Kundskabens træ (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kundskabens træ
Overblik
Dansk titel Kundskabens træRediger på Wikidata
Instrueret af Nils Malmros
Produceret af Per Holst
Manuskript af Nils Malmros
Medvirkende Anders Ørgaard,
Erno Müller,
Merete Voldstedlund,
Karin Flensborg,
Svend Schmidt-Nielsen,
Jeannette Hede,
Lone Elliot,
Brian Theibel,
Jan Johansen,
Rikke Malmros med flereRediger på Wikidata
Musik af Per Hillers Danseorkester Saratoga Jazzband
Fotografering Jan Weincke
Klip Merete Brusendorff
Udgivelsesdato 13. november 1981
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 110 min.
Oprindelsesland Danmark
Sprog DanskRediger på Wikidata
Tekniske data 35 mm Widescreen farve Tone
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på danskefilm.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
i SFDbRediger på Wikidata
Kundskabens træs hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kundskabens træ er en dansk film fra 1981 med manuskript skrevet af Nils Malmros og Frederick Cryer og instruktion af førstnævnte. Filmen er en dramatisering af et udsnit af instruktørens barndom i puberteten og fokuserer på børnenes indbyrdes forhold under deres udvikling.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen følger en skoleklasse fra 2. til 4. mellem på Århus Katedralskole i årene 1958-1960. Hovedpersonerne får gennem pubertetens første år erfaringer med interesse for det modsatte køn, usikkerhed, kærlighed såvel som skyld, bl.a. i kraft af den spirende seksuelle bevidsthed og klassens mobning af først Mona (Hanne Sørensen) og senere Elin (Eva Gram Schjoldager). Elin er den mest modne pige i klassen og gør de øvrige piger jaloux og drengene usikre. Hun fryses efterhånden ude af fællesskabet og får ingen støtte fra de følelsesløse forældre. Den mest markante dreng i klassen, Niels-Ole (Jan Johansen), interesserer sig ikke for klassens piger, men udviser stor interesse for den yngre, kønne Maj-Britt (Lone Elliot).[1]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

I filmen medvirker:[1]

Skuespiller Rolle
Eva Gram Schjoldager Elin
Jan Johansen Niels-Ole
Line Arlien-Søborg Anne-Mette
Marian Wendelbo Elisabeth
Gitte Iben Andersen Lene
Brian Theibel Willy Bonde
Erno Müller Skolelærer
Merete Volstedlund Anne-Mettes mor
Karin Flensborg Elins mor
Knud Andreasen Elins far
Lone Elliot Maj-Britt
Astrid Holm Nielsen Ina
Bo von der Lippe Jørn
Morten Nautrup Flemming
Martin Lysholm Jepsen Helge
Anders Ørgaard Gert
Dan Rørmand Brøgger Torkild
Lars Spang Kjeldsen Søren Roland
Nikolaj Flensborg Kaj
Hanne Sørensen Mona
Anne-Mette Brinch Andersen Gås
Anne-Mette Kjøller Warlo Joan
Malene Darre Loppe
Lars Hjort Frederiksen Carsten
Karen Møller Mrs. Andreasen
Jørgen Nygaard Pastor
Arne Ringgaard Danselærer
Thorkild Tromholt Pianist
Rikke Malmros Gymlærer
Uffe Bak Gymlærer
Norma Nissen Fru Scheel
Svend Schmidt-Nielsen Park Ranger
Per Cortes Musikklærer
Birgit Rafman
Margit Due
Christian Svendsen
Jeanette Hede
Jørg Bjerre Andersen

Baggrund og indspilning[redigér | redigér wikikode]

Historien er baseret på Malmros' barndomserindringer og følger op på hans to forrige film, Lars Ole, 5c (1973) og Drenge (1977), idet børnene i filmene bliver ældre i løbet af filmene. Filmen blev indspillet over to år og skildrer dermed børnenes forandring fysisk såvel som psykisk. Den foregår i stor udstrækning på autentiske steder, blandt andet på Aarhus Katedralskole. I virkeligheden ville Nils Malmros gerne have ladet filmen forløbe over fire år, men dette blev for dyrt.[2] Titlen hentyder til den kristne syndefaldsmyte.

Malmros lavede næsten tredive år senere endnu en film baseret på sin ungdom, Kærestesorger (2009).[3]

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen blev ved premieren fint modtaget. Overskrifterne på anmeldelserne i Kristeligt Dagblad lød: "Dansk film i international klasse", i Ekstra Bladet "Jyllands Truffaut triumferer for tredje gang" og i Jyllands-Posten "Bevægende dansk film". Klaus Rifbjerg skrev blandt andet i Levende Billeder om den: "...og når man så har fået slået ørerne ud og spærret øjnene op, begynder Malmros at økse sig ind på følelserne, skånselsløst og frydefuldt."[4] Filmen blev også en publikumssucces, idet den blev set af omkring en million mennesker.[3]

Kundskabens træ regnes som en af Danmarks betydeligste spillefilm og er med i Danmarks kulturkanon.[5] Filmens fotograf, Jan Weincke, blev i 1983 tildelt en Æres-Bodil for sit arbejde med denne film samt og Zappa. Filmens instruktør, Nils Malmros, blev året før tildelt publikumsprisen ved Nordiske filmdage i Lübeck.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kundskabens træ. danskefilm.dk. Hentet 10. april 2018. 
  2. ^ Kundskabens træ. dfi.dk. Hentet 10. april 2018. 
  3. ^ a b Lindberg, Kristian (12. marts 2009). "I skyggen af Kundskabens Træ". Berlingske. Hentet 10. april 2018. 
  4. ^ Anmeldelser. kundskabenstrae.dk. Hentet 10. april 2018. 
  5. ^ (PDF)Kulturkanonen. Kulturministeriet. 2006. pp. 97-98. Hentet 22. april 2015. 
  6. ^ Kundskabens træ (1981) – Awards. imdb.com. Hentet 10. april 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]