Terrorangrebet den 11. september 2001: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Angrebene: Udskifter billede med et billede af selve handlingen
m →‎Det sidste hvilested for ofrene: forlade -> efterlade - den korrekte danske oversættelse
Linje 346: Linje 346:


===Det sidste hvilested for ofrene===
===Det sidste hvilested for ofrene===
Efter angrebene blev [[Fresh Kills Landfill]] på [[Staten Island]] midlertidigt genåbnet for at man skulle have et sted at anbringe og gennemgå ruinerne fra ødelæggelserne. Det meste blev senere fjernet og solgt til skrothandlere. Resten bestod bl.a. af resterne fra mange af ofrene. I august 2005 modtog man 17 klager med støtte fra 1.000 andre slægtninge. Klagerne lød på, at man forlangte, at byen skulle flytte næsten en million tons materiale fra Fresh Kills. Ønsket var, man ville placere resterne på en kirkegård. Norman Siegel, advokaten for klagerne, udtalte: "Det kommer an på dette: Er vi parate til at forlade hundredvis af kropsdele og menneskelige efterladenskaber på toppen af en losseplads?" James E. Tyrrell, en advokat, hævdede: "Du er nødt til at være i stand til at uddybe og sige, hvilken kropsdel det er og hvem den stammer fra. Det eneste, der er tilbage, er en masse uidentificeret støv."<ref>{{cite news | first=C.J. | last=Hughes | title=9/11 Families Press Judges on Sifting at Landfill | date=December 16, 2009 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2009/12/17/nyregion/17sift.html | accessdate = December 29, 2009 }}</ref><ref>{{cite news | first=Anemona | last=Hartocollis | title=Landfill Has 9/11 Remains, Medical Examiner Wrote | date=March 24, 2007 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2007/03/24/nyregion/24remains.html | accessdate = December 29, 2009 }}</ref>
Efter angrebene blev [[Fresh Kills Landfill]] på [[Staten Island]] midlertidigt genåbnet for at man skulle have et sted at anbringe og gennemgå ruinerne fra ødelæggelserne. Det meste blev senere fjernet og solgt til skrothandlere. Resten bestod bl.a. af resterne fra mange af ofrene. I august 2005 modtog man 17 klager med støtte fra 1.000 andre slægtninge. Klagerne lød på, at man forlangte, at byen skulle flytte næsten en million tons materiale fra Fresh Kills. Ønsket var, man ville placere resterne på en kirkegård. Norman Siegel, advokaten for klagerne, udtalte: "Det kommer an på dette: Er vi parate til at efterlade hundredvis af kropsdele og menneskelige efterladenskaber på toppen af en losseplads?" James E. Tyrrell, en advokat, hævdede: "Du er nødt til at være i stand til at uddybe og sige, hvilken kropsdel det er og hvem den stammer fra. Det eneste, der er tilbage, er en masse uidentificeret støv."<ref>{{cite news | first=C.J. | last=Hughes | title=9/11 Families Press Judges on Sifting at Landfill | date=December 16, 2009 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2009/12/17/nyregion/17sift.html | accessdate = December 29, 2009 }}</ref><ref>{{cite news | first=Anemona | last=Hartocollis | title=Landfill Has 9/11 Remains, Medical Examiner Wrote | date=March 24, 2007 | publisher=New York Times | url =http://www.nytimes.com/2007/03/24/nyregion/24remains.html | accessdate = December 29, 2009 }}</ref>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 26. okt. 2010, 08:59

"9/11" omdirigeres hertil. For artiklen om filmen, se 9/11 (film).
Terrorangrebet den 11. september 2001
Tvillingtårnene World Trade Center brænder. American Airlines Flight 11 fløj ind i det nordlige tårn, til venstre, og lidt senere fløj United Airliens Flight 175 ind i det sydlige tårn, til højre.
Tid og sted
Sted USA New York City og Washington D.C., USA
Dato Tirsdag den 11. september 2001
08:46 - 10:28 lokal tid
Overblik
Mål World Trade Center og Pentagon (fjerde mål er ukendt, men menes at være et sted i Washington D.C.. Al-Qaeda påstår at det var USA's Kongres)
Angrebstype Flykapring, Massemord, Selvmordsangreb
Døde 2.998 (eksklusiv de 19 kaprere)
Sårede 6.291+
Terrorister Al-Qaida ledet af Osama bin Laden
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly.[1][2] Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" (Twin Towers) i New York; et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at genvinde kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerede flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle flyet have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres.[3] Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.

Antallet af dødsofre for angrebene er sat til 2.995, inkluderet de 19 flykaprere.[4] Et overvældende flertal af de omkomne var civile, herunder også statsborgere fra over 70 lande.[5] Desuden døde én person af lungesygdom, fem måneder efter terrorangrebet, hvilket blev føjet til det officielle dødstal i 2007.[6]

USA's reaktion førte til iværksættelsen af Krigen mod terrorisme. Selv om ingen tog ansvar for angrebene slog USA fast, at man ville gå i krig mod terroristerne og dem, der beskyttede dem. Krigen i henholdsvis Afghanistan og Irak blev bl.a. begrundet med hævn for dette angreb på USA. Andre resultater af angrebet var indførelsen af USA PATRIOT Act og Homeland Security Act. Som følge af terrorangrebet styrkede mange af verdens lande deres anti-terror lovgivning. Nogle af de amerikanske børser lukkede resten af ugen efter terrorangrebet, og havde ved genåbningen lidt et enormt tab, især i luftfarts- og forsikringsbranchen. Ødelæggelsen af flere milliard-dyre kontorbygninger forvoldte en alvorlig skade for økonomien i Lower Manhattan.

Skaderne på Pentagon blev repareret inden for et år, og man opførte Pentagon Memorial som et mindesmærke for de omkomne. Det nye World Trade Center-kompleks er i dag stadig under konstruktion, efter færdiggørelsen (som forventes at blive i 2013) vil 1 World Trade Center med sine 541 meter være en af de højeste bygninger i Nordamerika. Yderligere tre tårne er forventet opført mellem 2007 og 2012. Den 8. november 2009 åbnede Flight 93 National Memorial, og den første fase af byggeriet forventes at være klar til 10-årsdagen for angrebene den 11. september 2011. Den første genopbyggede bygning World Trade Center nr. 7 åbnede i 2006.[7]

Angrebene

Kort, der viser hvor Flight 11 og 175 ramte World Trade Center
(Øverst) World Trade Centers tårne i brand. (Nederest) sammenbruddet af det sydlige tårn
Udsigt over Lower Manhattan, kort efter begge tårne er styrtet sammen

Tidligt om morgenen den 11. september 2001 overtog nitten flykaprere kontrollen med fire passagerfly, som henholdsvis var på vej mod San Francisco og Los Angeles fra Boston, Newark og Washington DC.[1] Klokken 08:46 fløj American Airlines' flynummer 11 direkte ind i World Trade Centers nordlige tårn, efterfulgt af United Airlines' flynummer 175, der klokken 9:03 ramte det sydlige tårn.[8][9]

Klokken 9:37 styrede en anden gruppe af flykaprere American Airlines' flynummer 77 ind i Pentagon.[10] Det fjerde fly, United Airlines' flynummer 93, styrtede ned nær Shanksville i Pennsylvania, efter at der opstod en kamp mellem de ombordværende passagerer og flykaprerne. Flyets endelige mål antagedes at have været enten United States Capitol (mødestedet for den amerikanske kongres) eller Det Hvide Hus.[11][12]

Under et interview i september 2002, foretaget af Yosri Fouda, erklærede Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh, at det fjerde kaprede fly var på vej mod United States Capitol, og altså ikke Det Hvide Hus. De anførte endvidere, at al-Qaeda oprindeligt planlagde at flyve kaprede jetfly ind i nukleare anlæg i stedet for World Trade Center og Pentagon, men det blev besluttet ikke at angribe atomkraftværker "for øjeblikket" på grund af frygten for, at de kunne "komme ud af kontrol".[13]

Under kapringen af flyene anvendte kaprerne både våben til at stikke og/eller dræbe piloter, kabinepersonale og passagerer. Rapporter fra telefonopkald fra flyene oplyste, at der blev brugt knive af flykaprerne til at stikke personalet, og i mindst et tilfælde en passager under to af kapringerne.[14][15]

Nogle passagerer var i stand til at foretage telefonopkald ved hjælp af kabinernes airphoneservice og deres egne mobiltelefoner,[16][17] ved hjælp af dette, videregav de nærmere oplysninger, herunder hvor mange flykaprere, der var om bord på flyene, eller om de havde andre former for skadelige kemiske sprøjtemidler, såsom tåregas eller peberspray, samt at nogle af de ombordværende var blevet stukket ned.[18][19][20][21]

11. september-kommissionen har fastslået, at to af flykaprerne kort forinden havde købt Leatherman multifunktions-håndværktøj.[22] En stewardesse på Flight 11, en passager på Flight 175 og Flight 93 nævnte, at flykaprerne havde medtaget bomber om bord på flyet, mens en anden passager nævnte, at han troede at bomberne var falske. Dog blev der ingen spor af sprængstoffer fundet, og 11. september-kommissionen mente at bomberne formentlig var falske.[14]

United Airlines Flight 175 rammer det sydlige tårn.

Optagelserne fra United Airlines Flight 93s sorte boks viste, at besætningen og passagererne desparat forsøgte at genvinde kontrollen over flyet, efter at de igennem telefonopkald var blevet informeret om kapringen af de andre fly.[23] I henhold til en af optagelserne fra Flight 93 gav en en af flykaprerne ordre til at vippe flyet rundt når det blev klart, at de ville miste kontrollen med flyet til passagererne.[24] Kort tid efter, klokken 10:03:11, styrtede flyet ned på en mark nær Shanksville i Pennsylvania. Angrebets arrangør, Khalid Sheikh Mohammed, nævnte under et interview i 2002 sammen med Yosri Fouda, at Flight 93s mål var United States Capitol, hvilket fik kodenavnet "the Faculty of Law".[25]

Tre af bygningerne i World Trade Center-komplekset kollapsede som følge af strukturelle fejl under angrebet.[26] Det sydlige tårn (2 WTC) styrtede sammen klokken 09:59, efter afbrænding i 56 minutter.[26] Det nordlige tårn (1 WTC) styrtede sammen klokken 10.28, efter afbrænding i ca. 102 minutter.[26] Da det nordlige tårn kollapsede, faldt der vragrester ned på den nærliggende bygning 7, hvilket efterlod bygningen i brand. Disse brande fortsatte i timevis og kompromitterede bygningens strukturelle integritet, som førte til bygningens komplette kollaps klokken 5:21.[27][28]

Angrebene skabte en udbredt forvirring blandt nyhedsbureauer og flyveledere i hele USA. Al international civil lufttrafik blev forbudt landing på amerikansk jord i hele tre dage.[29] Luftfartøjer, der var over jorden, skulle enten vende tilbage eller omdirigeres til lufthavne i Canada eller Mexico. Nyhedskilder meddelte om ubekræftede og ofte modstridende rapporter i løbet af dagen. Et af de mest udbredte af disse oplyste, at en bilbombe var blevet detoneret ved US State Departments hovedkvarter i Washington D.C.[30] Kort tid efter den første rapportering om angrebet på Pentagon, fortalte nogle nyhedsmedier meget kort, at en brand var brudt ud på National Mall.[31] En anden beretning gik på, at et Delta Air Lines fly var blevet kapret. Denne rapport, viste sig senere at være en fejltagelse; eftersom det kun i ganske få minutter ikke svarede på sine beskeder, men det reagerede på flyvelederne og landede sikkert i Cleveland, Ohio.[32]

Overblik

Angrebet startede med, at fire passagerfly blev kapret. Med en brændstofkapacitet på 91.000 liter blev hvert fly en flyvende brandbombe.

Ofrene

Omkomne (inklusiv de 19 flykaprerne)
New York World Trade Center 2,605[34]

[35] [36] [37]

Flight 11 87[38]
Flight 175 60[39]
Arlington Pentagon 125[40]
Flight 77 59[41]
Shanksville United 93 40[42]
Total 2,976

Det totale antal døde lød på 2.995, herunder de 19 flykaprere og 2.976 ofre. Ofrene blev fordelt som følger: 246 på de fire fly (hvorfra der ikke var nogen overlevende), 2.605 i New York i World Trade Center samt på jorden, og 125 i Pentagon.[43][44] Alle dødsfaldene var civile, undtagen 55 personer der var militærpersonale, som blev dræbt i Pentagon.[45]

Det var folk fra over 90 lande, der mistede livet under angrebene på World Trade Center.[46] I 2007, tilføjede man Felicia Dunn-Jones til det officielle dødstal. Hun døde fem måneder efter terrorangrebet efter at have døjet med dårlige lunger.[35] Leon Heyward, der døde af lymfom i 2008, blev tilføjet til de officielle dødstal i 2009.[37]

National Institute of Standards and Technology har anslået, at omkring 17.400 civile var til stede i World Trade Center- komplekset da det blev angrebet, mens man fra Port Authoritys side skyder på, at 14.154 mennesker befandt sig i World Trade Center klokken 8:45.[47][48] Langt størstedelen af de mennesker, som befandt sig under anslagsområdet blev sikkert evakueret fra bygningerne, sammen med 18 mennesker, der befandt sig på anslagsområdet i det sydlige tårn og en række mindre anslagsområder.[49] Mindst 1.366 mennesker af de, der befandt sig i det nordlige tårn, døde, og mindst 618 døde i det sydlige tårn, hvor evakueringen ellers var begyndt før bygningen blev ramt.[50] Det var således over 90% af medarbejderne og de besøgende, der døde i tårnene, som befandt sig under eller på selve anslagsområdet.

Ifølge Den officielle 9/11-rapport, blev flere hundrede dræbt øjeblikkeligt, mens resten blev fanget og døde efter at tårnene kollapsede.[51] Mindst 200 personer sprang i døden fra de brændende tårne (som bl.a. er vist i fotografiet "The Falling Man"), og landede på gaderne og hustage samt tilstødende bygninger hundredevis af meter nede.[52] Nogle af de tilstedeværende i hvert tårn over anslagspunktet forsøgte at gå op på taget, i håb om en helikopterredning, dog var tagets indgangsdøre låst. Grundet den intense varme og den tykke røg ville det også have været umuligt at udføre redningsarbejdet fra luften.[53]

Ruinerne af World Trade Center nr. 6 i dagene efter angrebene

I alt 411 reddere døde, da de forsøgte at redde folk ud fra bygningen og bekæmpe brandene. New York City Fire Department (FDNY) mistede 341 af sine brandfolk, samt to paramedicinere.[54] The New York City Police Department mistede 23 politifolk.[55] Og Port Authority Police Department mistede 37 politifolk,[56] og yderligere otte ambulancereddere og paramedicinere fra private præhospitalsenheder blev dræbt.[57][58]

Cantor Fitzgerald LP, en investeringsbank mellem etage 101. og 105. i World Trade Centers tårn 1, mistede 658 medarbejdere, hvilket er betydeligt mere end nogen anden arbejdsplads i tårnene.[59] Marsh Inc., som lå umiddelbart under Cantor Fitzgerald mellem etage 93. til 101. (placeringen for hvor Flight 11 ramte), mistede 355 medarbejdere, og yderligere 175 ansatte i Aon Corporation døde.[60] Selvom New York og New Jersey var de hårdest ramte stater, har byen Hoboken fastholdt at have det største antal dødsofre.[61]

I ugerne efter angrebet lå det anslåede dødstal på over 6.000 personer.[62] Byen var kun i stand til at identificere omkring 1.600 af ofrene i World Trade Center. Det retsmedicinske undersøgelseskontor indsamlede omkring 10.000 uidentificerede knogle- og vævsfragmenter, der ikke passer sammen med listen over de døde.[63] Knoglerester blev der stadig fundet flere af i 2006, da arbejdere var klar til at nedrive den beskadigede Deutsche Bank Building, hvilket tog sin afslutning i 2007. Den 2. april 2010 påbegyndte en gruppe af antropologer og arkæologiske eksperter at lede efter flere menneskelige rester og personlige ejendele på Staten Island. Den 7. april og 12. april meddelte man, at mellem 10 og 20 kropsdele var fundet på stedet. Søgningen afsluttedes juli 2010.[64][65][66]

Beskadigede bygninger

Sammen med de 110-etagers høje tvillingetårne i World Trade Center-komplekset blev mange andre bygninger på Ground Zero destrueret eller i det mindste meget alvorligt beskadiget, herunder kan nævnes bygningerne World Trade Center nr. 7, 6, 5, 4, Marriott World Trade Center, World Financial Center-komplekset og St. Nicholas Greek Orthodox Church.[67] Tvillingetårnenes kollaps er de eneste eksempler på et progressivt kollaps af stål-indrammede strukturer i historien.[68]

Pentagon blev beskadiget efter brand, og brød delvist sammen

Deutsche Bank Building blev senere dømt til at blive revet ned, grundet ubeboelige samt giftige forhold inde i kontorbygningen. Bygningen blev nedrevet i 2007.[69][70] Borough of Manhattan Community College's Fiterman Hall på 30 West Broadway er ligeledes dømt til dekonstruktion på grund af omfattende skader fra angrebene.[71]

Andre nærliggende bygninger, herunder 90 West Street og Verizon Building, har lidt større skade, men er siden blevet restaureret.[72] World Financial Center-bygninger, One Liberty Plaza, Millenium Hilton, og 90 Church Street havde moderate skader.[73] De er siden blevet restaureret. Kommunikationsudstyret på toppen af nordtårnet, herunder radio, tv og to-vejs radio, blev ligeledes ødelagt, men mediestationerne var hurtigt i stand til at omdirigere signaler og genoptage sine udsendelser.[67][74] I Arlington County styrtede en del af Pentagon sammen ved den brand, der opstod efter at Flight 77 havde ramt bygningen.[75]

Redningsarbejdet

Et tilskadekommet offer fra angrebene på Pentagon lastes på en ambulance

Fire Department of New York City (FDNY) indsatte hurtigt 200 enheder (halvdelen af afdelingen) til at arbejde på Ground Zero.[76][77][78] New York City Police Department (NYPD), sendte folk fra Emergency Service (ESE) og andre politifolk af sted.[79]

Da situationen forværredes havde nogle af NYPD luftfartsenhederne viderebragt information til politichefen, som udstedte ordrer til sit personale om at evakuere de to tårne. De fleste NYPD-officerer var i stand til sikkert at kunne evakuere før bygningerne kollapsede.[79][80] Men med separate kommandostillinger oprettet og uforenelig radiokommunikation blev advarslerne desværre ikke videregivet til FDNY-cheferne.

Efter det første tårn kollapsede stillede FDNY-chefer spørgsmålet, om man skulle udstede evakueringsadvarsler, men på grund af de tekniske problemer med dårligtfungerende radiosystemer nåede mange brandmænd aldrig at høre om evakueringen. 9-1-1 afsendte også informationer fra opkald, der ikke var gået igennem til luftfartøjscheferne.[77] Få timer efter angrebet blev en væsentlig eftersøgnings-og redningsaktion iværksat. Ground Zero blev ikke opryddet, før efter udgangen af maj 2002.[81]

Bagmændene og deres baggrund

Få timer efter angrebene var FBI allerede i stand til at udpege navne, og i mange tilfælde finde de personlige oplysninger, om de formodede piloter og flykaprere.[82][83] Mohamed Atta fra Egypten var den taktiske leder af plottet, samt flykaprer på Flight 11.[84] Atta døde under angrebet, sammen med de andre flykaprere om bord på hans fly. Hans bagage indeholdt papirer, der afslørede identiteten af alle de 19 flykaprere og andre vigtige fingerpeg om deres planer, motiver og baggrunde. På dagen for angrebene, opfangede National Security Agency kommunikation, der pegede på Osama bin Laden, hvilket var i lighed med oplysninger fra den tyske efterretningstjeneste.

Den 27. september 2001 offentliggjorde FBI fotos af de 19 flykaprere, sammen med oplysninger om de mulige nationaliteter og aliaser.[85] Femten af flykaprerne var fra Saudi-Arabien, to fra De Forenede Arabiske Emirater, en fra Egypten, og en fra Libanon.[86]

Ifølge Jerrold Post, en professor i psykologi ved George Washington University og tidligere CIA-officer, var flykaprererne mennesker som var veluddannede, modne voksne, og hvis trosopfattelser var fuldt dannet.[87]

FBIs efterforskning af angrebene, med kodenavnet operation PENTTBOM, var den største og mest komplekse undersøgelse i FBIs historie, der involverede over 7.000 specielle agenter.[88] USA's regering har fastslået, at al-Qaeda, der ledes af Osama bin Laden, alene bar ansvaret for angrebene. FBI har udgivet følgende forklaring: "beviset, der forbinder al-Qaeda og bin Laden til angrebene den 11. september er klart og uigendriveligt".[89] Storbritanniens regering nåede frem til samme konklusion om al-Qaeda og Osama bin Ladens skyld i terrorangrebene den 11. september.[90]

Forfatteren Laurie Mylroie, der skriver i det konservative politiske magasin The American Spectator, meddelte i 2006, at Khalid Sheikh Mohammed og hans familie er de primære hovedpersoner bag 9/11 og lignende angreb, samt at Khalid Sheikh Mohammeds samarbejde med Osama bin Laden er sekundær, og at al-Qaedas påstande om ansvaret for angrebet er opportunistiske.[91] Med det modsatte synspunkt er den tidligere CIA-officer Robert Baer. Han hævder, at George W. Bush-administrationens offentliggørelse af Khalid Sheikh Mohammeds påstande om ansvaret for 9/11 og talrige andre retsakter var et løgnagtigt forsøg på at hævde, at alle væsentlige aktører til 9/11 var blevet fanget.[92]

Al-Qaeda

Uddybende Uddybende artikel: Al-Qaeda

Oprindelsen af al-Qaeda kan spores tilbage til 1979, da Sovjetunionen invaderede Afghanistan. Kort efter invasionen rejste Osama bin Laden til Afghanistan, hvor han hjalp med at organisere Mujahid og etablerede organisationen, Maktab al-Khidamat (MAK), til at modstå Sovjetunionen. Under krigen mod Sovjetunionen modtog bin Laden og hans krigere amerikansk og Saudi-Arabisk finansiering. Amerikanske og de fleste Saudi-Arabiske midler blev uddelt gennem ISI, Pakistans efterretningstjeneste.[93] I 1989, da sovjetunionen trak sig tilbage, blev MAK omdannet til en "hurtig udrykningsstyrke" i jihad mod regeringer i hele den muslimske verden. Under vejledning af Ayman al-Zawahiri, blev Osama bin Laden mere radikal.[94] I 1996 udsendte bin Laden sin første fatwa, der opfordrede de amerikanske soldater til at forlade Saudi-Arabien.[95]

I en anden fatwa, udstedt i 1998, skitserede bin Laden sine indvendinger mod den amerikanske udenrigspolitik over for Israel samt den fortsatte tilstedeværelse af de amerikanske tropper i Saudi-Arabien efter Golfkrigen.[96] bin Laden brugte islamiske tekster til at fremmane en voldelig indsats mod det amerikanske militær og borgerskab, indtil de anførte klagepunkter blev vendt. Teksten lød på følgende: "Ulema er igennem islamisk historie blevet enstemmigt enige om, at jihad er en individuel told, hvis fjenden ødelægger de muslimske lande".[96]

Planlægningen af angrebene

Flykapreren Mohamed Atta var den taktiske leder bag plottet.

Idéen til den 11. september kom fra Khalid Sheikh Mohammed, der først præsenterede idéen for Osama bin Laden i 1996.[97] På det tidspunkt var bin Laden og al-Qaeda i en overgangsperiode, hvor de netop var flyttet tilbage til Afghanistan fra Sudan.[98] Bombeangrebene mod den afrikanske ambassade i 1998 og bin Ladens fatwa fra 1998 markerede et vendepunkt med bin Ladens ærklærede hensigt om at angribe USA.[98] I december 1998 indberettede direktøren for Central Intelligence til firmaets formand om, at al-Qaeda var klar til forberedelsen af angreb i USA, herunder ved hjælp af personlige uddannelser til at kapre fly.[99]

I slutningen af 1998 eller i begyndelsen af 1999 gav bin Laden Mohammed godkendelse til at gå videre med tilrettelæggelsen af angrebene. En række møder fandt sted i foråret 1999 med deltagelse af blandt andet Khalid Sheikh Mohammed, Osama bin Laden og hans stedfortræder Mohammed Atef.[98] Mohammed ydede en operativ støtte til angrebene, herunder med hjælp til udvælgelsen af målet, samt at arrangere rejser for flykaprerne.[98] bin Laden afviste dog nogle potentielle mål, såsom US Bank Tower i Los Angeles,[100] hvilket han begrundede med, at der ikke var tid nok til at forberede en sådan operation.[101]

bin Laden forudsatte sit lederskab for angrebet sammen med en finansiel støtte, og selv var han involveret i udvælgelsen af deltagerene ved terrorangrebet.[102] bin Laden havde oprindeligt udvalgt Nawaf al-Hazmi og Khalid al-Mihdhar, begge erfarne jihadister, der kæmpede i Bosnien. Hazmi og Mihdhar ankom til USA i midten af januar 2000 efter en rejse til Malaysia for at deltage i et topmøde med al-Qaeda. I foråret 2000 tog Hazmi og Mihdhar flyvelektioner i San Diego, Californien. At de begge kun kunne tale en smule engelsk gavnede dog ikke deres flyvelektioner.[103][104]

I slutningen af 1999 ankom en gruppe flykaprere, som bin Laden havde udvalgt til at deltage i terrorangrebet, fra Hamborg i Tyskland til Afghanistan, heriblandt Mohamed Atta, Marwan al-Shehhi, Ziad Jarrah og Ramzi Binalshibh.[105] bin Laden havde udvalgt disse mænd, eftersom de var uddannede og kunne tale engelsk. Nye rekrutter blev rutinemæssigt screenet for særlige kompetencer, hvilket fik al-Qaeda-lederne til også at udvælge Hani Hanjour, der i forvejen havde kommercielt pilotcertifikat, til plottet.[106]

Hanjour ankom til San Diego den 8. december 2000, hvor han sluttede sig sammen med Nawaf al-Hazmi. Kort tid efter tog de til Arizona, hvor Hanjour tog genopfriskningskurser. Marwan al-Shehhi ankom i slutningen af maj 2000, mens Atta ankom den 3. juni 2000 og Jarrah ankom den 27. juni 2000. Binalshibh anmodede flere gange om et visum til USA, men blev som yemenitisk statsborger afvist af bekymring for, at han ville overskride sit visum og forblive i USA som en illegal indvandrer. Binalshibh forblev derfor i Hamborg, hvor han hjalp Atta og Khalid Sheikh Mohammed med koordineringen. De tre medlemmer af Hamburger Terrorzelle fik alle pilotuddannelse i det sydlige Florida.

I foråret 2001 begyndte flykaprerne at ankomme til USA.[107] I juli 2001 mødtes Atta med Binalshibh i Spanien, hvor de koordinerede oplysninger om plottet, herunder de endelige måludvælgelser. Binalshibh gik også med på bin Ladens ønske om et angreb, der skulle gennemføres så hurtigt som muligt.[108]

Osama bin Laden

Uddybende Uddybende artikel: Osama bin Laden
Fil:Bin Laden Poster2.jpeg
Osama bin Laden

Osama bin Laden havde erklæret hellig krig mod USA. En fatwa (religiøst motiveret erklæring) som bin Laden havde underskrevet, opfordrede til drab på amerikanske civile i 1998, og det betragtes derfor af efterforskere som bevis for hans hensigt om at begå sådanne handlinger.[109]

bin Laden havde oprindeligt nægtet nogen form for indblanding i terrorangrebet, men senere indrømmede han at have andel i terrorangrebet.[2][110]

Den 16. september 2001 benægtede Osama bin Laden enhver involvering i angrebene med oplæsningen af en meddelse på Qatars Al-Jazeera satellit-tv-kanal: "Jeg understreger, at jeg ikke deltog i udførelsen af denne aktion, som lader til at være udført af individer med egne motiver." Denne benægtelse blev offentliggjort på nyhedsstationer i hele verden. Dette var i stærk kontrast til en tidligere fatwa, underskrevet af bin Laden og andre, som refererede til drab på amerikanske statsborgere tilbage i 1998.[111] I november 2001 fandt amerikanske styrker et videobånd fra et ødelagt hus i Jalalabad, Afghanistan, hvori en mand, som angiveligt er Osama bin Laden, taler med Khaled al-Harbi. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer den 13. december 2001.[112] Den detaljerede tidsplan for bin Laden, der uden forudgående viden blev afsløret i et interview i september 2002 sammen med Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh: Beslutningen om at lancere en "martyriums-operation indenfor Amerika" blev lavet af al-Qaedas militære komité i begyndelsen af 1999; efter at Atta udvalgte datoen (9/11/01) for angrebene, meddelte Binalshibh den 29. august 2001, at bin Laden var blevet informeret om dette den 6. september 2001.[113]

Den 27. december 2001 blev en anden bin Laden-video frigivet. I videoen siger bin Laden bl.a.: "Terrorisme mod Amerika fortjener at blive rost, fordi det er en reaktion på uretfærdighed, der tager sigte på at tvinge USA til at stoppe sin støtte til Israel, som dræber vort folk". bin Laden ville ikke risikerer at afsløre, at han stod bag terrorangrebene, så derfor varede optagelsen ikke ret meget længere.[114]

Kort før det amerikanske præsidentvalg i 2004 bekræftede bin Laden offentligt al-Qaeda's involvering i angrebene på USA og han indrømmede sin direkte forbindelse til angrebene. Han sagde, at angrebene blev udført fordi "vi er frie mennesker, som ikke accepterer lovløshed, og vi vil genetablere friheden i vort land." Landet, bin Laden hentyder til, er formentlig Afghanistan.[115] Osama bin Laden fortæller desuden, at han personligt havde beordret sine tilhængere til at angribe World Trade Center, "vi havde aftalt med Mohammad Atta, Allah forbarm dig over ham, at alle operationer skulle udføres inden for 20 minutter, før Bush og hans administration kunne nå at reagere."[116] En anden video, der blev fremstillet af Al Jazeera i september 2006, viser Osama bin Laden sammen med Ramzi Binalshibh samt to flykaprere, Hamza al-Ghamdi og Wail al-Shehri, mens de forbereder sig til terrorangrebet.[117]

Khalid Sheikh Mohammed

Uddybende Uddybende artikel: Khalid Sheikh Mohammed
Khalid Sheikh Mohammed efter fængslingen i Pakistan

Journalisten Yosri Fouda fra den arabiske tv-kanal Al Jazeera rapporterede, at i april 2002 indrømmede Khalid Sheikh Mohammed sit engagement i terrorangrebet, sammen med Ramzi Binalshibh.[118][119][120] Den officielle 9/11-rapport har fastslået, at Khalid Sheikh Mohammeds fjendskab med USA skyldtes hans markante uenighed med den amerikanske udenrigs-politik, der favoriserer Israel".[98]

Khalid Sheikh Mohammed var også rådgiver og finansmand bag bombeangrebet mod World Trade Center i 1993. Han er desuden onkel til Ramzi Yousef, som medvirkede til bombeangrebet.

Khalid Sheikh Mohammed blev anholdt den 1. marts 2003 i Rawalpindi i Pakistan af pakistanske sikkerhedsfolk, der arbejder sammen med CIA. Han blev øjeblikkeligt tilbageholdt i Guantanamo-lejren.[121] Under USA's retsmøder i marts 2007 tilstod Sheikh Mohammed igen sit ansvar for angrebene: "Jeg var ansvarlig for 9/11, fra A til Z".[120][122] Mohammed aflagde tilståelse efter at være blevet tortureret med waterboarding.[123] I november 2009 meddelte den amerikanske justitsminister Eric Holder, at Mohammed og de fire anklagede medsammensvorne vil blive flyttet fra Guantanamo-lejren, for at blive stillet for en civil domstol nær Ground Zero i New York. Ingen retssagsdato blev givet. Holder udtrykte sin tillid til, at de sagsøgte ville få en retfærdig rettergang, som var "åbent for offentligheden og er åben for verden".[124]

Andre Al-Qaeda-medlemmer

Fem personer er indtil videre blevet identificeret som havende kendskab til detaljerne omkring angrebet. Personerne er Osama bin Laden, Khalid Sheikh Mohammed, Ramzi Binalshibh, Abu Turab al-Urduni og Mohammed Atef.[125] Til dato er kun få dømt for deltagelse i angrebene. bin Laden er endnu ikke blevet formelt anklaget.[126]

Den 26. september 2005 idømte den spanske højesteret Abu Dahdah til 27 års fængsel for deltagelsen i 9/11 samt for at være medlem af terrororganisationen al-Qaeda. Samtidig blev 17 andre al-Qaeda medlemmer dømt til en straf, der lød på mellem seks og elleve års fængsel.[127][128] Den 16. februar 2006 reducerede den spanske højesteret Abu Dahdahs straf til 12 år fordi man mente, at hans deltagelse i angrebet ikke var fuldstændig bevist.[129]

Efterfølgende

Præsident George W. Bush i samtale med Det Hvide Hus' stabschef Andrew Card om bord på Air Force One den 11. september 2001

Øjeblikkelige reaktioner

Terrorangrebene den 11. september 2001 havde øjeblikkelige og overvældende effekter på den amerikanske befolkning.[130] Mange politifolk og reddere rundt omkring i landet tog orlov for at rejse til New York for at hjælpe med oprydningen efter angrebet.[131] Bloddonationer på tværs af hele USA blev mere populære i ugerne efter terrorangrebet.[132][133]

For første gang i historien blev SCATANA forpligtet til, at alle fly i USA og flere andre lande, herunder Canada, skulle blive på jorden i flere dage,[134] hvilket førte til problemer for over titusinder af rejsende i hele verden.[135] Alle internationale flyverute blev midlertidigt udelukket fra det amerikanske luftrum. Canada fik omdirigeret 226 fly og lancerede Operation Gul Ribbon til at håndtere det store antal fly og strandede passagerer.[136]

Militære operationer efter terrorangrebene

Uddybende Uddybende artikel: Krigen mod terrorisme

Klokken 14:40 lokal tid den 11. september udsendte USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld hurtige ordrer om at finde beviser for Iraks involvering.[137][138]

NATO's Råd erklærede, at angrebene på USA blev anset for at være et angreb mod samtlige NATO-lande.[139] Efter et officielt besøg i USA af den australske premiereminister John Howard på tidspunktet for angrebene påberåbte han en artikel i IV ANZUS traktat. I kølvandet på angrebene meddelte Bush-administrationen, at der erklæredes krig mod terrorisme med det mål at bringe Osama bin Laden og al-Qaeda til retfærdighed og forhindre fremkomsten af andre terrornetværk. Disse mål skulle opnås ved økonomiske og militære sanktioner mod stater, som blev opfattet som husly til terrorister samt øget global overvågning og udveksling af efterretninger.

Den næststørste operation af den amerikanske globale krig mod terrorisme uden for USA, og den største direkte forbundet med terrorisme, blev den amerikansk-ledede koalitions omstyrtning af Taleban-styret i Afghanistan. USA var ikke den eneste nation der øgede sit militære beredskab. Bemærkelsesværdige eksempler er Filippinerne og Indonesien, lande, der begge har deres egne interne konflikter med den islamiske terrorisme.[140][141]

Indenlandsk ansvar

Præsident Bush taler under en forsamling af USA's Kongres den 20. september 2001

USA's regering, ledet af George W. Bush, fastslog (delvist baseret på hemmeligstemplet information), at al-Qaeda og Osama bin Laden bar ansvaret for angrebene. bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere over til at bekræfte sin involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig for at være i religiøs krig mod USA, og dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene.

Den 20. september 2001 talte den amerikanske præsident til nationen, ved en fælles samling i Kongressen, om begivenhederne, der hændte den 11. september, de mellemliggende ni dage af rednings-og genopbygningsarbejdet og hans hensigter som reaktion på disse begivenheder. New Yorks borgmester, Rudy Giuliani gav Bush stor ros både nationalt og i New York.[142]

Mange relief-midler blev straks afsat til at mindes de mange ofre for angrebene samt til at have den opgave at skulle yde en finansiel bistand til de overlevende fra angrebene og familierne til ofrene. Ved fristens udløb for ofrenes erstatning, den 11. september 2003, havde man modtaget 2.833 ansøgninger fra de pårørende til de, der blev dræbt.[143]

Beredskabsplaner for kontinuiteten i regeringens evakuering af lederne blev også gennemført næsten umiddelbart efter angrebene. Kongressen vidste imidlertid ikke, at USA var under en kontinuitet indtil februar 2002.[144]

I USA vedtog Kongressen efter underskrift af præsident Bush 'Homeland Security Act of 2002' til at skabe 'Department of Homeland Security', der repræsenterer den største omstrukturering af den amerikanske regering i moderne tid.

Borgerrettighedsgrupper har kritiseret PATRIOT Act for at sige, at det giver myndighederne mulighed for indblanding i privatlivets fred og for at eliminere retsligt tilsyn med de retshåndhævende samt for national indsamling af oplysninger om borgerne.[145][146][147]

Man regner med, at terroristerne brugte et sted mellem $400.000 og $500.000 til at planlægge og udføre deres angreb og at disse penge kom fra al-Qaeda, organiseret gennem Khalid Sheikh Mohammed. En lille del af al-Qaeda's totale udgifter, der sandsynligvis er $30 millioner om året, blev finansieret af Osama bin Laden's personlige formue. En stor del af finansieringen synes dog at være kommet som donationer fra Golflandene, og donorene har måske ikke været vidende om donationernes endelige mål. Ifølge CIA har også arabiske/islamiske hjælpeorganisationer, med for ringe regnskabskontrol, været udnyttet, f.eks. den saudiarabiske al Haramain Islamiske Fond, ligesom organisationen al Wafa har kanaliseret penge til al-Qaeda, måske med viden om onde hensigter, da al-Qaeda kontrollerede organisationen[148].

Racerelateret kriminalitet

I dagene efter terrorangrebet opstod der talrige typer af chikane og racerelateret kriminalitet, også kaldet hate crime, mod folk fra Mellemøsten.[149][150] Sikhere var også mål for chikaner, fordi de mandlige sikhere ofte bærer turban, hvilket tit blev forbundet med muslimer. Der var yderligere rapporter om verbal chikane, herunder med angreb på moskeer og andre religiøse bygninger, herunder brandbomber mod et hinduistisk tempel. Endvidere overfald på mennesker samt et mord: Balbir Singh Sodhi blev dræbt den 15. september 2001. Han var, som mange andre, en Sikh, der blev taget for at være muslim.[149]

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Ball State University, formodedes personer med mellemøstlig afstamning at være mere efterstræbte som ofre for hate crime hvis de tillige var tilhængere af islam. Undersøgelsen afslørede også en tilsvarende stigning i hate crimes mod mennesker, der har været opfattet som islamister, samt arabere og personer med mellemøstlig oprindelse.[151]

Den muslimsk-amerikanske reaktion

Topmuslimske organisationer i USA var hurtige til at fordømme angrebene den 11. september og opfordre muslimsk-amerikanere til at anvende deres evner og ressourcer til at bidrage til afhjælpning af lidelserne hos de berørte mennesker og deres familier.[152] Blandt toporganisationer kan nævnes: Islamic Society of North America, American Muslim Alliance, American Muslim Council, Council on American-Islamic Relations, Islamic Circle of North America, og Shari'a Scholars Association of North America. Sammen med massive monetære donationer blev der lanceret mange islamiske organisationer, som gav lægehjælp, mad og husly til ofrene.[153][154][155]

Internationale reaktioner

13. september 2001: En brandmand fra New York ser på resterne af World Trade Center, der styrtede sammen under terrorangrebet

Angrebene blev direkte transmitteret over hele verden. Over hele kloden blev der tilbudt pro-amerikansk støtte og solidaritet.[156] Ledere i de fleste mellemøstlige lande, også Afghanistan, fordømte angrebene. Irak var en bemærkelsesværdig undtagelse, med en øjeblikkelig officiel erklæring om, at "de amerikanske cowboys høster frugten af deres forbrydelser mod menneskeheden".[157]

Titusindvis af mennesker forsøgte at flygte fra Afghanistan efter angrebene, fordi man frygtede en reaktion fra USA. Pakistan, der allerede var hjemsted for mange afghanske flygtninge fra tidligere afghanske konflikter, lukkede grænsen til Afghanistan den 17. september. Cirka en måned efter angrebene anførte USA en bred koalition af internationale styrker i forsøget på at tilintetgøre Taliban-styrets husly for al-Qaeda.[158] De pakistanske myndigheder ændrede modvilligt holdning [159] for at tilslutte sig USA's krig mod Taleban og al-Qaeda. Pakistan gav USA en række militære lufthavne og baser til deres angreb på Taliban-regimet og anholdt over 600 formodede al-Qaeda medlemmer, som blev overdraget til USA.[160]

En lang række lande, herunder Canada, Kina, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Tyskland, Indien og Pakistan, indførte en anti-terror lovgivning og lukkede en række bankkonti tilhørende enkeltpersoner, der var mistænkt for at have forbindelse til al-Qaeda.[161][162] Retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester i en række lande, herunder Italien, Malaysia, Indonesien og Filippinerne, anholdt personer, som de mistænkte for at stå bag terror.[163][164]

I USA gav dette anledning til en vis kritik fra menneskerettighedsorganisationer o.l., så som Bill of Rights Defense Committee, der hævdede, at de traditionelle begrænsninger for føderal overvågning (f.eks COINTELPRO's overvågning af offentlige møder) var blevet "demonteret" af USA PATRIOT Act.[165] Organisationer såsom American Civil Liberties Union og Liberty fremførte, at visse borgerlige rettigheder og beskyttelse ville blive omgået.[166][167]

USA oprettede Guantánamo-lejren på Cuba for at holde styr på personer, som de definererede som "ulovlige fjendtlige kombattanter". Legitimiteten af disse tilbageholdelser er blevet drøftet af bl.a. Europa-Parlamentet, Organisationen af Amerikanske Stater og Amnesty International.[168][169][170]

De internationale begivenheder og reaktioner umiddelbart efter angrebene havde betydning for effekten af verdenskonferencen mod racisme i 2001, som endte i uenighed og internationale beskyldninger, blot tre dage før angrebet.[171]

Konspirationsteorier

Uddybende Uddybende artikel: Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001

Selvom langt de fleste har en fælles opfattelse af hændelserne den 11. september 2001 er der fremkommet mange konspirationsteorier. De kredser normalt omkring den påstand, at den amerikanske regering enten kendte til, eller selv direkte stod bag, angrebene. En del hæfter sig i den forbindelse ved forløbet og omfanget af World Trade Centers sammenstyrtning. Fælles for mange af teorierne gælder imidlertid, at de strider mod fysikkens love, tekniske fakta og/eller almindelig logik og generelt ikke anerkendes af den almindelige fagkundskab.

Mange af teorierne tager udgangspunkt i, at den amerikanske regering enten kendte til, eller direkte stod bag, angrebene. Formålet skulle være at skabe en slags afgørende hændelse, som kunne samle den amerikanske befolkning bag en aggressiv udenrigspolitik i lighed med de politiske virkninger af sænkningen af Lusitania, den tyske rigsdagsbrand eller angrebet på Pearl Harbor. I andre teorier gøres Israel eller en jødisk sammensværgelse ansvarlig i stedet for den amerikanske regering, eller ansvaret henføres til pan-nationale hemmelige organisationer.[172]

I de fremsatte teorier hævdes det blandt andet, at tvillingetårnene WTC styrtede sammen som følge af en kontrolleret nedrivning, at eksplosionen ved Pentagon var resultatet af en bilbombe eller et missil og at der ikke var noget passagerfly, samt at Flight 93 ikke styrtede ned, men blev skudt ned.

Konspirationsteorierne er ofte indbyrdes modstridende og bliver for de flestes vedkommende afvist af den anerkendte forskningsverden. Endvidere har FBI fastslået:[173], Storbritanniens regering[174], amerikanske embedsmænd samt bredt accepterede forskere har konkluderet, at de ansvarlige for terrorangrebene ene og alene er Al-Qaida[175], ligesom Al-Qaida selv ved flere lejligheder har påtaget sig ansvaret.[176][177][178][179]

USA's udenrigspolitik og forbindelsesskift

Som følge af terrorangrebet skiftede den amerikanske udenrigspolitik pludseligt og dramatisk. Angrebene resulterede i krigen i Afghanistan, der begyndte i 2001, selv om Taliban havde tilbudt at stille bin Laden for en domstol i et helt tredje land.[180]

I de første par år efter den 11. september 2001, blev der vist international støtte og medfølelse til USA. Den internationale støtte til Bush-administrationens politik visnede efterfølgende, og offentligheden samt regeringerne i flere lande, herunder de europæiske militært-allierede af USA, vendte sig mere eller mindre mod den politik, som den amerikanske regering havde. I sidste ende forlod Bush kontoret med en international godkendelse af hans udenrigspolitik på mindre end 20%.[181] Resultaterne efter det amerikanske valg i 2008 har tydeligt vist, at amerikanerne er trætte af at forfølge de aggressive militaristiske politikker som en reaktion på terrorangrebene, og da en regering, som havde lovet at vende sådanne politikker ryggen var blevet valgt, voksede den internationale støtte til Amerika kraftigt.[181]

Langtidsvirkninger

Økonomisk efterfølgende

Satellitbilledet over Manhattan viste den store røgsky dagen efter angrebene
En brandmand kalder på 10 ekstra redningsarbejdere for at hjælpe med at komme ind i World Trade Centers ruiner

Angrebene havde en betydelig økonomisk indflydelse på USA og verdensmarkederne.[182] New York Stock Exchange (NYSE), American Stock Exchange (AMEX) og NASDAQ holdt lukket hele dagen og forblev lukket indtil 17. september. Ved genåbningen faldt Dow Jones Industrial Average's indeks med 684 point, eller 7,1%, til 8921, hvilket var rekord for én-dags tilbagegange.[183]

Ved udgangen af ugen faldt DJIA med 1.369.7 point (14,%), hvilket var det daværende største ugetab i historien, senere i 2008 blev det overgået, grundet finanskrisen.[184] Amerikanske aktier faldt 1.400 milliarder dollars i løbet af ugen,[184] hvilket svarede til et tab på 1.720 milliarder dollars pr. dag.

I New York mistede man omkring 2.800 millioner dollars i løn de første tre måneder efter terrorangrebet. De økonomiske virkninger var især koncentreret om byens eksport og økonomiske sektorer.[185] Byens BNI per indbygger blev anslået til at være faldet med 27.300 millioner dollars i løbet af de sidste tre måneder af 2001 og hele 2002. Den føderale regering bevilgede 11.200 millioner dollars i umiddelbar assistance til styret i New York i september 2001 samt 10.500 millioner dollars i begyndelsen af 2002 til økonomisk udvikling og forbedringer af infrastrukturen.[186]

Angrebene påvirkede også små virksomheder i Lower Manhattan tæt ved World Trade Center. Omkring 2.960.000 m2 af Lower Manhattans kontorlokaler blev beskadiget eller ødelagt ved angrebet.[187]

Mange spekulerede på, om de mistede arbejdspladser ville vende tilbage og det decimerede beskatningsgrundlag ville komme på fode igen.[188] Undersøgelser af de økonomiske virkninger af angrebet viser, at Manhattans real-estate marked og kontorbeskæftigelse var mindre påvirket end oprindeligt forventet.[189][190]

Det nordamerikanske luftrum holdt lukket i flere dage efter angrebene, hvilket førte til en nedskæring på næsten 20% i lufttrafikkens kapacitet.[191]

Helbredseffekter

En brandmand står tæt ved røgen i New York

Som følge af tvillingetårnenes kollaps blev mere end 2.500 forurenende stoffer, herunder kendte kræftfremkaldende stoffer, spredt ud over Manhattan.[192][193] Dette har ført til invaliderende sygdomme blandt redningsarbejderne, sygdomme, som mange hævder er direkte knyttet til debriseksponering.[6][194] For eksempel døde NYPD-officeren Frank Macrì af lungekræft, der havde bredt sig i hele hans krop, den 3. september 2007; hans familie har taget hans kræftsygdom som et resultat af den lange arbejdstid, som han har haft på stedet.[195]

Effekter på helbredet udvidede sig ligeledes til nogle beboere, studerende og kontorarbejdere i Lower Manhattan samt i nærheden af Chinatown.[196] Det giftige støv, forårsaget af World Trade Centers sammenbrud, har også ført til flere dødsfald. Ofrenes navne vil blive medtaget i World Trade Center Memorial.[197] Det har også ført til en række videnskabelige spekulationer på, om eksponeringen af forskellige giftige stoffer i luften kan have negative virkninger på et fostrets udvikling. På grund af denne potentielle fare blev børns miljømæssige sundhedscenter sat til at undersøge de børn, hvis mødre var gravide under World Trade Centers sammenbrud samt dem, der boede eller arbejdede i nærheden af World Trade Center.[198]. En undersøgelse udgivet i april 2010, foretaget af redningsarbejdere, har konstateret, at alle de medvirkende til redningsarbejdet fik nedsat lungefunktion og at 30 til 40 procent af arbejderne havde vedvarende symptomer, der startede inden for de første år efter angrebet, med en ringe - eller slet ingen - forbedring siden.[199]

Den 17. oktober 2006 afviste den føderale dommer, Alvin Hellerstein, New York's afvisning af at betale sundhedsomkostninger for redningsarbejderne.[200] Regeringens embedsmænd blev desuden kritiseret for at have opfordret befolkningen til at vende tilbage til Lower Manhattan i ugerne umiddelbart efter angrebene. Christine Todd Whitman, EPA's administrator i kølvandet på angrebene, blev stærkt kritiseret for at udsende ukorrekte påstande om, at området var miljømæssigt sikkert.[201] Præsident Bush blev kritiseret for at blande sig i EPA's fortolkninger og udtalelser om luftkvaliteten i kølvandet på angrebene.[202] Desuden blev borgmester Giuliani kritiseret for at have opfordret det finansielle industripersonale til at vende hurtigt tilbage til Wall Street-området.[203]

Undersøgelser

FBI's undersøgelser

Umiddelbart efter angrebene påbegyndte FBI den største kriminelle undersøgelse i USA's historie. FBI informerede det amerikanske senat om, at der var klare og uigendrivelige beviser, som forbandt al-Qaida og bin Ladens til angrebene.[204]

11. september-kommissionen

Der blev i slutningen af 2002 nedsat en kommission med navnet National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, normalt forkortet 9/11 Commission, der skulle lave en fuldstændig gennemgang af omstændighederne omkring angrebet. Kommissionens afsluttende rapport —Den officielle 9/11 rapport— blev udgivet i bogform i 2004[205] og er tillige tilgængelige i sin fulde form på internettet.[206] Rapporten gennemgår i detaljer angrebet den 11. september samt de rejser og uddannelser, som de 19 terrorister foretog i Afghanistan og indenfor USA. Rapporten konkluderede, at hvis FBI, CIA, NSA og de amerikanske grænsemyndigheder inden angrebet havde haft et tættere samarbejde med deling af information, kunne angrebet måske været blevet forhindret.

World Trade Centers kollaps

Tekniske undersøgelse af tvillingetårnenes og World Trade Center nr. 7's kollaps blev foretaget af det amerikanske handelsministerium National Institute of Standards and Technology (NIST). Målene for denne undersøgelse var at fastslå, hvorfor bygningerne kollapsede, omfanget af skader og dødsfald samt de procedurer, der er involveret i udformningen og forvaltningen af World Trade Center.[207] Undersøgelsen af sammenbruddet i 1 WTC og 2 WTC blev tilendebragt i oktober 2005 og undersøgelsen af sammenbruddet i 7 WTC var færdig august 2008.[208][209]

Rapporten konkluderede, at brandsikringsmæssige tiltag på tvillingetårnenes stålinfrastruktur blev sprængt, efter at de blev ramt af de to fly. Hvis dette ikke var sket ville tårnene sandsynligvis være blevet stående.[210] En undersøgelse, offentliggjort af forskere fra Purdue University, bekræftede, at hvis varmeisoleringen på de centrale søjler ville være fjernet og kolonnetemperaturerne var forhøjet til ca 700° ville branden være tilstrækkelig til at indlede et kollaps.[211][212]

W. Gene Corley, direktør for den oprindelige undersøgelse, kommenterede at "tårnene var virkelig forbløffende. Fly kan ikke få bygninger til at styrte sammen, det var den brand, der efterfulgte. Det er bevist, at du kunne tage de to tredjedele af kolonnerne i et tårn, og bygningen ville blive stående."[213] Brandene svækkede etagerne, hvilket fik gulvene til at synke sammen. Gulvene trak sig sammen på ydersiden af stålsøjlerne til det punkt, hvor de udvendige kolonner bukkede indad. Med skade på kernen kunne de udvendige søjler ikke længere støtte bygningerne, hvilket fik dem til at kollapse. Endvidere bekræfter rapporten, at tårnenes trapperum ikke var tilstrækkeligt sikrede.[214] NIST konkluderede, at ukontrollerede brande i 7 WTC forårsagede at gulvbjælkerne blev varme.[209]

Intern undersøgelse af CIA

CIA's inspektør foretog en intern undersøgelse af CIA's undersøgelser for terrorangrebet og han gav en kraftig kritik af højtstående embedsmænd for ikke at forsøge flere muligheder for at konfrontere terrorismen. Han kritiserede deres oplysninger om, at de to flykaprere Nawaf al-Hazmi og Khalid al-Mihdhar rejste ind i USA og ved et uheld forsøgte at udveksle oplysninger med to mænd fra FBI.[215]

I maj 2007 udarbejdede senatorer fra både Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti en lovgivning, som åbent ville fremlægge en intern CIA-undersøgelsesrapport. Rapporten undersøgte ansvaret hos hver enkelte af CIA's ansatte både før og efter den 11. september. Rapporten tog sin afslutning i 2005, men dens detaljer er aldrig blevet frigivet til offentligheden.[216]

Genopførelse

Processen med oprydningen og genopretningen efter angrebene foregik i døgndrift. I alt tog det otte måneder at få ryddet helt op. Rester blev transporteret fra Ground Zero til Staten Island. Den 30. maj 2002 blev der afholdt en ceremoni for officielt at erklære oprydningen efter terrorangrebet for tilendebragt.[217] I 2002 begyndte man på opførelsen af en ny bygning 7. Bygningen blev færdigbygget i maj 2006 nord for det nye World Trade Center.[218][219][220] Derudover blev en midlertidig PATH station ved World Trade Center åbnet i november 2003, den vil senere blive erstattet af en permanent station, designet af Santiago Calatrava.[221]

Planlagt genopbygning
af
World Trade Center
Tårne
1 World Trade Center (Frihedstårnet)
200 Greenwich Street (Tårn 2)
175 Greenwich Street (Tårn 3)
150 Greenwich Street (Tårn 4)
130 Liberty Street (Tårn 5)
World Trade Center 7
Mindesmærker
World Trade Center Memorial
Transport
PATH station

Bag genopførelsen af World Trade Center er der mange aktører, herunder Larry Silverstein og folk fra havnemyndigheden, og deltagelse af guvernør i New York George Pataki gav en vis autoritet. Samt, at ofrenes familier og folk i de omkringliggende kvarterer ønskede borgmester Michael Bloomberg til at lede genopførelsen. I november 2001 etablerede George Pataki Lower Manhattan Development Corporation (LMDC) som en officiel kommission til at overvåge genopførelsesprocessen.[222] The Memory Foundations, designet af Daniel Libeskind, blev valgt som den overordnede plan for det nye World Trade Center.[223] Planen omfattede et 541 meter højt Frihedstårn, (nu kendt som 1 World Trade Center) samt et mindesmærke og en række højhuse.[224]

Den 13. marts 2006 ankom arbejderne for at fjerne de sidste rester og starte opmålingen. Dette markerede den officielle start på opførelsen af det nationale September 11 Memorial & Museum, dog ikke uden protester fra nogle af de omkomnes familiemedlemmer.[225] I april 2006 aftalte havnemyndigheden med Larry Silverstein, at han skulle overdrage rettighederne til at udvikle Frihestårnet og tårn fem i bytte for en finansiering med Liberty Bonds for tårn 2, 3 og 4.[226][227] Den 27. april 2006 blev en ceremoni afholdt for Frihedstårnet.[228]

I maj 2006 blev Richard Rogers og Fumihiko Maki annonceret som arkitekterne bag tårn 3 og 4.[229] Det endelige design for tårn 2, 3 og 4 blev afsløret den 7. september 2006. Tårn 2 vil få navnet 200 Greenwich Street, og vil have en højde af 382 meter og et 96-fod højt spir, hvilket i alt giver 411 meter. Tårn 3 vil få navnet 175 Greenwich Street og vil have en højde af 352 meter samt antenner, der vil give tårnet en højde af i alt 383 meter. Tårn 4 får navnet 150 Greenwich Street og vil have en samlet højde på 288 meter.[230] Den 22. juni 2007 meddelte havnemyndigheden i New York og New Jersey, at man ville bygge en 42-etagers bygning kaldet tårn 5. Kohn Pedersen Fox blev valgt som arkitekt for bygningen.[231]

Opførelsen af 1 World Trade Center blev mødt med kritik, lige fra selve formgivningen til navneændringen.[232][233] New Yorks borgmester Michael Bloomberg udtalte i 2003, at Frihedstårnet ikke ville skifte navn til 1 World Trade Center, det skulle hedde Frihedstårnet.[234][235]

Mindesmærker

Mindehøjtidelighed den 11. september 2004, hvor lyskastere markerer tårnenes placering

I dagene umiddelbart efter angrebene blev der opsat mindesmærker og vist global medfølelse.[236][237][238] Desuden blev der opsat billeder af de mange forsvundne og savnede på Ground Zero. Et vidne har beskrevet, at han var ude af stand til at "komme væk fra ansigterne af de uskyldige ofre, som blev dræbt. Deres billeder er at se overalt, på telefonbokse, gadebelysningen, og på væggene i metrostationerne. Alt mindede om en enorm begravelse, folk stod stille og triste. Men samtidig også noget meget rart. Før gav New York mig en kold fornemmelse, men nu går folk og hjælper hinanden."[239]

Et af de først-opførte mindesmærker var Tribute in Light, en installation bestående af 88 projektører, der danner to lodrette søjler, som lyser op i himlen.[240] I New York startede man World Trade Center Site Memorial Competition for at designe et passende mindesmærke på stedet.[241] Det vindende design, Reflecting Absence, blev udvalgt som vinder i august 2006 og består af to bassiner i fodsporene af, hvor de to tårne engang stod, omgivet af en liste med ofrenes navne i et underjordisk mindesmærke.[242] Der er stadig planer om at opføre et museum på stedet som en reaktion på klager fra de omkomnes familiemedlemmer.[243]

Pentagon Memorial blev afsluttet og åbnet for offentligheden på syvårsdagen for angrebene, den 11. september 2008.[244][245] Pentagon Memorial består af en park med 184 bænke overfor Pentagon.[246] Da Pentagon var under sin genopførelse i perioden 2001-2002 blev et privatkapel og et indendørs mindesmærke midlertidigt placeret på det sted, hvor Flight 77 ramte bygningen.[247]

I Shanksville, hvor Flight 93 styrtede ned, blev et spontant mindesmærke i form af hilsner fra de efterladte og besøgende etableret i dagene efter angrebene.[248] Fonde over hele USA begyndte at indsamle penge til finansiering af et mindesmærke for ofrene i løbet af den første måned efter styrtet.[249]

Den 25. august 2008 donerede brandfolk i New York et kors lavet af stål fra resterne af World Trade Center. Bjælken, der var sat ovenpå er formet som Pentagon og det hele blev opsat uden for brandstationen for Shanksville Volunteer Fire Department.[250]

Det sidste hvilested for ofrene

Efter angrebene blev Fresh Kills Landfill på Staten Island midlertidigt genåbnet for at man skulle have et sted at anbringe og gennemgå ruinerne fra ødelæggelserne. Det meste blev senere fjernet og solgt til skrothandlere. Resten bestod bl.a. af resterne fra mange af ofrene. I august 2005 modtog man 17 klager med støtte fra 1.000 andre slægtninge. Klagerne lød på, at man forlangte, at byen skulle flytte næsten en million tons materiale fra Fresh Kills. Ønsket var, man ville placere resterne på en kirkegård. Norman Siegel, advokaten for klagerne, udtalte: "Det kommer an på dette: Er vi parate til at efterlade hundredvis af kropsdele og menneskelige efterladenskaber på toppen af en losseplads?" James E. Tyrrell, en advokat, hævdede: "Du er nødt til at være i stand til at uddybe og sige, hvilken kropsdel det er og hvem den stammer fra. Det eneste, der er tilbage, er en masse uidentificeret støv."[251][252]

Se også

Referencer

  1. ^ a b "Security Council Condemns, 'In Strongest Terms', Terrorist Attacks on the United States". United Nations. september 12, 2001. Hentet september 11, 2006. The Security Council today, following what it called yesterday’s "horrifying terrorist attacks" in New York, Washington, D.C., and Pennsylvania, unequivocally condemned those acts, and expressed its deepest sympathy and condolences to the victims and their families and to the people and Government of the United States.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ a b "Bin Laden claims responsibility for 9/11". CBC News. oktober 29, 2004. Hentet januar 11, 2009. al-Qaeda leader Osama bin Laden appeared in a new message aired on an Arabic TV station Friday night, for the first time claiming direct responsibility for the 2001 attacks against the United States.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ http://frwebgate.access.gpo.gov/cgi-bin/getpage.cgi?dbname=2002_record&page=S8434&position=all Høring 10. september 2002
  4. ^ "War Casualties Pass 9/11 Death Toll". CBS News. september 22, 2006. Hentet september 24, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ A list of the 77 countries whose citizens died as a result of the attacks on September 11, 2001, U.S. Department of State, Office of International Information Programs
  6. ^ a b "Toxic dust adds to WTC death toll". msnbc.com. maj 24, 2007. Hentet september 6, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "DustDeath" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  7. ^ Ground broken for Flight 93 memorial in Pa.
  8. ^ "Flight Path Study – American Airlines Flight 11" (PDF). National Transportation Safety Board. februar 19, 2002.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ "Flight Path Study – United Airlines Flight 175" (PDF). National Transportation Safety Board. februar 19, 2002.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "Flight Path Study – American Airlines Flight 77" (PDF). National Transportation Safety Board. februar 19, 2002.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ "The Attack Looms". 9/11 Commission Report. National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States. 2004. Hentet juli 2, 2008.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ "Flight Path Study – United Airlines Flight 93" (PDF). National Transportation Safety Board. februar 19, 2002.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ "Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks'". BBC News. Sept 8, 2002. Hentet Jan 2010. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  14. ^ a b "Chapter 1.1: 'We Have Some Planes': Inside the Four Flights". 9/11 Commission Report (PDF). National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States. 2004. s. 4-14. Hentet april 22, 2009.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ "Encore Presentation: Barbara Olson Remembered". Larry King Live. CNN. januar 6, 2002. Hentet november 12, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. ^ McKinnon, Jim (september 16, 2001). "The phone line from Flight 93 was still open when a GTE operator heard Todd Beamer say: 'Are you guys ready? Let's roll'". Pittsburgh Post-Gazette. Hentet maj 18, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ "Relatives wait for news as rescuers dig". CNN. september 13, 2001. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ^ Wilgoren, Jodi and Edward Wong (september 13, 2001). "On Doomed Flight, Passengers Vowed To Perish Fighting". The New York Times. Hentet november 11, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ^ Serrano, Richard A. (april 11, 2006). "Moussaoui Jury Hears the Panic From 9/11". Los Angeles Times. Hentet oktober 24, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ Goo, Sara Kehaulani, Dan Eggen (januar 28, 2004). "Hijackers used Mace, knives to take over airplanes". San Francisco Chronicle. Hentet november 12, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  21. ^ Ahlers, Mike M. (januar 27, 2004). "9/11 panel: Hijackers may have had utility knives". CBS News. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ^ "National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States". National Commission Upon Terrorist Attacks in the United States. januar 27, 2004. Hentet januar 24, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  23. ^ Snyder, David (april 19, 2002). "Families Hear Flight 93's Final Moments". The Washington Post. Hentet april 23, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ "Text of Flight 93 Recording". Fox News. april 12, 2006. Hentet april 22, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ^ Fouda, Yosri and Nick Fielding (2004). Masterminds of Terror. Arcade Publishing. s. 158-159.
  26. ^ a b c Miller, Bill (maj 1, 2002). "Report Assesses Trade Center's Collapse". The Washington Post. Hentet april 23, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  27. ^ "World Trade Center Building Performance Study" (PDF). Ch. 5 WTC 7 – section 5.5.4. Federal Emergency Management Agency. 2002. Hentet december 16, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ^ "Final Report on the Collapse of World Trade Center Building 7" (PDF). National Institute of Standards and Technology. 2008. s. xxxvii. Hentet februar 16, 2010. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  29. ^ "Profiles of 9/11 – About 9/11". The Biography Channel. A&E Television Networks. Hentet december 12, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. ^ Miller, Mark (august 26, 2002). "Broadcasting and Cable". Broadcasting & Cable. Reed Business Information. Hentet februar 15, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  31. ^ "CNN.com — Transcripts". CNN. september 11, 2001. Hentet maj 2, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. ^ O'Mara, Michael (september 11, 2006). "9/11: 'Fifth Plane' terror alert at Cleveland Hopkins Airport". WKYC News. Hentet september 8, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  33. ^ "Flight 93 Hijacker: 'We Have a Bomb on Board'". Fox News. 2006-04-13. Hentet 2008-04-23.
  34. ^ "World Trade Center Victims". Washington Post. Hentet september 12, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  35. ^ a b DePalma, Anthony (maj 24, 2007). "For the First Time, New York Links a Death to 9/11 Dust". The New York Times.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. ^ "Missing Doctor Added to List of 9/11 Victims". Associated Press. juli 2008. Hentet september 12, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  37. ^ a b "9/11's Litany of Loss, Joined by Another Name". New York Times. september 2009. Hentet september 12, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  38. ^ "American Airlines Flight 11". CNN. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  39. ^ "United Airlines Flight 175". CNN. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  40. ^ "Pentagon". CNN. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  41. ^ "American Airlines Flight 77". CNN. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  42. ^ Roddy, Dennis B. (oktober 2001). "Flight 93: Forty lives, one destiny". Pittsburgh Post-Gazette. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  43. ^ "September 11: Chronology of terror". CNN. Hentet september 7, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  44. ^ "First video of Pentagon 9/11 attack released". CNN. maj 16, 2006. Hentet september 10, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  45. ^ Stone, Andrea (august 20, 2002). "Military's aid and comfort ease 9/11 survivors' burden". USA Today. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  46. ^ Walker, Carolee (september 11, 2006). "Five-Year 9/11 Remembrance Honors Victims from 90 Countries". United States Department of State. Hentet maj 18, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  47. ^ Averill, Jason D.; et al. (2005). "Occupant Behavior, Egress, and Emergency Communications". Final Reports of the Federal Building and Fire Investigation of the World Trade Center Disaster (PDF). National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet maj 20, 2008. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  48. ^ Dwyer, Jim and Kevin Flynn (2005). 102 Minutes. Times Books. s. 266.
  49. ^ Dwyer, Jim; et al. (maj 26, 2002). "Last Words at the Trade Center; Fighting to Live as the Towers Die". New York Times. Hentet maj 19, 2008. {{cite news}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  50. ^ Lipton, Eric (juli 22, 2004). "Study Maps the Location of Deaths in the Twin Towers". The New York Times. Hentet april 22, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  51. ^ "Heroism and Honor". National Commission on Terrorist Attacks upon the United States. U.S. Congress. august 21, 2004. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  52. ^ Cauchon, Dennis and Martha Moore (september 2, 2002). "Desperation forced a horrific decision". USATODAY. Hentet september 9, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  53. ^ "Poor Info Hindered 9/11 Rescue". CBS News. maj 18, 2004. Hentet september 11, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  54. ^ Denise Grady (september 10, 2002). "Threats and responses: rescuer's health; Lung Ailments May Force 500 Firefighters Off Job". The New York Times. Hentet maj 23, 2008. {{cite news}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  55. ^ "Post-9/11 report recommends police, fire response changes". USA Today. Associated Press. august 19, 2002. Hentet maj 23, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  56. ^ "Police back on day-to-day beat after 9/11 nightmare". CNN. juli 21, 2002. Hentet maj 23, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  57. ^ Joshi, Pradnya (september 8, 2005). "Port Authority workers to be honored". Newsday. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  58. ^ "2001 Notices of Line of Duty Death". National EMS Memorial Service. Hentet september 11, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  59. ^ "Cantor rebuilds after 9/11 losses". BBC. september 4, 2006. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  60. ^ Siegel, Aaron (september 11, 2007). "Industry honors fallen on 9/11 anniversary". InvestmentNews. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  61. ^ Beveridge, Andrew. "9/11/01-02: A Demographic Portrait Of The Victims In 10048". Gotham Gazette. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  62. ^ "Source: Hijacking suspects linked to Afghanistan". CNN. september 30, 2001. Hentet juni 8, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  63. ^ "Ground Zero Forensic Work Ends". CBS News. februar 23, 2005. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  64. ^ City Reopens Search For September 11th Remains NY1 March 29, 2010
  65. ^ Possible 9/11 Victim Remains Found At Landfill WNBC April 7, 2010
  66. ^ WTC sifting at Fresh Kills yields 10 more potential human remains Staten Island Advance April 12, 2010
  67. ^ a b "World Trade Center Building Performance Study". FEMA. 2002. Hentet juli 12, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  68. ^ Bažant, Z., Verdure, M.: Mechanics of Progressive Collapse, page 308. Jounral of Engineering Machanics, March 2007.
  69. ^ "World Trade Center Building Performance Study – Bankers Trust Building" (PDF). FEMA. 2002. Hentet juli 12, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  70. ^ "The Deutsche Bank Building at 130 Liberty Street". Lower Manhattan Construction Command Center. Hentet juli 12, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  71. ^ "Lower Manhattan – Fiterman Hall". LowerManhattan.info. 2007-7. Hentet July 10, 2007. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  72. ^ "Verizon Building Restoration". New York Construction (McGraw Hill). Hentet juni 28, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  73. ^ "World Trade Center Building Performance Study – Peripheral Buildings" (PDF). FEMA. 2002. Hentet juli 12, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  74. ^ Bloomfield, Larry (oktober 1, 2001). "New York broadcasters rebuild". Broadcast Engineering. Hentet maj 18, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  75. ^ "The Pentagon Building Performance Report" (PDF). American Society of Civil Engineers (ASCE). 2003. Hentet maj 20, 2008. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  76. ^ "McKinsey Report – Emergency Medical Service response" (PDF). FDNY / McKinsey & Company. august 9, 2002. Hentet juli 12, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  77. ^ a b "FDNY McKinsey Report – Executive Summary" (PDF). FDNY / McKinsey & Company. 2002. Hentet juli 10, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  78. ^ "Fire Apparatus Deployment on September 11" (PDF). FDNY / McKinsey & Company. 2002. Hentet juli 10, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  79. ^ a b "McKinsey Report – NYPD". august 19, 2002. Hentet juli 10, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  80. ^ Alavosius, Mark P.; et al. (2005). "Unity Of Purpose/Unity Of Effort: Private-Sector Preparedness In Times Of Terror". Disaster Prevention & Management. 14(5): 666-680. doi:10.1108/09653560510634098. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  81. ^ "Ceremony closes 'Ground Zero' cleanup". CNN. maj 30, 2002. Hentet september 11, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  82. ^ Clarke, Richard A. (2004). Against All Enemies: Inside America's War on Terrorism. New York: Simon & Schuster. s. 13-14. ISBN 0-743-26823-7.
  83. ^ "FBI Announces List of 19 Hijackers". Federal Bureau of Investigation. september 14, 2001. Hentet september 7, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  84. ^ "The Hamburg connection". BBC News. august 19, 2005. Hentet oktober 3, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  85. ^ "The FBI releases 19 photographs of individuals believed to be the hijackers of the four airliners that crashed on September 11, 01". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. september 27, 2001. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  86. ^ Johnston, David (september 9, 2003). "Two years later: 9/11 Tactics; Official Says Qaeda Recruited Saudi Hijackers to Strain Ties". The New York Times. Hentet maj 19, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  87. ^ Clayton, Mark (oktober 30, 2003). "Reading into the mind of a terrorist". The Christian Science Monitor. Hentet juli 6, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  88. ^ Rolince, Michael E. (juni 24, 2003). "The Inspector General's Report and the September 11th Response". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  89. ^ Watson, Dale L. (februar 6, 2002). "The Terrorist Threat Confronting the United States". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  90. ^ "Responsibility for the Terrorist Atrocities in the United States, September 11, 2001". 10 Downing Street. november 14, 2001. Arkiveret fra originalen september 7, 2004. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  91. ^ "Al Qaeda's Hidden Roots", by Laurie Mylroie, September 20, 2006
  92. ^ "Why KSM's Confession Rings False" by Robert Baer, March 15, 2007, Time magazine
  93. ^ "Al-Qaeda's origins and links". BBC News. juli 20, 2004. Hentet december 7, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  94. ^ Gunaratna, Ronan (2002). Inside Al Qaeda. Berkley Books. s. 23-33.
  95. ^ "Bin Laden's Fatwa (1996)". PBS. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  96. ^ a b "Al Qaeda's 1998 Fatwa". The NewsHour with Jim Lehrer. Public Broadcasting Service. Hentet maj 19, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  97. ^ "Suspect 'reveals 9/11 planning'". BBC News. september 22, 2003. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  98. ^ a b c d e National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (2004). "Chapter 5". 9/11 Commission Report. Government Printing Office. Hentet maj 20, 2008.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "911-ch5" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  99. ^ "Bin Ladin Preparing to Hijack US Aircraft and Other Attacks". Director of Central Intelligence. 1998-12-04. Hentet 2010-04-18.
  100. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower: Al-Qaeda and the Road to 9/11. Knopf. s. 308.
  101. ^ Skabelon:Citenews
  102. ^ Bergen, Peter (2006). The Osama bin Laden I Know. Free Press. s. 283.
  103. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower. Alfred P. Knopf. s. 309-315.
  104. ^ McDermott, Terry (2005). Perfect Soldiers: The 9/11 Hijackers. HarperCollins. s. 191-192.
  105. ^ Bernstein, Richard (september 10, 2002). "On Path to the U.S. Skies, Plot Leader Met bin Laden". New York Times. Hentet september 16, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  106. ^ Wright, Lawrence (2006). The Looming Tower. Alfred P. Knopf. s. 302.
  107. ^ "Staff Monograph on 9/11 and Terrorist Travel" (PDF). 9/11 Commission. 2004.
  108. ^ Irujo, Jose Maria (marts 21, 2004). "Atta recibió en Tarragona joyas para que los miembros del 'comando' del 11-S se hiciesen pasar por ricos saudíes" (Spanish). El Pais. Hentet september 15, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  109. ^ Gunarathna, Rohan (2002). Inside Al Qaeda, Global Network of Terror. Berkley Books. s. 61-62.
  110. ^ "Full transcript of bin Ladin's speech". Al Jazeera. november 2, 2004. Arkiveret fra originalen april 10, 2007. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  111. ^ "Pakistan to Demand Taliban Give Up Bin Laden as Iran Seals Afghan Border". Fox News Channel. september 16, 2001. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  112. ^ "Bin Laden on tape: Attacks 'benefited Islam greatly'". CNN. december 14, 2001. Hentet november 9, 2007. Reveling in the details of the fatal attacks, bin Laden brags in Arabic that he knew about them beforehand and says the destruction went beyond his hopes. He says the attacks "benefited Islam greatly".{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  113. ^ "Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks'". BBC News. Sept 8, 2002. Hentet Jan 2010. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  114. ^ "Transcript: Bin Laden video excerpts". BBC News. december 27, 2001. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  115. ^ Michael, Maggie (oktober 29, 2004). "Bin Laden, in statement to U.S. people, says he ordered Sept. 11 attacks". SignOnSanDiego.com. Associated Press. Hentet maj 2, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  116. ^ "Al-Jazeera: Bin Laden tape obtained in Pakistan". MSNBC. oktober 30, 2004. Hentet september 7, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  117. ^ "Bin Laden 9/11 planning video aired". CBC News. september 7, 2006. Arkiveret fra originalen oktober 13, 2007. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  118. ^ "'We left out nuclear targets, for now'". The Guardian. marts 4, 2003. Hentet maj 20, 2008. Yosri Fouda of the Arabic television channel al-Jazeera is the only journalist to have interviewed Khalid Sheikh Mohammed, the al-Qaida military commander arrested at the weekend. Here he describes the two-day encounter with him and his fellow organiser of September 11, Ramzi bin al- Shibh: [...] Summoning every thread of experience and courage, I looked Khalid in the eye and asked: ‘Did you do it?’ The reference to September 11 was implicit. Khalid responded with little fanfare: ‘I am the head of the al-Qaida military committee,’ he began, ‘and Ramzi is the coordinator of the Holy Tuesday operation. And yes, we did it.’{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  119. ^ "Alleged 9/11 mastermind wants to confess to plot". Telegraph. oktober 10, 2008. Hentet juli 6, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  120. ^ a b "September 11 suspect 'confesses'". Al Jazeera. marts 15, 2007. Hentet juni 10, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  121. ^ "Khalid Sheikh Mohammed Names Names". TIME. marts 24, 2003. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  122. ^ "Key 9/11 suspect 'admits guilt'". BBC News. marts 15, 2007. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  123. ^ "US judge orders CIA to turn over 'torture' memo-ACLU". Reuters. maj 8, 2008. Hentet september 26, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  124. ^ "9/11 suspects face New York trial". BBC News. november 13, 2009. Hentet november 14, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  125. ^ "Substitution for Testimony of Khalid Sheikh Mohammed" (PDF). United States District Court for the Eastern District of Virginia. United States Department of Justice. 2006. s. 24. Hentet maj 20, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  126. ^ Clewley, Robin (september 27, 2001). "How Osama Cracked FBI's Top 10". Wired. Hentet juli 6, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  127. ^ "Spain jails 18 al-Qaeda operatives". The Age. september 27, 2005. Hentet maj 19, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  128. ^ "18 jailed in Spanish Al-Qaeda trial". Forbes. september 26, 2005. Hentet maj 19, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  129. ^ "Country Reports on Terrorism 2006". Embassy of the United States in Spain. United States Department of State. oktober 2, 2007. Hentet maj 19, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  130. ^ Stein, Howard F. (2003). "Days of Awe: September 11, 2001 and its Cultural Psychodynamics". Journal for the Psychoanalysis of Culture and Society. Columbus, OH: Ohio State University Press. 8 (2): 187-199. doi:10.1353/psy.2003.0047. ISSN 1088-0763.
  131. ^ "Asthma Rates Up Among Ground Zero Workers". CBS News. Associated Press. august 27, 2007. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  132. ^ Glynn, Simone A. (maj 7, 2003). "Effect of a National Disaster on Blood Supply and Safety: The September 11 Experience". Journal of the American Medical Association. American Medical Association. 289 (17): 2246. doi:10.1001/jama.289.17.2246. PMID 12734136. Hentet maj 20, 2008.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  133. ^ "Red Cross Woes". PBS. december 19, 2001. Hentet maj 1, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  134. ^ FDC (april 13, 2007). "NOTAMs/Flight Restrictions in Effect on 9/13/01" (PDF). Federal Bureau of Investigation (hosted at JudicialWatch). s. 15ff. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  135. ^ "Wartime". National Commission on Terrorists Attacks upon the United States. U.S. Congress. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  136. ^ Transport Canada (December 11, 2001). "Actions taken following September 11 terrorist attacks". Pressemeddelelse. Hentet April 23, 2009.
  137. ^ Roberts, Joel (september 4, 2002). "Plans For Iraq Attack Began On 9/11". CBS News. Hentet oktober 7, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  138. ^ Borger, Julian (februar 24, 2006). "Blogger bares Rumsfeld's post 9/11 orders". Guardian News and Media Limited. Hentet oktober 7, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  139. ^ "Statement by the North Atlantic Council". NATO. september 15, 2001. Hentet september 8, 2006. Article 5: The Parties agree that an armed attack against one or more of them in Europe or North America shall be considered an attack against them all and consequently they agree that, if such an armed attack occurs, each of them, in exercise of the right of individual or collective self-defence recognised by Article 51 of the Charter of the United Nations, will assist the Party or Parties so attacked by taking forthwith, individually and in concert with the other Parties, such action as it deems necessary, including the use of armed force, to restore and maintain the security of the North Atlantic area. / Any such armed attack and all measures taken as a result thereof shall immediately be reported to the Security Council. Such measures shall be terminated when the Security Council has taken the measures necessary to restore and maintain international peace and security.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  140. ^ C. S. Kuppuswamy (november 2, 2005). "Terrorism in Indonesia : Role of the Religious Organisation". South Asia Analysis Group. Hentet juli 6, 2007. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  141. ^ Banlaoi, Rommel (2006). "Radical Muslim Terrorism in the Philippines". I Tan, Andrew (red.). Handbook on Terrorism and Insurgency in Southeast Asia. London: Edward Elgar Publishing.
  142. ^ Pooley, Eric. "Mayor of the World". Time 2001 Person of the Year. Time. Hentet september 8, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  143. ^ Barrett, Devlin (december 23, 2003). "9/11 Fund Deadline Passes". CBS News. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  144. ^ "'Shadow Government' News To Congress". CBS News. marts 2, 2002. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  145. ^ American Civil Liberties Union (September 3, 2003). "Uncle Sam Asks: "What The Hell Is Going On Here?" in New ACLU Print and Radio Advertisements". Pressemeddelelse. Hentet May 20, 2008.
  146. ^ Eggen, Dan (september 30, 2004). "Key Part of Patriot Act Ruled Unconstitutional". Washington Post. Hentet maj 18, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  147. ^ "Federal judge rules 2 Patriot Act provisions unconstitutional". CNN. september 26, 2007. Hentet maj 19, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  148. ^ 11. september-kommissionsrapporten. Specielt afsnittet 5.4 A MONEY TRAIL?, side 169+
  149. ^ a b "Hate crime reports up in wake of terrorist attacks". CNN. september 17, 2001. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  150. ^ "U.S. Officials Should Have Been Better Prepared For Hate Crime Wave". Human Rights Watch. november 14, 2002. Hentet september 11, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  151. ^ "Many minority groups were victims of hate crimes after 9-11". Ball State University. oktober 9, 2003. Hentet september 11, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  152. ^ American Muslim Leaders. "Muslim Americans Condemn Attack". ISNA. Hentet december 19, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  153. ^ Beaulieu, Dan (september 12, 2001). "Muslim groups around world condemn the killing of innocents". Agence France Presse – English. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  154. ^ Davis, Joyce M. (september 13, 2001). "Muslims condemn attacks, insist Islam not violent against innocents". Knight Ridder Washington Bureau. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  155. ^ Witham, Larry (september 12, 2001). "Muslim groups decry attacks; No cause justifies the 'immoral' act, U.S. councils say". The Washington Times. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  156. ^ Hertzberg, Hendrik (september 11, 2006). "Lost love". The New Yorker. Hentet maj 19, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  157. ^ "Attacks draw mixed response in Mideast". CNN.com. september 12, 2001. Hentet marts 30, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  158. ^ "U.S. President Bush's speech to United Nations". CNN. november 10, 2001. Hentet april 14, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  159. ^ Pakistan | Musharraf bullied into supporting war on terror. Dawn.Com (2009-12-09). Retrieved on 2010-03-16.
  160. ^ Khan, Aamer Ahmed (maj 4, 2005). "Pakistan and the 'key al-Qaeda' man". BBC. Hentet september 8, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  161. ^ Hamilton, Stuart (august 24, 2002). "September 11, the Internet, and the effects on information provision in Libraries" (PDF). 68th IFLA Council and Conference. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  162. ^ "G8 counter-terrorism cooperation since September 11 backgrounder". Site Internet du Sommet du G8 d'Evian. Hentet september 14, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  163. ^ Walsh, Courtney C (marts 7, 2002). "Italian police explore Al Qaeda links in cyanide plot". Christian Science Monitor. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  164. ^ "SE Asia unites to smash militant cells". CNN. maj 8, 2002. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  165. ^ Talanian, Nancy (2002). "A Guide to Provisions of the USA Patriot Act and Federal Executive Orders that threaten civil liberties" (PDF). Bill of Rights Defense Committee. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  166. ^ "Reform the Patriot Act – Do not Expand It!". American Civil Liberties Union. Hentet september 14, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  167. ^ "Liberty – Protecting Civil Liberties Promoting Human Rights : Terrorism". Liberty. Hentet september 14, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  168. ^ "Euro MPs urge Guantanamo closure". BBC News. juni 13, 2006. Hentet maj 20, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  169. ^ Mendez, Juan E. (marts 13, 2002). "Detainees in Guantanamo Bay, Cuba; Request for Precautionary Measures, Inter-Am. C.H.R." University of Minnesota. Hentet april 14, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  170. ^ "USA: Release or fair trials for all remaining Guantánamo detainees". Amnesty International. maj 2, 2008. Hentet maj 4, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  171. ^ Michael G. Schechter (2005). United Nations Global Conferences. Routledge. s. 177-182. ISBN 0415343801.
  172. ^ http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1860871_1860876_1861029,00.html
  173. ^ "beviserne, der knytter al-Qaeda og bin Laden til angrebene den 11. september er klare og uigendrivelige" ("evidence linking al-Qaeda and bin Laden to the attacks of September 11 is clear and irrefutable") Watson, Dale L. (2002-02-06). "The Terrorist Threat Confronting the United States". Federal Bureau of Investigation. United States Department of Justice. Hentet 2008-05-20.
  174. ^ "Responsibility for the Terrorist Atrocities in the United States, 11 September 2001". 10 Downing Street. 2001-11-14. Arkiveret fra originalen 2004-09-07. Hentet 2008-05-20.
  175. ^ (engelsk) Bazant, Zdenek P. and Mathieu Verdure. "Mechanics of Progressive Collapse: Learning from World Trade Center and Building Demolitions" in Journal of Engineering Mechanics ASCE, in press. PDF On page 3 Bazant and Verdure write "As generally accepted by the community of specialists in structural mechanics and structural engineering (though not by a few outsiders claiming a conspiracy with planted explosives), the failure scenario was as follows..." (continues with a four-part scenario of progressive structural failure).
  176. ^ Bin Laden Claims Responsibility for 9/11, Fox News Channel, 30. oktober 2004
  177. ^ Video Shows Bin Laden Meeting With 9/11 Planners, The New York Times, 7. september 2006
  178. ^ Bin Laden claims responsibility for 9/11, CBC News, 29. oktober 2004
  179. ^ Al-Qaeda commander claims responsibility for 9/11 attacks, The News International, 23. juli, 2008
  180. ^ "Abstracts: Bush rejects Taliban offer to surrender bin Laden. Flying gunships bombard Taliban heartland. US rejects deal on Kandahar". Faqs.org. Hentet september 12, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  181. ^ a b Bush foreign policy approved by only 17% of Europeans Boston Globe, July 23, 2009, Retrieved: August 23, 2009.
  182. ^ Makinen, Gail (september 27, 2002). "The Economic Effects of 9/11: A Retrospective Assessment" (PDF). Congressional Research Service. Library of Congress. s. 17. Hentet maj 21, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  183. ^ Barnhart, Bill (september 17, 2001). "Markets reopen, plunge". Chicago Tribune. Hentet maj 3, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  184. ^ a b Bob, Fernandez (september 22, 2001). "U.S. Markets Decline Again". KRTBN Knight Ridder Tribune Business News. The Philadelphia Inquirer. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  185. ^ Dolfman, Michael L., Solidelle F. Wasser (2004). "9/11 and the New York City Economy". Monthly Labor Review. 127.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  186. ^ Makinen, Gail (september 27, 2002). "The Economic Effects of 9/11: A Retrospective Assessment" (PDF). Congressional Research Service. Library of Congress. s. 5. Hentet maj 21, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  187. ^ Hensell, Lesley (december 14, 2001). "Tough Times Loom For Manhattan Commercial Market". Realty Times. Hentet maj 3, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  188. ^ Parrott, James (marts 8, 2002). "The Employment Impact of the September 11 World Trade Center Attacks: Updated Estimates based on the Benchmarked Employment Data" (PDF). The Fiscal Policy Institute. Hentet september 8, 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  189. ^ Fuerst, Franz (september 7, 2005). "Exogenous Shocks and Real Estate Rental Markets: An Event Study of the 9/11 Attacks and their Impact on the New York Office Market". Russell Sage Foundation. Hentet maj 10, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  190. ^ Russell, James S. (november 7, 2004). "Do skyscrapers still make sense? Revived downtowns and new business models spur tall-building innovation". Architectural Record. Hentet maj 10, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  191. ^ Bhadra, Dipasis (2004). "Airline Networks: An Econometric Framework to Analyze Domestic U.S. Air Travel". United States Department of Transportation. Hentet maj 21, 2008. {{cite web}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  192. ^ Gates, Anita (september 11, 2006). "Buildings Rise from Rubble while Health Crumbles". The New York Times. Hentet maj 18, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  193. ^ "What was Found in the Dust". New York Times. september 5, 2006. Hentet september 8, 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  194. ^ DePalma, Anthony (maj 13, 2006). "Tracing Lung Ailments That Rose With 9/11 Dust". The New York Times. Hentet maj 3, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  195. ^ Shapiro, Rich (september 10, 2007). "Cancer ends his fitness life after toil at the Pit". New York Daily News. Hentet maj 3, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  196. ^ "Updated Ground Zero Report Examines Failure of Government to Protect Citizens". Sierra Club. 2006. Hentet maj 21, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  197. ^ Smith, Stephen (april 28, 2008). "9/11 "Wall Of Heroes" To Include Sick Cops". CBS News. Hentet maj 3, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  198. ^ "CCCEH Study of the Effects of 9/11 on Pregnant Women and Newborns" (PDF). World Trade Center Pregnancy Study. Columbia University. 2006. Hentet april 14, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  199. ^ Lung Function of 9/11 Rescuers Fell, Study Finds The New York Times April 7, 2010
  200. ^ DePalma, Anthony (oktober 18, 2006). "Many Ground Zero Workers Gain Chance at Lawsuits". The New York Times. Hentet maj 18, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  201. ^ Neumeister, Larry (februar 2, 2006). "Judge Slams Ex-EPA Chief Over Sept. 11". San Francisco Chronicle. Associated Press. Hentet maj 3, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  202. ^ Heilprin, John (juni 23, 2003). "White House edited EPA's 9/11 reports". Seattle Post-Intelligencer. Hentet april 12, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  203. ^ Smith, Ben (september 18, 2006). "Rudy's black cloud. WTC health risks may hurt Prez bid". Daily News. Hentet maj 21, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  204. ^ "Testimony of Dale L. Watson, Executive Assistant Director, Counterterrorism/Counterintelligence Division, FBI Before the Senate Select Committee on Intelligence". februar 6, 2002. Hentet september 15, 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  205. ^ National Commission on Terrorst Attacks Upon the United States of America, The 9/11 Commission Report, W.W. Norton & Company, New York. ISBN 0-393-32671-3.
  206. ^ National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States
  207. ^ "NIST's World Trade Center Investigation". National Institute of Standards and Technology. U.S. Department of Commerce. december 14, 2007. Hentet maj 3, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  208. ^ "Final Reports of the Federal Building and Fire Investigation of the World Trade Center Disaster". National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. juni 8, 2006. Hentet april 30, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  209. ^ a b "NIST WTC 7 Investigation Finds Building Fires Caused Collapse". National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. august 21, 2008. Hentet august 22, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  210. ^ National Construction Safety Team (2005). "Executive Summary". Final Report on the Collapse of the World Trade Center Towers (PDF). National Institute of Standards and Technology. United States Department of Commerce. Hentet maj 21, 2008. {{cite book}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  211. ^ Irfanoglu, Ayhan; Hoffmann, Christoph M. (2008). "An Engineering Perspective of the Collapse of WTC-I". Journal of Performance of Constructed Facilities. 22 (62).
  212. ^ Tally, Steve (juni 12, 2007). "Purdue creates scientifically based animation of 9/11 attack". Purdue News Service. Hentet august 29, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  213. ^ Sigmund, Pete (september 25, 2002). "Building a Terror-Proof Skyscraper: Experts Debate Feasibility, Options". Hentet januar 24, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  214. ^ "Translating WTC Recommendations Into Model Building Codes". National Institute of Standards and Technology. oktober 25, 2007. Hentet januar 24, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  215. ^ "Deep Background". American Conservative. april 1, 2005. Hentet marts 29, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  216. ^ Shrader, Katherine (maj 17, 2007). "Senators Want CIA to Release 9/11 Report". San Francisco Chronicle. Associated Press. Hentet april 14, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  217. ^ "Ceremony closes 'Ground Zero' cleanup". CNN. 2002-05-30. Hentet 2008-09-11.
  218. ^ Bagli, Charles V. (2002-01-31). "Developer's Pace at 7 World Trade Center Upsets Some". The New York Times. Hentet 2008-02-17.
  219. ^ "7 World Trade Center Opens with Musical Fanfare". Lower Manhattan Development Corporation (LMDC). 2006-05-22. Hentet 2007-07-27.
  220. ^ "Major Step at Ground Zero: 7 World Trade Center Opening". Architectural Record. 2006-05-17. Hentet 2008-02-17.
  221. ^ "Urban Design and Visual Resources (Chapter 7)" (PDF). Permanent WTC Path Terminal Final Environmental Impact Statement and Section 4(f) Evaluation. Port Authority of New York and New Jersey. maj 2005. Hentet 2008-11-19.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  222. ^ Pérez-Peña, Richard (2001-11-03). "State Plans Rebuilding Agency, Perhaps Led by Giuliani". The New York Times. Hentet 2008-11-19.
  223. ^ Lower Manhattan Development Corporation. "Selected Design for the WTC Site as of February 2003". Hentet 2008-11-19.
  224. ^ Collins, Glenn and David W. Dunlap (2004-01-15). "Unveiling of Memorial Reveals a Wealth of New Details". The New York Times. Hentet 2008-11-19.
  225. ^ Katersky, Aaron (2006-03-13). "Construction on Ground Zero Memorial Ignites Protests". ABC News. Hentet 2008-11-19.
  226. ^ Dunlap, David W. (2006-04-28). "Freedom Tower Construction Starts After the Beginning". The New York Times. Hentet 2008-11-19.
  227. ^ Todorovich, Petra (2006-03-24). "At the Heart of Ground Zero Renegotiations, a 1,776-Foot Stumbling Block". Spotlight on the Region. Regional Plan Association. 5(6). Hentet 2008-11-19.
  228. ^ Westfeldt, Amy (2006-04-28). "Construction Begins at Ground Zero". Washington Post / AP. Hentet 2008-11-19. {{cite news}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  229. ^ Pogrebin, Robin (2006-05-03). "Richard Rogers to Design Tower at Ground Zero". The New York Times. Hentet 2008-11-19.
  230. ^ Dunlap, David W. (2006-09-07). "Designs Unveiled for Freedom Tower's Neighbors". The New York Times. Hentet 2008-11-19.
  231. ^ Appelbaum, Alec (2007-07-30). "Kohn Responds to WTC5 Criticisms". Architectural Record. Hentet 2008-11-19.
  232. ^ "Freedom Tower Name Change Slammed as Unpatriotic". Fox News.com. Associated Press. 2009-03-28.
  233. ^ http://www.cnn.com/2005/US/05/18/wtc.trump/
  234. ^ http://www.theepochtimes.com/n2/content/view/14660/
  235. ^ http://www.msnbc.msn.com/id/7832944/
  236. ^ "Honoring the fallen, From New York to Texas, Americans pay respect to the victims of terrorism". The Dallas Morning News. september 15, 2001.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  237. ^ Ahrens, Frank (september 15, 2001). "Sorrow's Legions; Washingtonians Gather With Candles, Prayers And a Shared Grief". Washington Post.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  238. ^ "Bush Thanks Canadians for Helping After 9/11". Fox News. december 1, 2004. Hentet juli 21, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  239. ^ Sigmund, Pete (september 26, 2001). "Crews Assist Rescuers in Massive WTC Search". Construction Equipment Guide. Hentet januar 24, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  240. ^ "Tribute in light to New York victims". BBC News. marts 6, 2002. Hentet juli 21, 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  241. ^ "About the World Trade Center Site Memorial Competition". World Trade Center Site Memorial Competition. Hentet september 12, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  242. ^ "WTC Memorial Construction Begins". CBS News. marts 6, 2006. Hentet juli 22, 2007. {{cite web}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  243. ^ Dunlap, David (september 25, 2005). "Governor Bars Freedom Center at Ground Zero". The New York Times. Hentet maj 21, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  244. ^ Miroff, Nick (september 11, 2008). "Creating a Place Like No Other". The Washington Post. The Washington Post Company. Hentet september 12, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  245. ^ Miroff, Nick (september 11, 2008). "A Long-Awaited Opening, Bringing Closure to Many". The Washington Post. The Washington Post Company. Hentet september 11, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  246. ^ Dwyer, Timothy (maj 26, 2007). "Pentagon Memorial Progress Is Step Forward for Families". The Washington Post. Hentet maj 21, 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  247. ^ "DefenseLINK News Photos – Pentagon's America's Heroes Memorial". Department of Defense. Hentet juli 24, 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  248. ^ Pickels, Mary (2008-07-02). "Flight 93 memorial work set after 4th". Pittsburgh Tribune-Review. Hentet 2008-07-10.
  249. ^ "Miami foundation backs memorial to Flight 93 victims". Pittsburgh Post-Gazette. 2001-10-11. Hentet 2008-08-24.
  250. ^ Gaskell, Stephanie (2008-08-25). "Pa. site of 9/11 crash gets WTC beam". New York Daily news. Hentet 2008-08-26.
  251. ^ Hughes, C.J. (december 16, 2009). "9/11 Families Press Judges on Sifting at Landfill". New York Times. Hentet december 29, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  252. ^ Hartocollis, Anemona (marts 24, 2007). "Landfill Has 9/11 Remains, Medical Examiner Wrote". New York Times. Hentet december 29, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne links


Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Terrorangrebet_den_11._september_2001&oldid=4521170"