Landnámabók
Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om Islands bebyggelse, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt, og med fortegnelse over 3.000 personnavne og 1.400 stednavne. En af landnamskvinderne var Åsgerd Asksdatter, som havde dræbt en af kongens mænd i Norge, og flygtede med sine børn og sin halvbror til Island, hvor hun bosatte sig. [1]
Landnamsbogen beretter om, hvordan Island blev bosat fra omkring 870. Den begynder med at Ingólfur Arnarson bosætter sig i Reykjavík og hans krav på land i nord, vest, øst og syd. Bogen indeholder en række ætlister som fører sporene tilbage til Norge, men har også mindre fortællinger om livet på Island i den første tid. Af de første 425 landnamsfolk opgiver bogen at rundt 130 kom direkte fra Norge, omkring 40 fra Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag-fylkerne, ca. 85 fra det nuværende norske fylke Sogn og Fjordane og ca. 10 fra Østlandet. Fra området ved det Irske Hav kom 50-60, resten havde et ukendt hjemland, men de fleste af dem havde skandinaviske navne, eller tilhørte en skandinavisk æt. DNA-analyser bekræfter, at de fleste islandske mænd stammer fra Norge, mens flertallet af kvinderne kom fra området ved det Irske Hav, og kan have været slaver. [2]
En, forskerne mener var medforfatter til Landnamsbogen, er Kolskeggr hinn vetri (eller fróði), men der spekuleres også på, om Are Torgilsson Frode har bidraget. I løbet af 1200-tallet blev den utvidet af andre forfattere.
Der er tre overleverede versioner af Landnamsbogen:
- Sturlubok af Sturla Tordsson.
- Hauksbok af Hauk Erlendsson, baseret på Sturlubok og en tabt udgave ved Styrmir Kárason.
- Melabok.
Henvisninger
- ^ Jon Vidar Sigurdsson: Det norrøne samfunnet (s. 43), forlaget Pax, Oslo 2008, ISBN 978-82-530-3147-7
- ^ Jon Vidar Sigurdsson: Det norrøne samfunnet (s. 43)
Eksterne henvisninger
- Landnámabók fra heimskringla.no
- Jakob Benediktsson. «Landnámabók som historisk kilde». Saga-Book, Vol. XVII. London, 1969.
