indlysende (du kan evt. rette sletteforslaget til {{hurtigslet}}), men er sletningsdiskussionen oprettet, skal der opnås konsensus, jf. sletteproceduren, medmindre særlige forhold taler for andet. I et sådant tilfælde bør den bruger der konkluderer redegøre herfor i sletningsdiskussionen. For at undgå misforståelser og fejltagelser, er det derfor vigtigt, at opretteren af et sletningsforslag husker at påsætte {{ds}} på berørte artikels diskussionsside.

Det modsatte af sletningsforslagene er gendannelsesforslagene, som du kan finde på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Man vil ind imellem se forkortelsen SDBS i relation til sletningsforslag; det betyder "Sider Der Bør Slettes" og var tidligere navnet på denne side.

Overvejelser inden en artikel indstilles til sletning

Inden du foreslår at få en side slettet, bør du blandt andet overveje følgende:

  1. Kan du med fordel gøre den pågældende side til en omdirigeringsside ved at erstatte sidens indhold med #REDIRECT [[navn på artikel med relevant indhold]]? Eller måske sammenskrive artiklen med en anden?
    Måske er der tale om en hyppig fejlstavning/-skrivning eller en anden grammatisk form af ordet/sætningen, som det kan være relevant at beholde som et opslagsord.
  2. Hvis der er tale om en vandaliseret eller meget kortfattet side, kan du så i stedet omskrive den til at indeholde noget relevant?
    Hvis både titel og indhold er noget vås, så brug {{nonsens}}. Du kan se andre sletteskabeloner her: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Sletning
  3. Er alle henvisninger til siden fjernet? Hvis andre sider stadig peger på sletningsønsket, kan det medføre forældreløse artikler at udføre sletningen. Er alle henvisninger ikke fjernet, og er siden ikke åbenlyst vandaliseret, så begrund hvorfor siden alligevel bør slettes.

Procedure for indstilling til sletning

Generel procedure

Sådan indstilles en artikel til sletning:

  1. Tilføj {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} nederst her på siden.
    Herefter vil dit sletteforslag dukke op med link til selve artiklen og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres.
  2. Følg linket "Rediger" ud for dit sletteforslag og tilføj en indledning, der beskriver, hvorfor du laver slette-indstillingen. Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller, såfremt du har en holdning til sletteforslaget.
    Hvis artiklen omhandler en nulevende person, indsættes skabelonen {{Nulevende person diskussion}} i toppen af sletteforslaget. Vær opmærksom på, at sletningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person, men alene skal forholde sig til notabilitetskriterierne.
  3. Tilføj {{ds}} på den pågældende artikels diskussionsside.
    Det sørger for at slettebegrundelsen også kan ses på diskussionssiden.
  4. Gør brugeren, der har oprettet siden, opmærksom på sletningsforslaget via vedkommendes diskussionsside. Hvis siden er blevet redigeret væsentligt af andre, er det også en god idé at gøre disse brugere opmærksom på forslaget.
  5. Tilføj en af sletteskabelonerne ({{Slet}}, {{Notabilitet|SDBS=ja}}, {{Reklame|SDBS=ja}}, {{Snævert emne|SDBS=ja}}, {{Tætpå|SDBS=ja}} eller {{Uencyklopædisk|SDBS=ja}} eller {{KategoriSlet}} for kategorier) hvis denne ikke allerede er indsat. Dette placerer artiklen i kategorien sletningsforslag eller en af underkategorierne.

Benyt ikke det rediger-link der er nederst på siden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Sletningsforslag/Navn på siden, eller ved at klikke på linket på den i siden påsatte sletningsskabelon, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} her på siden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk.

Debat om forslaget

Andre wikibrugere kan tilkendegive meninger og kommentere forslaget på diskussionssiden med henblik på at nå frem til konsensus om, hvad der skal foretages.

Modsat andre diskussionssider bruges der i sletningsforslag ikke indrykninger med kolon (:) til at adskille indlæg. I stedet bruges lister, som laves ved at starte hvert indlæg med en enkelt asterisk (*). Som på andre diskussionssider bør indlæg indsættes i kronologisk rækkefølge (jf. Wikipedia:Politik for diskussionssider). Du skal altså indsætte nye indlæg nederst på siden, også selvom du svarer på en andens indlæg. Hvis du ønsker at gøre en anden bruger særligt opmærksom på dit indlæg, kan du nævne vedkommende ved navn – evt. ved brug af {{Ping}}-skabelonen, som indsætter brugerens navn og sender brugeren en notifikation.

For at give et bedre overblik over diskussionen og deltagernes holdninger bruges symboler som Behold og Slet. De kan benyttes således:

Kode Bliver til
* {{SBehold}} begrundelse --~~~~
  • Behold begrundelse --din signatur
* {{Neutral}} begrundelse --~~~~
  • Neutral begrundelse --din signatur
* {{SSlet}} begrundelse --~~~~
  • Slet begrundelse --din signatur
* {{Kommentar}} din kommentar --~~~~
  •  Kommentar din kommentar --din signatur
* {{Spørgsmål}} dit spørgsmål --~~~~
  • Spørgsmål dit spørgsmål --din signatur
* {{SSammenskriv}} din kommentar --~~~~      
  • Sammenskriv din kommentar --din signatur
* {{SFlyt}} din kommentar --~~~~
  •  Flyt din kommentar --din signatur
* {{SOmdir}} din kommentar --~~~~

Bemærk at tilkendegivelser uden begrundelse ikke tilføjer noget – ingen bliver klogere af, at du bare skriver Slet eller Behold.

Hærværk og vandalisme samt fejloprettelser (herunder egne "sandkasser")

Er der tale om en side, der tydeligvis er oprettet som følge af hærværk eller vandalisme, skal du indsætte skabelon {{nonsens}} eller {{hurtigslet}} øverst på siden (de har samme funktion). Har du oprettet en side ved en fejl eller er færdig med en "sandkasse" og ikke skal bruge den mere, kan du også sætte {{hurtigslet}} på den. Husk altid at begrunde sletteforslaget i beskrivelsesfeltet eller i skabelonen fx {{hurtigslet|Oprettet ved en fejl.}}.

Indstille mange artikler på en gang

Har du fundet en række artikler, du mener bør slettes, kan du nominere alle artiklerne på én gang (der skal fortsat linkes internt til dem fra alle diskussionssiderne, og der skal også indsættes en sletteskabelon på artiklerne), med fælles begrundelse og underskrift. I ekstreme tilfælde (fx ved forslag om sletning af mere end 20 artikler) kan dette undlades (eller indsættes med bot – bed evt. om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance). I sådanne tilfælde bør det tillige overvejes at indsætte en meddelelse på Wikipedia:Landsbybrønden.

Konsensus og konklusion

Når der er opnået konsensus om enten at beholde eller slette siden, vil en bruger konkludere på diskussionen. Det foregår ved at indsætte skabelonen {{konklusion}}. Alle registrerede brugere kan konkludere på en diskussion - det anbefales dog, at det ikke er opretteren af forslaget, eller personer der har været involveret i voldsom debat om forslaget. Normalt bør der gå mindst en uge fra sletteforslag til en sletning. Opnås der ikke konsensus, gennemføres forslaget ikke.

Er det en kategori, skabelon eller fil, der skal slettes, skal den være fjernet fra alle artikler før selve sletningen. Indgående links bør om muligt rettes. Der kan evt. anmodes om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance.

Efter konklusionen

Når der er konkluderet på et forslag, skal beslutningen effektueres.

Hvis det er besluttet, at siden skal slettes, kan personen, der konkluderer selv slette den eller de berørte sider (hvis pågældende er administrator), eller vente på at en administrator gør det.

Hvis det er besluttet, at siden skal beholdes, fjernes skabelonen, der har været brugt i forbindelse med sletningsforslagets oprettelse, fx {{Notabilitet}}, fra artiklen.

Nogle dage efter afgørelsen kan sletteforslaget flyttes til Wikipedia:Sletningsforslag/Arkiv. Der bør gå minimum fem dage inden arkiveringen, så flest mulige har chancen for af se afgørelsen.

Slettede artiklers videre skæbne

Hvis du mener, at det er en fejl, at en side er blevet slettet, så skriv det på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Slettede sider, som gentagne gange forsøges genoprettet, kan beskyttes mod genoprettelse ved at beskytte artiklen, efter at den er slettet. Dette bruges normalt kun ved gentagne oprettelser af nonsenssider eller andre sider, som der er opnået konsensus om at slette.

Er din artikel indstillet til sletning?

Ingen her på Wikipedia ejer nogen som helst sider (heller ikke brugersider) og kan bestemme, om en given side skal bevares, slettes, eller hvordan den skal se ud. Du må derfor finde dig i det, hvis andre mener, at en side, du har oprettet eller bidraget til, bør slettes, fordi den ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Dog behøver du naturligvis ikke bare sidde og se på – argumenter i stedet roligt og sagligt for, hvorfor siden bør bevares, og spørg til, om der er ting, der kan ændres eller forbedres. Vær dog opmærksom på, at der er flere forhold, der ikke kan ændres ved redigering af artiklen herunder emnets relevans og din eventuelle tilknytning til det.

Noget, du aldrig må gøre, er at angribe dem, der mener noget andet end dig. Personangreb er ikke tilladt nogen steder på Wikipedia og fremavler kun modvilje, ligesom det kan føre til blokering. Lad venligst også være med at organisere venner, kollegaer og andre til at støtte dig. Dukker der pludselig en række nye brugere op alene for at diskutere et sletningsforslag, vidner det kun om en ensidig interesse i at promovere emnet og ikke i Wikipedia som sådan.

Har andre oprettet en artikel om dig, som du ønsker slettet, stiller tingene sig lidt anderledes. Hvis artiklen helt eller delvist er et udtryk for hetz eller indeholder løgn, chikane, personangreb eller lignende, vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Er indholdet derimod korrekt, er det til gengæld et spørgsmål om, hvor vidt du er relevant som emne for en artikel. Det er en del automatisk, mens en del andre normalt ikke er. Men der er en gråzone indimellem, og det er her diskussionerne om sletningsforslagene bruges til at finde frem til en afgørelse.

Indstillinger til sletning

Sletningsforslag: Kategori:Dyr fra Amerika

Vi har kategorier om dyr fra Amerika, Eurasien‎, Skandinavien‎, samt Subarktiske fugle. Giver det mening at have kategorier om dyr fra store geografiske områder? --|EPO| COM: 9. jan 2021, 10:11 (CET)

  •  Kommentar - Bruger Bruger:Patchfinder skriver om netop dette forslag: sletteforslag da kategorien kan rummes af verdendels kategorierne Sydamerikas fauna og Nordamerikas fauna. Jeg har ikke noget for og imod at kategorien bliver afviklet og slettet. --Steen Th (diskussion) 9. jan 2021, 11:00 (CET)
  • Slet Som argumenteret af Patchfinder. --|EPO| COM: 5. apr 2021, 10:31 (CEST)
  • Slet Enig - jeg synes generelt, vi skal passe på med, at kategoriseringen ikke tager overhånd, så kategoriseringen bliver mere indviklet end nødvendigt med mange hierarkiske led. Økonom (diskussion) 25. maj 2021, 08:16 (CEST)[svar]
Konklusion:
Sletteforslaget har stået i lang tid efterhånden med en begrænset diskussion. Det skyldes måske, at det er vanskeligt at diskutere de fire kategorier samlet, da der er nogle forskelle. Der er konsensus for sletning som sådan baseret på de få tilkendegivelser, men jeg er ikke sikker på, at der er bred konsensus for sletning af alle fire kategorier. Jeg konkluderer derfor følgende:
  1. Det er generelt uheldigt at anvende "Dyr fra ..", når der er en række kategorier "Asiens fauna", "Europas fauna" etc.
  2. "Dyr fra Eurasien" og "Dyr fra Amerika" slettes nu, da indholdet uden problemer kan flyttes til "Asiens fauna", "Europas fauna" og Nord/Sydamerikas fauna".
  3. Der oprettes kategorien "Skandinaviens fauna", hvortil indholdet i "Dyr fra Skandinavien" flyttes til. Måtte der være ønske om at slette Skandinaviens fauna, må der oprettes et konkkret sletteforslag om det.
  4. " "Subarktiske fugle" må diskuteres specifikt i et selvstændigt sletteforslag.
--Pugilist (diskussion) 9. dec. 2021, 10:09 (CET)[svar]

Sletningsforslag: Kategori:Påbegyndte artikler om naturprodukter

For tre år siden indsatte Bruger:Patchfinder en bemærkning om, at "dens funktion er uklar og upræcis". Skal kategorien/stubben præciseres eller slettes? --|EPO| COM: 9. jan 2021, 10:14 (CET)

  •  Kommentar Det er brugeren Bruger:Sten, som har oprettet både kategori og tilhørende skabelon. Hvis kategori slettes, skal brugen af skabelon {{Naturproduktstub}} afvikles og skabelonen skal også slettes. --Steen Th (diskussion) 9. jan 2021, 10:36 (CET)
Konklusion:
Ikke meget diskussion i mere end to år. Kategorien er dog fortsat uklar, og der synes at være enighed om sletning, trods den beskedne deltagelse i diskussionen. --Pugilist (diskussion) 26. feb. 2023, 16:48 (CET)[svar]

Sletningsforslag: Skabelon:!

Når nu denne skabelon er erstattet af det magiske ord {{!}}, er der så overhovedet noget behov for denne skabelon mere? Den benyttes ikke på nogen sider. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 2. feb 2021, 07:53 (CET)

  • Behold - jeg har også haft kig på den og min egen konklusion er at beholde den. Den dokumentere brugen af det magiske ord. Derudover har andre wiki'er også behold den. Men vi kunne opdatere dokumentationen... --Steen Th (diskussion) 2. feb 2021, 09:58 (CET)
  • Behold Normalt burde en ubrugt skabelon kunne blive slettet uden forudgående diskussion. Men jeg tillægger Steens indsigt så stor vægt, at jeg ikke vil slette den. --|EPO| COM: 5. apr 2021, 10:35 (CEST)
Konklusion:
Ikke megen debat, men ikke konsensus for sletning. --Pugilist (diskussion) 8. apr 2021, 18:08 (CEST)

Sletningsforslag: Ribe Bankernes historie

Jeg anerkender, at banker kan have haft en væsentlig betydning for udviklingen i en købstad. Det kan jeg bare ikke læse i Ribe Bankernes historie, at det har været tilfældet. Hvis det ikke kan godtgøres, hvilken betydning, de hver især har haft, mener jeg ikke, at denne artikel hører til på Wikipedia.

Såfremt det alligevel skulle blive besluttet at beholde artiklen, vil jeg foreslå, at den flyttes til den bedre titel Ribes bankers historie. --|EPO| COM: 28. feb 2021, 16:42 (CET)

@EPO - måske man er nødt til at forstå Ribes historie lidt dybere - det fremgår jo netop af artiklen, at bankerne igen og igen har opført nye bygninger i den historiske bykerne. --Tdn70 (diskussion) 28. feb 2021, 18:40 (CET)

  • Slet - En oversigt over en bys bankers historie er vist for lokalt til Wikipedia. Jeg tænker dog, om ikke f.eks. Ribe Discontobank ikke kan klare en selvstændig artikel? Alternativt skal man ændre vinklen og kalde artiklen Banker i Ribe, men det bliver også meget lokalt. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2021, 10:32 (CET)
  • Slet Som fremført af mig selv og Toxophilus ovenfor. --|EPO| COM: 5. apr 2021, 10:36 (CEST)
  • Slet - Hvis nogle af de nævnte banker opfylder kriterierne for en selvstændig artikel så ok - ellers er jeg meget enig i ovenstående. Med venlig hilsen Pelle S.H. 7. apr 2021, 19:55 (CEST)
Konklusion:
Fuld enighed om at slette. --|EPO| COM: 23. apr 2021, 09:56 (CEST)

Sletningsforslag: David Pontoppidan

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

2010-diskussion

Der er sået tvivl om denne artikels berettigelse på artiklens diskussionsside (se argumenterne der). Jeg synes, det bør diskuteres her for at nå en konklusion. --Sabbe 23. mar 2010, 11:33 (CET)

  • Slet Minder om en autobiografi (min formodning) en finder iøvrigt ikke personen notabel H.W. Rasmussen 23. marts 2010, 11:54 (CET)
  • Slet Forslagsstiller. Se argumenter i diskussionen. Tydelig selvbiografi, manglende notabilitet -- Sladanivanovic 23. mar 2010, 12:12 (CET)
  • Slet Artiklen fremstår alene som en anprisning af David Pontoppidan og synes oprettet af ham selv. --Pinnerup 24. mar 2010, 12:15 (CET)
  • Behold Har ændret artiklen så den er mindre og mere relevant, men personen er tilsyneladende meget aktiv i dansk politik, og en Infomedia søgning på hans navn giver 91 resultater over de sidste par år, så ift. notabilitet vil jeg mene der er nok til at der er plads på Wikipedia. RoyJeans 24. marts 22010, 17:21
  • Behold Som den ser ud nu, kan jeg i kke se hvorfor der ikke skulle være notabilitet nok. --Henrik (heb - tidligere hebster) 2. apr 2010, 17:42 (CEST)
  • Neutral - Hvad har han bedrevet? Så vidt jeg kan se, afhænger hans notabilitet af at han er tidligere formand for Konservativ Ungdom... Venligst Harne 3. apr 2010, 21:25 (CEST)
  • Behold - At en person evt. er selvpromoverende, er underordnet, så længe vi også har personer som Sidney Lee, fx. Men han er vel notabel pga. sin post i en international organisation. --KLN 4. apr 2010, 21:54 (CEST)
  • Behold - Han er en, der har vakt tilstrækkelig opsigt til at en artikel er fuldt berettiget. --Brandsen 4. apr 2010, 21:57 (CEST)
Er det da wiki-praksis, at tilstrækkeligt notable personer gerne må skrive deres egne biografier? --Pinnerup 5. apr 2010, 02:04 (CEST)
Nej, men jeg mindes om en gammel diskussion fra 2009 hvor selvbiografier blev diskuteret, og der mindes jeg om store synspunktsforskelligheder. Jeg var selv af den overbevisning, at så længe de er neutrale er de ok - det er endda det, der står i Wikimedias "interwiktionelle" politik - nemlig at det er tilladt, bare det ikke er POV. Her synes jeg ikke det er det, så jeg stemmer også Behold, på trods af at jeg med det samme også konkluderer:
Konklusion:
Beholdes --Masz 6. apr 2010, 18:30 (CEST)

2012-diskussion

Jeg kan slet ikke se notabiliteten, så indstiller denne til sletning igen. --Casper (diskussion) 20. nov 2012, 00:00 (CET)

Er der sket nogen ændring siden sidste gang, som skulle føre til et andet udfald nu? --Palnatoke (diskussion) 20. nov 2012, 07:47 (CET)
Konklusion:
Der synes ikke at være en ændret vurdering i forhold til tidligere diskussion. Beholdes (igen). Pugilist (diskussion) 1. dec 2012, 17:56 (CET)

2021-diskussion

Jeg kan virkeligt ikke begribe at en selv-promoverende wiki-side, tydeligvist oprettet af personen )da ingen andre i den brede offentlighed vel ved hvem manden er) selv, får lov at stå i så mange år her. Det fremgår også: "Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den." - personen er på *INGEN* måde en dansk politiker, personen har arbejdet i den private sektor i flere år og har INGEN OFFENTLIGE OPGAVER - det er selv-promoverende useriøst, at en artikel som denne aldrig bliver slettet og det miskrediterer og svækker tilliden til wikipedia, at enhver landsbytosse fordi de engang har været politisk aktiv i et ungdomsparti og skrevet læserbreve og som bagefter bliver voksen og får i liv i den private sektor, for tid og evighed står skrevet som om han var en "vigtig offentlig person" som "offentligheden skal kunne læse om på wikipedia". SLET DOG DEN WIKI-SIDE, I DET MINDSTE FJERN DET SELV-PROMOVERENDE BRAS! (Skrev 147.78.29.198 (diskussion • bidrag) 20. mar 2021, 02:20. Husk at signere dine indlæg.)

  • Slet Ovenstående kunne godt være formuleret lidt mere diplomatisk, men jeg er enig i at notabiliteten ikke er tilstede. Som der er skrevet ved en række andre er han sikkert dygtig, men hvad har han sådan helt konkret bedrevet? Tilsyneladende er hans primære notabilitet hængt op på at han har været formand for en _lokalafdeling_ af en Konservativ Ungdom? og muligvis også at han var "Kommitteret medlem af CEPOS' bestyrelse (2006-2008)", mens han blev "Forfremmet til student i kommunikationsafdelingen, CEPOS (2007-08)" jf. web arkiv cv men det ved jeg ikke nok om CEPOS til at vide hvad det betyder, men det lyder ikke nok til at være notabilitetsgivende. --Santac (diskussion) 20. mar 2021, 13:35 (CET)
  • Slet - Ser ud til at være en lokalpolitiker, som endnu ikke opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier.--Kjeldjoh (diskussion) 22. mar 2021, 10:09 (CET)
  • Slet - Der ses ikke at være meritter, der hver for sig opfylder kriterierne. Summen af de enkelte bedrifter mener jeg heller ikke er tilstrækkelig. --Pugilist (diskussion) 22. mar 2021, 11:12 (CET)
  • Slet Som Kjeldjoh skrev ovenfor. —SimmeD (diskussion, bidrag) 22. mar 2021, 19:25 (CET)
  •  Kommentar UNDSKYLD MIG, men er denne tredje sletningsdiskussion ikke kommet helt skævt fra start? Det fremgår i hvert fald overhovedet ikke af artikelsiden, at der er en sletningsdiskussion i gang, og så længe dette er tilfældet, bliver der jo kun tale om en intern diskussion blandt indforståede Wikipedianere, der tilfældigvis 'hænger ud' på sletningsforslagsdiskussionssiden, ganske uden at denne 'brede brugergruppe' på Wikipedia ved noget om, hvad der forgår - og så er diskussionen vel ret beset ikke valid, uanset hvilken konklussion, den måtte nå frem til? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. mar 2021, 03:19 (CEST)
    •  Kommentar Det må være en forglemmelse fra den pågældende bruger. Jeg har sat den relevante skabelon på artiklen nu. De ovenstående argumenter vil jeg stadig betragte som gyldige, men der skal gives tid til, at andre brugere kan fremføre deres pointer. --|EPO| COM: 29. mar 2021, 09:40 (CEST)
    •  Kommentar Nej, det var IKKE en forglemmelse. Den blev sat på 20. mar 2021, 03:51‎ (+24 tilføjet med begrundelse: "for at gøre opmærksom på problematikken i den manglende relevans for en person der ikke er offentlig interesse i at læse om". Kort bagefter er der en person der kalder sig "Hjart" som omgjorde ændringen, dette skete: 20. mar 2021, 09:58‎, hvor personen "Hjart" skrev: "Fjerner version 10658355 af 147.78.29.198.... Tag: Omgjort". Herefter er skabelonen sat tilbage, 29/3-2021 - blot for at få historikken på plads. Mht. kommentaren: "Ser ud til at være en lokalpolitiker" - nej, heller ikke. Personen har aldrig været lokalpolitiker, kun aktiv i et ungdomsparti og læserbrevs-debattør - hvilket gør det endnu mere til grin at wikipedia lægger navn til den omtale, hvis i spørger mig... (Skrev 83.89.249.12 (diskussion • bidrag) 4. apr 2021, 19:00. Husk at signere dine indlæg.)
Konklusion:
I tredje omgang nærmest enighed om sletning. Tidligere argumenter for behold bør dog også medtages i vurderingen. Det er dog vanskeligt at se tunge argumenter for behold i tidligere diskussioner (der er eksempelvis ikke nogen post i en international organisation, og en sådan er vel næppe heller i sig selv notabilitetsgivende). Slettes. -Pugilist (diskussion) 7. apr 2021, 23:06 (CEST)

Sletningsforslag: VHS-fabrikken

Bruger:Toxophilus har påsat notabilitetsskabelon på VHS-fabrikken, da der mangler omtale af deres resultater. --|EPO| COM: 20. mar 2021, 10:45 (CET)

  • Slet - Jeg savner omtale af, hvad de har opnået af reelle medier, og ikke bare en video på youtube eller vimeo, hvor alle kan ligge det op. Jeg har svært ved at se, at de har bedrevet nok til bredere omtale, og google bekræfter mig med under 3k hits på specifik søgning på deres navn. Toxophilus (diskussion) 29. mar 2021, 08:44 (CEST)
Konklusion:
Ikke meget debat, men enighed om at slette. --|EPO| COM: 24. maj 2021, 13:56 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Margit Brandt (tv dokumentar)

Bruger:Toxophilus har markeret Margit Brandt (tv dokumentar) med notabilitetsskabelon ud fra begrundelsen "Oprettet af Bruger:Sune Martini som har skrevet om Impact TV. Er denne dokumentar relevant?" --|EPO| COM: 26. mar 2021, 13:01 (CET)

  • Slet - Det har jeg svært ved at se relevansen af. Det er blandt utallige artikler oprettet af samme bruger, som omhandler korte dokumentarserier produceret af samme firma. Jeg mistænker en form for {{tætpå}}. Toxophilus (diskussion) 27. mar 2021, 20:23 (CET)
  • Behold - Bidragsyderen, der har oprettet artiklen, siger selv at han ikke har et tilhørsforhold til det pågældende firma, så på det punkt må jeg vælge at være i god tro. Med hensyn til denne dokumentar, så kan det jo være lidt svært at fremfinde relevant materiale om dokumentaren, når den har præcis samme titel som hovedpersonens navn - og hovedpersonens navn alene genererer op til flere hundredetusinder hits i en søgning på nettet, men det kan dog ses, at serien vandt en pris i 2019. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. mar 2021, 03:01 (CEST)
  • Sammenskriv til Margit Brandt. Jeg ser ikke at dette tv-program er selvstændigt notabelt, men det kan fint nævnes i biografien, at der har været dette program.--Kjeldjoh (diskussion) 23. apr 2021, 14:46 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke klart flertal for én bestemt løsning, men flest taler for ikke at beholde en (selvstændig) artikel. Kompromiset bliver derfor sammenskrivning. --|EPO| COM: 14. maj 2021, 09:16 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Negativ krængning

Bruger:Toxophilus har markeret Negativ krængning med notabilitetsskabelon, idet emnet tilsyneladende ikke er beskrevet særligt indgående. Kan man sammenskrive til en anden artikel? --|EPO| COM: 5. apr 2021, 10:26 (CEST)

  • Slet/ Sammenskriv Umiddelbart tror jeg emnet er notabelt nok - selvom der tilsyneladende ikke er en artikel om det på en.wiki (jeg har prøvet negative + heel(ing), tilt(ing), roll). Men jeg ser ingen generel beskrivelse af emnet i artiklen - til gengæld er der omtalt en anvendelse i nogle specifikke produkter. Hvis vi havde haft artikler som Krængning eller Kurvestyring kunne det skrives ind der. Vi har Krængeteknik som dog er en ret ringe artikel, der lider af nogle af de samme problemer som denne artikel - dog har Krængeteknik en kort beskrivelse af hvad det faktisk går ud på. Man kunne godt skrive denne artikel ind i Krængeteknik. Det der selvfølgelig er brug for, er både en artikel om det fysiske begreb Krængning og en artikel om de mange tekniske metoder til at modgå uønskede effekter heraf. Jeg kan sige med det samme at det er ikke artikler jeg ville kunne skrive, da begge emner er omfattende og nok forudsætter en del overblik over de rigtige begreber samt en god forståelse af hvordan tingene hænger sammen - hvad der er vigtigt og hvad der ikke er.--Honymand (diskussion) 5. apr 2021, 12:54 (CEST)
Konklusion:
Jeg har rettet lidt i artiklen om krængeteknik og linket til en motorcykel. Denne artikel ændres til omdirigering. --|EPO| COM: 15. maj 2021, 13:52 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Drabant 38

Bruger:Toxophilus har markeret Drabant 38 med notabilitetsskabelon, fordi det er uklart, om netop denne type er så væsentlig, at den bør få sin egen artikel. --|EPO| COM: 5. apr 2021, 10:28 (CEST)

Konklusion:
Redirect/sammenskrevet til Drabant (sejlbåd). Pugilist (diskussion) 22. apr 2021, 16:29 (CEST)

Sletningsforslag: For korte artikler siden 2009

I Kategori:For korte artikler siden 2009 ligger der pt. 25 artikler, som der i ca. 12 år ikke har været tilstrækkelig interesse for at forbedre. De er alle meget korte, har enten igen eller for få kilder, og er generelt uencyklopædisk. Det drejer sig om følgende:

  • Slet - Jeg mener at de kan slettes, med mindre de inden for kort tid bliver forbedret.--Kjeldjoh (diskussion) 16. apr 2021, 11:15 (CEST)
  •  Kommentar - Jeg mener, at vi bør diskutere/stemmer på dem enkeltvis. Eksempelvis er Ole E. Barndorff-Nielsen i Kraks blå bog, og dermed automatisk notabel. Baren derimod er en realityserie, som ikke har en indlysende notabiltet. Toxophilus (diskussion) 16. apr 2021, 12:13 (CEST)
Enig i dette rationale. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. apr 2021, 12:19 (CEST)
  • Behold/ Kommentar - Jeg er ikke meget for at diskutere massesletning af forskellige artikler, der hver især har forskellige udfordringer. Vi må diskutere de enkelte artikler enkeltvis. Flere af dem er ikke indlysende sletbare. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2021, 12:15 (CEST)
  • Behold - Er sådan set meget enig med Pugilist. En del af artiklerne kan, på ikke man minutter, gøres brugbare og informative. Skal gerne melde mig til at hjælpe til. --SimmeD (diskussion, bidrag) 16. apr 2021, 12:35 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke opbakning til at foretage en samlet sletning. Der bør foretages individuelle afvejninger. --|EPO| COM: 23. apr 2021, 09:58 (CEST)
  • Behold Beklager jeg tilføjer efter konklusionen. Nogle vil jeg lige nu godt stemme for bliver slettet hvis der oprettes selvstændige sletteopslag, fx Aspirationsgruppe, BPMN, Claus Blem Jensen og Julian Luxford. Vicepolitikommissær mener jeg bør på en listeartikel om grader i politiet. Andre har forskellige udfordringer uden jeg nødvendigvis vil stemme for slet, og andre igen har gode muligheder for at udvide fra fx en:wiki. Under alle omstændigheder har sletteforslaget været en effektiv måde at få gjort noget ved nogle problemartikler, der har fået lov at ligge i alt for lang tid ;-) --Santac (diskussion) 24. apr 2021, 08:15 (CEST)
Ja, enig i, at det er en fin idé at få ryddet op i noget gammelt noget. Jeg foretrækker, at man tager den slags én ad gangen (som Toxo gjorde for et års tid siden), men det skal ikke overskygge, at det er fint at få ryddet op. Så et skulderklap til Kjeld for at få sat gang i debatten/forbedringerne. -Pugilist (diskussion) 24. apr 2021, 18:48 (CEST)
Konklusion:
Problemerne anerkendes, men der er ikke opbakning til ét samlet forslag. --|EPO| COM: 14. maj 2021, 09:22 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Mindshare

Artiklen om Mindshare er oprettet af en ip-bruger, der forekommer at have en relation til bureauet. Mindshare er et mediebureau. Der er ikke noget i artiklern, der forklarer, hvad der gør bureauet relevant i forhold itl s mange andre bureauer. Genrelt kan det konstateres, at der på det danske marked er to store toneangivende bureauer, der efter min opfattelse er relevante af have artikler om (OMD og Carat); resten er markant mindre og ikke i sig selv relevante. Det at have været "gazelle" er efter fast praksis ikke nok.

Artiklen er med i sletteforslaget med med en lang række artikler, men jeg mener, at vi lige så godt kan rydde ud i dem, som forekommer mest oplagt. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2021, 14:10 (CEST)

Konklusion:
Fuld enighed om at slette. --|EPO| COM: 23. apr 2021, 09:57 (CEST)