Nykøbing Falster Boldklub af 1901

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra B1901)
B 1901 og B.1901 omdirigerer hertil. For andre betydninger, se B.1901 (flertydig)

Nykøbing Falster Boldklub af 1901 (eller B.1901) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i Nykøbing Falster, der blev grundlagt den 8. november 1901.

Klubben er medlem af Lolland-Falsters Boldspil-Union og derigennem Dansk Boldspil-Union. Den 1. juli 1994 dannedes en overbygning med naboklubben B. 1921 under navnet Nykøbing Falster Alliancen. Den 1. januar 2006 tog elite-overbygningen navneforandring til Lolland-Falster Alliancen. I 2013 blev klubbens navn atter ændret til Nykøbing FC.

Klubbens historie[redigér | rediger kildetekst]

B 1901 havde frem til midten af 1920erne et af provinsens stærkeste hold og nåede perioden 1913 til 1926 finalen i Landsfodboldturneringen fem gange, men tabte alle finaler. Fra 1928 var klubben med i den bedste række i de første to sæsoner af den nystartede, landsdækkende Danmarksturnering.

Siden var B 1901 i tre perioder med i den bedste række i årene 1963-1965, 1969-1979, 1981-1982. Klubbens bedste placering i Danmarksturneringeren er en 4. plads i 1. division 1972. I 1977 lå B 1901 på tredjepladsen før sidste spillerunde, men tabte på sidste spilledag 1-2 hjemme til Esbjerg fB og sluttede som nummer fem.
I 1990 rykkede klubben ned i Danmarksserien, men vendte til divisionssystemet i 1995 som Nykøbing Falster Alliancen. Den tidligere landstræner Morten Olsen spillede i klubben fra 1970 til 1972.[1]

I 1972 blev B 1901 den første klub i Danmark, der havde en afrikansk spiller på holdet, idet man hentede gambianeren Biri Biri til Nykøbing Falster.[2]

B 1901 tabte pokalfinalerne i 1973 og 1983.

Kendte tidligere spillere[redigér | rediger kildetekst]

Ole Romme/ Hans Ewald Hansen
Morten Olsen
Biri Biri
Gert Jørgensen
Henrik Skouboe

Tidligere trænere[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Landsholdsspillere fra B 1901". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 10. april 2017. Hentet 2017-04-09.
  2. ^ "Omtale af Biri Biri og hans indflydelse på dansk fodbold". Århus Stiftstidende d. 11. december 2007. Arkiveret fra originalen 5. februar 2008. Hentet 2017-04-09.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

FodboldSpire
Denne artikel om en fodboldklub er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.