Iliaden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. apr. 2015, 15:52 af Zoizit (diskussion | bidrag) Zoizit (diskussion | bidrag) ({{Græsk mytologi}})

Iliaden er et græsk episk heksameterdigt i 24 sange. Iliaden tilskrives traditionelt Homer, som også skal have digtet storværket Odysseen, som er en efterfølger af Iliaden.

Digtet skildrer den trojanske krig mellem Troja og mange af de græske bystater. Blandt de mest navnkundige på de allieredes side findes: Odysseus (Ithaka), Ajax og Aias (Salamis), Achilleus og Patroklos (Myrmidoner), Nestor (Pylos), Agamemnon (Mykene), Filoktetes (Meliboea) og Menelaos (Sparta). På den trojanske side finder vi Hektor, prins Paris, Helena, Kassandra og Kong Priamos.

Iliaden omhandler ikke hele den trojanske krig, men kun nogle uger i det tiende år af krigen, hvor Achilleus vælger at trække sig tilbage fra krigen. Den slutter efter begravelsen af den trojanske kronprins Hektor.

Illiaden tager sin begyndelse, da Apollonpræsten Chryses kommer til Agamemnon for at løskøbe sin datter Chryseis. Agamemnon afviser ham, og Apollon nedkalder derfor pest over grækerne. Kalchas forudser, at pesten kun kan afværges ved at give Chryseis tilbage og Achilleus støtter ham. Agamemnon gør det, men tager til gengæld Briseis fra Achilleus. Som hævn strejker Achilleus og får endda Thetis til at påvirke Zeus til trojanernes fordel: Da trojanerne er ved at vinde, beder Patroklos Achilleus om lov til at kæmpe. Achilleus accepterer det, og Patrokles slår trojanerne tilbage, men dræbes af Hektor. For at hævne ham går Achilleus igen ind på Agamemnons side og slår Hektor ihjel og slæber hans lig tilbage til grækernes lejr. Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hånd for at få sin søns lig tilbage. Achilleus forbarmer sig og giver ham liget.

De første syv linjer er her gengivet først i Christian Wilsters udgave (1836), dernæst Otto Steen Dues danske oversættelse (1999) og til sidst på originalens oldgræsk:

Iliaden, l. 1-7
Dansk (v/ Christian Wilster) Dansk (v/ Otto Steen Due) Oldgræsk
Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus
Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte.
Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked
Ned til Hades's Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens
Fugle den gav deres Liig, - fuldbragt blev Zeus's Beslutning -
Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig
Mellem den Ædling Achilles og Mændenes Drot Agamemnon.
Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus
vreden den fæle som voldte Achaierne tusinde kvaler,
sendte behjertede sjæle af talrige helte til Hades
og lod dem selv blive slængt som æde for hurtige hunde,
grådige gribbe og ravne så Zeus´s vilje blev fuldbragt
helt fra den første stund da striden begyndte imellem
folkenes drot Agamemnon og gudernes lige Achilleus.
Μῆνιν ἄειδε θεὰ Πηληϊάδεω Ἀχιλῆος
οὐλομένην, ἣ μυρί᾿ Ἀχαιοῖς ἄλγε᾿ ἔθηκε,
πολλὰς δ᾿ ἰφθίμους ψυχὰς Ἄϊδι προΐαψεν
ἡρώων, αὐτοὺς δὲ ἑλώρια τεῦχε κύνεσσιν
οἰωνοῖσί τε πᾶσι· Διὸς δ᾿ ἐτελείετο βουλή,
ἐξ οὗ δὴ τὰ πρῶτα διαστήτην ἐρίσαντε
Ἀτρεΐδης τε ἄναξ ἀνδρῶν καὶ δῖος Ἀχιλλεύς.

Indtil Otto Steen Dues oversættelse i 1999 var Christian Wilsters romantiske version meget brugt.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: