Spring til indhold

Konspirationsteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forsynets øje, som ser alt, og som er afbildet på den amerikanske $1 pengeseddel, udlægges af nogle som tegn på en sammensværgelse mellem USAs grundlæggere og det hemmelige selskab Illuminati.[1]

En konspirationsteori er forestillingen om, at en begivenhed er sket eller en situation er indtrådt som følge af en sammensværgelse i hemmelige og magtfulde kredse, som ofte er politisk motiverede,[2][3] når andre forklaringer er mere sandsynlige.[4][5] Begrebet er negativt ladet, for det indebærer, at forestillingen er baseret på fordomme og utilstrækkelig dokumentation.[6] I en konspirationsteori er forestillingen om sammensværgelsen kendetegnet ved at gå imod den fremherskende opfattelse blandt de lærde og uddannede, fx inden for naturvidenskab og historie, altså folk som anses for de bedst egnede til at vurdere en sådan teoris troværdighed.[7][8]

Konspirationsteorier afviser alle former for modbeviser og baserer sig gerne på cirkelslutninger: såvel kendsgerninger der modsiger teorien som mangel på kendsgerninger der støtter den anses ikke at være til hinder for, at den er sand.[6][9] Herved bliver en konspirationsteori til et spørgsmål om tro, og ikke noget som kan bevises eller modbevises.[10][11] Forskning tyder på, at det at tro på konspirationsteorier kan være psykisk skadeligt og sygeligt,[12][13] og at det er kædet sammen med psykologisk projektion, paranoia og machiavellisme,[14] foruden fænomenet apophenia.[15][16]

Gennem historien har konspirationsteorier været tæt knyttet til fordomme, heksejagter, krige og folkedrab.[17][18][19] Personer som står bag terrorangreb, som fx Timothy McVeigh og Anders Breivik, tror ofte fuldt og fast på konspirationsteorier, men det kan også gælde et lands regering, som det fx har været tilfældet i Nazi-Tyskland, Sovjetunionen[17] og Tyrkiet.[20] Da Sydafrikas regering på baggrund af konspirationsteorier benægtede, at der var en sammenhæng mellem HIV og AIDS, medførte det omkring 330.000 AIDS-dødsfald.[21][22][23] QAnon-bevægelsens benægtelse af resultatet af præsidentvalget i USA i 2020 førte i begyndelsen af 2021 til stormen på United States Capitol.[24] Under en hungersnød,[18] der ramte 3 mio mennesker, afslog Zambias regering, på baggrund af konspirationsteorier om genmodificeret mad, fødevarehjælp fra USA.[25] Konspirationsteorier er en alvorlig hindring for forbedringer i folkesundhed,[18][26] når de fx opfordrer til at man afstår fra vaccination og fra at lade drikkevand behandle med flour, og de er sat i forbindelse med sygdomsudbrud, som kunne være undgået med vacciner.[18][21][26][27] Andre følgevirkninger af konspirationsteorier er manglende tillid til videnskabelig dokumentation,[18][28] radikalisering og ideologisk styrkelse af ekstremistiske grupper,[17][29] samt negative følger for økonomien.[17]

Hvor konspirationsteorier tidligere mest florerede i små, marginale kredse, blev de i årtierne omkring 2000 til et udbredt kulturelt fænomen i massemedier og på sociale medier.[30][31][32][33] Det er fremført, at denne tids omsiggribende følelse af ensomhed har medvirket hertil.[34] Teorierne har tilhængere over hele verden, og nogle steder tror endda et flertal af befolkningen på dem.[35][36][37]

Indgreb mod udbredelsen af konspirationsteorier består i at fastholde et åbent samfund og styrke befolkningens evne til analytisk tænkning.[35][36]

Definition

[redigér | rediger kildetekst]

En konspirationsteori er en ekstrem form for skepticisme, som bygger på en eller flere af følgende påstande:[kilde mangler]

  1. At nogen har en hemmelighed, som man er ene om at have opdaget, eller som kun kendes blandt nogle få indviede.
  2. At der eksisterer en gruppe magtfulde og/eller indflydelsesrige mennesker, der har en skjult hensigt om at samarbejde med det formål at opnå økonomisk eller politisk magt eller andre fordele, normalt organiseret således, at det sker på bekostning af en anden gruppe mennesker eller endog hele menneskeheden. Konspirationen ville imidlertid ikke kunne gennemføres, hvis deres hensigt og/eller samarbejde skete åbent.
  3. At politikere eller andre magthavere i almindelighed har skjulte hensigter med deres udtalelser eller handlinger.

Genrebestemmelse

[redigér | rediger kildetekst]

Konspirationer findes. Men ikke alle uforklarlige hændelser er konspirationer

— Dan H. Andersen om Da Vinci-mysteriet

Citatet hentyder til, at der findes mange eksempler på veldokumenterede konspirationer. Konspirationsteorier er teorier, som ikke er veldokumenterede, eller som fremlægger en dokumentation, der ikke anerkendes af forskere på området. Konspirationsteorier leverer uverificerbare svar på spørgsmål om komplicerede sager. De skelner ikke klart mellem fakta og fiktion, hvorved de er beslægtede med – eller i nogle tilfælde udbygninger af – vandrehistorier. Fortællinger om konspirationer har ofte en struktur, der ligner myternes. Der er nogle regler for denne genre i litteraturen.[38] De er også beslægtede med krimier, fordi de tilbyder opklaring af en gåde, som forekommer uløselig.

Små og store konspirationer

[redigér | rediger kildetekst]

En konspiration er vanskeligere at gennemføre, jo flere der er involveret. Det kan bruges som et første indicium på en konspirationsteori. En konspiration mellem en folkevalgt politiker og hans suppleant om, at politikeren skal gå af lige efter valget, er i høj grad gennemførlig, men vanskelig at bevise. Derimod vil en konspiration mellem brandmænd om at antænde brande i hverandres distrikter for at holde beskæftigelsen oppe, være vanskelig at skjule på grund af antallet af involverede. At en enkelt brandmand sætter ild på i sit eget distrikt afsløres af og til.[kilde mangler]

Kendetegn

[redigér | rediger kildetekst]

Konspirationsteorier varierer, men deler ofte en række karakteristika, herunder:

  1. Opbygges på basis af begrænsede data eller indicier. (F.eks. på baggrund af medierapporter og billeder i stedet for grundig indsigt i baggrundsmateriale.)
  2. Ophavsmændene og tilhængerne af en konspirationsteori drager som regel konklusionen først og søger derefter efter argumenter for dens rigtighed.[39]
  3. Beskæftiger sig med begivenheder eller processer, der har stor historisk eller følelsesmæssig betydning.
  4. Reducerer sociale fænomener, der er moralsk komplicerede, til simple, umoralske handlinger. Fejl begået af upersonlige årsager af institutioner tolkes som ondskabsfulde og bevidste handlinger af umoralske individer.
  5. Personliggør komplekse sociale fænomener gennem magtfulde konspiratorer. Ofte leder "usandsynligheden" af en række begivenheder konspirationsteoretikerne til at forestille sig, at der må sidde en magtfuld person bag dem.
  6. Konspiratorerne tilskrives overmenneskelige evner eller ressourcer.
  7. Argumenter udledes induktivt, ikke deduktivt, idet induktive trin gives lige så megen vægt som de deduktive trin.
  8. Appellerer til sund fornuft, hvor fagundersøgelser af sociologiske og videnskabelige fænomener tilsidesættes.
  9. Indeholder velkendte logiske og metodiske fejl.
  10. Produceres og udbredes blandt folk udenfor akademiske selskaber, og modtager sjældent peer review.
  11. Opretholdes ofte af personer med påviseligt forkerte opfattelser af de relevante videnskaber.
  12. Har ingen troværdighed blandt eksperter.
  13. Eksperters afvisninger bliver ignoreret, idet de betegnes som naive medløbere, eller endda brugt som yderligere beviser i fortællingen, idet afvisningen ses som endnu et tegn på konspiration, som eksperterne er en del af.[39]

Populære konspirationsteorier

[redigér | rediger kildetekst]
Tilhængere af konspirationsteorier om månelandingen mener, at film fra landingen blev optaget i det træningscenter, hvor astronauterne forberedte sig på forholdene på Månen


Konspirationsteoriers virkning

[redigér | rediger kildetekst]

Den danske ekspert Dan H. Andersen har advaret om, at konspirationsteorier kan lamme grundlaget for politiske beslutninger, fx hvis budskabet er, at sex med en jomfru kan kurere AIDS, eller at der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse.[hvordan?]

Konspirationsteorier i fiktion og litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandsk

[redigér | rediger kildetekst]

Dansk

[redigér | rediger kildetekst]
  • Andersen, Dan. H (2006): Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år. Aschehoug
  • Just, Steen & Jens Christian Jacobsen (1999): Verdensmyter – mellem tanke og handling, Samfundslitteratur
  • Thorup, M. (2018). ’Sandheden vil sætte os fri’ - Konspirationsteori som demokratisk praksis. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (69), 157–172.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Issitt, Micah; Main, Carlyn (2014). Hidden Religion: The Greatest Mysteries and Symbols of the World's Religious Beliefs. ABC-CLIO. s. 47-49. ISBN 978-1-61069-478-0.
  2. ^ Goertzel, T (december 1994). "Belief in conspiracy theories". Political Psychology. 15 (4): 731-742. doi:10.2307/3791630. ISSN 0162-895X. JSTOR 3791630. "explanations for important events that involve secret plots by powerful and malevolent groups"
  3. ^ Skabelon:Cite OED "the theory that an event or phenomenon occurs as a result of a conspiracy between interested parties; spec. a belief that some covert but influential agency (typically political in motivation and oppressive in intent) is responsible for an unexplained event"
  4. ^ Brotherton, Robert; French, Christopher C.; Pickering, Alan D. (2013). "Measuring Belief in Conspiracy Theories: The Generic Conspiracist Beliefs Scale". Frontiers in Psychology. 4: 279. doi:10.3389/fpsyg.2013.00279. ISSN 1664-1078. PMC 3659314. PMID 23734136. S2CID 16685781. A conspiracist belief can be described as 'the unnecessary assumption of conspiracy when other explanations are more probable'.
  5. ^ Additional sources:
  6. ^ a b Byford, Jovan (2011). Conspiracy theories : a critical introduction. Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Palgrave Macmillan. ISBN 9780230349216. OCLC 802867724.
  7. ^ Barkun, Michael (2016). "Conspiracy Theories as Stigmatized Knowledge". Diogenes. 62 (3-4): 114-120. doi:10.1177/0392192116669288.
  8. ^ Brotherton, Robert (2013). "Towards a definition of 'conspiracy theory'" (PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 9-14. A conspiracy theory is not merely one candidate explanation among other equally plausible alternatives. Rather, the label refers to a claim which runs counter to a more plausible and widely accepted account...[Conspiratorial beliefs are] invariably at odds with the mainstream consensus among scientists, historians, or other legitimate judges of the claim's veracity.
  9. ^ Keeley, Brian L. (marts 1999). "Of Conspiracy Theories". The Journal of Philosophy. 96 (3): 109-126. doi:10.2307/2564659. JSTOR 2564659.
  10. ^ Barkun, Michael (2003). A Culture of Conspiracy: Apocalyptic Visions in Contemporary America. Berkeley: University of California Press. s. 3–4.
  11. ^ Barkun, Michael (2011). Chasing Phantoms: Reality, Imagination, and Homeland Security Since 9/11. Chapel Hill: University of North Carolina Press. s. 10.
  12. ^ Freeman, Daniel; Bentall, Richard P. (29. marts 2017). "The concomitants of conspiracy concerns". Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology (engelsk). 52 (5): 595-604. doi:10.1007/s00127-017-1354-4. ISSN 0933-7954. PMC 5423964. PMID 28352955.
  13. ^ Barron, David; Morgan, Kevin; Towell, Tony; Altemeyer, Boris; Swami, Viren (november 2014). "Associations between schizotypy and belief in conspiracist ideation" (PDF). Personality and Individual Differences (engelsk). 70: 156-159. doi:10.1016/j.paid.2014.06.040.
  14. ^ Douglas, Karen M.; Sutton, Robbie M. (12. april 2011). "Does it take one to know one? Endorsement of conspiracy theories is influenced by personal willingness to conspire" (PDF). British Journal of Social Psychology. 10 (3): 544-552. doi:10.1111/j.2044-8309.2010.02018.x. PMID 21486312. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. november 2018. Hentet 28. december 2018.
  15. ^ Dean, Signe (23. oktober 2017). "Conspiracy Theorists Really Do See The World Differently, New Study Shows". Science Alert. Hentet 17. juni 2020.
  16. ^ Sloat, Sarah (17. oktober 2017). "Conspiracy Theorists Have a Fundamental Cognitive Problem, Say Scientists". Inverse. Hentet 17. juni 2020.
  17. ^ a b c d Douglas, Karen M.; Uscinski, Joseph E.; Sutton, Robbie M.; Cichocka, Aleksandra; Nefes, Turkay; Ang, Chee Siang; Deravi, Farzin (2019). "Understanding Conspiracy Theories". Political Psychology. 40 (S1): 3-35. doi:10.1111/pops.12568. ISSN 0162-895X.
  18. ^ a b c d e Goertzel, Ted (2010). "Conspiracy theories in science". EMBO Reports. 11 (7): 493-499. doi:10.1038/embor.2010.84. ISSN 1469-221X. PMC 2897118. PMID 20539311.
  19. ^ Nefes, Turkay (2018). "Framing of a Conspiracy Theory: The Efendi Series". Handbook of Conspiracy Theory and Contemporary Religion (engelsk). BRILL. s. 407-422. ISBN 978-90-04-38202-2. Conspiracy theories often function as popular conduits of ethno-religious hatred and conflict.
  20. ^ Göknar, Erdağ (2019). "Conspiracy Theory in Turkey: Politics and Protest in the Age of "Post-Truth" by Julian de Medeiros (review)". The Middle East Journal (engelsk). 73 (2): 336-337. ISSN 1940-3461.
  21. ^ a b Thresher-Andrews, Christopher (2013). "An introduction into the world of conspiracy" (PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 5-8.
  22. ^ Simelela, Nono; Venter, W. D. Francois; Pillay, Yogan; Barron, Peter (2015). "A Political and Social History of HIV in South Africa". Current HIV/AIDS Reports. 12 (2): 256-261. doi:10.1007/s11904-015-0259-7. ISSN 1548-3568. PMID 25929959. S2CID 23483038.
  23. ^ Burton, Rosie; Giddy, Janet; Stinson, Kathryn (2015). "Prevention of mother-to-child transmission in South Africa: an ever-changing landscape". Obstetric Medicine. 8 (1): 5-12. doi:10.1177/1753495X15570994. ISSN 1753-495X. PMC 4934997. PMID 27512452.
  24. ^ "QAnon Capitol Siege Trump". Hentet 22. februar 2021.
  25. ^ Dominique Brossard; James Shanahan; T. Clint Nesbitt (2007). The Media, the Public and Agricultural Biotechnology. CABI. s. 343, 353. ISBN 978-1-84593-204-6.
  26. ^ a b Glick, Michael; Booth, H. Austin (2014). "Conspiracy ideation". The Journal of the American Dental Association. 145 (8): 798-799. doi:10.1016/S0002-8177(14)60181-1. ISSN 0002-8177. PMID 25082925.
  27. ^ Prematunge, Chatura; Corace, Kimberly; McCarthy, Anne; Nair, Rama C.; Pugsley, Renee; Garber, Gary (2012). "Factors influencing pandemic influenza vaccination of healthcare workers—A systematic review". Vaccine. 30 (32): 4733-4743. doi:10.1016/j.vaccine.2012.05.018. ISSN 0264-410X. PMID 22643216.
  28. ^ Douglas, Karen M.; Sutton, Robbie M.; Cichocka, Aleksandra (1. december 2017). "The Psychology of Conspiracy Theories". Current Directions in Psychological Science (engelsk). 26 (6): 538-542. doi:10.1177/0963721417718261. ISSN 0963-7214. PMC 5724570. PMID 29276345.
  29. ^ Robert Brotherton (19. november 2015). "Chapter 2". Suspicious Minds: Why We Believe Conspiracy Theories. Bloomsbury Publishing. ISBN 978-1-4729-1564-1.
  30. ^ Barkun 2003, s. 58.
  31. ^ Camp, Gregory S. (1997). Selling Fear: Conspiracy Theories and End-Times Paranoia. Commish Walsh. ASIN B000J0N8NC.
  32. ^ Goldberg, Robert Alan (2001). Enemies Within: The Culture of Conspiracy in Modern America. Yale University Press. ISBN 978-0-300-09000-0. Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 6. august 2019.
  33. ^ Fenster, Mark (2008). Conspiracy Theories: Secrecy and Power in American Culture. University of Minnesota Press; 2nd edition. ISBN 978-0-8166-5494-9.
  34. ^ Mads Zacho Teglskov: Ensomhed er det 21. århundredes dominerende følelse, og den truer med at ødelægge vores samfund og gøre os til dårligere mennesker, interview med den engelske økonom Noreena Hertz, Politiken, 26. juni 2021
  35. ^ a b van Prooijen, Jan-Willem; Douglas, Karen M. (2018). "Belief in conspiracy theories: Basic principles of an emerging research domain". European Journal of Social Psychology. 48 (7): 897-908. doi:10.1002/ejsp.2530. ISSN 0046-2772. PMC 6282974. PMID 30555188.
  36. ^ a b Sunstein, Cass R.; Vermeule, Adrian (2009). "Conspiracy Theories: Causes and Cures". Journal of Political Philosophy. 17 (2): 202-227. doi:10.1111/j.1467-9760.2008.00325.x. ISSN 0963-8016.
  37. ^ Robert Brotherton (19. november 2015). "Introduction". Suspicious Minds: Why We Believe Conspiracy Theories. Bloomsbury Publishing. ISBN 978-1-4729-1564-1.
  38. ^ Just, Steen & Jens Christian Jacobsen, 1999, s. 16 ff.
  39. ^ a b "Månen tur-retur". UFO-Nyt nr. 4, 2001. Arkiveret fra originalen 17. maj 2014. Hentet 15. maj 2014.
  40. ^ – se også Holocaust.
  41. ^ Thomas Hoffmann (29. september 2009). "Verdens dårligste konspirationsteori er…". Videnskab.dk. Hentet 29. marts 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Konspirationsteori&oldid=11851290"