Kundskabens træ (film)
| Kundskabens træ | |
|---|---|
| Overblik | |
| Dansk titel |
Kundskabens træ  |
| Genre |
Dramafilm |
| Instrueret af | Nils Malmros |
| Manuskript af | Nils Malmros |
| Medvirkende |
Anders Ørgaard, Erno Müller, Merete Voldstedlund, Karin Flensborg, Svend Schmidt-Nielsen, Jeannette Hede, Lone Elliot, Brian Theibel, Jan Johansen, Rikke Malmros med flere |
| Fotografering | Jan Weincke |
| Klip | Merete Brusendorff |
| Musik af | Per Hillers Danseorkester Saratoga Jazzband |
| Produceret af | Per Holst |
| Udgivelsesdato | 13. november 1981 |
| Censur |
 Tilladt for alle |
| Længde | 110 min. |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Sprog |
Dansk |
| Tekniske data | 35 mm Widescreen farve Tone |
| Links | |
|
på IMDb | |
|
på danskefilm.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
|
i SFDb | |
|
Kundskabens træs hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Kundskabens træ er en dansk film fra 1981 med manuskript skrevet af Nils Malmros og Frederick Cryer og instruktion af førstnævnte. Filmen er en dramatisering af et udsnit af instruktørens barndom i puberteten og fokuserer på børnenes indbyrdes forhold under deres udvikling.
Handling[redigér | rediger kildetekst]
Filmen følger en skoleklasse fra 2. til 4. mellem på Århus Katedralskole i årene 1958-1960. Hovedpersonerne får gennem pubertetens første år erfaringer med interesse for det modsatte køn, usikkerhed, kærlighed såvel som skyld, bl.a. i kraft af den spirende seksuelle bevidsthed og klassens mobning af først Mona (Hanne Sørensen) og senere Elin (Eva Gram Schjoldager). Elin er den mest modne pige i klassen og gør de øvrige piger jaloux og drengene usikre. Hun fryses efterhånden ude af fællesskabet og får ingen støtte fra de følelsesløse forældre. Den mest markante dreng i klassen, Niels-Ole (Jan Johansen), interesserer sig ikke for klassens piger, men udviser stor interesse for den yngre, kønne Maj-Britt (Lone Elliot).[1]
Medvirkende[redigér | rediger kildetekst]
I filmen medvirker:[1]
| Skuespiller | Rolle |
|---|---|
| Eva Gram Schjoldager | Elin |
| Jan Johansen | Niels-Ole |
| Line Arlien-Søborg | Anne-Mette |
| Marian Wendelbo | Elisabeth |
| Gitte Iben Andersen | Lene |
| Brian Theibel | Willy Bonde |
| Erno Müller | Skolelærer |
| Merete Volstedlund | Anne-Mettes mor |
| Karin Flensborg | Elins mor |
| Knud Andreasen | Elins far |
| Lone Elliot | Maj-Britt |
| Astrid Holm Nielsen | Ina |
| Bo von der Lippe | Jørn |
| Morten Nautrup | Flemming |
| Martin Lysholm Jepsen | Helge |
| Anders Ørgaard | Gert |
| Dan Rørmand Brøgger | Torkild |
| Lars Spang Kjeldsen | Søren Roland |
| Nikolaj Flensborg | Kaj |
| Hanne Sørensen | Mona |
| Anne-Mette Brinch Andersen | Gås |
| Anne-Mette Kjøller Warlo | Joan |
| Malene Darre | Loppe |
| Lars Hjort Frederiksen | Carsten |
| Karen Møller | Mrs. Andreasen |
| Jørgen Nygaard | Pastor |
| Arne Ringgaard | Danselærer |
| Thorkild Tromholt | Pianist |
| Rikke Malmros | Gymlærer |
| Uffe Bak | Gymlærer |
| Norma Nissen | Fru Scheel |
| Svend Schmidt-Nielsen | Park Ranger |
| Per Cortes | Musikklærer |
| Birgit Rafman | |
| Margit Due | Bagerekspeditrice |
| Christian Svendsen | |
| Jeanette Hede | |
| Jørg Bjerre Andersen |
Baggrund og indspilning[redigér | rediger kildetekst]
Historien er baseret på Malmros' barndomserindringer og følger op på hans to forrige film, Lars Ole, 5c (1973) og Drenge (1977), idet børnene i filmene bliver ældre i løbet af filmene. Filmen blev indspillet over to år og skildrer dermed børnenes forandring fysisk såvel som psykisk. Den foregår i stor udstrækning på autentiske steder, blandt andet på Aarhus Katedralskole. I virkeligheden ville Nils Malmros gerne have ladet filmen forløbe over fire år, men dette blev for dyrt.[2] Titlen hentyder til den kristne syndefaldsmyte.
Malmros lavede næsten tredive år senere endnu en film baseret på sin ungdom, Kærestesorger (2009).[3]
Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]
Filmen blev ved premieren fint modtaget. Overskrifterne på anmeldelserne i Kristeligt Dagblad lød: "Dansk film i international klasse", i Ekstra Bladet "Jyllands Truffaut triumferer for tredje gang" og i Jyllands-Posten "Bevægende dansk film". Klaus Rifbjerg skrev blandt andet i Levende Billeder om den: "...og når man så har fået slået ørerne ud og spærret øjnene op, begynder Malmros at økse sig ind på følelserne, skånselsløst og frydefuldt."[4] Filmen blev også en publikumssucces, idet den blev set af omkring en million mennesker.[3]
Kundskabens træ regnes som en af Danmarks betydeligste spillefilm og er med i Danmarks kulturkanon.[5] Filmens fotograf, Jan Weincke, blev i 1983 tildelt en Æres-Bodil for sit arbejde med denne film samt og Zappa. Filmens instruktør, Nils Malmros, blev året før tildelt publikumsprisen ved Nordiske filmdage i Lübeck.[6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Kundskabens træ". danskefilm.dk. Hentet 10. april 2018.
- ^ "Kundskabens træ". dfi.dk. Hentet 10. april 2018.
- ^ a b Lindberg, Kristian (12. marts 2009). "I skyggen af Kundskabens Træ". Berlingske. Hentet 10. april 2018.
- ^ "Anmeldelser". kundskabenstrae.dk. Arkiveret fra originalen 4. juni 2016. Hentet 10. april 2018.
- ^ "Kulturkanonen" (PDF). Kulturministeriet. 2006. s. 97-98. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 22. april 2015.
- ^ "Kundskabens træ (1981) – Awards". imdb.com. Hentet 10. april 2018.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Filmens officielle website
- Kundskabens træ på Internet Movie Database (engelsk)
- Kundskabens træ på Filmdatabasen
- Kundskabens træ på danskefilm.dk
- Kundskabens træ på danskfilmogtv.dk
- Kundskabens træ i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Kundskabens træ på AlloCiné (fransk)
- Kundskabens træ på MovieMeter (nederlandsk)
- Kundskabens træ på AllMovie (engelsk)
- Kundskabens træ hos British Film Institute (engelsk)
- Kundskabens træ på Turner Classic Movies (engelsk)
