Babettes gæstebud (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler filmen Babettes gæstebud. Opslagsordet har også anden betydning, se Babettes gæstebud (novelle).
Babettes gæstebud
[[Image:|250px|]]
Originaltitel '
Dansk titel {{{dansk titel}}}
Genre
Instrueret af Gabriel Axel
Produceret af Just Betzer
Bo Christensen
Manuskript af Gabriel Axel
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende
Musik af Per Nørgård
Fotografering Henning Kristiansen
Klip Finn Henriksen
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør
Udgivelsesdato 28. august 1987
Censur {{{censur}}}
Længde 102 min.
Land Danmark
Priser Oscar for bedste udenlandske film
Sprog Dansk
Svensk
Fransk
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
på danskefilm.dk
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray {{{Blu-ray}}}

Babettes gæstebud er en dansk film fra 1987. Manuskript og instruktion er af Gabriel Axel efter en fortælling af Karen Blixen.

Filmen vandt som den første danske film nogensinde en Oscar for bedste udenlandske film i 1988. Samme år vandt Stéphane Audran, der spiller Babette, en Robert for bedste kvindelige hovedrolle. I 1989 vandt filmen den britiske filmpris BAFTA Awards for bedste ikke-engelsksprogede film. Den 24. januar 2006 blev Gabriel Axels filmatisering af Babettes gæstebud optaget på Kulturministeriets kulturkanon.

Et af de centrale temaer i filmen er den menu, som Babette kreerer til gæstebuddet, som indgår i titlen. Menuen og dens retter er beskrevet i fortællingen uden angivelse af, hvorledes de tilberedes; i nogle tilfælde bruger Blixen navne og betegnelser, som ikke umiddelbart lader sig identificere.

Frembringelsen af menuen blev overdraget til kokken Jan Cocotte-Pedersen, der var chefkok på restauranten La Cocotte i København. Alle retterne blev i overensstemmelse med bogens ånd tilberedt fra grunden og tilsat Jan Cocotte-Pedersens ekspertviden. Opskrifterne blev senere offentliggjort, og flere af retterne er blevet internationale klassikere.

Handling[redigér | redigér wikikode]

I et lille fiskersamfund på den jyske vestkyst bor i slutningen af det 19. århundrede to ældre, ugifte søstre, Filippa (Bodil Kjer) og Martine (Birgitte Federspiel), der bruger deres tid på velgørenhed i sognet. Søstrene lever i ånden fra deres far (Pouel Kern), en markant præst, der skabte en slags pietistisk sekt, som søstrene søger at holde i live mange år efter faderens død. Den lille skare samles regelmæssigt i Guds navn hos søstrene, hvor den franske husholderske, Babette (Stéphane Audran), serverer småkager.

Som unge var de to søstre (spillet af Hanne Stensgaard og Vibeke Hastrup) meget smukke og eftertragtede af de unge mænd, men deres far tillader ikke, at de bliver gift. En svensk officer, Lorens Löwenhielm (Gudmar Wivesson), der i sit hjemland har gjort sig uheldig bemærket, bliver af sin far sendt til sin fromme tante (Ebba With), der bor på et gods i nærheden af fiskersognet. Tanten er med i præstens sekt, og da Löwenhielm ser Martine, som han betages af, kommer han også med til sektens møder. Han erklærer Martine sin kærlighed, men må derpå vende hjem til Sverige, hvor han forsøger at glemme Martine; han gifter sig af samme grund med en hofdame.

En berømt fransk sanger, Achille Papin (Jean-Philipe Lafont), fejrer triumfer, men dette trætter ham, og han ønsker at komme langt væk fra byen. En veninde foreslår ham at tage til den lille vestjyske by, hvor han indlogerer sig hos købmanden. Da han tilfældigt kommer til gudstjeneste i kirken, hører han Filippa, der har en meget smuk stemme, og betaget opsøger han præsten for at få lov til at undervise hende. I denne proces forelsker de to sig i hinanden, men Filippa tør ikke give sig hen, så hun beder om at stoppe undervisningen. Papin rejser derpå nedslået tilbage til Paris.

En uvejrsnat 35 år senere banker den franske kvinde Babette på døren hos de to søstre, og med sig bringer hun et brev til dem fra Papin, der beder dem om at tage imod Babette, som i sit hjemland er forfulgt under opstande. Babette tilbyder at blive husholderske uden løn, og søstrene tager imod dette. De instruerer hende i brugen af de lokale råvarer, men snart begynder Babette at føre husholdningen bedre, end søstrene nogensinde har formået. Babette lærer at tale dansk og bliver i løbet af de næste 15 år integreret i det lille samfund.

Den eneste forbindelse til Frankrig, som Babette har i de år, er en lotterikupon, som af en veninde tilbage i Frankrig trofast fornyes hvert år. Samtidig er den lille sekt ved at smuldre i indbyrdes kiv. I filmens nutid nærmer 100-årsdagen for præstens fødsel sig, og søstrene håber, at en fejring af denne dag kan genskabe harmonien i sekten. Kort tid inden denne dag modtager Babette et brev, der viser sig at indeholde en stor gevinst fra lotterikuponen, og efter lidt overvejelse beder hun søstrene om at få lov til at lave en rigtig fransk middag til årsdagen. Da de lidt tøvende søstre erkender, at Babette aldrig har bedt om noget før, lader de hende gøre dette.

Babette blomstrer op i processen med at få anskaffet rigtige råvarer fra Frankrig, og mens de lokale vantro ser til, går hun i gang med at forberede middagen. Søstrene får kolde fødder, da de opdager, hvad Babette er i gang med, og de mødes med sekten, der enes om fuldstændigt at afholde sig fra at kommentere på mad og drikke. Kort før årsdagen får søstrene fra Löwenhielms tante at vide, at Löwenhielm, der nu er general (Jarl Kulle), er på besøg og beder om at få lov til at komme med til årsdagen. Dette tillades, og generalen og hans tante indfinder sig.

Da middagen går i gang, sidder de lokale som aftalt og afholder sig fra at kommentere på maden og de fine vine. Löwenhielm, der ikke kender til aftalen, overraskes over serveringen og kommenterer på den, men undrer sig over de øvrige gæsters tilsyneladende ligegyldighed. På et tidspunkt refererer han til et måltid, han engang havde fået i Paris på en af de fineste restauranter, hvor en af retterne netop er en af dem, han får serveret denne dag. Han nævner, at restaurantens kok var en kvinde, som var overordentlig talentfuld. Undervejs i måltidet gør maden og ikke mindst de fine vine deres virkning på de øvrige gæster, der ganske vist ikke på noget tidspunkt kommenterer på maden, men til gengæld bliver i godt humør og gammelt nag bliver strøget.

Da gæsterne er gået, og Löwenhielm og Martine har genfundet hinanden i ånden, takker søstrene Babette for det fine måltid og forventer, at hun vil forlade dem. Men Babette afslører, at måltidet har kostet hele den gevinst, hun havde vundet, og at det bare svarede til, hvad et tilsvarende måltid kostede på den restaurant i Paris, som Löwenhielm havde refereret til, hvor hun var chefkok. Hun har derfor ikke flere penge, og hun beslutter sig for at blive hos søstrene.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Festmenuen i Babettes gæstebud[redigér | redigér wikikode]

  • Skildpaddesuppe
  • Blinis Demidoff med kaviar (se billede)
  • Vagtler i sarkofag med foie gras og trøffelsauce (se billede)
  • Oste fra Auvergne
  • Baba (formkage) med rom og frisk glaseret frugtsalat (se billede)


Optagelsessteder[redigér | redigér wikikode]

Karen Blixens historie foregår i Norge, men Axel har flyttet den til Vestjylland. Optagelserne blev foretaget – foruden i Nordisk Films studier i Valby – i Vigsø ved Hanstholm samt i og omkring den ensomt beliggende Mårup Kirke ved Lønstrup Klint. Kirkens beliggenhed yderst på klinten var årsag til, at den i dag er nedrevet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Multimedieklip

Priser
Foregående:
De Aanslag
Oscar for bedste udenlandske film
1988
Efterfølgende:
Pelle Erobreren