Ny Ellebjerg Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ny Ellebjerg Station
NyEllebjergStation-1.jpg
Overblik
Land Danmark
Adresse Carl Jacobsens Vej 19
2500 Valby
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Ringbanen og Køge Bugt-banen
Nabostationer Sjælør StationVigerslev StationÅmarken Station og Vigerslev Allé Station
Forkortelse Nel
Åbningsdato 16. november 2006 (Ringbanen)
6. januar 2007 (Køge Bugt-banen)
2014[Kilde mangler] (regionaltog)
Takstzone 2
Perron(er) 4
Perronspor 6
Transport
Operatører DSB
S-tog S-train service A.svg S-train service E.svg S-train service F.svg
Togforbindelser Regional
Buslinjer 14
 
 

Koordinater: 55°39′8.5″N 12°30′59″E / 55.652361°N 12.51639°Ø / 55.652361; 12.51639

Ny Ellebjerg Station er en jernbanestation i Valby i København. Ny Ellebjerg er sydlig endestation for S-togeneRingbanen og station på Køge Bugt-banen. Desuden er den station for enkelte regionaltog og fremtidig station på København-Køge-Ringsted-banen, der åbner i december 2018.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ny Ellebjerg betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over Ny Ellebjerg til København H. Banen fungerer som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lader nogle regionaltog og intercitytog køre via Valby og andre via Ny Ellebjerg. Indtil videre er det kun enkelte regionaltog, der stopper på Ny Ellebjerg. Det er meningen at perronen også skal betjene København-Køge-Ringsted-banen, som er planlagt færdig til 2018.

Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 14 har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. Ny Ellebjerg, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.

Som nævnt er der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det uden perron er Øresundsbanens forbindelse mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som i øjeblikket kun benyttes af godstog. Hvis man på et senere tidspunkt skulle ønske at genoptage persontrafikken her, kan der anlægges sideperroner for banen ved Ny Ellebjerg.

Ny Ellebjerg bliver også endestation på Sydhavnsmetroen, en ny metrolinje mellem Nordhavn, Københavns centrum og Sydhavnen der ventes åbnet i 2023. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen.[1] I 2016 blev der indgået en aftale mellem transport- og bygningsministeren og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ny Ellebjerg er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen. Det var oprindelig planlagt, at Ny Ellebjerg skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.

Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også Ny Ellebjerg og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.

Ringbanens perron ved den nuværende Ny Ellebjerg station åbnede 16. november 2006.[3] Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.

Ifølge Banedanmarks prognose før stationens åbning ville der i 2010 være ca. 25.000 rejsende på et hverdagsdøgn, heraf 14.600 på Ringbanen, og af disse villle 8.500 skifte fra Ringbanen til Køgebugtbanen.[4] I DSB's passagertælling fra 2008 havde stationen kun 2857 afrejsende.[5] I følge Trafikstyrelsen benyttedes stationen i 2010 dagligt af 5.500 passagerer,[6]

Perron til fjerntog[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med vedtagelsen af en ny jernbane mellem København og Ringsted blev det ligeledes fra politisk side vedtaget at anlægge fjerntogsperroner ved Ny Ellebjerg Station. Banedanmark vedtog at disse skulle anlægges i forbindelse med KØR-projektet af geografiske årsager. Derved kunne perronerne åbne i december 2013, hvor DSB gik over til ny køreplan (K14).[7]

Med anlægget af den nye perron kan regional- og fjernrejsende stige om til S-tog. Trafikstyrelsen nævnte i forbindelse med VVM-redegørelsen for København-Ringsted-banen muligheden for på længere sigt at lade fjerntog køre direkte fra Ny Ellebjerg til Kastrup uden om København H.[8]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Foregående station     S-tog.svg S-tog     Efterfølgende station  
S-train service A.svg
Hverdage
mod Køge
S-train service A.svg
Weekend
S-train service A.svg
Nat
mod Køge
S-train service E.svg
mod Holte
Endestation S-train service F.svg
S-train service F.svg
Nat
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
Regionaltog
København - Slagelse